Arkitekturoprøret er en registreret forening i både Danmark, Norge og Sverige. Vi er en hurtigt voksende folkebevægelse. Du finder os på Facebook. Er du træt af, at de fleste nye bygninger i Danmark er firkantede kasser? Nærmest det samme, kedelige hus opført igen og igen. Hvis svaret er ja, så tilslut dig Arkitekturoprøret.

Arkitekturoprøret kæmper imod de mange trusler mod vores gamle bykerner. På hjemmesiden GodeByer.dk kan du få et overblik over de ødelæggelser, som nedrivninger og utilpasset nybyggeri har medført.

Link til Arkitekturoprøret i Sverige.

Link til Arkitekturoprøret i Norge.

Link til Arkitekturoprøret i Finland.

Link til Arkitekturoprøret i Island.

 

Dette er vores manifest:

Arkitekturoprøret
Manifest af 6/1-2019.
PRÆAMBEL

Alt for meget nybyggeri yder ikke de danske byer retfærdighed. Når nye bygninger skyder op i gamle byområder, er de alt for ofte en forringelse af byen i forhold til de ældre huse, de ligger op ad, og nye byområder er mere kendetegnet ved monotoni, tilknappethed og knaldhårde overflader end ved et hyggeligt og rart bymiljø, hvor mennesker i kød og blod har lyst til at opholde sig.

I tiden frem til første verdenskrig var byerne i Danmark harmoniske, og husenes arkitektur udsprang af en dansk byggetradition, som den havde udviklet sig gennem århundreder. I mellemkrigsårene begyndte der at ske indgreb i bymiljøerne, som vi – og en stor del af befolkningen – anser som skadelige. Det skete i form af nedrivninger, gadegennembrud og utilpasset nybyggeri. Navnlig efter 2. verdenskrig er der sket store skader i de fleste danske byer som følge af et markant brud med byggetraditionen. De nyere huse mangler sjæl, charme og lokal forankring. Det er ikke længere til at se, om et nybygget hus ligger i Danmark eller i USA. Arkitekturen har mistet forbindelsen til almindelige mennesker, huse er bygget uden hensyntagen til omgivelserne, og uvurderlige bymiljøer er gået tabt.

Vi synes, arkitektstanden har svigtet ved på den ene side at ville dominere debatten og på den anden side ved ikke at sige fra og udøve selvkritik. Man har ikke udvist respekt eller ydmyghed over for tidligere tiders byggeri, i stedet har man isoleret sig fra den almindelige folkelige opinion og har mistet jordforbindelsen. Uddannelsen af arkitekter og byplanlæggere har været mangelfuld, og den fornødne forståelse og indsigt har derfor ikke været til stede hos arkitekterne.

Nye byområder formår ikke at skabe attraktive bymiljøer. Der er ingen stemningsfulde torve eller pladser. Ingen snørklede veje eller gyder, der pirrer den besøgendes nysgerrighed. I stedet er både bygninger og vejsystem præget af rette vinkler, der mest minder om en arkitektonisk skrivebordøvelse i kasseform. Et trist eksempel er de mange byggerier i landets gamle havne, der er mislykkes totalt; de har ikke forstået at indpasse sig havnemiljøerne, og en historisk chance er blevet forspildt.

Der er brug for et folkeligt oprør med den praksis, der har været fulgt siden anden verdenskrig. Vi skylder de kommende generationer at bygge varieret, menneskeligt og smukt i stedet for firkantet og monotont. Vores politikere må sørge for at tøjle bygherrer og arkitekter, der har vist sig ude af stand til at løfte opgaven. Vi opfordrer derfor til, at kommunerne vedtager bevarende lokalplaner, der både sikrer ældre bygninger mod nedrivning og dikterer, at nybyggeri i ældre byer bygges i samme stilart som de omkringliggende bygninger.

Arkitekturoprøret ønsker at:

  • Nybyggeri i højere grad menneskeliggøres ved fx variation i farve, form og skala.
  • Nybyggeri tilrettes en dansk tradition ved fx ved at bygge i klassisk stil og i karréer fremfor punkthuse.
  • Skabelsen af gode bymiljøer sættes i højsædet.
  • Nybyggeri i gamle byområder i videst muligt omfang tilpasses efter omgivelserne, idet der bør bygges i stedets ånd fremfor i tidens ånd.
  • Restaurering af gamle bygninger skal ske, så man om muligt ikke kan se, hvad der er gammelt, og hvad der er nyt.
  • Tidligere tiders synder genoprettes – for eksempel ved at utilpassede nybygninger på torve og hovedgader ombygges, så de passer til omgivelserne. Store beton-, stål- eller glashuse hører ikke hjemme i middelalderbykerner; dér er matriklerne små, husene har skrå tage og lodretstående vinduer med sprosser, og hvert hus har en dør. Alle huse indgår i en ensartet mangfoldighed.
    Dette kan blandt andet ske ved at:
  • Arkitektskolerne gør op med fortidens kultur og uddanner fremtidens arkitekter til at bygge menneskeligt, skabe bymiljøer snarere end kunstværker, og udvise respekt og ydmyghed over for tidligere tiders byggeri.
  • Bygherrer bliver opmærksomme på, at et godt bymiljø er værdifuldt og øger værdien af deres egen investering.
  • Planloven ændres, så det bliver en pligt for de relevante kommuner at udarbejde bevarende lokalplaner for de gamle bykerner i landets 76 middelalderkøbstæder, og at disse områder undtages fra ertatningsreglen i lovens §49.
  • Kommunerne af egen drift udarbejder bevarende lokalplaner.
    ARKITEKTUROPRØRET agter at agitere for og kanalisere den folkelige opbakning om disse tanker.

Foreningens bestyrelse består af:

Jep Loft (formand), Ronnie Niby, Christian Bendix, Mikael Fotopoulos og Ulrik Winding.