Lad os bygge smukt igen

Month: februar 2020

Høringssvar til erhvervsministeren af 19/2-2020

Erhvervsminister Simon Kollerup.                                                        19. februar 2020

Planloven og bygningskulturarven

Arkitekturoprøret blev ikke indbudt til at bidrage til udvikling af planlov og plankultur i Danmark. Alligevel sender vi hermed vores tanker.

Med ca. 4.000 medlemmer af vores Facebookgruppe er vi Danmarks mest aktive forening i kampen for gode bymiljøer. Vi søger at indtage en rolle i bymiljøsagen, der modsvarer Danmarks Naturfrednings rolle i naturmiljøsagen. Vi mener ikke, at forvaltningen af Planloven har opfyldt sit formål.

Planloven tilsigter Iflg. §1, at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber. Mens naturmiljøsagen har sejret og har fuld politisk bevågenhed, har bymiljøsagen tabt. Alting er blevet forværret. Fredningsloven kan ikke det, den bør kunne, nemlig frede hele områder; ej heller kan der facadefredes. Derimod bruges den nu flittigt til affredning. Der er intet ministerium, der aktivt varetager bymiljøsagen. Slots- og Kulturstyrelsen synes uinteresserede i bybevaring. Dens mange roller i sagen om Nyborg Slot er i strid med forvaltningsretlige krav om ’checks and balances’. Det særlige Bygningssyn har ingen magt, og dets dobbeltroller i sagen om Nyborg Slot savner sidestykke.

Kommunerne har fået enevældig magt, men de magter ikke opgaven som forvaltere af vores vigtigste kulturarv. ”Udvikling og fremskridt” er ofte vigtigere (ganske som da man rettede Skjern Å ud). Amterne er forsvundet som ankeinstans. Politisk har bymiljøsagen stadig kun ringe forståelse.

Det væsentlige for os er gode bymiljøer med liv og atmosfære, d.v.s. byrum for flere end blot brugerne af de nye huse – f.x.  torve, gader, stræder, åer, havne og andre samlingspunkter. Vi taler helst ikke om arkitektur. God arkitektur er hverken tilstrækkeligt eller nødvendigt for gode bymiljøer.  Nationalbanken er stor arkitektur, men den har ødelagt et fint bymiljø. Omvendt er Allinge Havn et fint bymiljø, skabt af murermesterhuse.

Arkitekturoprøret konstaterer for det første, at næsten alt nybyggeri i gamle byområder har været hensynsløst; det har slået sammenhæng og harmoni i stykker. For det andet, at næsten ingen forstæder eller kvarterer, bygget i de sidste 70-100 år, har det liv og den atmosfære, som de ældre bydele har. Hvorfor skal der være mindre atmosfære i Hvidovre end på Vesterbro? Ligeledes har nybyggeri på havne taget fra omgivelserne uden at give noget tilbage.

Noget er gået galt. Det burde være gjort bedre. De sidste hundrede år har været de spildte chancers tid.

Der er brug for et bymiljøankenævn, der kan forhindre nedrivninger (som f.x. Slagtergårdene i København). Det skal beskytte helheder, ikke bare enkelte huse. Et hus kan være bevaringsværdigt, blot fordi det indgår i en sammenhæng – uden at det selv har nogen særlig arkitektonisk eller historisk kvalitet.

Der burde også være et lovkrav om, at der udarbejdes bevarende lokalplaner for de gamle bykerner i vores 76 middelalderkøbstæder. Et flertal af dem er i en sørgelig forfatning (se under ’Byvurderinger’ her:

https://www.arkitekturoproeret.dk/home/).

I den sammenhæng bør det præciseres, at Planlovens §49 ikke gælder i de områder, der er omfattet af bevarende lokalplaner.

Allerbedst ville det være, hvis man kunne gøre, som man gjorde i Frankrig for 58 år siden med André Malraux’ lov, der direkte beskytter alle historiske byområder (vedhæftet).

Med venlig hilsen

Jep Loft, formand for Arkitekturoprøret i Danmark.

Foretræde for Folketingets Kulturudvalg d 11/3-2020

Arkitekturoprøret har fået foretræde for Folketingets Kulturudvalg d 11/3-2020 i forbindelse med den nye vejledning fra ICOMOS.

Vi har sendt følgende til udvalget:

Folketingets Kulturudvalg.

Den 9/1-2020 skrev Arkitekturoprøret følgende brev til Slots- & Kulturstyrelsen:

”Direktør Jesper Hermansen                                                                            

Slots- & Kulturstyrelsen

Med beklagelse erfarer vi, at The International Council on Monuments and Sites (ICOMOS) under mandat fra EU-kommissionen som et led i EUs “Initiative of the European Year of Cultural Heritage 2018” har fremsat en række anbefalinger vedrørende bevaring af kulturarven. Anbefalingerne skal følges, hvis der søges støtte fra EU.

Om restaurering af fortidsminder hedder det bl.a.: “When new parts/elements are necessary, a project shall use contemporary design adding new value and/or use while respecting the existing ones”.

Arkitekturoprøret tager skarpt afstand fra kravet om, at nye dele skal bygges i ”contemporary design”. Det er det, der nu sker med byggeriet ved Nyborg Slot – et projekt, der tivoliserer og ødelægger det gamle borganlæg. 

Dette initiativ synes at bygge videre på §9 i ICOMOS’ Venedig-charter fra 1964, som lyder:

“The process of restoration is a highly specialized operation. Its aim is to preserve and reveal the aesthetic and historic value of the monument and is based on respect for original material and authentic documents. It must stop at the point where conjecture begins, and in this case moreover any extra work which is indispensable must be distinct from the architectural composition and must bear a contemporary stamp. The restoration in any case must be preceded and followed by an archaeological and historical study of the monument”.

Nøgleordet her var ‘conjecture’, dvs formodninger eller gætteri. Det er vores opfattelse, at §9 er blevet overfortolket i Danmark – bl.a. måske på Koldinghus. Der ville ikke have været tale om gætteri, hvis man havde genskabt slottet, som det så ud ved branden i 1808. Der er risiko for, at den nye ordlyd vil kunne legitimere flere eksperimenter (eller ’satsninger’, som Styrelsen selv kalder det) i stil med Nyborg Slot.

Vi opfordrer til, at Danmark gør indsigelse mod forslaget fra ICOMOS. Hvis der bliver nogen form for høringsrunde i forbindelse med den videre sagsbehandling, vil vi gerne inddrages.

I 1902 styrtede campanilen på Markuspladsen i Venedig sammen. Hvis ulykken skulle ske igen, og man følger ICOMOS-principperne, kan pladsen komme til at se ud som vist på dette billede:

Foto: Future of Places Research Network 

Med venlig hilsen

For Arkitekturoprøret

Jep Loft, formand”

Styrelsen svarede i brev af d. 10/1-2020 bl.a.:

”Da der er tale om anbefalinger og vejledning, som er resultat af arbejdet i en ekspert-gruppe, er det ikke relevant at gøre indsigelse mod indholdet i dokumentet, ligesom det ikke forventes at komme i høring.”

Dette svar undrer os. Man skulle formode, at EU-kommissionen vil tage stilling til den rapport, som ICOMOS har udarbejdet under kommissionens mandat. Som ordlyden er nu, kan Danmark ikke få EU-støtte til restaureringsarbejder, medmindre anvisningerne følges. Det kan ikke være rigtigt, at det ikke skulle være relevant at tage stilling. Er dette overhovedet et område, hvor EU skal diktere spillereglerne?

Da Venedig-chartret blev udarbejdet i 1964, deltog Harald Langberg i arbejdsgruppen som repræsentant for Danmark. I den nye arbejdsgruppe har Danmark ikke været repræsenteret.

Vi opfordrer Kulturudvalget til at tage sagen op og henviser i øvrigt til denne artikel:  https://foprn.org/2020/01/06/reactionary-modernism-strikes-again/.

En kopi af dette brev er sendt til kulturminister Joy Mogensen.

Med venlig hilsen

For Arkitekturoprøret

Jep Loft

www.arkitekturoproeret.dk

Vi vedlagde dette bilag:

OM ARKITEKTUROPRØRET (VEDR.  ANBEFALINGER FRA EU OG ICOMOS)

Der er i Danmark en “arkitekturkløft” mellem på den ene side magthaverne, dvs. arkitekter, planlæggere, bygherrer, lokalpolitikere, forvaltninger og fagpressen, og på den anden de millioner af almindelige mennesker, som er kede af utilpasset eller trist nybyggeri.

Arkitekturoprøret er et svensk initiativ med ca 50.000 Facebookmedlemmer i alle nordiske lande.

Det væsentlige for os er gode bymiljøer, dvs byrum for flere end blot brugerne af de nye huse – f.x.  torve, gader, stræder, åer, havne og andre samlingspunkter. Vi taler ikke om arkitektur. God arkitektur er hverken tilstrækkeligt eller nødvendigt for gode bymiljøer.  Nationalbanken er fin arkitektur, men den har ødelagt et fint bymiljø. 

Arkitekturoprøret søger at repræsentere den anden side af kløften og spille en rolle i bymiljøsagen, der svarer til den rolle, som Danmarks Naturfredningsforening spiller i naturmiljøsagen.

Planloven tilsigter Iflg. §1, at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber. Mens naturmiljøsagen har sejret og har fuld politisk bevågenhed, har bymiljøsagen tabt. Alting er blevet forværret. Fredningsloven kan ikke det, den bør kunne, nemlig frede hele områder; ej heller kan der facadefredes. Derimod bruges den flittigt til affredning (stik imod hvad embedsmændene svarede Kulturudvalget, da vi havde foretræde ved lovens udarbejdelse). Der er intet ministerium, der varetager bymiljøsagen. Slots- og Kulturstyrelsen synes uinteresserede i bybevaring. Dens mange roller i sagen om Nyborg Slot er i strid med forvaltningsretlige krav om ’checks and balances’. Det særlige Bygningssyn har ingen magt, og dets dobbeltroller i sagen om Nyborg Slot savner sidestykke. Kommunerne har fået enevældig magt, men de magter ikke opgaven som forvaltere af vores vigtigste kulturarv. ”Udvikling og fremskridt” er vigtigere (ganske som da man rettede Skjern Å ud). Amterne er forsvundet som ankeinstans. Politisk har bymiljøsagen stadig kun ringe forståelse.

Arkitekturoprøret konstaterer for det første, at næsten alt nybyggeri i gamle byområder har været hensynsløst; det har slået sammenhæng og harmoni i stykker. For det andet, at næsten ingen forstæder eller kvarterer, bygget i de sidste 100 år, har det liv og den atmosfære, som de ældre bydele har. Hvorfor skal der være mindre spændende i Hvidovre end på Vesterbro? Ligeledes tager nybyggeri på havne fra omgivelserne uden at give noget tilbage.

Noget er gået galt. Det burde være gjort bedre. De sidste hundrede år har været de spildte chancers tid. Nu er der tegn på opblødning. Debattonen er ikke længere elitær og nedladende over for lægfolkene. Debatredaktioner over hele landet har støttet Arkitekturoprøret. Snesevis af arkitekter ligeså. Enkelte politikere viser interesse.

ICOMOS’ anbefalinger er et besynderligt tilbageskridt. Man har intet lært. Billedet fra Venedig siger alt. En aktuel sag er fra Québec i Canada: “Québec City Armoury, built 1885, destroyed by fire in 2008 and rebuilt 2018. Sadly, two of the façades were blocked off by modernist additions as part of the reconstruction. The main façade thankfully is however identical to the original and unobstructed”.

www.arkitekturoproeret.dk                https://www.facebook.com/groups/ArkitekturoproretDanmark/

Berlingske d 13/2-2020

husene går i dialog med hinanden«

Østerport stations nye tilbygning er noget, som mange elsker at hade. Foto: Oscar Scott Carl

ØSTERPORT STATIONS NYE TILBYGNING ER NOGET, SOM MANGE ELSKER AT HADE. FOTO: OSCAR SCOTT CARL

Arkitekter taler alt for meget til sig selv og ikke nok til det publikum, der hver dag går forbi deres bygninger, mener kritikere.

Laura Kongsmark Schuldt lsch@berlingske.dk

Hvorfor skal vi have al det beton og glas? Og hvorfor skal arkitekturen ikke bare være smuk og flot? Det bliver arkitekt Søren Bøgh ofte spurgt om, når han sidder til middagsselskaber, og ikke-arkitekter hiver de ømme punkter i den moderne arkitektur frem. Hver gang må han give dem ret. Arkitekter er alt for indforståede, mener han, og ikke dygtige nok til at forklare deres arbejde over for den undrende offentlighed.

»Vi udtaler os altid i et knudret arkitektsprog, så almindelige mennesker forstår ikke, hvad vi siger, og navnlig har vi svært ved at forklare den nye arkitektur,« siger Søren Bøgh, der er arkitekt hos Bygningskultur Danmark.

I et debatindlæg på Arkitektforeningens hjemmeside har han rettet kritik mod sine egne fagfæller. Arkitekter er simpelthen ikke gode nok til at formidle tankerne bag ny arkitektur, så folk uden arkitektbaggrund forstår det, mener han.

»Når vi bygger, er det noget, som er iøjnefaldende for mange mennesker. Alle københavnere oplever, at der skyder byggerier op på adresser, de kender, og som de kender godt. Så vi skal kunne forklare, hvorfor vi synes, at det er godt eller skidt,« siger Søren Bøgh.

Ny arkitektur skaber altid debat. Bare tænk på BLOX, Ørestaden, Den sorte diamant og Operaen. Arkitekterne og den brede befolkning er ikke altid enige om, hvad der er god arkitektur, og Søren Bøgh fremhæver selv professor Erik Christian Sørensens vikingeskibshal fra 1969 som et eksempel. Hvor det af mange arkitekter anses for at være et mesterværk, sammenligner andre det med et parkeringshus.

»Jeg kan godt forstå, at folk ikke synes, at det er pænt. Men det er et af hovedværkerne i den tids arkitekturhistorie og skabt i en periode, hvor beton var kendetegnende,« forklarer Søren Bøgh, der mener, at opfattelsen af hallen måske havde været anderledes, hvis arkitekterne havde været bedre til at fortælle om proportionerne og tankerne bag.

»Folk forstår udmærket de gamle herregårde og slotte og Københavns gamle huse. Dem holder de meget af, men lige så snart man vil bygge noget nyt, der stikker en lille smule ud fra det almindelige madkassebyggeri, så har alle kløerne ude. For det forstår man ikke, og der skal vi som arkitekter kunne forklare tilblivelsen,« siger han.

Østerport II, der ligger ved siden af Østerport station, er en anden af de bygninger, der har skabt debat. Den blev i år kåret som den grimmeste bygning i København af Berlingskes

læsere. Derimod er Axel Towers´ tårne på Vesterbro i København et eksempel på et nyt byggeri i centrum af hovedstaden, som er blevet taget godt imod. Det skyldes ifølge Søren Bøgh, at det æstetisk tiltalende, modsat Østerbro-bygningen, er let at få øje på.

»Når arkitekturen er umiddelbart indlysende, kan folk lide det, og er den ikke det, skal folk have forklaret, hvorfor, og hvorfor det lige ligger der,« siger han.

I sit debatindlæg bringer Søren Bøgh selv et eksempel på en anmeldelse fra en arkitekt, som han mener er svær at forstå. Uddraget er fra Kasper Lægrings anmeldelse i Arkitektforeningens blad Arkitekten af Karsten R.F Ifversens bog »Kapitalen«

»(…)hvis der er en teoretisk linse i bogen, er det en veludviklet fænomenologisk opmærksomhed på synssansens dominans i den senmoderne bykultur i almindelighed og de ørkesløse københavnske metervarekvarterer i særdeleshed«.

I foreningen Arkitekturoprøret, der kæmper for at bevare bymiljøet i danske bykerner,

mener man ikke, at det lykkes nutidens arkitekter at formidle arkitektur i øjenhøjde. Især ikke, når det gælder de opførelser af højhuse og andet nyt i Københavns gamle bydele, som foreningen er imod.

»Arkitekterne taler deres eget sprog. Det er sort snak, når de taler om, at husene går i dialog med hinanden, og at de har en fortælling. Det er ligesom kejserens nye klæder, hvor skrædderen siger, hvor er det flot, det her tøj, men alle kan jo se, at det ikke er flot,« siger formanden, Jep Loft.

Men Jep Loft sætter også spørgsmålstegn ved, om det egentlig er så vigtigt at kende til de arkitektoniske tanker bag bygninger. Han siger, at ligegyldigt hvordan arkitekterne formidler nye projekter, vil det ikke ændre hans syn på moderne byggeri. Han siger også, at arkitekter hurtigt kan komme til at virke meget elitære, og at det kan få almindelige mennesker til at føle, at det bare er dem, der ikke forstår sig på arkitektur.

»Vi er alle sammen bange for, at vi ikke forstår arkitekturen, og tænker, at nu må vi hellere holde vores mund. Så lad os ikke diskutere arkitektur, hellere bymiljø. Bare vi får nogle gode byrum,« siger Jep Loft.

Hos Arkitektforeningen anerkender man, at det ofte er svært for arkitekterne at formidle til andre end arkitekterne selv.

»Det er et kæmpe problem. For arkitektur er vigtig i hverdagen for alle mennesker, og det ville da være dejligt, hvis vi var bedre til at tale om det,« siger Arkitektforeningens direktør, Lars Autrup.

Men selv om arkitekterne altså skal formidle mere klart, betyder det ifølge Lars Autrup ikke, at man skal tale til laveste fællesnævner.

»Der er en pointe i, at det er vigtigt at have et sprog, hvor man kan tale om arkitekturen som arkitekter og sige andet, end at det er pænt eller grimt. Man skal kunne nuancere tingene. Derfor kan vi arkitekter nogle gange savne, at vi har et fælles sprog med befolkningen.«

Lars Autrup peger på, at der rundt omkring kan ligge en forandringsangst, og at det er meget normalt, at ny arkitektur møder kritik. Nogle gange begynder vi at acceptere det eller over tid ligefrem at holde af det. Et eksempel er Stærekassen, som i 1931 blev bygget til Det Kongelige Teaters Nye scene. I begyndelsen mødte bygningen meget kritik, men i dag ville det nok udløse protester, hvis man besluttede at rive bygningen ned, mener Lars Autrup.

Uanset hvad, så skal arkitekterne ifølge Søren Bøgh kunne forklare kvaliteterne ved det, der bygges:

»Jeg kan godt forstå, at man kritiserer Brøndby Strand og byggeriet i Albertslund. De mange ens bygninger virker voldsomme. Men man skal huske på, at de blev lavet i en tid, hvor der var behov for mange boliger, og at folk er glade for at bo der,« siger han.

KAN VI BYGGE BRO OVER ARKITEKTURKLØFTEN?

DER VAR FULDT HUS PÅ KAYAK BAR D. 2/2 TIL ARKITEKTUROPRØRETS DEBAT MED TITLEN: KAN VI BYGGE BRO OVER ARKITEKTURKLØFTEN?

I BAGGRUNDEN AF BILLEDET SES DEBATPANELET, SOM BESTOD AF HOLGER DAHL FRA BERLINGSKE, CLAUS M. SMIDT, FORMAND FOR GAMLE BYGNINGERS BEVARING, JAKOB LANGE, FORMAND FOR FORENINGEN HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE, KARSTEN IFVERSEN FRA POLITIKEN OG LARS AUTRUP, DIREKTØR FOR ARKITEKTFORENINGEN SAMT ORDSTYREREN, BENT LOHMANN, FORMAND FOR INDRE BY LOKALUDVALG. I FORGRUNDEN JEP LOFT.

Hele oplægget kan ses her:

© 2020 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑