Lad os bygge smukt igen

Kategori: Ikke-kategoriseret (Side 1 af 20)

Ringsted er nomineret til afstemningen om den dårligste kommune til bybevaring.

Ringsted er nomineret til afstemningen om dårligste kommune til bybevaring i 2021.

Motivering:

I Ringsted Kommune har skiftende byråd gennem snart mange år vægtet private investorer/spekulanters hurtige profit højere end borgerne og byens identitet og langsigtede attraktivitet. På trods af, at bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer bliver udpeget i kommuneplanen, så er der ikke udarbejdet én eneste lokalplan med bevaringssigte i over 20 år. Samtidig er der heller ikke en eneste ejer, der har fået afslag på nedrivning af deres bevaringsværdige hus, hvis de søgte om det i samme periode. Af eksempler kan nævnes nedenstående:

Ringsted Dampmølle bygget i 1922. God, solid og meget markant bygning. Registreret som både bevaringsværdig bygning, bevaringsværdigt kulturmiljø samt regionalt industriminde. Tilladelse til nedrivning til fordel for nybyggede almene boliger.

”Ægpakkeriet” i en pigstensbelagt baggård i bymidten. Oprindeligt en god og solid bygning i en meget hyggelig baggård, hvor man kunne mærke historien og atmosfæren. Ejeren (stort ejendomsselskab) ville rive ned til fordel for nybyggeri i flere etager. På mystisk vis blev der observeret et oversavet spær i hovedbygningen. Kort efter styrtede taget sammen (se billedet) og ejeren søgte om nedrivningstilladelse og fik den af byrådet. Projektet er efterfølgende umiddelbart gået i stå, men det bevaringsværdige kulturmiljø (således vedtaget i byrådets egen kommuneplan) er tabt for altid.

Tidligere præstegård og børnehjem. Ejet af Ringsted Kommune selv, men solgt til en lokal spekulant, der officielt efterfølgende fik nedrivningstilladelse på grund af kommunens dårlige vedligeholdelse. Spekulanten skyndede på kommunen for en ny lokalplan, der gav mulighed for ca. 30 nye boliger. Efter flere års stilstand solgte spekulanten grunden videre med kæmpe fortjeneste (fordi der nu var en lokalplan med mulighed for nedrivning af børnehjem og med plads til 30 boliger centralt i byen). På grunden står nu en i bedste fald tvivlsom boligmaskine af billige materialer og industripudsede facader, der ødelægger den ellers smukke gade.

Den smukke proprietærgård Knudslund var desværre i vejen for byens nye industriområde. Gården er bygget i 1918 og tegnet af nogle af Bedre Byggeskiks mest fremmelige arkitekter; Ivar Bentsen og Marius Pedersen. Gården med tilhørende jord blev købt af transportfirmaet DSV, der stadig ejer den, i 00’erne. Helt op til salget stod gården beboet og upåklageligt vedligeholdt. Den nye ejer fjernede derpå alle vinduer og døre, så vind og vejr kunne ødelægge bygningen. Så er det meget lettere at få nedrivningstilladelse senere. Gennemført gode og dyre kvalitetsmaterialer, der langsomt rådner op. Dette kunne være undgået med bevaringsbestemmelser. Nedrivningstilladelsen blev givet uden nogen protester af Ringsted Byråd.

Til ovenstående eksempler kommer også en længere række ældre by- og landhuse, flere stråtækte bindingsværksejendomme, der har afgørende betydning for miljøet i byerne og det åbne land. Alle disse er der (og bliver stadig) givet nedrivningstilladelse til, hvis ejerne ansøger om det. Det mest ødelæggende er dog de manglende bevaringsbestemmelser rundt omkring i hele kommunen, der gør, at skiftende ejere blot kan ødelægge bevaringsværdige ejendomme langsomt (eller hurtigt) ved fx udskiftning af vinduer og tag til ringere og grimmere produkter, pudsning af smukt detaljeret murværk eller uheldige tilbygninger. Alt dette kan gøres, så længe de ikke direkte river bygningen ned, fordi der så godt som ingen bevaringsbestemmelser findes i kommunens lokalplaner.

I lyset af ovenstående, finder vi det mere end rimeligt, at Ringsted Kommune er selvskrevet som en af de dårligste kommuner i landet til bevaring af smukke by- og landmiljøer.

Bygningskultur Ringsted.

Efter kåring som Danmarks dårligste til bybevaring bruger Aarhus rekordbeløb på at passe på gamle huse. Kommunen.dk d. 20/1 – 2022

Måske har vores arbejde båret frugt?

Link til artiklen.

Aarhus er igen nomineret  til afstemningen om dårligste kommune til bybevaring i 2021. Se motiveringen her.

Se kommunalpolitikernes svar på Arkitekturoprørets spørgsmål her.

Aarhus blev udpeget som dårligste kommune til bybevaring i 2020.

Se vores brev til stadsarkitekten i Aarhus her.

Postitivt borgmestersvar til Arkitekturoprøret.

Vi har sendt dette brev til Teknik- og Miljøborgmester i Københavns Kommune, Line Barfod:

“Kære Line Barfod.

Tillykke med det fine valg og med borgmesterposten. Jeg vil gerne nævne tre forhold for dig.

 

  1. Takket være Enhedslisten lykkedes det at få Ændringsforslag nr. 235 til Kommuneplanen vedtaget. Det har vi længe kæmpet for i Arkitekturoprøret, og alle i Indre By Lokaludvalg (hvor jeg er medlem) har stillet sig bag det. Vi frygter nu, at TMF peger på pengemangel som årsag til, at der ikke sker noget. Se gerne denne artikel med ILUs forslag til en billig løsning.  Arbejdet bør ikke afvente nye SAVE-vurderinger af samtlige ejendomme. De eksisterende kan stå ved magt, medmindre der gøres veldokumenterede indsigelser. Og forvaltningens frygt for mange sager om dispensation bør heller ikke stå i vejen. Hele idéen er, at bevisbyrden vendes: Fremover ved den, der vil rive ned, på forhånd at det ikke er tilladt. Han skal bære byrden for at opnå dispensation, og udgangspunktet er, at det får han ikke. Tværtimod slipper forvaltningen for mange sager, fordi developere og bygherrer fravælger Indre By, fordi den er bevaringsværdig. Nedrivningen af det fine baghus i Esplanaden 30 kunne være undgået. Skræmmebilledet er Aarhus Kommune, hvor developere hærger og man løbende river bevaringsværdige huse ned.

 

  1. Det er mit indtryk, at TMF ikke altid værdsætter det store arbejde, der gøres i Indre By Lokaludvalg. Det er meget engagerede mennesker, som ofte ved mere om byen (og måske også nærer større omsorg for den) end embedsmændene. Så godt som alle ILUs ændringsforslag til Kommuneplanen blev afvist uden nærmere begrundelse. Der var ingen støtte at hente, da ILU foreslog, at renoveringen af Bremerholm 33 skulle føre bygningen til større harmoni med det oprindelige bymiljø. Sagen om brostenene i Gernersgade gav ingen anledning til fortrydelse i forvaltningen. Og svaret fra TMF af 25/11-21 på ILUs forslag om en bevarende lokalplan tyder også på modvilje. I alle sager var der enstemmighed i ILU, og ingen af sagerne ville koste kommunen penge. Jeg håber, at TMF under dit lederskab i højere grad vil se ILU som en god og konstruktiv samarbejdspartner.

 

  1. Det er et ofte udtalt ønske i debatten, at der skal være mere demokrati i boligbyggeriet. Byggebranchen har i årevis været lukket om sig selv. Arkitekter og bygherrer har lovprist sig selv og hinanden uden synderlig interesse for den fortvivlelse, som almindelige mennesker føler over utilpasset eller kedeligt nybyggeri. Borgerinddragelsen har i mange tilfælde haft karakter af skueprocesser, som bare skulle overstås. Det har man kunnet gøre, fordi de boligsøgende ikke har et frit forbrugsvalg. De må tage det, der findes der, hvor de gerne vil bo. Var det ikke på tide at lytte noget mere til borgerne? Det, der er ved at ske i Jernbanebyen, er en tragedie. Der kommer trivielt forstadsbyggeri som alt andet nybyggeri i de seneste 100 år. Her er ellers chancen for at skabe et rigtigt bymiljø, og bymiljøer er lige så vigtige for folks trivsel som naturmiljøer. Vi er blevet mødt med de sædvanlige argumenter om krav til profit etc. Men de to bygherrer bør ikke behandles som private investorer; der er tale om offentlige arealer, der tilhører fællesskabet. Se gerne denne artikel.

 

Med venlig hilsen

Jep Loft, formand

Arkitekturoprøret”

 

Vi har modtaget dette svar:

“Kære Jep Loft

Mange tak for din mail.

Jeg er helt enig med dig i, at det er vigtigt, at vi får bevaret de kulturhistoriske miljøer i København, herunder Indre By. Jeg er i den forbindelse optaget af og arbejder for, at der løbende er fokus på finansiering af at sikre bevaringsværdige huse og bymiljøer.

Derudover, er det meget vigtigt for mig, at der en god borgerdialog og samarbejde mellem forvaltningen og lokaludvalg, for at sikre de bedste løsninger for københavnerne. Jeg kan oplyse om, at der allerede er et stort arbejde i gang, med fokus på forvaltningens borgerinddragelse, hvor lokaludvalgene er involveret i det arbejde.

Du nævner også Jernbanebyen, som er et område jeg er meget optaget af. Jeg vil arbejde for, at der kommer en god dialog og borgerinddragelse, når Teknik- og miljøudvalget i løbet af foråret skal arbejde med startredegørelsen til lokalplanen.

Endnu engang tak for din henvendelse.

Med venlig hilsen

Line Barfod

Teknik- og Miljøborgmester
_______________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE”

 

Folkebevægelsen Arkitekturoprøret kårer bedste og værste byggeri 2021. Byggeeksport d. 17/1 – 2022.

Før                                                                                           Nu

Magasinet Byggeeksport bringer denne artikel:

Danmark: Arkitekturoprøret kårer bedste og værste byggeri 2021

Arkitekturoprøret er blevet en folkebevægelse, skriver den danske forening Arkitekturoprøret i forbindelse
med, at ”folket” nu kan nominere kandidater for året 2021 frem til den 31. januar: ”Værste byggeri”, Bedste byggeri og Dårligste kommune til bybevaring.
Nomineringerne kan ske på Arkitekturoprøret hjemmeside. Facebook eller Instagram, bør være ledsaget af privatejede billeder og eventuel. en motivering med en nærmere beskrivelse eller begrundelse. Derefter starter afstemningerne, der forventes afsluttet
den 1. marts 2022, oplyser Arkitekturoprøret.

Lignende afstemninger finder samtidigt sted i Sverige. Overrækkelser af certifikater
til de udkårne sker i Stockholm kort efter at resultaterne foreligger.

En ”folkebevægelse” argumenterer Arkitekturoprøret med, at de nu er tæt på 9.000 medlemmer i
Facebookgruppen og har over 700 følgere på Instagram. Men bemærker loyalt at Arkitekturoprøret i Norge er større med 28.400 medlemmer i Facebookgruppen og 63.300 følgere på Instagram.
I Sverige, hvor Arkitekturoprøret startede i ultimo 2014, er der nu samlet 57.000 medlemmer og i
Facebook-grupper i titusinder. Antallet af besøg på dets hjemmeside er opgjort til over 5,7 mio.!
På Island er der i løbet af få måneder allerede kommet 2.700 medlemmer til Facebookgruppen.
Arkitekturoprører bemærker, at hvis vi havde den samme tilslutning, skulle vi være over 40.000 i Danmark.

Norge. I sidste måned kårede det norske Arkitekturoprør Munchmuseet som det ”grimmeste” byggeri i
2021, der er omtalt i sidste uges Byggeeksport.

Disse ejendomme er foreløbigt nomineret til afstemningen om bedste bygning i 2021.

Der er åbent for nomineringer til vores tre afstemninger i hele januar. Derefter stemmes der i februar.

Følgende  ejendomme er foreløbigt nomineret til afstemningen om bedste bygning i 2021:

 

  1. Ny Østergade 24-30, København

 

2. Jomfrulågen, Faaborg

     

 

3. Stenbjerghus, Sydhavn 4, Aabenraa

 

4. Allégade 30A og 30B i Tønder

 

5. Villa Landluft, på Skovvangsvej i Aarhus

(foto mangler)

Disse ejendomme er foreløbigt nomineret til afstemningen om værste bygning i 2021.

Der er åbent for nomineringer til vores tre afstemninger i hele januar. Derefter stemmes der i februar.

Følgende  ejendomme er foreløbigt nomineret til afstemningen om værste bygning i 2021:

 

  1. Aurehøj Gymnasiums musiktilbygning i Gentofte
  1. Koldings nye pædagogseminarium

 

  1. Klostergården i Kolding

   

 

  1. Viborg – Peak Hotel

       

 

  1. Arkitektskolen Aarhus

 

  1. Boligbyggeri ved Lyngby Lokal Station

 

  1. Wake Up Hotel, Borgergade i København

 

  1. TBT Tower i Thomas B. Thriges Gade, Odense C.

   

 

  1. Jacobsens Hus, Ny Carlsbergvej i Valby

   

Det nye hus                                                     Huset, der er blevet nedrevet.

 

  1. Ny Islands Brygge Skole på Artillerivej 126, København.

 

 

  1. Højhus, Tuborg Syd

 

  1. Fællesbyg Køge Kyst

 

 

13. Sundhedshus i Christiansfeld

 

14. Ørestads Boulevard 45

 

15. Brøddan 3, 3740 Svaneke

       

Det nye hus                                                                              Huset, der lå der før

København er nomineret til afstemningen om dårligste kommune til bybevaring i 2021.

København er nomineret til afstemningen om dårligste kommune til bybevaring i 2021.

Motivering:

Det bebyggede miljø i København er den vigtigste kulturarv, vi har i Danmark. Københavns Kommune har et særligt ansvar for at beskytte det. De ældre bykvarterer har tilmed det bedste bymiljø er skaber dermed grundlag for borgernes trivsel. Men bymiljøet er for størstedelens vedkommende ubeskyttet mod nedrivninger og utilpasset nybyggeri.

Kommuneplan 2019 siger, at der skal udarbejdes (bevarende?) lokalplaner for Indre By og Christianshavn. Teknik- og Miljøforvaltningen har ikke leveret; i stedet har den undskyldt sig med manglende bevillinger. Indre By Lokaludvalg har stillet forslag om en billig og effektiv løsning, men forvaltningen er modvillig.  Læs nærmere her.

Kommunen har tilsyneladende ikke ændret holdning siden nedrivningen af Slagtergårdene. I 2021 har vi set nedrivning af det bevaringsværdige baghus i Esplanaden 30:

og den fine tobaksfabrik på Jagtvej:

Nedrivninger resulterer i et ressourcespild og harmonerer ikke med KBH 2025 Klimaplan. Se denne artikel.

Bystyret bør indse, at der er en grænse for, hvor mange der kan bo i kommunen. Man kan ikke blive ved med at bygge nyt, og det nye kan ikke blive billigt; hvis beliggenheden er god, bliver markedsprisen høj. Byggeriet i Fiskerihavnen er et eksempel på, at grænsen er nået. Se denne artikel.

Forvaltningen fjerner de gamle brosten fra gaderne og lægger asfalt i stedet:

Man kan få det indtryk, at Teknik- og Miljøforvaltningen ikke er opmærksomme på det særlige ansvar for kulturarven, der påhviler Københavns Kommune.

Carlsbergbyen er blevet en skuffelse med mange  kedelige, moderne nybygninger, der har slået det fine miljø i stykker.

Dette hus er nedrevet:           I stedet har vi fået dette: 

Men kommunen har ikke lært af Carlsbergbyen. Fejlene gentages i den kommende Jernbaneby på Vesterbro. Vinderprojektet  bliver til trivielt forstadsbyggeri, selv om bydelen ligger centralt i byen.

 

Arkitekturoprøret har indgivet høringssvar vedr. ændring af museumsloven.

Til Kulturministeren.

Høring over lovudkast – ændring af museumsloven og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (ændring af regler på fortidsmindeområdet).

Tak for invitationen til at afgive høringssvar. Hermed Arkitekturoprørets svar:

Loven bør ikke legitimere et ulovligt byggeprojekt.

For Arkitekturoprøret er det afgørende, at den nye lov ikke bliver en Lex Nyborg Slot. Den bør ikke resultere i, at det ulovlige vinderprojekt realiseres i sin nuværende form. Folketinget bør i bemærkningerne til loven eller på anden vis tilkendegive, at loven ikke har dette formål.

Vi bemærker, at Arbejdsgruppen tillagde det vægt, at ændringer i et fortidsminde i udgangspunktet skal være reversible. Dette bør fremgå af loven. Vinderprojektet er ikke reversibelt.

 

Folketinget bør ikke gribe ind i magtens tredeling.

Hvis loven legitimerer vinderprojektet, vil det betyde, at den lovgivende magt har engageret sig i en enkeltsag. Den udøvende magt har gennemført et usædvanligt uskønt sagsbehandlingsforløb, hvorunder basale forvaltningsretlige principper blev tilsidesat. Et domstolslignende klagenævn har (under usædvanligt vanskelige forhold) fungeret, som det skal, og har kendt byggeriet ulovligt. Under sådanne omstændigheder bør den lovgivende magt ikke intervenere. Man kunne have afventet udfaldet af en retssag, hvis man mente, at klagenævnet tog fejl, men man valgte ikke at gå til domstolene. Forhåbentlig er Tingets medlemmer enige i, at magtens tredeling ikke må drages i tvivl.

(Det skal bemærkes, at en eventuel efterfølgende anlægslov for Nyborg Slot vil være en meget dårlig løsning. Det ville være misbrug af begrebet ”anlægslov”; den rette betegnelse ville være ”særlov”).

 

Der har ikke været en kvalificeret debat om Nyborg Slot.

Byggeprojektet blev udarbejdet, uden at det gik op for offentligheden, hvad der var i gærde. Det særlige bygningssyn blev ikke taget med på råd vedrørende dispensation fra museumsloven, men blot orienteret om, at der var dispenseret. Først da vinderprojektet var fundet, blev synet bedt om en udtalelse om de arkitektoniske kvaliteter i forhold til det eksisterende byggeri. Synet tog altså stilling til problemstillinger på et grundlag, hvis legitimitet var af tvivlsom karakter. Da synet blev inddraget, var det ikke som i andre byggesager op til synet at tage stilling til, om der kunne bygges, men kun hvordan der skulle bygges. Det særlige bygningssyn er ministerens rådgivende organ, men hun bad det kun om at tage stilling til de arkitektoniske kvaliteter i sit eget byggeri – ikke om der overhovedet skulle bygges.

De fine, bevaringsværdige længer på slottet (som var en ægte del af dets historie) blev straks nedrevet. Hvorfor kunne man ikke afvente en dispensation fra forbudsreglen i museumsloven? Os bekendt forelå der ingen grundige analyser af behovet for et formidlingscenter. Kunne de nedrevne længer ikke være ombygget til formålet?

Det var (næsten) for sent at stille noget op for alle os, der var fortvivlede. Der har aldrig været en regulær folkelig debat. Arkitekturoprøret har lige side 2016 fremført argumenter mod byggeriet i pressen, men tilhængerne har ikke engageret sig i en egentlig debat.  Slots- og Kulturstyrelsens argumentation har været baseret på luftig tale (se nedenfor). Kulturministerens svar til Folketingets Kulturudvalg på den af os fremførte kritik lød:

” Det er vigtigt, at så mange som muligt skal kunne opleve, forstå og have glæde af vores fælles kulturarv. Derfor vurderer jeg, at vi skal have en bedre balance mellem beskyttelse, formidling og tilgængelighed i museumsloven. Arbejdsgruppen har hjulpet med at finde den rette balance, og de har leveret et godt stykke arbejde. ”

Dette er et intetsigende udsagn, der giver indtryk af en minister, der ikke finder det umagen værd at bruge tid på de fremførte argumenter imod byggeriet.

 

Når man ikke lytter til kritik, bliver risikoen for at begå fejl større.

Man har ikke svaret på de mange velbegrundede protester. Der er en ikke ubetydelig risiko for, at projektet bliver en fiasko. Forløbet minder om det, der gik forud for byggeriet af BLOX. Der var en storm af protester. Men de blev fejet til side af bygherren og Københavns Kommune. Der er vist nok i dag bred enighed om, at BLOX blev en økonomisk, æstetisk og funktionel fiasko, som bygherren (og byens borgere) lige siden har haft grund til at fortryde.

Vi oplever i disse år en brydningstid, der indvarsler et opgør med 100 års modernistiske værdinormer i arkitekturen – værdinormer, som har ført til trivielt, tarveligt og menneskefjendsk byggeri med forstadspræg. Noget tyder på, at byggebranchen snart vil indse, at den ikke er (og længe ikke har været) på bølgelængde med den almindelige befolkning. Vinderprojektets arkitektur repræsenterer en 2010’er-modernisme, som tiden er ved at løbe fra. Det kan komme til at stå som en skamstøtte over arkitekters ligegyldighed over for lægfolks mening. De nye strømninger har hverken styrelse eller museumsfolk haft føling med.

 

Henvisninger til artikler med argumentation imod vinderprojektet for Nyborg Slot:

  1. Man har hævdet, at den nye lov ikke vil åbne for lignende brutale indgreb på andre fortidsminder. Men hvordan vil man stoppe fonde, museumsfolk, projektmagere og lokalpolitikere, som øjner nye muligheder og henviser til Nyborg Slot? Hvis loven medfører en realisering af vinderprojektet, har man åbnet for en retstilstand, som man ikke kan kontrollere. Det er uansvarligt. Begrebet ”formidling” er let at misbruge, jfr. dette indlæg i Berlingske, som bruger præcis de samme argumenter på en fiktiv sag:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2019/10/13/att-bygga-platser-dar-ingen-vill-vara/

 

  1. Om lødigheden af Slots- og Kulturstyrelsens argumentation handler også denne kommentar i Politiken Byrummonitor:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/04/29/om-arkitektonisk-nysprog-kommentar-til-indlaeg-i-politiken-byrummonitor-d-26-4-2021/

Styrelsen udtaler, at der er tale om en ’satsning’. Der spilles hasard med et fortidsminde. Det er uacceptabelt.

.

  1. Sagsbehandlingsforløbet var ikke i overensstemmelse med normale forvaltningsretlige regler. Kronik i Jyllandsposten:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2020/12/27/jyllandsposten-d-27-12-2020-hvad-kan-vi-laere-af-sagen-om-nyborg-slot-den-17-12-2020-gav-miljoe-og-foedevareklagenaevnet-fire-klagere-medhold-og-kendte-det-store-byggeri-af-et-moderne-formidlingsc/

 

  1. Der er ikke ligevægt i hensynet til tilhængere og modstandere. Det er ikke et spørgsmål om smag og behag. Kronik i Fyens Stiftstidende:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2020/12/17/nyborg-slot-klagerne-fik-medhold-kronik-i-fyens-stiftstidende-d-4-10-2016/

 

  1. Den fremførte kritik mod Klagenævnet rammer ved siden af. Artikel i Berlingske:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/07/28/arkitekturoproeret-svarer-ditlev-tamm-i-sagen-om-nyborg-slot-berlingske-d-29-7-2021/

 

  1. Museumsfolk er ikke nødvendigvis de rette til at agere uvildige sagkyndige i sager som den om Nyborg Slot. Artikel i POV:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/08/16/farvel-til-h-c-andersens-hus-pov-d-16-8-2021/

Deres svar på kritikken viger uden om sagens kerne:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/08/25/direktoeren-for-odense-bys-museer-svarer-paa-kritik-fra-arkitekturoproeret-pov-d-22-8-2021/

 

Konklusion.

Loven bør fastslå, at indgreb i fortidsminder skal være reversible.

Det bør fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke lægges op til en omgørelse af Klagenævnets afgørelse vedr. Nyborg Slot. Vinderprojektet er og bør forblive ulovligt. Den bedste løsning er at bygge centret et andet sted. Og der bør bygges i stedets ånd og ikke i en tilfældig (og allerede forældet) 2010’er-tidsånd.

For Arkitekturoprøret

Jep Loft

Formand

 

www.arkitekturoproeret.dk

https://www.facebook.com/arkitekturoproret

https://www.instagram.com/arkitekturoproret/

arkitekturoproeret@gmail.com

Tlf. 5378 0123

« Ældre indlæg

© 2022 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑