Lad os bygge smukt igen

Kategori: Ikke-kategoriseret (Side 1 af 15)

Sådan kan vi imødegå boligmanglen. Berlingske d. 9/6 – 2021.

Vi har dagens brev i Berlingske i dag.

SÅDAN KAN VI IMØDEGÅ BOLIGMANGLEN I KØBENHAVN

 

Der skrives meget om boligmanglen i hovedstaden. Behovet angives til over 130.000 nye boliger i 2040. Det er svært at se, hvordan der kan skaffes plads til dem i Københavns Kommune. En ’fortætningspolitik’ som den, man har i Aarhus, kan ikke anbefales. Den har ført til hundredvis af nedrivninger af bevaringsværdige huse og trist nybyggeri (herunder højhusbyggeri), som ødelægger bymiljøet.

Eksperter udtaler sig om boligstørrelser og om fordelingen mellem ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og udlejningsboliger. Man forudser et prishop af gigantiske dimensioner. Men ingen synes at have spekuleret over årsagen til, at presset primært retter sig mod det centrale København. Hvis man i stedet kunne rette presset mod omegnskommuner, hvor der er bedre plads, og hvor priserne er lavere, ville det vel kunne løse en del af problemet.

Og grunden til, at Indre by, Christianshavn, Frederiksberg og brokvartererne er så attraktive, er jo let at få øje på: det er dér, at de gode og trygge bymiljøer findes. Forstadskvarterer og sovebyer har ikke i samme grad liv, atmosfære og tryghed. Der skal sikkert flere forskellige initiativer til at løse problemet med boligmangel. Men ét kunne være, at man holder op med at bygge så kedeligt og i stedet begynder at bygge rigtige byer igen. Det kunne man finde ud af for 100 år siden, og det kan man vel lære igen. Der behøves ingen fremtidsforskning.

Ikke flere punkthuse, boligblokke og højhuse, ikke mere glas og stål, ikke flere skrivebordsbyplaner lagt efter en lineal, men i stedet gader, stræder og torve med karréer bestående af mange mindre, forskellige huse i en mere klassisk byggestil, der tilsammen skaber en helhed. Det er jo det, man finder i den centrale del af byen.

Københavns Kommune kunne starte med selv at vise vejen: i stedet for det planlagte, trivielle forstadskvarter i Jernbanebyen kunne man bygge en rigtig by dér. Det ville vække opsigt. Sandsynligvis over hele verden, for det ville virkelig være nytænkning. Men hvis bare man får øjnene op for det i omegnskommunerne, er meget opnået.

Tænk, hvis der var lige så spændende et bymiljø i Glostrup som på Vesterbro.

 

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.

 

 

 

Link til artiklen.

 

KORRESPONDANCE MED TEKNIK- OG MILJØBORGMESTEREN OM GERNERSGADE

 

Fra: “borgmesteren@tmf.kk.dk” <borgmesteren@tmf.kk.dk>
Dato: onsdag den 2. juni 2021 kl. 08.31
Til: Lean Milo <lm@leanmilo.dk>
Emne: Svar på opfølgende henvendelse om renovering af Gernersgade (2021-0147402)
Kære Lean Milo

Tak for din opfølgende henvendelse. Igen har du skrevet til hele Teknik- og Miljøudvalget og jeg svarer derfor som formand for udvalget. Det betyder også, at din henvendelse og dette svar vil blive sendt til de øvrige medlemmer af udvalget, der kan reagere af egen drift.

På vegne af udvalget vil jeg gerne sige tak for orienteringen. Jeg kan oplyse om, at hele udvalget i går blev orienteret om, hvad der skal til, hvis brostenen skal reetableres. Jeg vil for god ordens skyld gerne gentage processen her.

Først skal der stilles medlemsforslag af et TMU medlem om at brostenen skal reetableres, dernæst skal forslaget behandles i udvalget, og hvis der findes flertal, kan sagen gå sin videre gang. Det indbefatter dog, at der blandt de partier, der indgår budgetaftalen for 2022, opnås enighed om, at der skal afsættes midler til reetablering af brostenene.

Med venlig hilsen

Ninna Hedeager Olsen

Teknik- og Miljøborgmester
_______________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE

 

SVAR FRA LEAN MILO:

Kære Ninna Hedeager Olsen,
Tak for svar på min mail. Det lyder til at vi er havnet I en gang bureaukrati, og håber vi kan arbejde mere smidigt i denne sag.
Vi er blevet oplyst fra brolægningsfirma at det vil koste kr. 400-600.000,- at reetablere gaden med de brosten man har fjernet. Vi afventer i skrivende stund skriftlig tilbud på opgaven.
Vil der være plads i det eksisterende budget, og vilje hos formanden, til at vi finder disse penge?
Min vurdering er, at TMU med en beslutning om at fortsætte renoveringsprojektet og beholde de eksisterende brosten som vil komme frem under det lag asfalt der fjernes i 2. Del af Gernersgade, at man kan spare tilsvarende beløb. Spar på asfalten, og behold eksisterende belægning = flere resourcer til andre formål.
Tak for den konstruktive dialog, og selvom vi muligvis er havnet I en “bureaukratisk tidsrøver proces”, syntes jeg både du og din forvaltning har taget vores henvendelser seriøst.
Ser frem til at høre fra dig på ovenstående forslag.
NB! De involverede beboere i området er cc. Den mail.
Med Venlig Hilsen
 
Lean Milo
Medlem af indre by lokaludvalg

STATUS i GERNERSGADE

Borgerne i Gernersgade og Krusemyntegade sender et budskab til kommunalpolitikerne: Bymiljø betyder noget.
søn. 30. maj kl. 14.58
Kære Ninna Hedeager Olsen & TMU medlemmer,
Der var stor opbakning fra gadens & kvarterets beboere i fredags, og det blev besluttet, at vi fastholder blokering af gaden men at vi naturligvis lader arbejderne få deres maskiner ud mandag morgen som aftalt med TMF. Jeg vil opfordre TMU´s medlemmer om mandag, at beslutte der IKKE udlægges et lag midlertidig asfalt, men at vores brosten kommer tilbage snarest mulig. Gaden vil i mellemtiden blive brugt af kvarterets beboere til fællesspisning og gadearrangementer.
Sagen opsummeret:
TMF har besluttet at fjerne en perfekt udlagt belægning af brosten – se vedhæftede foto – hvilket er helt uforståeligt idet:
  • Det strider imod TMF/TMU´s eget renoveringsprospektet hvori der står beskrevet, at gader & bygninger skal tale sammen. Bygningerne i Gernersgade er enten fredet eller bevaringsværdig kategori 3.
  • Det strider imod kommunens eget slogan om at “Genbrug er guld”.
  • Det strider politisk imod miljøhensyn, idet brosten sikre nedsivning af regnvandet.
  • Det strider imod sund fornuft, miljøhensyn & økonomisk hensyn, at udlægge midlertidig asfalt, fremfor hurtigt at arrangere brolæggere til at udbedre “skaderne”.
  • Der er fremlagt et budget fra TMF til TMU på kr. 9 mio. Hvilket vi bestrider. Se billedet – belægningen er den samme som vi har flere steder i kvarteret. Den er holdbar til den eksisterende trafik, lå flottere end i mange andre af vores gader i kvarteret og ville højst koste en mindre genopretning på enkelte strækninger.
TMF har fra begyndelsen argumenteret med, at man renoverede 1:1 hvorfor man mente, at det ville være naturligt at erstatte et tyndt lag asfalt, på vores brosten, med et kæmpe lag asfalt UDEN vores brosten. Det er på INGEN måde en 1:1 renovering, og efter vi har argumenteret imod dette og man anerkender at det ikke er 1:1, er vi blevet mødt med følgende årsagsforklaringer til hvorfor man erstatter med ren asfalt:
* Ved boreprøver i 2017 har man konstateret at belægningen ikke kan holde til de trafikale forhold. Det holder ganske enkelt (heller) ikke.
Belægningen der kom frem da det tynde asfalt var fjernet, er lagt på samme tid som belægningen i den parallel gade, Krusemyntegade, hvor man ingen problemer har med kørsel i gaden.
* Brostenene skaber støj fra bilerne, og man mener at beboerne i området ikke ønsker dette.
Beboerne i området ønsker brosten fremfor asfalt, af flere årsager. INGEN har givet udtryk for at det er støjende, og vi kan fra andre steder i kvarteret konstatere at brostenene sikrer, at farten sænkes, børnefamilierne kan   høre når der kommer en bil hvis børnene leger i gaden, og brostene taler sammen med de fredet & bevaringsværdige ejendomme som Nyboder kvarteret er domineret af.
* Det vil koste ekstra at udlægge brosten.
Ingen kan forstå hvordan TMF er kommet frem til et tillægsbudget på kr. 9 mio. for at udlægge brostenene, som lå der forvejen (se foto). Vi ser en besparelse på miljø & økonomi ved at lade de eksisterende brosten blive liggende. Se billederne der viser at der flere steder i kvarteret er udlagt asfalt ovenpå brosten, og at man derfor må kunne forvente at fjerne asfalten og “genbruge” den oprindelige belægning.
* TMF informerer os om, at politikerne ikke har ønsket at bevillige ekstra budget for at udlægge brosten.
TMF har, såvidt vi er informeret, fremlagt et budget på kr. 9 mio. for at udlægge brostenene, hvilket ingen beboere kan se er realistisk. Det er sandsynligt, at politikerne (TMU´s medlemmer), har taget en beslutning på det   forkerte grundlag. Om man ansatte 10 brolæggere pr. Kr. 50.000,- pr mand i en måned + materialer, til at renovere den eksisterende belægning, har vi svært ved at komme over én million.
Dette uden at modregne besparelsen for bortkørsel af brosten, udlægning af asfalt mm.
Konklusion:
Det tyder på, at TMU´s medlemmer har taget en beslutning på et forkert grundlag bestående af fejlberegninger og forkerte oplysninger om underlaget, samt at TMF ikke efterlever eget renoveringsprospekt og TMU´s øvrige retningslinjer.
Vi ønsker: 
 
Vi håber på TMU´s medlemmer derfor vil bede TMF genoprette fejlen, og sikre at brostenene kommer tilbage hurtigst mulig samt at den resterende del af renoveringsplanen i vores kvarter ændres til at man KUN fjerner asfalten og lader de eksisterende brosten blive.
Sagen dækkes af diverse medier, og vi vil naturligvis fortsat sikre at de bliver opdateret på hvilke beslutninger der tages i sagen, samt søge yderligere dækning. Seneste dækning i sagen:
Denne mail er delt med (cc) TMU´s medlemmer, formand for lokal udvalget, Bent Lohmann, Formand for arkitekturoprøret, Jep Loft, samt naboer i kvarterets foreninger som holder deres medlemmer orienteret i sagen.
NB! Der er vedlagt et par stemningsbilleder fra vores kvarter-komsammen i fredags og forventer at gentage disse, i kommende uge. I skal alle være meget velkomne.
Med Venlig Hilsen
 
Lean Milo
Medlem af Lokal Udvalget Indre By

Aldrig har vi bygget så meget – og så lidt af blivende værdi. Berlingske d. 6/5-2021.

Arkitekturoprøret har i dag dette indlæg i Berlingske:

“Da København var brændt i 1795 og englænderne i 1807 havde sønderbombet det meste af den resterende del af byen, stod man med en stor genopbygningsopgave. Den kom heldigvis på et godt tidspunkt. Aldrig er der bygget så meget af blivende værdi. Det klassicistiske København er det bedste og flotteste bymiljø, vi har at fremvise. Det er enkelt og elegant. Det er i international topklasse. Og meget af det er endda bygget på et tidspunkt, hvor landet var ludfattigt, og staten var gået bankerot.

Det var også Danmarks held, at vi ikke havde så mange penge efter Anden Verdenskrig. Derfor undgik vi de store ødelæggelser, som man oplevede i Sverige, hvor næsten alle byer fik ødelagt deres torve på grund af moderne byggeri. Men da vi var kommet til kræfter igen, begyndte ødelæggelserne i de danske byer også.

Nu har vi penge som aldrig før, og vi misbruger dem. Hvor er det bare uheldigt, at alle de mange muligheder for at bygge nye bykvarterer skulle opstå i disse årtier, hvor byggebranchen stadig håndterer opgaverne så fortvivlende ringe. Er der mon nogensinde i Danmarkshistorien blevet bygget så meget? Og så kedeligt? Tænk, hvad der kunne være skabt. På havneområder, på tidligere industriområder og i helt nye byområder. Det ligner alt sammen forstadsbyggeri. Det er uden sjæl, liv og atmosfære. Uden rigtigt bymiljø som det, man finder i de ældre bykvarterer. Det bebyggede areal er ca. så stort som Fyn, men de gode bymiljøer udgør kun 10-15% deraf. Hvorfor skal det nye være kedeligere end det gamle? Den naturlov har jeg aldrig forstået.

Den nyeste mode er, at alt skal være grønt. Facader og tage pyntes op med grønt, der plantes i gaderne, og der jubles over den udviste klimabevidsthed. Dens effekt i den store sammenhæng er sikkert beskeden, og resultatet er tvivlsomt. En by skal være en by, og natur skal være natur. Der skal ikke bygges huse i skovene, og der skal ikke plantes skove i byerne. Det er godt med vejtræer og grønne områder, f.x. parker og grønne gårdrum; men man skal ikke rode det hele sammen i en pærevælling.

Jeg ville ønske, at vi kunne udskyde alle kommende byggeprojekter i 5-10 år. Til den tid er der forhåbentligt sket et brud med modernismens forældede værdinormer. Jeg er ikke i tvivl om, at der er nye tider på vej. Jeg tror på, at fremtidens arkitekter vil opfinde en ny, mere klassisk og menneskevenlig byggestil; at bygherrer vil forstå, at en god beliggenhed i form af et godt bymiljø er penge værd; og at byplanlæggere vil indse, at en by ikke skal ligne noget, der er planlagt ved et skrivebord.

Men de, der bestemmer, hænger stadig fast i fortiden. Et aktuelt eksempel er det netop udpegede vinderprojekt for den kommende Jernbaneby på Vesterbro i København. Det er en grøntpyntet soveby. En forstad midt i byen. Lige så kedelig som alt det andet. Bare på en grøn måde. En mulighed som Jernbanebyen kommer ikke igen. Men vi forspilder den, fordi nye og bedre folk endnu ikke har overtaget magten i byggebranchen.”

 

Jep Loft

Link til artiklen.

Hvor bor Arkitekturoprørets medlemmer?

Her er en oversigt:

Relevante byer Medlemmer
Copenhagen 2322
Aarhus 626
Horsens 232
Odense 178
Frederiksberg 174
Aalborg 112
Kongens Lyngby 90
Gentofte 88
Silkeborg 87
Esbjerg 82
Stockholm 80
Oslo 70
Køge 69
Helsingør 63
Roskilde 56
Randers 49
Frederikssund 48
Svendborg 44
Kolding 44
Malmø 42
Hillerød 41
Holbæk 41
Virum 38
Gladsaxe 37
Højbjerg 37
Fredericia 32
Ringsted 32
Nakskov 31
Ballerup 30
Risskov 29
Middelfart 28
Frederiksberg 27
Hvidovre 27
Viborg 27
Dragør 26
Næstved 25
Sønderborg 25
Nyborg 25
Herning 24
Gøteborg 24
Rødovre 23
Hørsholm 23
Espergærde 21
Ry 21
Ringkøbing 21
Slagelse 21
Lemvig 21
Skive 21
Kalundborg 20
Aabenraa 20
Sorø 20
Hedensted 20
Vejle 20
Lejre 19
Thisted 19
Lund 19
Hjørring 19
Faaborg 19
Farum 19
Frederikshavn 19
Taastrup 18
Gilleleje 17
Allerød 17
Birkerød 17
Glostrup 17
Charlottenlund 17
Albertslund 16
Kerteminde 16
Nykjobing 16
Ebeltoft 15
Assens 15
Søllerød 15
Kastrup 14
Bergen, Norway 14
Tårnby 14
Helsinki, 14
Fredensborg 14
Nykøbing Sjælland 14
Mariager 14
Varde 14
Skanderborg 13
Holstebro 13
Lystrup 13
Haderslev 13
Holte 13
Vordingborg 13
Vedbæk 13
Nørresundby 12
Ribe 12
Bjerringbro 12
Herlev 12
Rørvig 12
Haslev 12
Frederiksværk 12
Sakskøbing 11
Thórshavn, 11
Rønne 11
Brøndby 11
Karlslunde 10

Om arkitektonisk Nysprog. Kommentar til indlæg i Politiken Byrummonitor d. 26/4-2021.

Bygningen Blox mellem Langebro og Det Kongelige Bibliotek i København.

 

Kommentar til indlæg i Politiken Byrummonitor d. 26/4-2021:

Der er opstået et arkitektonisk Nysprog. Ganske som i Nysproget i George Orwell’s roman, ”1984”, kan man i det arkitektoniske Nysprog sige præcis det modsatte af det åbenlyse. I bogen gives eksempler som ”Krig er fred” og ”Frihed er slaveri”. Blandt arkitekter har man sagt: ”Nationalbanken er fornemt tilpasset omgivelserne” eller ”BLOX tager hensyn til kulturarven”. Københavns Kommune skrev sidste år: ”I forvaltningens optik er det helt muligt at bygge nyt i et historisk område, uden at kopiere en historisk byggestil – og samtidig respektere historien og områdets egenart.” Det skete samtidigt med, at kommunen var bygherre på det helt fejlplacerede hus i Nansensgade 57.

En udbredt måde at afskære den brede befolkning fra at komme til orde, er brugen af meningsløse begreber, som får den ulærde til at føle sig usikker. Et slående eksempel herpå var debatten om tivoliseringen af Nyborg Slot. Der var fuld spilleplade i bullshit-bingo. Vi fik at vide, at det brutale nybyggeri lige op ad det gamle slot gik i ”dialog”, havde en ”fortælling”, havde ”referencer” og var et ”nedslag” og en ”satsning”. Og eftersom det også var et ”formidlingsprojekt”, så var der jo ingen grund til kritik. Det måtte da enhver kunne forstå. At projektet ødelagde det sårbare miljø på slotsområdet, måtte komme i anden række.

Jep Loft.

Arkitekturoprøret tilbageviser beskyldning for ‘orkestrering’ af høringssvar. Jyllandsposten d. 28/4-2021.

I Aarhus Kommunes høringsportal har en borger skrevet:  ” Desuden er mange af disse negative høringssvar nøje orkestreret i Facebook-​gruppen “Arkitekturoprøret – lad os bygge smukt igen” og gruppen Arkitekturoprøret.”  Vi tilbageviser denne påstand i Jyllandposten:

I en artikel med overskriften “Omstridt højhus på Aarhus Havn møder stor folkelig modstand” om  højhuset Mindet 6 på havnen i Aarhus oplyses det, at  237 har afgivet deres høringssvar, og mange er utilfredse med bygningens højde på 150 meter.  Det hedder bl.a.:

“I foreningen Arkitekturoprøret har man udtalt været imod højhuset på havnen.

»Skyskrabere kaster lange skygger, de skaber blæst, og gaderummet bliver et dårligt bymiljø. Det er også skylinen, som bliver ødelagt. Selv om du er inde i midtbyen, kan du hele tiden se det. Prismet lige ved Den Gamle By er et eksempel på, at et højhus forstyrrer. Og det her bliver jo tre gange så højt,« siger formand i foreningen Jep Loft.

Foreningen har på dens Facebook-side opfodret til, at dens følgere giver deres mening til kende i et opslag, hvor foreningen selv skriver: »Rædslerne vil ingen ende tage.« Jep Loft afviser dog pure at have orkestreret den folkelige modstand, som et af de positive høringssvar ellers beskriver.

»Højhuset, de vil bygge, det er vi mod. Det har vi ikke lagt skjul på, og det kan da være, at vi også har inspireret nogle til at gå ind og gøre indsigelse. Det kan sagtens tænkes. Men hvem der gør det, og hvad de skriver, har vi ingen viden om,« siger formanden.”

Link til artiklen

 

« Ældre indlæg

© 2021 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑