Lad os bygge smukt igen

Måned: april 2020

Indlæg i Politiken Byrum d. 27/4-2020. Ansvaret ligger også hos byplanlæggerne.

Indlægget i Politiken Byrum om byplanlæggernes ansvar kan læses her

Jep Loft: Vi skælder ud på arkitekter, men ansvaret ligger også hos byplanlæggerne

Ingen ville drømme om at plante lange, lige rækker af grantræer, men i byerne har det været opskriften de seneste 70 år, skriver formand for Arkitekturoprøret Jep Loft i dette debatindlæg. Byplanlæggerne i kommunernes forvaltninger har forsømt deres rådgivning af politikerne.

DEBAT
 Hos Arkitekturoprøret ønsker vi at komme i dialog med byggebranchen. Vi er bedrøvede over de mange eksempler på hensynsløst og utilpasset nybyggeri i ældre bykvarterer og ikke mindst over de kedelige og charmeforladte forstæder og nye bydele, som er bygget i de seneste mange årtier.

Vi synes ikke, at byggebranchens aktører har løst deres opgave godt nok. Det forekommer os, at de har levet i deres egen lukkede verden, og interessen for at lytte til lægfolks frustration har i alt for mange år været beskeden.

Det har været en ulykke for bymiljøsagen. I kontrast til den står naturmiljøsagen, hvor der hurtigt blev lyttet til almindelige menneskers mening.

Bygherrerne burde ellers være de første til at lytte til kundernes ønsker. Det tjener man penge på i andre brancher

Arkitekter peger på bygherrerne

Der er dog tegn på opblødning fra forskellige parter. Pressen har vist stor lydhørhed over for vores synspunkter, politikere (blandt andet i København) er begyndt at røre på sig, og mange arkitekter har ligeledes erklæret sig enige i størstedelen af Arkitekturoprørets kritik.

Adskillige har peget på bygherrerne som dem, der har haft ansvaret. De burde ellers være de første til at lytte til kundernes ønsker. Det tjener man penge på i andre brancher, og folk foretrækker byggeri i en menneskelig skala frem for store, firkantede, ensformige blokke.

Svært for arkitekter at rette op på byplanlæggerens fejl

Men udover at diskutere arkitekters og bygherrers ansvar bør man se nærmere på byplanlæggernes rolle.

Hvis planen for et nyt bykvarter er kedelig, er det svært at rette op på skaden og skabe gode byrum med liv og atmosfære. Og de fleste byplaner har i de sidste 70 år været opskrifter på kedelige forstæder, ikke hyggelige byer. Der har været for meget skrivebord og lineal og for lidt organisk by i byplanerne.

Der har været for meget skrivebord og lineal og for lidt organisk by i byplanerne

Der kommer ikke gode byrum ud af at placere store, firkantede blokke i et netværk af lige gader, der går på kryds og tværs. Der skal være torve, havne, kanaler eller andre samlingspunkter, og der skal være flere mindre huse i karreer i stedet for få store boligblokke, punkthuse eller højhuse.

Husene skal skabe attraktive vægge i byrummene, og gadenettet skal danne en rigtig, mangfoldig by. Der skal være mere diversitet, og det skabes via større gader og mindre stræder. Det gør folk trygge. Det tiltrækker byliv.

Gør som naturmiljøfolkene

Intet af det har byplanerne for Ørestad i København, Aarhus Ø, de mange nybyggerier på landets havne, Køge Nord, Kokkedal stationsområde, Lynetteholm, eller alle de andre nye byområder. Vi fortsætter med at begå de fejl, der har ført til ghettodannelser.

Naturmiljøfolkene har for længst forstået det. Nu skal der plantes nye skove, men ingen ville drømme om at plante lange, lige rækker af grantræer.

Kommunalpolitikerne har uindskrænket magt i byggesager, men de har desværre ofte begrænset opmærksomhed rettet mod at bevare og videreudvikle kulturarven. Forvaltningerne har et ansvar for at rådgive og påvirke politikerne i byggesager, og det er ikke blevet godt nok varetaget.

Gode bymiljøer er penge værd. Der burde ikke være nogen modstridende interesser. Men alligevel har byudviklingen ofte forringet og forarmet bymiljøerne.

Vil byplanlæggerne være med til at gøre tingene anderledes fremover?

Korrespondance med Camilla Løntoft Nybye Formand, ICOMOS Danmark

  Fra Jep Loft <arkitekturoproeret@gmail.com>           19. mar. 2020 16.25

Kære Camilla Løntoft Nybye.

Hvordan forholder ICOMOS Danmark til de nye anbefalinger fra ICOMOS? 

Vi har noteret os, at der er kommet protester fra flere sider. Er anbefalingerne endeligt vedtagne?

Mvh

Jep Loft

                            fre. 20. mar. 08.29
Fra Camilla Løntoft Nybye  

Kære Jep Loft.

Det har siden ICOMOS blev oprettet i 1965 været organisationens mantra, at man ikke skal historieforvride og at nødvendige nye indgreb skal udføres, så man uforfalsket skal kunne overlevere kulturarven til fremtidige generationer.

Denne holdning støtter ICOMOS Danmark naturligvis.

Jeg har sympati for din sag om at sætte debat om god og kvalitetsfyldt arkitektur på dagsordenen.

Metoden at opnå det på, vil vi nok næppe blive enige om. Dit eksempel med campanilen på Markuspladsen i Venedig som værende ICOMOS’ metode, finder jeg ikke seriøs.

Et arkitektonisk, velindpasset og håndværksmæssigt kvalitetsfyldt byggeri, som ikke er pastichefyldt replika, vil vi til alle tider gå ind for.

Med venlig hilsen / Best regards

Camilla Løntoft Nybye

Formand, ICOMOS Danmark / President, ICOMOS Denmark

www.icomos.dk

    Fra Jep Loft <arkitekturoproeret@gmail.com>       20. mar. 2020 10.55
 

Kære Camilla Nybye

Tak for dit svar. Jeg vil gerne være sikker på, at jeg forstår jer. Hvis nu fx det midterste tårn på Kalundborg kirke igen skulle styrte sammen, ville I så støtte en genopbygning præcis som tårnet var, eller skulle det genopbygges i en mere moderne stil?

Mvh

Jep Loft

    Fra Camilla Løntoft Nybye       søn. 22. mar. 14.25

Kære Jep.

En grundig analyse af bygning og sted vil altid lægge til grund for en beslutning.

I disse år støtter ICOMOS også op om genopbygninger, når der er tale om et sted forbundet med en national identitet. Det drøftes især i forbindelse med krigshærgede zoner eller steder udsat for naturkatastrofer.

Men Burra chartret fra 2013 forholder sig også til det i artikel 20:   

https://australia.icomos.org/wp-content/uploads/The-Burra-Charter-2013-Adopted-31.10.2013.pdf

Med venlig hilsen / Best regards

Camilla Løntoft Nybye

Formand, ICOMOS Danmark / President, ICOMOS Denmark

www.icomos.dk

Fra Jep Loft <arkitekturoproeret@gmail.com> tir. 24. mar. 09.25

Kære Camilla.

På mit spørgsmål om en genopbygning af midtertårnet på Kalundborg Kirke, hvis det skulle styrte sammen igen, svarer du:

 ” En grundig analyse af bygning og sted vil altid ligge til grund for en beslutning.

I disse år støtter ICOMOS også op om genopbygninger, når der er tale om et sted forbundet med en national identitet. Det drøftes især i forbindelse med krigshærgede zoner eller steder udsat for naturkatastrofer”.

Jeg kan ikke se behovet for en grundig analyse, og jeg gyser ved tanken om, hvad den måtte kunne resultere i. Jeg ville – som de fleste andre – blot ønske tårnet genopført som det var, selv om Kalundborg hverken ligger i en krigszone eller måtte have været ramt af en naturkatastrofe.

Det ser imponerende ud, at “the 11,000 members of ICOMOS include architects, town planners, demographers, archaeologists, geographers, historians, conservators, anthropologists, scientists, engineers and heritage administrators”. Men i og med at ICOMOS påtager sig at lave retningslinjer for restaurationsarbejder (endda på vegne af EU), savner jeg en folkelig legitimitet. I repræsenterer fagfolk, som for mig synes at leve i deres egen verden.

Det gælder for byggebranchen i almindelighed (dvs for arkitekter, bygherrer, planlæggere og forvaltere), at den i årtier har isoleret fra lægfolkene og ladet hånt om den frustration, som utilpasset nybyggeri i gamle bydele og kedeligt forstadsbyggeri har fremkaldt. Branchen har ikke gjort det godt nok – uanset at den selv har udvist stor tilfredshed med sine resultater. For ICOMOS bør det i særdeleshed gælde, at man bør være i overensstemmelse med den brede befolknings ønsker. Der er ingen rimelighed i, at fagfolks akademiske overvejelser skal føre til resultater, der er i åbenbar modstrid med almindelige menneskers ønsker. I ejer ikke fortidsminderne; det gør folket.

Som formand for Arkitekturoprøret er jeg blevet bestyrket i min tro på, at vores opfattelse deles af et (stort) befolkningsflertal. Og jeg er ikke i tvivl: I er ude af trit med befolkningen. I burde være mere lydhøre over for lægfolk (og mere ydmyge). Det er en debat, som I burde tage. Og jeg stiller gerne op, hvis I inviterer mig.  

Med venlig hilsen

Jep

Fra Camilla Løntoft Nybye 10.24  

Kære Jep.

Vi skal have dig i tankerne, hvis lejligheden byder sig. Lige pt har vi ingen arrangementer på beddingen.

Med venlig hilsen / Best regards

Camilla Løntoft Nybye

Formand, ICOMOS Danmark / President, ICOMOS Denmark

www.icomos.dk

Læserbrev i Frederiksborg Amts Avis d. 3/4-2020. Fantasiløs plan for Kokkedal Stationsby.

 

PLANEN FOR KOKKEDAL STATION 

Hvor er byplanen for stationsområdet i Kokkedal dog fantasiløs. Den ligner noget fra 1960’erne. Her er chancen for at skabe et bymiljø med liv og atmosfære, et bycentrum, der kan være et samlingspunkt for området. Det gør man ikke med store, kasseformede blokke. De er menneskefjendske. Det bliver et mennesketomt og utrygt område.

Der bør skabes et hyggeligt torv og små gader som i en rigtig by. Mange små huse med vinduer, døre og tage som i de gamle bykerner fra før arkitektur-teoretikerne fik magten.

Se på, hvor turister kommer. Hvor der er små caféer og butikker. Det er dér, hvor mennesker kan lide at komme. Det er dér, hvor der er et godt bymiljø. Det skaber tryghed.

Planen for Kokkedal Station er prototypen på en kedelig forstad. Har byplanlæggerne intet lært af de sidste 70 års fiaskoer?

Med venlig hilsen

Jep Loft, formand

Arkitekturoprøret

www.arkitekturoproeret.dk

© 2021 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑