Lad os bygge smukt igen

Month: marts 2020 (Side 1 af 2)

Læserbrev i Politiken – 21/3-2020

Politikens Bagside viste d. 16/3 en stor tegning af Strandgade 39 i Horsens. Bygningen blev betegnet som et kedeligt byhus. Det er jeg helt uenig i. Det er et fint hus med sjæl, og det er tydeligvis er tegnet til at skulle indgå i en sammenhæng med andre lignende huse. Derved er der skabt et attraktivt byrum med menneskelige dimensioner. Mange aktører i byggebranchen – bygherrer, arkitekter, planlæggere, forvaltningspersoner og lokalpolitikere – deler sikkert opfattelsen af, at sådan et hus er kedeligt. Derfor ser vi hver måned nye nedrivninger, hvor fine, ældre huse fjernes til fordel for moderne byggeri, der hensynsløst slår de gamle bymiljøer i stykker. Vi lægfolk er fortvivlede.

Jep Loft

Brev til miljøministeren om bevarende lokalplaner fra 2008.

 Æstetisk Raad

 www.min-by.dk

 raad@min-by.dk

Miljøminister Troels Lund Poulsen                                  København d. 27/2-2008.

Miljøministeriet

Højbro Plads 4

1200 København K.

Vedr. bevarende lokalplaner for middelalderkøbstædernes bykerner.

Kære Troels Lund Poulsen

Vi henvender os til Dem med det formål at få ændret Planloven, således at det pålægges alle kommuner med middelalderkøbstæder at udarbejde bevarende lokalplaner for de gamle bykerner i deres helhed. Det drejer sig om ca. 75 gamle købstæder. Det er vores sikre overbevisning, at der i den brede befolkning – ganske som der er et ønske om at bevare naturmiljøerne – også er et ønske om at bevare vore bymiljøer.

Som lovgivningen er nu, er bymiljøerne ikke beskyttede i nær samme grad, som vort naturmiljø er. Der er mindst ni grunde til at forbedre lovgivningen for beskyttelse af bymiljøet:

  1. Fredninger kan ikke sikre bymiljøet.

Fredningsinstrumentet er utilstrækkeligt. Det gælder om at bevare sammenhængende bymiljøer, og derfor bør mange anonyme huse, der ikke lever op til fredningskravene, også beskyttes mod nedrivning. Konsekvenserne af en lokalplan behøver på den anden side ikke at være så strenge som dem, der følger af fredninger. Det drejer sig primært om at bevare eller genoprette bygningernes ydre (navnlig facaderne til gadesiden), ikke nødvendigvis deres indre. Gaden skal beskyttes som miljø, som rum. Bebyggelsesmønster, gadeforløb, gadens bredde, grundstørrelserne, husenes højder og rytmen i facaderne skal beskyttes.

  • Risiko ved skiftende bystyre.

Sandsynligheden for, at miljøet i vore gamle bykerner kan bevares for mange kommende generationer, er lille med de nugældende regler, hvor bymiljøets bevarelse udelukkende er afhængig af det til enhver tid siddende bystyre. Bystyret skifter jo med mellemrum, og hvis blot der i én valgperiode er et flertal, der ikke bekymrer sig så meget om kulturarven, kan det gå galt. Beviser for den nuværende lovgivnings utilstrækkelighed leveres af den måde, hvorpå byer som Odense, Roskilde, Næstved og Slagelse har forvaltet (og formøblet) deres store, kulturelle arv. København har i mange år værnet om sine byggelinier, men nye borgmestre har nu udtalt, at intet er helligt. Det har sandsynligheden imod sig, at vi på lang sigt kan bevare andet end udvalgte (spredtliggende), fredede bygninger, hvis vi ikke får en lovændring. På hjemmesiden www.min-by.dk findes en registrant over bymiljøernes helbredstilstand; 40% af de gamle købstæder har lidt betydelig overlast. I modsætning til Skov- og Naturstyrelsens fortrinlige kommuneatlas er vægten her lagt på at registrere indgreb i bymiljøerne.

  • Stor Arkitektur medfører ikke nødvendigvis et godt bymiljø.

I forbindelse med nybyggeri i de gamle bykerner argumenteres der ofte ud fra en arkitektonisk synsvinkel. Denne sag drejer det sig imidlertid ikke om arkitektur, men om bymiljø, og disse to begreber følges ikke nødvendigvis ad. Arkitektonisk ubetydelige huse kan have stor værdi for bymiljøet, og omvendt er stor arkitektur er ikke nogen garant for et godt miljø. Lokalplanerne skal imidlertid ikke udelukke, at der kan indtænkes arkitektur af vor egen tid.

  • Byråd bør sikres mod lokal pression.

Mange borgmestre og byrådsmedlemmer har sikkert i tidens løb været genstand for et pres fra kapitalstærke (lokale) bygherrer, som under henvisning til hensynet til fremskridtet har ønsket at nedrive gamle huse og dermed ødelægge fine bymiljøer. En lov, der påbyder bevarende lokalplaner, kan fritage politikerne fra dette pres og sikre, at det ikke blot bliver de stærke kræfter, der vinder. Tværtimod kan lokalplanerne sikre,  at offentligheden får en chance for at ytre sig. Dette savnede man i den nylige sag om byggeri ved Holmens Kirke.

  • Danske bymiljøer bør beskyttes som det sker i andre europæiske lande.

Danmark er bagefter udviklingen i andre europæiske lande. Italien, Frankrig, Grækenland og Tyskland har for længst indset, at der skal passes på de gamle bykerner i deres helhed. Selv i de mindste bjerglandsbyer er der strenge regler for om- og nybyggeri. I Danmark har vi ikke en (by-) kulturarv, der mængdemæssigt blot tilnærmelsesvis kommer på niveau med den central- og sydeuropæiske. Så meget desto mere må vi passe på det lidt, vi endnu har. Vore gamle byer har en egenart, som de nye bykvarterer ikke har. (Disse kan så have andre kvaliteter). Takket være vor tradition for at bygge i sten har vi bevaret de oprindelige gadenet i langt højere grad, end man har i Norge og Sverige, hvor træ var mere udbredt som byggemateriale, og bybrande derfor hyppigere forekommende. Disse vore nabolande har da også færre interessante bymiljøer, end vi har. Flere danske kommuner har imidlertid lavet bevarende lokalplaner. Ribe vedtog så tidligt som i 1963 en bevaringsdeklaration for hele bykernen.

  • Det er ikke for sent at redde de danske bymiljøer.

Selv om der siden 1960 er sket voldsom skade på de danske bymiljøer, er det ikke for sent at tage kampen op. Mange huse er forsvundet og hensynløst byggeri er skudt op; men netop fordi gadenettet de fleste steder er bevaret, vil der kunne genskabes bymiljøer, hvis man fremover begynder at bygge eller ombygge mere hensynsfuldt og lade hensynet til stedets ånd gå forud for hensynet til den mere eller mindre tilfældige tidsånd.  Vi siger ikke, at det tidligere nedrevne skal genopbygges, blot at nybyggeri bør tilpasses stedet.

  • Ødelagte bymiljøer regenerer ikke af sig selv.

Naturmiljøer har lykkeligvis en iboende evne til at regenerere sig selv; en drænet eng og et udrettet vandløb vil ofte kunne genfinde den oprindelige form, hvis man fjerner de overgreb, de har været udsat for, og flora og fauna vil genindtage det tabte terræn. Bymiljøerne kommer desværre ikke tilbage af sig selv. Er de først ødelagt, er det dyrt og måske umuligt at genskabe dem.

  • Et godt bymiljø giver trivsel og tryghed.

Ligesom der er en sammenhæng mellem naturmiljø og klima, er der en sammenhæng mellem bymiljø og det ’byklima’, som borgerne lever i. Der er en sammenhæng mellem bymiljøet på den ene side og beboernes sociale og helbredsmæssige problemer og risikoen for at blive udsat for kriminalitet på den anden. De gamle byer har hyggelige torve, som fungerer som samlingspunkter, der påvirker beboernes sociale adfærd i positiv retning, mens boligblokke ofte har et rodløst præg. Et godt bymiljø giver raske og glade borgere, der trives og er trygge.

Enkeltstående højhuse i forbindelse med en homogen lav bebyggelse skygger for solen og giver turbulent vind i gadeniveau og dermed et udendørsmiljø, som kompromitterer muligheden for et aktivt liv i rummet mellem husene.

  • De bevarende Lokalplaner skal kun omfatte et lille areal.

Der er tale om et meget lille areal, der skal beskyttes, langt mindre end de fredede naturarealer. Vi har registreret 74 bymiljøer i Jylland og på øerne, hvortil kommer København med 13 bykvarterer; i gennemsnit er de på ca en kvart kvadratkilometer hver, dvs det samlede areal er på ca 20 kvadratkilometer eller under en halv promille af landets areal. Bevarende lokalplaner vil således ikke stå i vejen for byernes udvikling – snarere tværtimod. De gamle bykerner er et værdifuldt supplement til nye bykvarterer.

Vi håber, at De vil overveje vort forslag, og vi ville være meget taknemmelige, hvis vi på Deres næste modtagelse den 29.2 kl 16.30 kan få lejlighed til at redegøre yderligere for vores observationer fra mange års kamp for bymiljøerne, herunder navnlig baggrunden for vor formodning om en bred folkelig opbakning til forslaget.

Med venlig hilsen

For Europa Nostra

Catharina Collet

For Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring

Claus M. Smidt

For Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse

Hans Peter Hagens

For Foreningen imod Fejlplacerede Højhuse

Knud Josefsen

For Bygningskultur Kalundborg  (bestyrelsesmedlem i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur)

Ejvind Bitsch

For Haderslev Bygningsbevaringsforening

Helge C. Jacobsen

For FBL i Hjørring-området

Ib Larsen

For bevaringsforeningen for Langeland og Strynø

Michael Martin Jensen 

For Fonden til bevarelse af gamle bygninger i Mariager

Palle Engberg

For Bygnings- og Landskabskultur, Møn

Rigmor Nielsen

For Bevaringsforeningen i Næstved

Ole Kjærulff

For Ringkøbing Bevaringsforening

Søren Damgaard Jensen

For Sorø Bevaringsforening

Jan  Preisler

For Nakskov Bygningsbevaringsforening

Henning Bech Johansen

For Æstetisk Råd

Bonnie Mürsch    Jep Loft

Lokalplaner for Københavns Middelalderby og Christianshavn.

I forbindelse med vedtagelsen af Københavns kommuneplan 2019 er et ændringsforslag om (bevarende??) lokalplaner for Middelalderbyen og Christianshavn blevet vedtaget. Man skal ikke glæde sig for tidligt. Men dette kunne være det første skridt i retning af den største indsats for bevaring af kulturarven i Danmarkshistorien. Jeg har kæmpet for det i mere end 20 år.

*/ÆF235 fra Enhedslisten /*

Ændringsforslaget blev vedtaget med 29 stemmer imod 23. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø, Å, F, C og O.

Imod stemte: A, B, V og I.

Brev til Dansk Arkitektur Center

Kære Kent Martinussen og Anne Katrine Harders.
Mange tak for i tirsdags. Det var sjovt at være med.

Måske kan I engang tage fat i de kommunale byplanlæggere. 

Hvem synes, at planen for Lynetteholmen er spændende? 

Hvem vil forsvare Køge Nord eller punkthusene på domkirkepladsen i Aalborg? 

Hvorfor skal SKANSKAs kommende byggeri i Hillerød være så kedeligt – det ligner en ghetto, allerede inden det er bygget.

Kunne man ikke have lavet bedre planer for de nye områder i Horsens?

Var det aldrig under overvejelse at lappe Odense sammen igen med mindre huse – i stedet for at bygge TBT Tower og andre store, stedfremmede huse?

Kunne man ikke have skabt bedre samlingspunkter i Aarhus Ø ?

Kan vi regne med, at en plan som Aalborg Øst aldrig vil se dagens lys igen?

Kan ingen i Aarhus se, at man burde have passet på Frederiksgade? 

Er der slet ikke i kommunerne et ønske om at bevare eller fremme det, der er (var) karakteristisk for byerne – i stedet for bare at bygge det samme over hele landet?

Efter min mening har forvaltningerne et ansvar for at rådgive og påvirke politikerne, som ikke er blevet godt nok varetaget. Politikerne har uindskrænket magt, men begrænset viden og forståelse.

Brev til vinderne af afstemningen

CEO Tonny Nielsen, Fokus Asset Management A/S

Direktør Lars Kragh, Tegnestuen KHR Architecture, København.

Vi beklager at meddele Dem, at medlemmerne af Arkitekturoprørets Facebook-gruppe har kåret bygningen Østerport II som Danmarks værste nybyggeri i de seneste 5 år. Prisen overrækkes på ved en reception på Hotel Best Western, Apelbergsgatan 40, 111 37 Stockholm d. 10/3-2020 kl 17. Vi håber, at De vil komme til Stockholm for at modtage prisen.

Arkitekturoprøret er et svensk initiativ med ca 50.000 Facebookmedlemmer i alle nordiske lande. Det væsentlige for os er at bevare og skabe gode bymiljøer, d.v.s. gode byrum for flere end blot brugerne af de nye huse.

Det er Arkitekturoprørets opfattelse, at der er en “arkitekturkløft” mellem på den ene side aktørerne, dvs. arkitekter, planlæggere, bygherrer, lokalpolitikere, forvaltninger m.fl. og på den anden side de millioner af almindelige mennesker, som er kede af eller ligefrem fortvivlede over utilpasset eller trist nybyggeri. I årevis har aktørerne domineret debatten, mens lægfolk har haft svært ved at komme til orde. Vores indsigelser er ofte blevet fejet til side som uinteressante. Arkitekturoprøret søger at repræsentere den anden side af kløften. Der er tegn på opblødning af de førhen fastlåste holdninger, og mange arkitekter giver os nu ret i tre væsentlige observationer:

For det første, at næsten alt nybyggeri i gamle byområder har været hensynsløst; det har slået sammenhæng og harmoni i stykker. Dette gælder Østerport II.

For det andet, at næsten ingen forstæder eller kvarterer, bygget i de sidste 100 år, har det liv og den atmosfære, som de ældre bydele har.

For det tredje, at det meste af nybyggeriet på havne har taget fra omgivelserne uden at give noget tilbage.

Arkitekturoprørets ønske er at bygge bro over kløften – ikke at grave den dybere. Men udgangspunktet må desværre nødvendigvis være en erkendelse af, at noget er gået galt i byggebranchen i de seneste 70-100 år. Det burde være gjort bedre. Tildelingen af denne pris er et forsøg på at råbe aktørerne op.

Vi vil meget gerne høre Deres kommentar til valget af Østerport II og til mulighederne for, at der ændres kurs og bygges mere hensynsfuldt og menneskevenligt fremover. Vi opfordrer Dem derfor til at skrive et indlæg til vores hjemmeside.

Med venlig hilsen

Jep Loft

formand for Arkitekturoprøret i Danmark

Aarhus Stiftstidende d. 4/5-2020

Arkitekturkritikere har kåret landets værste nybyg: To Aarhus-byggerier med på listen

Nybyggeriet på den gamle Ceres grund er med liste over dårligt nybyggeri. Arkivfoto: Axel SchüttEn gruppe arkitekturrevsere har kåret det værste nybyggeri de seneste fem år i Danmark. Det går blandt andet ud over Aarhus.03 mar. 2020 kl. 21:30Tobias Heede Niebuhr tobn@stiften.dk

AARHUS: Der er en kløft mellem bygherre, forvaltning og arkitekter på den ene side og almindelige borgere på den anden, lyder det fra bevægelsen Arkitekturoprøret, der netop har kåret de 14 værste nybyggerier de seneste fem år i Danmark.

Afstemningen skal ikke ses som fingerpegning, men som et opråb fra den almindelige borger, forklarer formand for oprøret, Jep Loft.ANNONCE

Det blve Østerport II, der “vandt” prisen som det værste nybyggeri. Foto: Celina Dahl/Scanpix

– I 50-70 år har debatten om byggeri været domineret af aktørerne. Samtidigt river almindelige mennesker sig i håret over noget af det nye byggeri, og nu skal de almindelige mennesker komme til orde, siger Jep Loft, som mener, at det er relevant for bygherrerne at blive klogere på, hvad almindelige folk vil have.

Og det er tilsyneladende ikke Østerport II ved Østerport St. i København. I hvert fald er den omstridte bygning den klare vinder af Arkitekturoprørets afstemning, der også tæller de to Aarhus-byggerier Ceres Byen og Frederiksbjerg Skole.LÆS OGSÅVinderen er fundet: Her er det mest vellykkede nybyggeri i A…

Overraskende skole

At Ceresbyen, og især den del af byggeriet, der tæller en bevaret mur ud mod Viborgvej, er med på listen på en 6. plads er måske ikke den største overraskelse.

I hvert fald var den særlige bevaringsløsning også en klar førsteplads, da Stiftens brugere kårede de mindst vellykkede bygninger i byen.

Overraskelsen kommer i stedet på listens sidste plads, nummer 14, hvor Frederiksbjerg Skole figurerer.Blox mellem Langebro og Det Kongelige Bibliotek i København, tager 2. pladsen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Værre ting i Aarhus

Den Henning Larsen-tegnede skole er ellers bredt anerkendt, og har blandt andet vundet en MasterPrize for godt byggeri, ligesom den vandt “Årets Bygning” hos Magasinet Byggeri.

Skolen kom også ind på en tredjeplads, da Stiftens læsere sidste år kårede de mest vellykkede nybyggerier i byen.

Men den er tilsyneladende ikke faldet i god jord hos medlemmerne af Arkitekturoprøret.

– Men man skal ikke lægge så meget i det. Den fik ikke mange stemmer, men vi har taget alle nominerede med, selvom det er så få, der har stemt på den. Jeg kan også selv finde ting i Aarhus, der er værre, lyder det fra Jep Loft, der blandt andet begræder den kommende nedrivning af bygningen på Vesterbro Torv, der i dag rummer værtshuset Hjorten. Det er især den høje bygning op ad den bevarede mur i Ceresbyen, der har fået kritik. Arkivfoto: Jens Thaysen

Listen

  1. Østerport II, København
  2. BLOX, København
  3. Papirtårnet, Silkeborg
  4. Bohrs Tårn, Carlsbergbyen, København
  5. Cab Inn, Arni Magnussonsgade, København
  6. Ceres, Aarhus
  7. Niels Bohr-bygningen, København
  8. Højhus, Havneparken, Kolding
  9. Tivolihjørnet, København
  10. TBT Tower, Odense
  11. Eternitten, Aalborg
  12. Nytorv, Middelfart
  13. Trianglen, Vejle
  14. Frederiksbjerg Skole, Aarhus

Jep Loft var i september i Aarhus, hvor han udpegede 10 problematiske bygninger, der er ødelæggende for bymiljøet i Aarhus. Foto: Flemming Krogh

« Ældre indlæg

© 2020 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑