Arkitekturoprøret

Lad os bygge smukt igen

Tag: jernbanebyen (Side 2 af 2)

København er nomineret til afstemningen om dårligste kommune til bybevaring i 2021.

13. januar 2022 / / 3 kommentarer

København er nomineret til afstemningen om dårligste kommune til bybevaring i 2021.

Motivering:

Det bebyggede miljø i København er den vigtigste kulturarv, vi har i Danmark. Københavns Kommune har et særligt ansvar for at beskytte det. De ældre bykvarterer har tilmed det bedste bymiljø er skaber dermed grundlag for borgernes trivsel. Men bymiljøet er for størstedelens vedkommende ubeskyttet mod nedrivninger og utilpasset nybyggeri.

Kommuneplan 2019 siger, at der skal udarbejdes (bevarende?) lokalplaner for Indre By og Christianshavn. Teknik- og Miljøforvaltningen har ikke leveret; i stedet har den undskyldt sig med manglende bevillinger. Indre By Lokaludvalg har stillet forslag om en billig og effektiv løsning, men forvaltningen er modvillig.  Læs nærmere her.

Kommunen har tilsyneladende ikke ændret holdning siden nedrivningen af Slagtergårdene. I 2021 har vi set nedrivning af det bevaringsværdige baghus i Esplanaden 30:

og den fine tobaksfabrik på Jagtvej:

Nedrivninger resulterer i et ressourcespild og harmonerer ikke med KBH 2025 Klimaplan. Se denne artikel.

Bystyret bør indse, at der er en grænse for, hvor mange der kan bo i kommunen. Man kan ikke blive ved med at bygge nyt, og det nye kan ikke blive billigt; hvis beliggenheden er god, bliver markedsprisen høj. Byggeriet i Fiskerihavnen er et eksempel på, at grænsen er nået. Se denne artikel.

Forvaltningen fjerner de gamle brosten fra gaderne og lægger asfalt i stedet:

Man kan få det indtryk, at Teknik- og Miljøforvaltningen ikke er opmærksomme på det særlige ansvar for kulturarven, der påhviler Københavns Kommune.

Carlsbergbyen er blevet en skuffelse med mange  kedelige, moderne nybygninger, der har slået det fine miljø i stykker.

Dette hus er nedrevet:           I stedet har vi fået dette: 

Men kommunen har ikke lært af Carlsbergbyen. Fejlene gentages i den kommende Jernbaneby på Vesterbro. Vinderprojektet  bliver til trivielt forstadsbyggeri, selv om bydelen ligger centralt i byen.

 

Sådan skriver man en kommune ind i arkitekturhistorien. Politiken Byrummonitor d. 18/11 – 2021

18. november 2021 / / 2 kommentarer

Vi har dette indlæg i Politiken Byrummonitor:

 

Kære kommunalpolitikere.

Hvad siger I til at gøre jeres kommune kendt langt ud over Danmarks grænser?

Det kan I opnå, hvis I bryder med 100 års praksis og begynder at bygge rigtige, nye bydele i stedet for forstadsbyggeri. Når der er så stor en efterspørgsel på nye boliger i f.eks. København, er det jo fordi byen har attraktive (ældre) bymiljøer. Dér vil folk gerne bo – selv om de måske arbejder i Hvidovre, Glostrup, Herlev eller Ballerup. Hvorfor kan omegnskommunerne ikke også have spændende bykvarterer?

Hold op med at bygge nye boligblokke, punkthuse og højhuse. Og hold op med at lægge byplaner med lineal og passer. Det skaber ikke gode byrum. Lav nye bydele med de gode egenskaber, som kendetegner de ældre bykvarterer fra før modernismens indtog.

Se for eksempel på vinderprojektet i konkurrencen om den nye bydel ved Kokkedal Station. I Arkitekturoprøret havde vi engageret os i debatten, både i Hørsholm Kommunes webinar, på kommunens hjemmeside og via indlæg i den lokale presse. Vi ønskede et rigtigt bykvarter med atmosfære, liv og tryghed. Et godt bymiljø med samlingspunkter, f.eks. et hyggeligt torv ved stationen, omkranset af huse på alle sider. Og med karrébebyggelse, bestående af mindre, forskellige huse rundt om gårdmiljøer. En by med gader og stræder. Med urban diversitet og huse i en mere traditionel byggestil. Vi ønskede ikke en ny forstad.

Men en forstad er, hvad der nu kommer. Ligesom de hundredvis andre forstæder, der er blevet bygget i de seneste 100 år. Variationer over et kendt tema, som ikke har været nogen succes. Samme fejl, som man vil fortsætte med at begå i Jernbanebyen i København, i Kildedal i Ballerup og utallige andre steder. Hvor er det dog deprimerende. Og det er ikke bare i Danmark, at vi hænger fast i en forældet, modernistisk tankegang. Det gør man i alle lande.

Det har ikke noget med penge at gøre. Det er ikke dyrere at bygge i en mere traditionel stil. Tværtimod er det billigere end at bygge højhuse eller huse med avancerede former, som man ser dem i Ørestaden, Aarhus Ø, Vejle og andre steder. Og værdien af byggeriet bliver højere, fordi beliggenheden bliver bedre. (Prøv at sammenligne prisen på et hus i Østermarie med prisen på et lignende hus i Svaneke – 8 km derfra og længere væk fra arbejdspladserne på Bornholm).

Ordet ’hygge’ er specielt for det danske sprog og ønsket om hygge er måske specielt for os som folk. Modernistisk byggeri er ikke hyggeligt. I 100 år har byggebranchen blæst på, hvad almindelige mennesker mener. Det har den kunnet gøre, fordi de boligsøgende ikke har et frit forbrugsvalg. Man må tage det, der findes der, hvor man gerne vil bo. Var det ikke på tide at lytte noget mere til forbrugerne?

Nye, ’rigtige’ bykvarterer vil tiltrække nye skatteborgere og samtidig øge trivslen for de nuværende beboere i jeres kommune. Gode bymiljøer er lige så vigtige som gode naturmiljøer.

Den kommune, der kommer først med at nytænke byplanlægning og byggestil, vil modtage besøgende fra hele Verden. Og de vil undres og spørge: Hvorfor har vi ikke selv gjort noget lignende for længst? Jeres kommune kan skrive sig ind i arkitekturhistorien.

 

Jep Loft, Formand for Arkitekturoprøret.

 

Link til artiklen

Sig nej til forstadsbyggeri i Jernbanebyen. Magasinet KBH d. 20/8 – 2021.

20. august 2021 / / 2 kommentarer

Vi har dette indlæg i Magasinet KBH:

 

Jernbanebyen er en chance, der aldrig kommer igen: en helt ny bydel ca. 1.000 meter fra Hovedbanegården.

Men hvis ikke der kommer en masse protester, bliver Jernbanebyen en forstadsbebyggelse — ligesom alt andet nybyggeri fra de seneste 50-70 år.

Vi ønsker vi en rigtig by, ikke mere forstadsbebyggelse. Det giver bedre bymiljø og mere tryghed, og det vil vække opmærksomhed også uden for Danmarks grænser, fordi det er nytænkning.

Den foreliggende plan fra arkitekterne COBE er forstadsbyggeri. Hvis vi ikke tager afstand fra den nu, kommer den til at ligge til grund for projektet, og så er løbet kørt. Byplanen er fastlagt.

Hvis vi ønsker en rigtig by, må den baseres på karréer med mindre parceller. Det er alle de ældre bykvarterer.

Der skal være torve, gader, stræder og helst også kanaler. Det skaber et godt bymiljø, og derfor er de ældre bykvarterer så eftertragtede. Højhuse, punkthuse og boligblokke skal fravælges.

Høj- og punkthuse er uegnede

Planen fra COBE indeholder både højhuse og punkthuse.

Højhuse er uegnede til vores breddegrader. Det blæser for meget, og solen står for lavt.

De giver intet bymiljø på jorden, og folk kommer ikke let ned på gaden og ud i byrummet, når de bor højt oppe.

De medfører et øde og forblæst byrum og de kaster lange skygger.

De er energikrævende at bygge, hvilket skader klimaet. Og man kan opnå den samme udnyttelsesgrad af arealet med karrébebyggelse.

I 100 år var der enighed om at undgå dem i Københavns Kommune. Det var først efter valget i 2005, at man fandt på at bryde med den politik, der havde givet byen dens homogene og rolige præg.

Sig nej til højhuse og punkthuse. Sig nej til mere forstadsbebyggelse. Og gør det nu, før det er for sent.

Høringssvar skal indsendes senest den 30. august her: Høring om Godsbaneterrænet.

Link til artiklen

Arkitekturoprøret svarer på kritik vedr. byskik. Politiken Byrummonitor d. 19/8 – 2021.

19. august 2021 / / 0 kommentarer

 

Vi har dette indlæg i Politiken Byrummonitor:

Vi takker for Mette Lis Andersens og Jes Møllers svar på vores indlæg om Bedre Byskik og for deres invitationen til en debat, som vi naturligvis med glæde accepterer. Vi vil dog gerne rette nogle misforståelser.

De skriver: ”Vi køber ikke den grundlæggende præmis om, at det er forstæderne, der står i vejen for at skabe byer af højere kvalitet, og at havde vi blot flere ’rigtige byer’, ville presset på nybyggeri i de store byer ikke være så stort.” For os handler det ikke om forstæder versus bykerner, men om at nyt byggeri ligner forstadsbyggeri. Jernbanebyen ligger midt i København, men den kommer også til at ligne en forstad.

De skriver videre: ”Vi er heller ikke enige i, at arkitektur ikke kan diskuteres og blot er et spørgsmål om smag og behag.” Det påstår vi heller ikke. Man kan sagtens diskutere arkitektur, ligesom man kan diskutere kunst. Men alle har deres mening, og man kan ikke konkludere, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Derimod er der mindre uenighed om, hvilke bymiljøer, der er gode, og hvilke der ikke er.

De skriver også: ”At henvise til tidligere tider byskabelse, som for eksempel Svaneke på Bornholm, giver os ikke svaret på fremtidens byer. At boligpriserne i Svaneke er høje (i forhold til niveauet på Bornholm) beviser jo i sig selv ingenting om folks præferencer. I Nordhavn i København og på Århus Ø er priserne jo væsentligt højere, og der sælges og udlejes med stor succes.” Svaneke er nævnt som eksempel på, at bymiljø betyder noget. Vi siger ikke, at den er fremtidens by. At priserne i Nordhavn i København og på Århus Ø er høje, beviser netop vores pointe: folk vil gerne bo tæt på de gode bymiljøer. Priserne er høje på grund af beliggenheden – ikke på grund af fremragende byggeri.

Vores 6 forslag fra 2019 var ikke ment til at skulle stå alene; de skulle medvirke til at få en bedre debat i gang. Og det gjorde de – bl.a. takket være Byrum Monitor. Vi indsendte et mere konkret forslag til Jernbanebyens idékonkurrence, bl.a. med følgende punkter:

  1. Den skal være en by i byen – ikke et forstadskvarter
  2. Alle de gode bygninger skal bevares
  3. Byen skal være et trygt og hyggeligt sted med liv og atmosfære
  4. Byplanen skal have et organisk præg og ikke fremstå som planlagt efter en lineal
  5. Der skal være husrækker og karréer
  6. Parcellerne skal i facaderne fremstå som små
  7. Der skal ikke være højhuse, punkthuse eller boligblokke
  8. Der skal ikke være huse af glas eller stål
  9. Der skal ikke være store huse (bortset fra dem, der bevares)
  10. Der skal være mange samlingspunkter, fx torve og en kanalkaj
  11. Der skal være bymæssige gaderum og grønne gårdrum
  12. Det skal være let at komme ud af husene (en dør i hver parcel)
  13. Døre og vinduer skal være opretstående huller i mur
  14. Husene skal signalere, at de ligger i København – gerne i en klassisk stil (inspireret af Jernbanebyens gule huse, Københavns indre by eller brokvartererne)
  15. Husene skal være forskellige (og gerne i forskellige farver), men indgå i en harmonisk helhed

Ingen af dem synes at være trængt igennem til vinderprojektet. Det giver os et indtryk af, at debatten er kommet langt, men ikke så langt, at den har påvirket byggebranchen.

Link til artiklen

Link til det første indlæg om bedre byskik

Dogmerne for bedre byskik rammer ikke det centrale. Politiken Byrum Monitor d. 9/8 – 2021

9. august 2021 / / 1 kommentar

 

Vi har dette indlæg i Politiken Byrum Monitor i dag:

Arkitekturoprøret arbejder for bedre bymiljøer. Hvis de 10 dogmer for Bedre Byskik kan gavne den sag, hilser vi dem og Byrum Monitors kommende konference velkommen. Men vi frygter, at dogmerne vil aflede opmærksomheden fra det egentlige problem: at der i 100 år er bygget forstæder, men ikke skabt rigtige byer. I så fald vil de gøre mere skade end gavn.

At diskutere arkitektur er en akademisk-teoretisk øvelse, som sjældent vil føre til en konklusion. Enhver kan have sin arkitektursmag, ligesom enhver kan have sin kunstsmag. Dogmerne for byskik ser også noget teoretiske og ukonkrete ud i vores øjne. Derimod er der sjældent nogen grund til at diskutere, hvor de gode bymiljøer findes: man kan bare se på, hvor folk søger hen. Svaneke er ikke Udkantsdanmark (selv om byen ligger så langt i udkanten, som det overhovedet er muligt); der er bymiljø, atmosfære og tryghed, og huspriserne er høje. Hvis vi havde flere rigtige byer og færre forstadsbebyggelser, ville presset mod de gode (ældre) bymiljøer være mindre, prisforskellene ville udjævnes, og det ville ikke være nødvendigt at bygge tusindvis af nye boliger i København og Aarhus, samtidigt med at huse står tomme andre steder i landet.

Dogme nr. 6 påstår, at ”høj bykvalitet skabes af kommuner, bygherrer og rådgivere, der arbejder sammen om at realisere visioner og planer – og lader dygtige fagfolk sikre kvaliteten i planlægning og projektudvikling for byggeri, bynatur og aktiviteter.” Vi ved ikke præcis, hvad ”bykvalitet” betyder, men gode bymiljøer har ingen af de nævnte aktører kunnet skabe. De mange nye byområder er en perlerække af forspildte muligheder, ofte i attraktive områder nær vand, hvor fantastiske bymiljøer kunne være skabt. Og det er fortvivlende at se planerne for f.x. Jernbanebyen, Lynetteholmen og Kokkedal Stationsby; de bliver nye forstæder med præg af soveby, mere af det samme som vi har set i 100 år, bare nu pyntet op med grønt.

I årevis har byggebranchens folk lovprist sig selv og hinanden uden at bekymre sig om den udbredte folkelige frustration over byggeriet. Dogme 6 og flere af de andre dogmer følger med deres præg af festtale den tradition.

Måske kan man afprøve dogmerne på byen Aarhus. De fleste vil forhåbentlig være enige i, at noget er gået galt i den by. De mange hensynsløse nedrivninger af bevaringsværdige huse og det brutale nybyggeri bekræfter, at det tostrengede system med staten som beskytter af de fredede huse og kommunerne som beskytter af de bevaringsværdige har spillet fallit. Men spørger man bystyret i Aarhus, gætter vi på, at det er enigt flertallet af de 10 dogmer. Og i så fald er det vel et bevis på, at dogmerne ikke flytter ret meget.

Dogmerne fører ikke til noget brugbart, så længe byggebranchen ikke erkender sit svigt. Der skal gøres op med fortidens fejl. Der skal tænkes nyt. Byplaner skal ikke lægges efter en lineal, og de skal ikke baseres på teori og filosofi, men på erfaring. Det, der fungerer bedst, er sjældent planlagt ved et skrivebord; det er opstået organisk. Derfor må man lære af det. Vi skal passe bedre på de ældre bydele. Og det moderne byggeri savner et mere menneskeligt udtryk. Derfor skal vi genopfinde en mere klassisk byggestil uden angst for floskler om pastiche, nostalgi og romantik. Vi skal bygge for mennesker, ikke for teoretikere. Arkitekturoprøret har her i Byrum Monitor (d. 2/9-2019) opstillet 6 forslag til at opnå bedre bymiljøer. De afstedkom en debat med Arkitektforeningens direktør, og der var enighed om det meste.

Vi frygter, at dogmerne sigter for højt og for bredt og derfor rammer ved siden af skiven. Der er ikke brug for festtaler. Der er brug for selvransagelse i byggebranchen.

Link til artiklen.

Sådan kan vi imødegå boligmanglen. Berlingske d. 9/6 – 2021.

9. juni 2021 / / 1 kommentar

Vi har dagens brev i Berlingske i dag.

 

SÅDAN KAN VI IMØDEGÅ BOLIGMANGLEN I KØBENHAVN

 

Der skrives meget om boligmanglen i hovedstaden. Behovet angives til over 130.000 nye boliger i 2040. Det er svært at se, hvordan der kan skaffes plads til dem i Københavns Kommune. En ’fortætningspolitik’ som den, man har i Aarhus, kan ikke anbefales. Den har ført til hundredvis af nedrivninger af bevaringsværdige huse og trist nybyggeri (herunder højhusbyggeri), som ødelægger bymiljøet.

Eksperter udtaler sig om boligstørrelser og om fordelingen mellem ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og udlejningsboliger. Man forudser et prishop af gigantiske dimensioner. Men ingen synes at have spekuleret over årsagen til, at presset primært retter sig mod det centrale København. Hvis man i stedet kunne rette presset mod omegnskommuner, hvor der er bedre plads, og hvor priserne er lavere, ville det vel kunne løse en del af problemet.

Og grunden til, at Indre by, Christianshavn, Frederiksberg og brokvartererne er så attraktive, er jo let at få øje på: det er dér, at de gode og trygge bymiljøer findes. Forstadskvarterer og sovebyer har ikke i samme grad liv, atmosfære og tryghed. Der skal sikkert flere forskellige initiativer til at løse problemet med boligmangel. Men ét kunne være, at man holder op med at bygge så kedeligt og i stedet begynder at bygge rigtige byer igen. Det kunne man finde ud af for 100 år siden, og det kan man vel lære igen. Der behøves ingen fremtidsforskning.

Ikke flere punkthuse, boligblokke og højhuse, ikke mere glas og stål, ikke flere skrivebordsbyplaner lagt efter en lineal, men i stedet gader, stræder og torve med karréer bestående af mange mindre, forskellige huse i en mere klassisk byggestil, der tilsammen skaber en helhed. Det er jo det, man finder i den centrale del af byen.

Københavns Kommune kunne starte med selv at vise vejen: i stedet for det planlagte, trivielle forstadskvarter i Jernbanebyen kunne man bygge en rigtig by dér. Det ville vække opsigt. Sandsynligvis over hele verden, for det ville virkelig være nytænkning. Men hvis bare man får øjnene op for det i omegnskommunerne, er meget opnået.

Tænk, hvis der var lige så spændende et bymiljø i Glostrup som på Vesterbro.

 

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.

 

 

 

Link til artiklen.

 

Aldrig har vi bygget så meget – og så lidt af blivende værdi. Berlingske d. 6/5-2021.

6. maj 2021 / / 2 kommentarer

Arkitekturoprøret har i dag dette indlæg i Berlingske:

 

“Da København var brændt i 1795 og englænderne i 1807 havde sønderbombet det meste af den resterende del af byen, stod man med en stor genopbygningsopgave. Den kom heldigvis på et godt tidspunkt. Aldrig er der bygget så meget af blivende værdi. Det klassicistiske København er det bedste og flotteste bymiljø, vi har at fremvise. Det er enkelt og elegant. Det er i international topklasse. Og meget af det er endda bygget på et tidspunkt, hvor landet var ludfattigt, og staten var gået bankerot.

Det var også Danmarks held, at vi ikke havde så mange penge efter Anden Verdenskrig. Derfor undgik vi de store ødelæggelser, som man oplevede i Sverige, hvor næsten alle byer fik ødelagt deres torve på grund af moderne byggeri. Men da vi var kommet til kræfter igen, begyndte ødelæggelserne i de danske byer også.

Nu har vi penge som aldrig før, og vi misbruger dem. Hvor er det bare uheldigt, at alle de mange muligheder for at bygge nye bykvarterer skulle opstå i disse årtier, hvor byggebranchen stadig håndterer opgaverne så fortvivlende ringe. Er der mon nogensinde i Danmarkshistorien blevet bygget så meget? Og så kedeligt? Tænk, hvad der kunne være skabt. På havneområder, på tidligere industriområder og i helt nye byområder. Det ligner alt sammen forstadsbyggeri. Det er uden sjæl, liv og atmosfære. Uden rigtigt bymiljø som det, man finder i de ældre bykvarterer. Det bebyggede areal er ca. så stort som Fyn, men de gode bymiljøer udgør kun 10-15% deraf. Hvorfor skal det nye være kedeligere end det gamle? Den naturlov har jeg aldrig forstået.

Den nyeste mode er, at alt skal være grønt. Facader og tage pyntes op med grønt, der plantes i gaderne, og der jubles over den udviste klimabevidsthed. Dens effekt i den store sammenhæng er sikkert beskeden, og resultatet er tvivlsomt. En by skal være en by, og natur skal være natur. Der skal ikke bygges huse i skovene, og der skal ikke plantes skove i byerne. Det er godt med vejtræer og grønne områder, f.x. parker og grønne gårdrum; men man skal ikke rode det hele sammen i en pærevælling.

Jeg ville ønske, at vi kunne udskyde alle kommende byggeprojekter i 5-10 år. Til den tid er der forhåbentligt sket et brud med modernismens forældede værdinormer. Jeg er ikke i tvivl om, at der er nye tider på vej. Jeg tror på, at fremtidens arkitekter vil opfinde en ny, mere klassisk og menneskevenlig byggestil; at bygherrer vil forstå, at en god beliggenhed i form af et godt bymiljø er penge værd; og at byplanlæggere vil indse, at en by ikke skal ligne noget, der er planlagt ved et skrivebord.

Men de, der bestemmer, hænger stadig fast i fortiden. Et aktuelt eksempel er det netop udpegede vinderprojekt for den kommende Jernbaneby på Vesterbro i København. Det er en grøntpyntet soveby. En forstad midt i byen. Lige så kedelig som alt det andet. Bare på en grøn måde. En mulighed som Jernbanebyen kommer ikke igen. Men vi forspilder den, fordi nye og bedre folk endnu ikke har overtaget magten i byggebranchen.”

 

Jep Loft

Link til artiklen.

Arkitekturoprørets idéer til Jernbanebyen

11. november 2020 / / 3 kommentarer

Idékatalog indsendt af Arkitekturoprørets arbejdsgruppe.

 

Jernbanebyen skal bryde med mange års fejlagtig praksis i byggebranchen.

 

Siden Første Verdenskrig er man holdt op med at bygge egentlige byer. I stedet er der bygget forstadskvarterer, villakvarterer, industrikvarterer m.m. Det omfattende byggeri efter Anden Verdenskrig har på afgørende punkter fejlet. Der er ikke skabt gode bymiljøer med værdi for andre end dem, der bruger husene. Ørestaden og byggerierne på havnene i hele Danmark (og særligt i København) er nedslående beviser herpå. De gode bymiljøer findes i de gamle bykerner og i de nyere kvarterer, der blev bygget før Første Verdenskrig, herunder brokvartererne, inklusive kvarteret omkring Sønder Boulevard nord for Jernbanebyen.

 

Der er for os ikke længere nogen tvivl om, at byggebranchen og den almindelige befolkning har stået langt fra hinanden. Der er i samfundet en udbredt fortvivlelse over det kedelige nybyggeri og de skadelige nedrivninger, der er sket i de ældre bykerner. Men lægfolkene er ikke blevet hørt. Fagfolk har ment sig hævet over kritik. Byggebranchen synes at have mistet forbindelsen til befolkningens flertal. Dette er ved at forandre sig nu. Der lyttes til vores kritik, og mange arkitekter erklærer sig enige i den. Men endnu har det ikke sat sig spor i byggeriet. Lad Jernbanefolkene lægge det første spor.

 

Arkitekter er uddannede til at bygge store huse, eller ’særlige’ huse – enten til særlige formål eller til særlige bygherrer. De har ikke lært at bygge almindelige, mindre huse, der indgår i en større, harmonisk sammenhæng og derved skaber liv, tryghed og atmosfære. Boligbyggeriet har været tegnet for bygherrerne, ikke for beboerne. Det har kunnet fortsætte i flere menneskealdre, fordi de boligsøgende ikke har et frit forbrugsvalg. Man må tage det, der findes på det sted, hvor man gerne vil bo.

 

Et lignende misforhold mellem kvaliteten af det udbudte og det, som køberne ønsker, ville ikke kunne opstå i f.x. bilbranchen eller møbelbranchen. Her vil markedskræfterne gøre sig gældende, og derfor er biler og møbler med klassisk design i høj kurs. Hvis BLOX eller Østerport II havde været biler, var de aldrig blevet produceret; ingen fabrikant ville bruge milliarder på at provokere og genere sine kunder (og BLOX er da også blevet en gigantisk økonomisk fiasko). Boligbyggeriet har været moderne blot for at være moderne, og dermed er det ikke blevet menneskevenligt. Ofte er tiden hurtigt løbet fra det. Det er ikke de ældre kvarterer, men derimod den nyere betonblokke, der er blevet gammeldags. Vi ser nu relativt nye boligblokke blive revet ned. Måske har der været en angst blandt arkitekter for ikke at være moderne. Konsekvensen har været dårligere trivsel og ringere livskvalitet for millioner af mennesker. De ghetto-fremmende byplaner har ydermere avlet kriminalitet.

 

Med rette eller med urette føler Arkitekturoprøret sig på bedre bølgelængde med de kommende brugere af Jernbanebyen end fagfolkene i byggebranchen. Vi er ikke i tvivl om, at vores forslag vil give husene en højere beliggenhedsværdi (og dermed en større værdi for bygherren) end traditionelt, moderne byggeri i en byplan, der er lagt efter en lineal. Vi ønsker med Jernbanebyen at gøre op den fejlslagne byggepraksis. Her er en enestående chance for at skabe et egentligt bykvarter midt inde i byen. En sådan kommer ikke igen. Derfor må fejltagelserne, som man ser i næsten alle nye bykvarterer (for eksempel på Teglholmen lige syd for Jernbanebyen), ikke gentages.

 

Vi lægger hovedvægten på bymiljøet – ikke på arkitekturen. Store huse som Hornbækhus og Vestersøhus berømmes som fin arkitektur. Men for bymiljøet er den slags byggeri dræbende. Det skaber ingen byrum. Det samme gælder punkthuse som Blidahpark. Og hvis byplanen lægges efter en lineal, kan der heller ikke skabes en egentlig by med atmosfære. Selv attraktive områder som Kartoffelrækkerne og Brumleby er områder for de få udvalgte. Det er ikke bykvarterer for os alle.

 

Vi forventer, at Jernbanebyen med dens fine bymiljøer ved kanalen og på de små torve vil tiltrække beboere fra Teglholmen og andre omkringliggende kvarterer og dermed give noget – ikke bare til dens egne beboere, brugere og besøgende turister, men til hele nabolaget. Dette kan i nogen (om end mindre) grad også siges om Sluseholmen, men derudover har det desværre været hovedreglen, at nybyggeri tager fra omgivelserne uden at give noget tilbage. Det gælder ikke kun i København; det ses i udbredt grad på havneområder overalt i landet.

 

 

Grundidéer for Jernbanebyen:

 

  1. Den skal være en by i byen – ikke et forstadskvarter
  2. Alle de gode bygninger skal bevares
  3. Byen skal være et trygt og hyggeligt sted med liv og atmosfære
  4. Byplanen skal have et organisk præg og ikke fremstå som planlagt efter en lineal
  5. Der skal være husrækker og karréer
  6. Parcellerne skal være små
  7. Der skal ikke være højhuse, punkthuse eller boligblokke
  8. Der skal ikke være huse af glas eller stål
  9. Der skal ikke være store huse (bortset fra dem, der bevares)
  10. Der skal være mange samlingspunkter, fx torve og en kanalkaj
  11. Der skal være bymæssige gaderum og grønne gårdrum
  12. Det skal være let at komme ud af husene (en dør i hver parcel)
  13. Døre og vinduer skal være opretstående huller i mur
  14. Husene skal signalere, at de ligger i København – gerne i en klassisk stil (inspireret af Jernbanebyens gule huse, Københavns indre by eller brokvartererne)
  15. Husene skal være forskellige (og gerne i forskellige farver), men indgå i en harmonisk helhed

 

 

Specifikke idéer til byplanen:

  1. En grøn jordvold langs Vasbygade danner sammen med den existerende banevold en vold omkring byen, der skærmer for støj, fungerer som et grønt område og skaber tryghed. På volden kan der anlægges en sti, ligesom der var på byens gamle volde.
  2. Metro-anlægget overdækkes, og der bygges hen over de opståede bakker.
  3. I det sydøstlige hjørne forlænges to kanaler til at mødes. Der opstår en havnebrygge med sol. Der anlægges en trappe på bakkeskråningen – ”Den danske Trappe”.
  4. Der bygges lange husrækker, bestående af mange, mindre, forskellige huse langs jordvoldene for at skabe vægge, der giver hyggelige og trygge byrum
  5. Parkering kunne bl.a. ske uden for jordvolden langs Vasbygade. Man kunne grave en parkeringskælder ned i jordvolden.
  6. Der skabes bl.a. torve ved kanalen, ved den fine ’accissebod’ ved gangtunnelen under banen i det nordvestlige hjørne og ved tårnet i den nordlige del af byen.
Nyere indlæg »

© 2024 Arkitekturoprøret

Tema af Anders Noren — Op ↑