Arkitekturoprøret

Lad os bygge smukt igen

Tag: jernbanebyen (Side 1 af 3)

Årsagen til de høje boligpriser i København. Weekendavisen den 28/6 – 2024.

3. juli 2024 / / 0 kommentarer

 

    COBEs triste forslag til Jernbanebyen

Arkitekturoprøret har dette indlæg i Weekendavisen:

“Tegnebordsprojekter.

Weekendavisen behandler i en stor artikel den 21/6 under overskriften ”Den uopnåelige by” problemet med de høje boligpriser i København. Der spørges, hvis skyld det er, hvorefter der redegøres for teorier om, at skurkene kan være boligspekulanter eller bagstræberiske borgere, som modsætter sig nybyggeri. Begge teorier afvises, og i stedet citeres en boligforsker, der peger på, at boligmarkedet er dysfunktionelt, fordi der er begrænset plads i de attraktive byer, og fordi folk ikke flytter så ofte, som de burde.

I Arkitekturoprøret har vi en anden forklaring: Boligpriserne er høje i Københavns Kommune, fordi de bedste bymiljøer findes der. Kommunens areal udgør ca. 20% af Storkøbenhavns areal. Hvis omegnskommunerne havde haft lige så hyggelige bykvarterer som f.eks Indre By eller brokvartererne, ville der ikke være noget særligt pres på boligmarkedet i København. Men det har de ikke. Det meste af omegnen har præg af forstadsbebyggelse. Der er uden tvivl fremragende boliger, men den ”moderne” eller ”modernistiske” byggestil, som har været dominerende de seneste 90 år, skaber ikke hyggelige og trygge byrum. Det vigtigste ved fast ejendom er som bekendt beliggenheden, og forstæderne er derfor som hovedregel mindre attraktive i sammenligning København.

Vi så gerne, at boligforskerne fandt svaret på den store gåde: Hvorfor bliver bygherrerne ved at bygge noget andet end det, som folk foretrækker? En meningsmåling foretaget af den norske statsradio NRK i november 2023 viser, at 87% foretrækker traditionelt byggeri frem for moderne. Ikke færre end 84.000 personer havde svaret.  Og vi kender til mange andre meningsmålinger, der alle peger i den retning. Det samme gør de afstemninger, som Arkitekturoprøret afholder i mange lande hvert år.

Bygherrerne ved jo godt, at de ville skabe større værdi for sig selv og bedre trivsel for beboerne, hvis de skabte god beliggenhedsværdi. Alligevel har de bygget det ene kedelige bykvarter efter det andet. Når udbyderne konsekvent tilbyder noget andet, end efterspørgslen tilsiger, kan man med rette kalde markedet for dysfunktionelt. Det ville aldrig kunne lade sig gøre i f.eks. bil-, møbel- eller tøjbranchen. Dér ville man gå fallit, hvis man ignorerede forbrugernes ønsker. Men i byggeriet har det kunnet lade sig gøre, fordi der har været mangel på boliger. I byer som Aarhus, Odense og Randers er der nu bygget så meget, at der er overskud af ledige boliger. Markedet kan begynde at fungere. Nye byområder kan ende som slum eller parallelsamfund.

Mønstret med attraktive bymidter og kedelige forstæder ses overalt i Europa. Men i udlandet er man begyndt at indse, hvor forfejlet forstadsbyggeriet har været. I alle lande omkring os ser man nu eksempler på helt nye bykvarterer i omegnskommuner, bygget i traditionel stil. Hvornår mon vi ser det første i Danmark? Intet tyder på, at det vil ske i en overskuelig fremtid. Alle de byudviklingsprojekter, som vi kender til, er deprimerende triste: Den kommende Mammutplads i Hjørring, havnebyggeriet i Sæby, Flodbyen i Randers, det planlagte nybyggeri på Torneværksvej i Rønne, en karré i det centrale Silkeborg, og nyt byggeri i Herlev. I København er der bygget trivielle huse langs hele havnen, på Grønttorvet, i Carlsbergbyen og flere andre steder. At prisen på en lejlighed på Marmormolen er høj, skyldes ikke det monotone byggeri, men beliggenheden ved vandet, tæt på det gamle Østerbro. De kommende byggerier på den nye ø ved Teglholmen, på Levantkajen og på Enghave Brygge Syd er alle idéforladte og uden liv. Værst af alt er Jernbanebyen, hvor en enestående mulighed for at skabe en rigtig by forspildes: De gamle huse, der overlever, er fine, men planen for det nye byggeri vil resultere i en endnu større fiasko end Ørestaden. Det vil vi fortryde de næste 100 år.

Hvorfor er Danmark så langt bag efter udlandet, når det drejer sig om byplaner og byggeri, der skaber rigtige, ”organiske” byer i stedet for atmosfæreløse tegnebordsprojekter? Kunne boligforskerne ikke undersøge det? Kan det skyldes, at indoktrineringen af modernistisk ideologi og den deraf følgende ensretning af arkitektstuderende på de danske skoler har været mere effektiv end i udlandet? Det triste forstadsbyggeri har skabt parallelsamfund, og sammenhængskraften i vores velfærdssamfund er kommet under pres. Arkitekturoprøret har længe søgt kontakt til skolerne i København og Aarhus, men de vil ikke tale med os. Vi sætter vores lid til de nye arkitektuddannelser i Aalborg og Kalundborg. Derfra kan fornyelsen måske komme.

Jep Loft, Formand for Arkitekturoprøret”

 

 

 

 

 

Hvor var du, da ulykkerne i Aarhus skete? Politiken d. 15/2 – 2024.

15. februar 2024 / / 0 kommentarer

   

“Unity” i Aarhus                                                                  “Perlerækken” i Jernbanebyen

Vi har dette indlæg i Politiken:

“Kære arkitekturredaktør Karsten Ifversen.

Tak for din store artikel om højhuse i Aarhus d 7/2, der blev bragt her i avisen samme dag som en hel side om den forfejlede højhuspolitik i Aarhus.

I Arkitekturoprøret kæmpede vi med vores beskedne midler en energisk kamp mod bystyrets ”fortætningspolitik”, som førte til nedrivning af ca. 50 bevaringsværdige huse. Kommunen blev kåret som den ringeste til bybevaring i vores afstemning i 2020, og vi skrev avisartikler om partiernes holdninger op til kommunalvalget i 2021. Nedrivningstilhængerne tabte valget stort (og den nye rådmand var venlig nok til at give os vores del af æren for bystyrets holdningsændring).

Men hvor var du, da ulykkerne skete? Hvorfor fik vi ingen støtte dengang? Nu kan du medvirke til at afværge en endnu større ulykke, som truer København: det planlagte forstadsbyggeri i Jernbanebyen på Vesterbro. Vi har ikke brug for endnu en trist forstad, baseret på en uorganisk tegnebords-byplan. Ørestaden blev en fiasko af internationalt format, Carlsbergbyen er en stor skuffelse, havnebyggerierne kunne være blevet langt bedre, Grønttorvet er også trist forstad. Men Jernbanebyen risikerer at gå over i historien som århundredets største fejltagelse. Vi skal have en rigtig, klassisk by.

Du kom for sent i Aarhus. Kom med ind i kampen nu, mens det stadig kan nås.

Med venlig hilsen

Jep Loft”

HUSK AT STEMME: Afstemningerne er i gang. Stem nu. – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

 

Københavns Kommune er nomineret

10. januar 2024 / / 14 kommentarer

Københavns Kommune er nomineret til afstemningen om den myndighed, der har skadet bybevaringen mest i 2023.

Begrundelsen er, at kommunen ikke har levet op til sit ansvar for at forvalte vores vigtigste kulturarv: de enestående bymiljøer. Ingen dansk kommune har en større arv at forvalte. Derfor har kommunen også et særligt ansvar. Udviklingen har vist, at den ikke magter sin opgave.

Kommuneplan 2019 bestemte, at der skulle udarbejdes lokalplaner for Indre By og Christianshavn. Men intet er sket. Forvaltningen er været helt uinteresseret i konstruktive forslag fra Indre By Lokaludvalg, hvorefter bymiljøerne kunne beskyttes uden væsentlig arbejdsindsats.  Teknik- og Miljøforvaltningen har 2.500 medarbejdere og et budget på 2,6 mia. kr. Men den har ikke kunnet finde ressourcer til at udarbejde lokalplaner, som mange små kommuner for længst har gjort.

Så længe der ikke er lokalplaner, vil developpere og bygherrer komme med nye idéer til nedrivninger. Forvaltningen skal så i stedet bruge sine ressourcer på en strøm af nedrivningssager for bevaringsværdige bygninger:

   Jagtvej 171 er nedrevet. ATP er bygherre. Så meget for deres grønne bæredygtighedsprofil.

 

    Esplanaden 30 er nedrevet. Hotel Guldsmeden skulle bruge pladsen.

 

    Bredgade 74 A nedrives p.g.a. fejl i forvaltningens sagsbehandling. Dansk Design Muesum står for nedrivningen.

Forvaltningen anbefalede nedrivning af frygt for, at Kommunen ellers kunne blive tvunget til at købe huset. Havde man gjort sig den ulejlighed at spørge ejerne, ville man have fået det svar, at de aldrig ville sælge. Sagen  viste, at hverken forvaltning eller politikere  har forstået systemet med fredede og bevaringsværdige bygninger. Se nærmere her:

Arkitekturoprøret kæmpede forgæves imod nedrivning af hus fra 1777. Politiken Byrummonitor d. 4/5 – 2023. – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

 

    Kulbanevej 32 nedrives.

 

         

Paladsteatret skal nedrives.

Den seneste nedrivningssag er Paladsteatret, som skal erstattes af et meget stort kontorhus. Egmont og Nordisk Film fortsætter med at vandalisere København, som om de ikke allerede har gjort skade nok i Pilestræde, Landemærket og Møntergade. Da kommunen iværksatte en afstemning om “Byens Sjæl”, vandt Palads stort. Man omdefinerede så kriterierne til, at bevaringsværdige huse ikke måtte deltage. Logikken er svær at få øje på. Planen om at bevare byens sjæl er nu faldet til jorden.

Forvaltningen er desuden kommet med skiftende og uholdbare begrundelser for at afvise forslag til bybevaring fra Indre By Lokaludvalg. Bl.a har det vist sig, at den ikke selv forstod retsvirkningerne af kommuneplanen i forhold til lokalplaner. I mere end et halvt år har lokaludvalget bedt om er møde med en af de tre direktører i Teknik- og Miljøforvaltningen. Men ingen har ikke kunnet afse tid.

Al snak om bæredygtighed i kommunen klinger hult, for nedrivning er et enormt ressourcespild. Borgmesteren synes at være ude af trit med sin forvaltning: Københavnerborgmester vil forbyde nedrivning: Bevaring bør altid være udgangspunktet (msn.com)

 

    Det nye Sølund. Bygherre er KAB.

Den fine husrække langs Sortedamssøen (med bl.a. “Irmahønen”)  skal nu ødelægges af trivielt kassebyggeri i form af Det nye Sølund. På intet tidspunkt faldt det kommunen ind at lave en lokalplan, der krævede hensyntagen til det eksisterende bymiljø.

 

    “Perlerækken” i Jernbanebyen.

Hvis kommunens lokalplan for Jernbanebyen baseres på det foreliggende vinderprojekt, skabes et nyt trivielt forstadskvarter, hvor et enestående bymiljø kunne været opstået.

 

Arkitekturoprøret appellerer til overborgmesteren. Politiken d. 8/1 – 2024.

8. januar 2024 / / 0 kommentarer

   Hovedgaden i Jernbanebyen på Vesterbro i København

Vi har dette indlæg i Politiken:

“Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen skrev i kronikken d. 30. december om behovet for at skaffe nye boliger i København. Hun fremsætter er række forslag, men glemmer efter vores mening det vigtigste: at vi skal holde op med det triste ”modernistiske” boligbyggeri. Som hun selv skriver, er boligpolitikken fundamentet under vores samfund. Men vi har i årtier bygget firkantede kasser, der ikke skaber gode byrum, og derfor har vi skabt et fundament for parallelsamfund. Når presset for boliger i Indre By og brokvartererne er så stort, skyldes det næppe, at de fleste arbejdspladser findes dér. Der skyldes snarere, at dér er de gode og trygge bymiljøer.

Borgmesteren ønsker (ligesom vi) en blandet by uden ghettoer, og derfor foreslår hun, at Christiansborg skal give kommunerne mulighed for at stille krav om privat og alment byggeri. Vi vil foreslå, at hun begynder med det, hun selv kan gøre noget ved i sin egen kommune: at stille krav om, at nye byudviklingsområder bliver rigtige, livlige bydele i stedet for triste forstadsbebyggelser. Det er vigtigere end alt andet. Der er bygget nyt i Ørestaden, langs hele havnen, på Grønttorvet o.s.v., men intetsteds er der skabt hyggelige, nye bymiljøer. Når København er en levende by, skyldes det ikke de nye bydele. Det næste byudviklingsområde bliver Jernbanebyen. En triviel tegnebords-byplan skal fyldes ud med deprimerende, koldt og menneskefjendsk byggeri som alt det andet.

Kære overborgmester: grib ind før det er for sent! Lav en lokalplan for Jernbanebyen, der forhindrer det. I andre lande har man forstået det. Dér bygges løbende nye bykvarterer i klassisk eller traditionel stil. Og meningsmålinger viser entydigt, at et flertal ønsker det fremfor sædvanligt modernistisk byggeri.

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.

Medlem af Lokaludvalget for Indre By.”

 

Læs også her:

Teknik- og Miljøudvalget har krævet ændringer i planen for Jernbanebyen. – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

Arkitekturoprøret har indgivet supplerende høringssvar om Jernbanebyen – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

 

Folkestemningen har ikke ødelagt udviklingen i København. Berlingske d. 7/12 – 2022.

7. december 2022 / / 0 kommentarer

Vi har dette indlæg i Berlingske:

“Berlingskes arkitekturskribent, Holger Dahl, har for nylig udgivet en interessant, anmelderrost bog med titlen ’Drømmenes København’. I den udtrykker han sin mening om 19 arkitekturprojekter, der aldrig blev realiseret.

Jeg glæder mig sammen med Holger Dahl over, at Søringen blev stoppet, og at Ritt Bjerregaard ikke fik alle de mange højhuse, som hun ønskede. Og jeg begræder ligesom Holger Dahl den ulykkelige sanering af Adelgade og Borgergade.

Men et gennemgående tema i bogen er beklagelse over de projekter, der ikke blev realiseret, fordi folkestemningen var imod. Holger Dahl skriver: ”Den evigt irriterende, stemmeskabende stemning er suverænt den mest ødelæggende kraft i udviklingen af København. Og politikere, der overdrevent frygter den selvsamme stemning, er en lige så klar nummer to.” I et kapitel om ”Teaterfuglen” på Kgs.Nytorv betegnes modstanderne af projektet som ”rasende og hændervridende”. Og i et afsnit om den københavnske modvilje mod højhuse tales der om en storm af rasende protester, som medførte, at frygtens gummiarm helt automatisk meldte sig blandt de folkevalgte på Rådhuset.

Jeg tilhører selv den irriterende og hændervridende flok, der har kæmpet imod adskillige af de projekter, hvis forlis Holger Dahl beklager. Måske har jeg endda været én af de allermest irriterende. Jeg har været med til at arbejde for bl.a. at afværge en parkeringskælder og Teaterfuglen på Kgs. Nytorv og senere Norman Fosters skyskraber i Tivoli.

Jeg er uenig med Holger Dahl, når han mener, at folkestemningen har ødelagt udviklingen af København. Hvis man vil udvikle byen, bør man skabe nye bykvarterer med et bymiljø, der er lige så attraktivt som de ældre bydeles. Det er ikke lykkedes i de seneste 100 år. Det kan nås endnu i Jernbanebyen på Vesterbro – et centralt beliggende område, der er lige så stort som hele Middelalderbyen. Men den foreliggende plan vil skabe et atmosfæreløst forstadskvarter som de andre, vi har fået, siden modernismen vandt indpas.

Man bør beskytte og bevare den begrænsede del af byen, der fungerer så godt. Man bør Ikke eksperimentere på Kgs. Nytorv eller rive Paladsteatret og Søpavillonen ned – vi får aldrig noget lignende igen. At H.C. Andersen Slottet i Tivoli ifølge Holger Dahl er forlorent og historisk helt ligegyldigt, retfærdiggør heller ikke nedrivning. Det passer jo til det, som han kalder Tivolis ”tegneseriestil”, og det er den, som hundredtusindvis af mennesker værdsætter. Norman Fosters Skyskraber ville kræve nedrivning ikke bare af slottet, men også af Tivoligardens kaserne og det gamle konditori (som nu er trattoria).  Det nordøstlige hjørne af Tivoli ville være blevet modernistisk – måske en drøm for arkitekter, men næppe for den brede befolkning.

De nævnte projekter ville ødelægge noget eksisterende, som mange værdsætter. Det bør der tages hensyn til. Folkestemningen er ikke ligegyldig. I Arkitekturoprøret er vi glade og taknemmelige, når politikerne lytter. Hellere gummiarm end jernnæve.

Jep Loft”

Hør også denne podcast .

Læs dette indlæg.

Arkitekturoprøret har indgivet supplerende høringssvar om Jernbanebyen

30. juni 2022 / / 2 kommentarer

Vi har indsendt dette til Københavns Kommunes “Bliv-Hørt”-portal:

‘Arkitekturoprøret har tidligere i et høringssvar beklaget, at COBEs foreliggende plan beskriver et forstadskvarter, som ikke har det bymiljø, man kan og bør skabe på denne enestående grund. I idékonkurrencen fremsatte vi en række konkrete forslag, af hvilke ingen har fundet plads i planen. Væsentligt er det, at man vender tilbage til en byggestil, der er i overensstemmelse med dansk bygmestertradition, og at man forlader den rodløse, modernistiske byudviklingsform, som nu i 100 år har skabt identitetsløse boligkvarterer.

Vi kender ikke til nogen anden europæisk hovedstad, hvor en så stor og så centralt beliggende byggegrund er blevet tilgængelig. At bygge endnu et forstadskvarter her vil være at forspilde en chance, som aldrig kommer igen. Historiens dom vil være hård, hvis COBEs plan realiseres.

Særligt vil vi påpege følgende:

Det ville være spild af et værdifuldt areal og ødelæggende for sammenhængen i Jernbanebyen, hvis man ikke bygger hen over metroanlægget. Der er hårdt brug for de boliger, der kan bygges dér. Bakken vil skabe et enestående bymiljø, og den foreslåede trappe vil blive et samlingspunkt ligesom forbilledet, Den spanske Trappe i Rom.

Vi har foreslået en jordvold langs Vasbygade, som kan være både støjvold og grønt område med kælkebakker mod nord. I stedet for COBEs trøstesløse ”Perlekæde” af parkeringshuse kan man grave parkeringsanlæg ned i volden på sydsiden mod Vasbygade. Københavns volde var engang det vigtigste rekreative område for byens borgere, og en spadseresti på toppen af volden vil være et stort aktiv. For børn er et grønt område på en bakke et spændende sted at lege.

Der bør være kanaler i Jernbanebyen som i så mange andre bydele. Hvis det er for dyrt at lave broer ved Vasbygade, kan man nøjes med vandrør under gaden, så der kommer cirkulation fra de to eksisterende kanaler øst og syd for bydelen. Måske bliver der råd til broer på et senere tidspunkt. Hvis det sker, vil kanalrundfarterne utvivlsomt lægge vejen forbi Jernbanebyen, og måske kunne vandbusser også betjene bydelen.

De mange nye kvarterer (f.x. Teglholmen, Sluseholmen og andre nye bydele) bør gøres så attraktive, at de kan bære deres del af turismen og nattelivet. Ungdommen i de nye kvarterer vil altid søge mod de gode bymiljøer (navnlig i Indre By og på Nørrebro), når de skal en tur i byen. De nye bydele har ikke bidraget til at løse problemet, men kun gjort det større.  Det er nødvendigt, at der ændres på dette forhold, så de nye bydele også får attraktive bymiljøer og dermed selv kan bære en del af det pres, som de skaber. Indre By har for længst nået sit mætningspunkt, hvad natteliv angår.’

 

 

 

« Ældre indlæg

© 2024 Arkitekturoprøret

Tema af Anders Noren — Op ↑