Region Midtjylland og Viborg Kommune
Skanderborg Kommune er nomineret – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)
Lad os bygge smukt igen
Guldborgsund Kommune er nomineret til afstemningen om den myndighed, der har skadet bybevaringen mest i 2023.
Begrundelsen er, at Guldborgsund Kommunes byråd har givet nedrivningstilladelse for den gamle præstegård i Idestrup.
Nedrivningstilladelsen indeholdt en mulighed for at klage til Planklagenævnet. Foreningen Historiske Huse og Guldborgsund Bevaringsforening klagede. Men nu har Planklagenævnet besluttet ikke at behandle de to klager. Den meget formalistiske begrundelse er, at eftersom byrådet ikke valgte at nedlægge et nedrivningsforbud, har byrådet efter Planklagenævnets mening ikke truffet en afgørelse efter Planloven. Nævnet mener derfor ikke at kunne behandle klagerne.
Der var tre klagepunkter:
HusCompagniets vurdering af præstegårdens stand afviger væsentligt fra bevaringsarkitekternes vurdering hos foreningen Historiske Huse.
Læs mere her:
Planklagenævnet afviser at behandle klage fra Historiske Huse om præstegård – byrummonitor.dk
https://folketidende.dk/…/afviser-klagen-det-er-dybt…
Afviser klagen: – Det er dybt utilfredsstillende | folketidende.dk
Hvor det i København synes som om politikerne har forståelse for bymiljøsagen, og problemet ligger i forvaltningen, forholder det sig omvendt i Guldborgsund. I sagen om Idestrup er det politikerne, der er imod bevaringen og er gået imod forvaltningens faglige embedsmænd.
Københavns Kommune er nomineret til afstemningen om den myndighed, der har skadet bybevaringen mest i 2023.
Begrundelsen er, at kommunen ikke har levet op til sit ansvar for at forvalte vores vigtigste kulturarv: de enestående bymiljøer. Ingen dansk kommune har en større arv at forvalte. Derfor har kommunen også et særligt ansvar. Udviklingen har vist, at den ikke magter sin opgave.
Kommuneplan 2019 bestemte, at der skulle udarbejdes lokalplaner for Indre By og Christianshavn. Men intet er sket. Forvaltningen er været helt uinteresseret i konstruktive forslag fra Indre By Lokaludvalg, hvorefter bymiljøerne kunne beskyttes uden væsentlig arbejdsindsats. Teknik- og Miljøforvaltningen har 2.500 medarbejdere og et budget på 2,6 mia. kr. Men den har ikke kunnet finde ressourcer til at udarbejde lokalplaner, som mange små kommuner for længst har gjort.
Så længe der ikke er lokalplaner, vil developpere og bygherrer komme med nye idéer til nedrivninger. Forvaltningen skal så i stedet bruge sine ressourcer på en strøm af nedrivningssager for bevaringsværdige bygninger:
Jagtvej 171 er nedrevet. ATP er bygherre. Så meget for deres grønne bæredygtighedsprofil.
Esplanaden 30 er nedrevet. Hotel Guldsmeden skulle bruge pladsen.
Bredgade 74 A nedrives p.g.a. fejl i forvaltningens sagsbehandling. Dansk Design Muesum står for nedrivningen.
Forvaltningen anbefalede nedrivning af frygt for, at Kommunen ellers kunne blive tvunget til at købe huset. Havde man gjort sig den ulejlighed at spørge ejerne, ville man have fået det svar, at de aldrig ville sælge. Sagen viste, at hverken forvaltning eller politikere har forstået systemet med fredede og bevaringsværdige bygninger. Se nærmere her:
Kulbanevej 32 nedrives.
Paladsteatret skal nedrives.
Den seneste nedrivningssag er Paladsteatret, som skal erstattes af et meget stort kontorhus. Egmont og Nordisk Film fortsætter med at vandalisere København, som om de ikke allerede har gjort skade nok i Pilestræde, Landemærket og Møntergade. Da kommunen iværksatte en afstemning om “Byens Sjæl”, vandt Palads stort. Man omdefinerede så kriterierne til, at bevaringsværdige huse ikke måtte deltage. Logikken er svær at få øje på. Planen om at bevare byens sjæl er nu faldet til jorden.
Forvaltningen er desuden kommet med skiftende og uholdbare begrundelser for at afvise forslag til bybevaring fra Indre By Lokaludvalg. Bl.a har det vist sig, at den ikke selv forstod retsvirkningerne af kommuneplanen i forhold til lokalplaner. I mere end et halvt år har lokaludvalget bedt om er møde med en af de tre direktører i Teknik- og Miljøforvaltningen. Men ingen har ikke kunnet afse tid.
Al snak om bæredygtighed i kommunen klinger hult, for nedrivning er et enormt ressourcespild. Borgmesteren synes at være ude af trit med sin forvaltning: Københavnerborgmester vil forbyde nedrivning: Bevaring bør altid være udgangspunktet (msn.com)
Det nye Sølund. Bygherre er KAB.
Den fine husrække langs Sortedamssøen (med bl.a. “Irmahønen”) skal nu ødelægges af trivielt kassebyggeri i form af Det nye Sølund. På intet tidspunkt faldt det kommunen ind at lave en lokalplan, der krævede hensyntagen til det eksisterende bymiljø.
“Perlerækken” i Jernbanebyen.
Hvis kommunens lokalplan for Jernbanebyen baseres på det foreliggende vinderprojekt, skabes et nyt trivielt forstadskvarter, hvor et enestående bymiljø kunne været opstået.
Hovedgaden i Jernbanebyen på Vesterbro i København
Vi har dette indlæg i Politiken:
“Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen skrev i kronikken d. 30. december om behovet for at skaffe nye boliger i København. Hun fremsætter er række forslag, men glemmer efter vores mening det vigtigste: at vi skal holde op med det triste ”modernistiske” boligbyggeri. Som hun selv skriver, er boligpolitikken fundamentet under vores samfund. Men vi har i årtier bygget firkantede kasser, der ikke skaber gode byrum, og derfor har vi skabt et fundament for parallelsamfund. Når presset for boliger i Indre By og brokvartererne er så stort, skyldes det næppe, at de fleste arbejdspladser findes dér. Der skyldes snarere, at dér er de gode og trygge bymiljøer.
Borgmesteren ønsker (ligesom vi) en blandet by uden ghettoer, og derfor foreslår hun, at Christiansborg skal give kommunerne mulighed for at stille krav om privat og alment byggeri. Vi vil foreslå, at hun begynder med det, hun selv kan gøre noget ved i sin egen kommune: at stille krav om, at nye byudviklingsområder bliver rigtige, livlige bydele i stedet for triste forstadsbebyggelser. Det er vigtigere end alt andet. Der er bygget nyt i Ørestaden, langs hele havnen, på Grønttorvet o.s.v., men intetsteds er der skabt hyggelige, nye bymiljøer. Når København er en levende by, skyldes det ikke de nye bydele. Det næste byudviklingsområde bliver Jernbanebyen. En triviel tegnebords-byplan skal fyldes ud med deprimerende, koldt og menneskefjendsk byggeri som alt det andet.
Kære overborgmester: grib ind før det er for sent! Lav en lokalplan for Jernbanebyen, der forhindrer det. I andre lande har man forstået det. Dér bygges løbende nye bykvarterer i klassisk eller traditionel stil. Og meningsmålinger viser entydigt, at et flertal ønsker det fremfor sædvanligt modernistisk byggeri.
Jep Loft
Formand for Arkitekturoprøret.
Medlem af Lokaludvalget for Indre By.”
Læs også her:
Følgende 3 ejendomme er nomineret til afstemningen om bedste bygning i 2023:
Rosenkranzgade 24, Aarhus
Lille Nyhavn, Skanderborg
Vestergade 66 A-C, Svendborg
Mariager Fjord Kommune er nomineret til afstemningen om en myndighed, der har skadet bybevaringen mest i 2023.
Nordjyske skriver:
“Den lokale erhvervsmand Bent Dahls planer om at bygge et højhus på 46 meter på Jernbanegade i Hobro har været omdiskuteret.
Der har været stor debat i byen, og en borgergruppe havde indsamlet knap 3000 underskrifter mod projektet.
Men nu har Bent Dahl fået grønt lys af byrådet i Mariagerfjord Kommune.”
Læs mere her:
Så er afgørelsen faldet: Grønt lys til omstridt højhus | Nordjyske.dk
Kåret som bedste byggeri i 2022:
Perlegade/Jernbanegade i Sønderborg
Vi åbner nu for nomineringer af kandidater til vores årlige afstemninger. Man kan stemme om:
Alle har adgang til at nominere kandidater og senere til at stemme. Enten ved at lave et opslag på Facebook:
https://www.facebook.com/Arkitekturoproret
eller ved at man sender en mail til:
Nomineringer bør være ledsaget af privatejede billeder, samt for så vidt angår en offentlig myndighed eller institution en motivering med en nærmere beskrivelse eller begrundelse.
Der kan nomineres kandidater frem til den 31. januar 2024. Derefter starter afstemningerne. De forventes afsluttet den 1. marts 2024.
Lignende afstemninger finder samtidigt sted i Sverige. Den norske afstemning er allerede afholdt.
Her er en række af de sager, som Arkitekturoprøret har arbejdet med i 2023:
Kommune | Adresse | Sag | |
Hele landet | Afstemning om værste byggeri 2022 | Vinder: Kaktustårnene i København | |
Hele landet | Afstemning om bedste byggeri 2022 | Vinder: Jernbanegade/Perlegade, Sønderborg | |
Hele landet | Afstemning om dårligste kommune til bybevaring i 2022 |
Vinder: HerlevKommune | |
Ejby | Foredrag | 10. jan | |
Hellerup | Foredrag for Hemmingwayklubben | 1. feb | |
København | Nationalmuseet | Møde om museets byggeri | 8. marts |
København | Nationalmuseet | Møde om museets byggeri | 18. apr |
Aalborg | Utzoncentret | Paneldebat på universitetet | 27. april |
Palads | indsigelse mod nedrivning | ||
Nyborg | Nyborg Slot | Breve til kulturministeren | |
Nyborg | Nyborg Slot | Foretræde for Folketingets Kulturudvalg | 17. maj |
København | Debat i Vartov om bymiljø | 15-maj | |
Hele landet | Brev til Kaare Dybvad Bek om parallelsamfund | ||
Aabenraa | Nørreportkvarteret | Brev til Teknik- og miljøudvalget | 31. maj |
København | Foredrag hos Videnskabernes Selskab | 1. juni | |
Sæby | Havnen | Henvendelse til forvaltning om forstadsbyggeri | juni |
København | Lokaludvalget | Forslag til Bydelsplan for Indre By | |
København | Henvendelser til pensionsselskaber | ||
København | Ingerslevsgade 103 | indsigelse mod nedrivning af pumpestation | 29. juli |
Randers | Fjordbyen | Brev til Teknik- og miljøudvalget | 6. aug |
København | Møde med Line Barfod og Indre By Lokaludvalg | 8. aug | |
Allerød | Møde med Akademikerpension om byggeri | 17. aug | |
København | Bredgade 74 A | Møde med Designmuseet om det gule hus | 23. aug |
Rønne | Torneværksvej | Paneldebat | 24. aug |
København | Kulbanevej 32 | indsigelse mod nedrivning | 31. aug |
København | Møde med PFA om byggeri | 7. sep | |
Troense | Møde med Praxis Arkitekter om Bredgade 74 A | 18. sep | |
Hjørring | Gl. Rådhus | Foredrag – Foreningen for bygnings- og landskabskultur, og Vendsyssel Historiske Museum |
19. sep |
Hjørring | Nyt Rådhus | Møde med forvaltningen om Mammutpladsen | 20. sep |
København | Det nye Sølund | forsøg på at få ændret facaderne | nov |
København | Jernbanebyen | indsigelse mod forstadsbyggeri | 8. nov |
København | Kulturministeriet | Møde hos expertgruppen vedr arkitekturpolitik | 28. nov |
Se nærmere her på hjemmesiden https://www.arkitekturoproeret.dk/ |
Vi har dette indlæg i Politiken Byrum Monitor:
Jep Loft: Vi er jo enige om det meste, Holger Dahl – byrummonitor.dk
Her er artiklen i uredigeret form:
VI ER JO ENIGE OM DET MESTE, HOLGER DAHL
Holger Dahl har for nylig udgivet bogen ’75 tanker om at sanse arkitektur’, som han i et interview med Byrum Monitor ”på mange måder tilegner Arkitekturoprøret”. Det skal han have tak for. Formålet med bogen er, at vi alle bliver bedre til at tale om bygningerne omkring os. Vi lægmænd skal lære, hvor stor og rig arkitekturen er. Udgangspunktet er, at den igangværende arkitekturdebat ikke er foregået på et tilstrækkeligt oplyst niveau. Arkitekturoprøret følger efter Holger Dahls mening altid denne formel: ”Hvis noget er bygget efter år 1910, og hvis noget er bygget af beton, så er det per definition grimt”.
Modernistisk eller klassisk byggeri?
Arkitekturoprørets mærkesag er, at den modernistiske arkitektur og byplanlægning har været en stor fejl – af mange grunde, som vi har redegjort for her i Byrum Monitor. Vi anbefaler en mere klassisk eller traditionel stil. Holger Dahl skriver: ”Det, der har altid undret mig i den folkelige diskussion om arkitekturens kvaliteter, er, at klassicismen bliver anset for universelt skøn, mens modernismen bliver anset for at være universelt hæslig”. Vi har i alle vores mange artikler undgået at komme ind på, hvad der er grimt eller pænt eller at udtale os om arkitektonisk kvalitet. Det er bymiljø, der er vores mærkesag, for alle kan vist blive enige om, at der generelt er bedre bymiljøer i de ældre bykvarterer end i de nye. Det er sandt, at vi peger på klassisk byggeri – ikke specielt klassicismen forstået som den stil, C.F. Hansen byggede i, men mere bredt på en traditionel byggestil. Hvis man vil vide, hvad det er, kan man se sig om i Europa, hvor der nu faktisk bygges nye bykvarterer i traditionel stil. Og de er (heldigvis) forskellige fra land til land. Man er ved at genfinde rødderne.
Men når Holger Dahl skriver: ”For arkitekter er der bare tale om to forskellige udtryk for den samme grundtanke”, er vi uenige. Modernismen var et radikalt brud med så godt som alt, hvad man førhen havde ment, og Le Corbusiers nye idéer om byplanlægning var katastrofale. Det er en af kulturhistoriens store gåder, at så godt som alle arkitekter ukritisk fulgte i hans spor og i 90 år har hyldet ham som et ikon. At der findes vellykkede moderne huse, ændrer ikke på det store billede. Og bymiljø har de ikke skabt.
Arkitektonisk pulvermad
Holger Dahl sammenligner arkitektur med mad. Ligesom vi har et sprog for, hvilke krydderier vi bruger, når vi laver mad, skal vi også lære at tale om arkitekturen på en ny måde. ”Hvis man ikke interesserede sig for, hvad man spiser, så ville det jo en sørgelig verden. Så kunne man leve af pulvermad” har han udtalt til Byrum Monitor. Men arkitekturen har jo netop serveret pulvermad (i form af modernistisk forstadsbyggeri) hver dag i de seneste 90 år, bortset fra nogle få rigtige måltider på højtidsdage. En flok teoretikere og ideologer på et akademi i København bestemte menuen, som skulle være ens for alle. Og lige siden har vi fundet os i det, for det var trods alt bedre end at sulte. Mange ville gerne have holdt fast i de gode, traditionelle, danske retter, men de blev fejet til side og fik besked på at holde mund, for det var nostalgi, og fagfolkene vidste bedst. Nu vil Holger Dahl lære os at sætte pris på de få gode højtidsmåltider. ”Lægmændene skal lære, hvor stor og rig arkitekturen er” siger han.
Men er det ikke vigtigere at gøre noget for at stoppe pulvermaden? Tragedierne står desværre i kø: I 30 år har vi bygget deprimerende boligblokke på næsten alle havne i landet; nu er turen kommet til Sæby, en fin lille by med et godt, uspoleret bymiljø. Elleve triste punkthuse vil man opføre. I Hjørring er opstået en enestående chance for at revitalisere bykernen, efter at den blev ødelagt af et rådhusbyggeri i 1970’erne. Man skaber den nye Mammutplads i centrum. Men planen går på, at byrummets vægge skal være modernistisk kassebyggeri, som ikke vil skabe liv. Den planlagte Flodby i Randers er også trist forstadsbyggeri. Det samme gælder byggeri i Allerød og ved Kokkedal Station. På Bornholm har man netop færdiggjort et stort og ødelæggende punkthusbyggeri i Tejn; nu vil man opføre fire store boligblokke i Rønne. Så er man da sikker på at skræmme turisterne væk. I det ellers harmoniske Ringkøbing vil man opføre et højhus på 15 etager. I København vil KAB opføre modernistisk kassebyggeri i den flotte husrække ud til Sortedamssøen; hvis de ikke har penge til at bygge i harmoni med de enestående omgivelser, burde de bygge et andet sted. Den største af de ventende tragedier er Jernbanebyen på Vesterbro i København. Et fantastisk område, lige så stort som hele Middelalderbyen, skal nu ødelægges af fantasiløst forstadsbyggeri efter en uorganisk tegnebords-byplan. Der bør i tide gøres noget for, at Aarhus og Odense ikke begår samme fejl på deres tidligere DSB-arealer.
Enighed om præmisserne
Vi må skuffe Holger Dahl. Hvis han ønsker, at vi skal nå til at lovprise modernismen, er vi uden for hans pædagogiske rækkevidde. Men omvendt konstaterer vi med glæde, at han på mange punkter synes at være kommet os i møde. Han skriver selv, at bykvartererne fra perioden 1890 til 1920 er fulde af liv, mens Københavns triste byudvikling efter 1970 blev skabt ved tegneborde langt fra virkeligheden, og at en by skal være rodet og kompleks, hvor de nyere forstæder er blevet tomme, vindblæste skaller uden byliv. Han går endda så vidt som til at sige, at i dag bygges næsten kun grimme, fantasiløse facader. Han indrømmer, at arkitekturdebatten har været elitær og siger, at det har bragt os til det morads, vi står i nu. Og han begræder de brutale saneringer i Københavns indre by. Så vi er enige om hvad, der er galt. Uenigheden består i, hvad man skal konkludere. En bedre forståelse af arkitekturen i de gode, moderne bygninger bringer os ikke ud af moradset. Hvad anbefaler Holger Dahl?
Frygten for nostalgi
Arkitekturoprøret anbefaler at opgive modernismen, fordi den tydeligvis ikke har været nogen succes. Vi vil i stedet lære af det, der beviseligt har fungeret. Holger Dahl vil ikke slippe modernismen. Det skyldes vist frygt for at være nostalgisk eller uærlig. ”Arkitekturens kulturarv skal være en kreativ styrke og inspiration. Det er den eneste måde, du undgår arkitekturoprøret. At du undgår den nostalgiske verden” skriver professor Mogens Morgen i bogen. Tidligere brugte arkitekter nedladende betegnelser som ´kitch´ og ´pastiche´ om det, der ikke er moderne. Det hører man heldigvis sjældent nu. Men nostalgi er stadig et skræmmebillede. Da Byrum Monitor meget fornuftigt spurgte, hvorfor man skal undgå det nostalgiske, svarede Holger Dahl noget med en død fisk, der flyder med strømmen. Mon ikke de to herrer godt kan se, at argumentationen er svag? Er det vigtigste ikke at skabe gode byrum, der giver livskvalitet og tryghed? Mennesket er et organisk væsen, men den modernistiske byplanlægning er rationel og uorganisk.
Arkitekt og lektor i arkitektonisk kulturarv ved Århus Universitet, Christoffer Thorborg, skrev i et debatindlæg fra 2021 om sin egen tid som studerende på Kunstakademiets Arkitektskole: “Man måtte for Guds skyld under ingen omstændigheder beskæftige sig med klassisk arkitektur. At følge den klassiske tradition var “uoriginalt”, for “den tid var for længst forbi”. I stedet skulle bygningerne være “originale” og afspejle “vores egen tid”. Dette gjorde man ved at følge arbitrære smagskoder, der gådefuldt nok var udviklet på Bauhaus i mellemkrigsårene – altså i en tid, der for længst er forbi. Forstå paradokset, hvem der kan.”
Kravet om ærligt byggeri
Holger Dahl argumenterer også for ”ærlighed”, og forsøg på at bygge noget i gammel stil gør ham trist til mode. Poul Henningsen ønskede rationel arkitektur med socialt engagement og forsvarede de ’trøstesløse københavnske Lejekaserner’, fordi de var ”ærligt” byggeri, som svarede til den virkelighed, de dannede ramme om. Det lyder logisk, og tankegangen har sikkert sat sit præg på det byggeri, der senere fulgte. Men den var jo helt gal: At fastholde de dårligst stillede i deres kår ved at give dem boliger, der understreger og udstiller deres situation. En opvækst i et trøstesløst bykvarter påvirker et menneske for livet. Sådan skaber man ghettoer og parallelsamfund. At husets ydre skal svare til det indre, er en ufunderet floskel. I Norge har man bygget et butikscenter og i Sverige et P-hus med facader i træ, der ligner små byhuse, der kunne have ligget på stedet førhen. Derved undgår man at slå bymiljøet i en gammel bykerne i stykker. Hvorfor må facaden ikke være flot, uanset hvad huset rummer? Philip de Lange byggede Asiatisk Kompagnis flotte hus i Strandgade på Christianshavn med en pendant som bare var et pakhus. Er det uærligt? Jeg synes, der er herligt.
Arkitektskolernes svigt
Mange i byggebranchen har et medansvar for det dårlige byggeri. Men jeg tror, at ondets rod ligger på arkitektskolerne. En højere læreanstalt skal ikke missionere for særlige synspunkter, men derimod give bred faglig viden. De studerende skal sættes i stand til at dømme selv. Det er snarere arkitektskolerne end debatten, der ikke har befundet sig på et tilstrækkeligt oplyst niveau. De har sat forældet teori og ideologi over menneskelige hensyn. Der er brug for en omvæltning som den, der fandt sted på filmskolen i 1990’erne. Eleverne skal sættes fri. På arkitekturens område gælder Poul Schlüters ord: Ideologi er noget bras.
Jep Loft
Formand for Arkitekturoprøret
Le Plessis-Robinson i Paris.
Vi har dette indlæg i Politiken Byrummonitor.
Se også her: Nye bykvarterer i traditionel eller klassisk stil. – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)
© 2024 Arkitekturoprøret
Tema af Anders Noren — Op ↑
Seneste kommentarer