Vi har indsendt dette til Københavns Kommunes “Bliv-Hørt”-portal:

‘Arkitekturoprøret har tidligere i et høringssvar beklaget, at COBEs foreliggende plan beskriver et forstadskvarter, som ikke har det bymiljø, man kan og bør skabe på denne enestående grund. I idékonkurrencen fremsatte vi en række konkrete forslag, af hvilke ingen har fundet plads i planen. Væsentligt er det, at man vender tilbage til en byggestil, der er i overensstemmelse med dansk bygmestertradition, og at man forlader den rodløse, modernistiske byudviklingsform, som nu i 100 år har skabt identitetsløse boligkvarterer.

Vi kender ikke til nogen anden europæisk hovedstad, hvor en så stor og så centralt beliggende byggegrund er blevet tilgængelig. At bygge endnu et forstadskvarter her vil være at forspilde en chance, som aldrig kommer igen. Historiens dom vil være hård, hvis COBEs plan realiseres.

Særligt vil vi påpege følgende:

Det ville være spild af et værdifuldt areal og ødelæggende for sammenhængen i Jernbanebyen, hvis man ikke bygger hen over metroanlægget. Der er hårdt brug for de boliger, der kan bygges dér. Bakken vil skabe et enestående bymiljø, og den foreslåede trappe vil blive et samlingspunkt ligesom forbilledet, Den spanske Trappe i Rom.

Vi har foreslået en jordvold langs Vasbygade, som kan være både støjvold og grønt område med kælkebakker mod nord. I stedet for COBEs trøstesløse ”Perlekæde” af parkeringshuse kan man grave parkeringsanlæg ned i volden på sydsiden mod Vasbygade. Københavns volde var engang det vigtigste rekreative område for byens borgere, og en spadseresti på toppen af volden vil være et stort aktiv. For børn er et grønt område på en bakke et spændende sted at lege.

Der bør være kanaler i Jernbanebyen som i så mange andre bydele. Hvis det er for dyrt at lave broer ved Vasbygade, kan man nøjes med vandrør under gaden, så der kommer cirkulation fra de to eksisterende kanaler øst og syd for bydelen. Måske bliver der råd til broer på et senere tidspunkt. Hvis det sker, vil kanalrundfarterne utvivlsomt lægge vejen forbi Jernbanebyen, og måske kunne vandbusser også betjene bydelen.

De mange nye kvarterer (f.x. Teglholmen, Sluseholmen og andre nye bydele) bør gøres så attraktive, at de kan bære deres del af turismen og nattelivet. Ungdommen i de nye kvarterer vil altid søge mod de gode bymiljøer (navnlig i Indre By og på Nørrebro), når de skal en tur i byen. De nye bydele har ikke bidraget til at løse problemet, men kun gjort det større.  Det er nødvendigt, at der ændres på dette forhold, så de nye bydele også får attraktive bymiljøer og dermed selv kan bære en del af det pres, som de skaber. Indre By har for længst nået sit mætningspunkt, hvad natteliv angår.’