Lad os bygge smukt igen

Måned: februar 2023

FORELØBIGT RESULTAT AF ARKITEKTUROPRØRETS AFSTEMNINGER

STATUS PR 24/2-2023   –  Man kan stadig nå at stemme. Klik her.
DÅRLIGSTE KOMMUNE TIL BYBEVARING i 2022 Procent

Herlev Hovedgade – nu                                  Herlev Hovedgade – før

Herlev 40
Viborg 20
Lolland 18
Randers 12
Greve 10
VÆRSTE BYGGERI i 2022 Procent
   Kaktustårnene
Kaktustårnene, København 31
Hasle Ringvej, Aarhus 13
Papirøen, København 13
Lalandia, Søndervig 9
Bybjergvej, Skovlunde 7
Indgang til Den Gamle By, Aarhus 7
Campanilen, Aarhus 6
Marmorvej 18, København Ø 4
Frederiks Plads, Aarhus 4
Ballerup Boulevard 7, Ballerup 3
Skolegade, Herning 2
Trælasthuset, København 2
BEDSTE BYGGERI i 2022 Procent
   Islandsgade 43
Islandsgade 43, Esbjerg 30
Jernbanegade/Søndergade, Sønderborg 29
Lanternen, Esbjerg Havn 17
Klausdalsbrovej 195, Gladsaxe 7
Hovedgaden, Borup 7
Trælasthuset, København 5
Jyllandsvej 29-31, Frederiksberg 4
ANTAL AFGIVNE STEMMER I ALT 3.876
                                                                                                                                                                      STEM HER

Randers er nomineret til afstemningen om dårligste kommune til bybevaring

News Randers Netavis skriver:

”Et flertal i byrådet har her til aften besluttet, at den historiske bygning, som har huset Randers Handskefabrik på Vestergrave 18, skal rives ned.

Randers Kommune modtog i 2022 en ansøgning fr Sinding & Co Ejendomsadministration A/S om at nedrive samtlige bygninger på Vestergrave 18 hvor Randers Handsker har haft virksomhed.

Gennem de seneste år har forvaltningen løbende fået henvendelser fra ansøgeren omkring udvikling af Odinsgade 4, som ligger umiddelbart syd for Vestergrave 18. Sinding & Co Ejendomsadministration A/S udvidede senere forespørgselen med Vestergrave 18 for at opnå et større projektområde. Sinding ønsker at anvende projektområdet til blandet bolig- og erhverv, hvor der er krav til opholdsarealer og parkering.

Økonomiudvalget indstillede, at der skulle give nedrivningstilladelse, men således at gadeforløbet bevares i en kommende lokalplan, samt at denne lokalplan skal omfatte hele kvarteret omkring Vestergrave/Laksetorvet/Hospitalsgade.

Borgmester Torben Hansen indledte med at konstatere, at det var en vanskelig sag, da området er af historisk betydning midt i den gamle del af Randers.

(…)

Ejendommen har tjent som domicil for den nu 210 år gamle Randers Handskefabrik fra 1931 til 2020, hvor den flyttede til Strømmen Stationsbygning.”

 

 

Hvad ville jeg rive ned? Politiken Byrummonitor d. 1/2 – 2023.

Link til artiklen.

Der er mange huse, jeg helst var foruden.

Hvis jeg skulle rive noget ned, skulle det være dér, hvor der er en mulighed for at genskabe det gode bymiljø i vores gamle købstæder.

Det mener jeg, at man kunne gøre særligt effektivt ved at rive de mange bankbygninger ned, der er skudt op med den første store velstandsstigning i 1960’erne.

Ofte havde bankerne haft en fin bygning fra anden halvdel af 1800-tallet som hovedkontor, beliggende centralt på byens torv eller hovedgade. Men den var ikke fin nok længere, og i stedet lod de opføre et utilpasset hus i modernistisk stil, som var ødelæggende for sammenhængen og harmonien på det mest sårbare sted i byen.

Eksempler er der nok af – jeg kan pege på langt over hundrede bygninger, men må jeg kun vælge en, vælger jeg Stændertorvet 5 i Roskilde.

Det er to sammenbyggede huse, som modarbejder bymiljøet på et ellers meget fint og særpræget torv. Men jeg går ikke ind for nedrivning. Det er et stort ressourcespild og skadeligt for klimaet. Jeg ønsker bare, at man ombygger husene med anderledes vinduer og facadeudtryk, og for det enes vedkommende et nyt tag, så de passer til omgivelserne. Det ville være til gavn for hele byen.

Det er sammenhæng og harmoni, der skaber gode byrum. Forestiller man sig Gråbrødre Torv eller Piazza Navona i Rom med et enkelt hus helt i glas,  ville det jo være fuldstændig ødelæggende. Men det kommer aldrig til at ske på Piazza Navona, for italienerne er langt bedre end danskerne til at passe på deres byer.

Tænk, hvis man kunne reparere de værste skader på vores bymiljøer såsom Egmonts kontorhuse i Pilestræde, Landemærket og Møntergade i København, Salling i Aalborg, Magasin i Aarhus eller rådhusene i Hjørring og Grenaa.

Eller Nationalbanken, der har vist sig at være byggeri i dårlig kvalitet. Den skal sættes i stand for 2 milliarder kroner, og mon ikke beløbet ender med at blive det dobbelte? Herholdts fine Nationalbank var sikkert byggeri i højere kvalitet, men den får vi heller aldrig igen.

Jeg forslår en kampagne for bygenopretning, ligesom vi genopretter naturen. Vi genopretter åer, genskaber søer og voldområder og lader skove og plantager falde tilbage til naturlig skov, fordi vi gerne vil have diversitet og liv.

Lad os gøre det samme med vores byer, og lad os starte der, hvor vi for færrest penge kan gøre mest muligt gavn, eller rette mest muligt skade op, og der er alle de der bankbygninger rundt om på byens torve et oplagt sted at begynde.

Man behøver ikke at rive ned, bare ombygge i stedets ånd. Det sker mange steder i Europa nu.

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret

 

 

 

 

Lolland Kommune er nomineret til afstemningen om dårligste kommune til bybevaring i 2022.

 

 

Hjælp os.

Lolland Kommune river vores historie ned – og bygger nyt i beton.

 

I mange år har Lolland levet en tornerosesøvn. De smukke landskaber og de velbevarede landsbyer og købstæder er blevet forskånet for arkitektoniske misfostre som man kan opleve alle steder i landet hvor der har været vækst. Nu er væksten kommet til Lolland. Befolkningstallet stiger, der er ingen ledighed, ny virksomheder kommer til og skriger på arbejdskraft, samtidig med at den danske stat er i gang med et gigantisk anlægsarbejde med Femernforbindelsen.

Med væksten følger den dårlige smag. Vi har hårdt brug for omverdenens hjælp. Man kan til nød forstå at kommuner var usikre for 25 år siden, men nu er de uoprettelige fejl synlige mange steder i Danmark. Kommunalbestyrelser over hele landet er hoppet med på arkitekternes romantiske visualiseringer med glade børn i klapvogne. I stedet leverede man fremtidens slumkvarterer.

Lolland Kommune nedriver byhuse på Nakskovs havnefront.

 

Den fine historiske brolægning på Axeltorv i Nakskov – væk med den og ind med moderne betonfliser.

 

Nu er der mange penge på vej til Lolland, og kommunen starter med at begå de samme uoprettelige fejltagelser. Lolland Kommune er helt uforberedt på den nye tider, og har ingen arkitekturpolitik. Man river 100 huse ned om året. Det har kostet en købmandsgård i Maribo og bevaringsværdige byhuse på Nakskovs havnefront. Kommunen mangler helt elementær forståelse for værdien af arkitektur. Det betyder eksempelvis at Dronningens Pakhus på havnen i Nakskov – byens ældste hus fra 1600-tallet, er ved at synke sammen. Museum Lolland-Falster har screenet Nakskov med et kæmpe bevaringspotentiale, med den konklusion at byen har potentiale som Østdanmarks svar på Ribe. Det kom der da også en ambitiøs bevarende lokalplan ud af. Den første til at udfordre lokalplanen var kommunen selv, da byens fine torv skulle sættes i stand. Fornemt skulle det være med betonfliser og alle mulige mærkelige belægningsmønstre og mange forskellige træer, så man ikke kan se de smukke byhuse. Der har ikke manglet protester, og det viste sig da også at man ikke kunne anlægge et moderne funkistorv indenfor rammerne af den bevarende lokalplan. Men når kommunen er bygherrer, så laver man bare en ny lokalplan, som kun omfattede byens torv. For et moderne torv med moderne fliser ville kommunen have. Så kom der en ny bølge af protester, som kommunen sjovt nok kunne gennemgå på nogle få dage, og hælde det hele ned ad brættet. Nu graver man bare de gamle fine brosten op, og ind med moderne fliser som slet ikke hører hjemme i miljøet.

 

Moderne hotelrenovering midt i Maribo – alt hvad der søges om godkendes rutinemæssigt.

 

Hotel på sydkysten – 8 etager i beton.

 

De nye tider med Femernforbindelsen tager Lolland Kommune imod som om vi levede i 1970´erne. Den første større afkørsel på Lolland, hvor man i fremtiden tager imod de internationale gæster der kommer igennem tunnelen, er et forblæst industrikvarter som kommunen har investeret 80 millioner kroner i. Det første man møder er McDonald. Velkommen til Danmarks bedste landbrugsjord med fine fødespecialiteter og fokus på lokal gastronomi. Med Femernforbindelsen skal Lollands sydkyst forvandles til et feriemekka med betonhoteller i marehalmen. Det første betonhotel i 8 etager hjælper kommunen på vej ved at flytte den kommunale tekniske forvaltning ind på de nederste etager. Ny bølge af protester. Ligesom man gjorde i 1970´erne, så affejes alle protester med forskellige varianter af, at folk ikke er omstillingsparate og hellere vil leve i de gode gamle dage. Lolland Kommune har desværre gjort sig værdigt fortjent til den ærefulde titel, som årets værste kommune. Først og fremmest ved sin hårdhændede brug af bulldozere i landsbyer og købstæder, og dernæst ved sin ukritiske godkendelser til enhver, som kan betjene en betonkanon uanset om det er i kystlandskaber eller i kommunens historiske bymidter.

Rødby – engang en smuk købstad – nu er den nabo til Femernforbindelsen.

 

Vi har hårdt brug for omverdenens hjælp.

 

© 2024 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑