Lad os bygge smukt igen

Måned: juni 2022

Arkitekturoprøret har indgivet supplerende høringssvar om Jernbanebyen

Vi har indsendt dette til Københavns Kommunes “Bliv-Hørt”-portal:

‘Arkitekturoprøret har tidligere i et høringssvar beklaget, at COBEs foreliggende plan beskriver et forstadskvarter, som ikke har det bymiljø, man kan og bør skabe på denne enestående grund. I idékonkurrencen fremsatte vi en række konkrete forslag, af hvilke ingen har fundet plads i planen. Væsentligt er det, at man vender tilbage til en byggestil, der er i overensstemmelse med dansk bygmestertradition, og at man forlader den rodløse, modernistiske byudviklingsform, som nu i 100 år har skabt identitetsløse boligkvarterer.

Vi kender ikke til nogen anden europæisk hovedstad, hvor en så stor og så centralt beliggende byggegrund er blevet tilgængelig. At bygge endnu et forstadskvarter her vil være at forspilde en chance, som aldrig kommer igen. Historiens dom vil være hård, hvis COBEs plan realiseres.

Særligt vil vi påpege følgende:

Det ville være spild af et værdifuldt areal og ødelæggende for sammenhængen i Jernbanebyen, hvis man ikke bygger hen over metroanlægget. Der er hårdt brug for de boliger, der kan bygges dér. Bakken vil skabe et enestående bymiljø, og den foreslåede trappe vil blive et samlingspunkt ligesom forbilledet, Den spanske Trappe i Rom.

Vi har foreslået en jordvold langs Vasbygade, som kan være både støjvold og grønt område med kælkebakker mod nord. I stedet for COBEs trøstesløse ”Perlekæde” af parkeringshuse kan man grave parkeringsanlæg ned i volden på sydsiden mod Vasbygade. Københavns volde var engang det vigtigste rekreative område for byens borgere, og en spadseresti på toppen af volden vil være et stort aktiv. For børn er et grønt område på en bakke et spændende sted at lege.

Der bør være kanaler i Jernbanebyen som i så mange andre bydele. Hvis det er for dyrt at lave broer ved Vasbygade, kan man nøjes med vandrør under gaden, så der kommer cirkulation fra de to eksisterende kanaler øst og syd for bydelen. Måske bliver der råd til broer på et senere tidspunkt. Hvis det sker, vil kanalrundfarterne utvivlsomt lægge vejen forbi Jernbanebyen, og måske kunne vandbusser også betjene bydelen.

De mange nye kvarterer (f.x. Teglholmen, Sluseholmen og andre nye bydele) bør gøres så attraktive, at de kan bære deres del af turismen og nattelivet. Ungdommen i de nye kvarterer vil altid søge mod de gode bymiljøer (navnlig i Indre By og på Nørrebro), når de skal en tur i byen. De nye bydele har ikke bidraget til at løse problemet, men kun gjort det større.  Det er nødvendigt, at der ændres på dette forhold, så de nye bydele også får attraktive bymiljøer og dermed selv kan bære en del af det pres, som de skaber. Indre By har for længst nået sit mætningspunkt, hvad natteliv angår.’

 

 

 

Arkitekturoprøret indgiver høringssvar om Palads.

Vi har indgivet dette på Københavns Kommunes “Bliv Hørt”-portal

“Arkitekturoprøret ønsker at værne om kulturarven og bymiljøet. Derfor er vi imod nedrivning eller brutal ombygning af Palads.

Egmont/Nordisk Film taler om, at der år for år sælges færre biografbilletter, og bruger det som begrundelse for ønsket om nedrivning. Hvis planen realiseres, bliver det et stort kontorhus med biografer i kælderen. Det er sandsynligvis kontorhuset, der skal tjene pengene hjem til Egmont. Det har man erfaring med fra Pilestræde og Landemærket, som Egmont ødelagde i 1970’erne for at bygge kontorhuse til udlejning. At et nyt hus skulle føre til salg af flere biografbilletter, er jo langt fra sikkert. Hvis billetsalget på Det Kgl. Teater svigter, river man næppe huset ned af den grund. Det virker, som om svigtende billetsalg bare er en dårlig undskyldning.

Egmont/Nordisk Film har forsømt at gøre noget ved bygningen i mange år. Engang var den åben med udeservering mod Axeltorv. Det skabte et godt bymiljø på torvet, som kunne tiltrække publikum. Det bør man skabe igen. Det kan meget vel være dårlig ledelse, der har ført til det nedadgående billetsalg. Hvad har man gjort for at vende kurven? Ikke meget, der er synligt for offentligheden. Nye biografer vil alligevel være teknologisk forældede om 20 år. Teknisk forældelse er ikke et argument for at rive bygningen ned.

Nye biografsale kan bygges under jorden på Axeltorv. Egmont/Nordisk Film påstår, at Københavns Kommune forlanger et mageskifte, så kommunen får noget af Palads-grunden til gengæld for jord under torvet. Det lyder ikke troværdigt. I så fald ville den del af bygningen jo skulle nedrives, og så var der intet vundet. At kommunen skulle stille sig i vejen for den løsning ville være helt urimeligt.

Ej heller lyder det troværdigt, at kommunen skulle forlange en for høj pris for jorden under Axeltorv. Hvis konsekvensen bliver, at Egmont/Nordisk Film i stedet river bygningen ned, tjener kommunen jo ingenting. Kommunen har udtalt, at man er nødt til at kræve markedspris for jorden. Hvordan skulle man kunne fastlægge en markedspris? Det eneste relevante sammenligningsgrundlag er jorden under Dantes Plads. Den solgte kommunen for 2 mio kr.

Hvis Egmont/Nordisk Film ønsker større sale, kunne en alternativ løsning være at vælge at satse enten på ungdommen eller på det mere modne publikum og så reducere antallet af sale fra 12 til 6.

Københavns Kommune har en klimapolitik. Det strider mod den at nedrive bygninger i stedet for at renovere dem. Indre By har et fint bymiljø. De ældre huse skal ikke nedrives. Hvis man er utilfreds med sit hus, kan man sælge det og bygge et nyt et andet sted.

Denne sag er endnu et bevis på, at det haster med bevarende lokalplaner for Indre By, som det er vedtaget i Kommuneplanen. De ville spare kommunen for meget arbejde. Man kunne hurtigt afvise ansøgninger som denne. De ressourcer, der bruges på denne sag, kunne bruges til at lave lokalplanerne.”

Man kan indsende høringssvar indtil d 22/6 her.

 

Forslag til database med nedrivningstruede ejendomme.

 

 

   

Eksempel på formatet af en database:

Allerød Dæmpegaard Skovridergård truet
Bregnerød Bregnerød Byvej 2 Kro truet
Gladsaxe Bagsværd Hovedgade 192 Patriciervilla 4 nedrevet
Korsør Købmandsgård truet
Kjellerup Apotek §14-forbud
København Axeltorv Palads – Biograf truet
København Esplanaden 30 Pakhus 4 nedrevet
København Jagtvej 227 Bibliotek truet
København Jagtvej 169 B Kontorer nedrevet
Maribo Købmandsgård truet
Nakskov Havnegade 3 Beboelse nedrevet
Nakskov Havnegade 5 Beboelse nedrevet
Nakskov Havnegade 7 Beboelse nedrevet
Nyborg “Strandskovgård” Proprietærgård 2 truet
Nysted Østergade 1 Brugsforening 3 truet
Nysted Aalholm Hestehave Pavillon truet
Næstved Susåvej 3 Villa nedrevet
Ringsted Sveitzer Pavillionen truet
Ringsted Knudslund Proprietærgård nedrevet
Tommerup Kamgården Firlænget gård truet
Aarhus Knudrisgade Beboelse nedrevet
Aarhus Mindegade 10 Beboelse nedrevet
Aarhus Mindegade 12 Beboelse nedrevet
Aarhus Europaplads 6 Beboelse nedrevet
Aarhus Grønnegade 39 Beboelse nedrevet
Aarhus Vesterbrogade 2 Beboelse truet

 

Arkitekturoprøret kritiserer Det nye Sølund ved søerne i København. Politiken Byrummonitor d. 2/6 – 2022.

Link til artiklen.

Det nye Sølund bliver forsinket. Gid det aldrig bliver bygget. Det er trivielt, modernistisk byggeri i tidens deprimerende ånd, uden forståelse for bymiljøet i den enestående Søfront. Bortset fra et par fejlplacerede huse tæt på Åboulevarden er Søfronten et af de smukkeste eksempler på brokvarterernes fine videreudvikling af den danske byggetradition. Brokvartererne i landets store byer blev de sidste bykvarterer, der blev bygget, før modernismen efter Første Verdenskrig vendte alting på hovedet og under påvirkning af arkitekten Le Corbusier indførte det triste forstadsbyggeri som den altdominerende norm.

Søfronten binder Nørrebro og Østerbro sammen. Nørrebro var et arbejderkvarter, og husene var billigt byggeri. Alligevel er det Indre Nørrebro et af byens bedste bymiljøer. Det er et bevis på, at godt byggeri ikke bare handler om penge. Forvandlingen af kvarteret omkring Ryesgade og Ravnsborggade fra et slumkvarter til noget, der kunne ligge i Paris, er en af de lykkelige ting, som de senere års byudvikling har ført med sig.

Alle har vist indset, at saneringen af Den sorte Firkant på Nørrebro var en stor fejl. Uanset hvor miserable boligerne var, skabte de et attraktivt bymiljø. Man burde have istandsat dem, som man senere gjorde på Vesterbro. Nu er Den sorte Firkant noget af det mest triste, der findes i det indre København. Der er ikke brug for mere modernistisk byggeri på Nørrebro.

At få lov at bygge Det nye Sølund burde være en drømmeopgave for enhver arkitekt. At sætte sig ind i stedets fine ånd, indpasse sig efter den og videreudvikle den. At få lov at genskabe en ubrudt sammenhæng mellem Nørrebro og Østerbro. At forbinde det levende gademiljø på den ene side med den vidunderlige søpromenade på den anden side. At skabe sammenhæng.

Men nej. Vi får en forstadsbebyggelse midt inde i det sårbare område. Forstadsbebyggelse som alt det nye langs havnen. Forstadsbebyggelse som den planlagte Jernbaneby. Hvornår begynder man at undervise de arkitektstuderende i at forstå betydningen af sammenhænge og harmoni? Hvornår begynder arkitektstanden at forstå betydningen af begrebet bymiljø? Hvorfor kan de ikke forstå, hvad så godt som alle almindelige mennesker for længst har forstået? 90% af det bebyggede areal er forstadsbyggeri. Kan vi ikke få lov at beholde de få rigtige bykvarterer uden også at forstyrre dem med triviel bebyggelse?

Det gamle Sølund var en rædsel. Det nye bliver ikke meget bedre. Ikke alene forsømmer det muligheden til at blive en del af noget fantastisk. Det nye Sølund vil trampe ind i Søfronten som en elefant i en glasbutik.

© 2022 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑