Arkitekturoprøret

Lad os bygge smukt igen

Tag: jernbanebyen (Side 2 af 3)

Arkitekturoprøret har indgivet supplerende høringssvar om Jernbanebyen

30. juni 2022 / / 3 kommentarer

Vi har indsendt dette til Københavns Kommunes “Bliv-Hørt”-portal:

‘Arkitekturoprøret har tidligere i et høringssvar beklaget, at COBEs foreliggende plan beskriver et forstadskvarter, som ikke har det bymiljø, man kan og bør skabe på denne enestående grund. I idékonkurrencen fremsatte vi en række konkrete forslag, af hvilke ingen har fundet plads i planen. Væsentligt er det, at man vender tilbage til en byggestil, der er i overensstemmelse med dansk bygmestertradition, og at man forlader den rodløse, modernistiske byudviklingsform, som nu i 100 år har skabt identitetsløse boligkvarterer.

Vi kender ikke til nogen anden europæisk hovedstad, hvor en så stor og så centralt beliggende byggegrund er blevet tilgængelig. At bygge endnu et forstadskvarter her vil være at forspilde en chance, som aldrig kommer igen. Historiens dom vil være hård, hvis COBEs plan realiseres.

Særligt vil vi påpege følgende:

Det ville være spild af et værdifuldt areal og ødelæggende for sammenhængen i Jernbanebyen, hvis man ikke bygger hen over metroanlægget. Der er hårdt brug for de boliger, der kan bygges dér. Bakken vil skabe et enestående bymiljø, og den foreslåede trappe vil blive et samlingspunkt ligesom forbilledet, Den spanske Trappe i Rom.

Vi har foreslået en jordvold langs Vasbygade, som kan være både støjvold og grønt område med kælkebakker mod nord. I stedet for COBEs trøstesløse ”Perlekæde” af parkeringshuse kan man grave parkeringsanlæg ned i volden på sydsiden mod Vasbygade. Københavns volde var engang det vigtigste rekreative område for byens borgere, og en spadseresti på toppen af volden vil være et stort aktiv. For børn er et grønt område på en bakke et spændende sted at lege.

Der bør være kanaler i Jernbanebyen som i så mange andre bydele. Hvis det er for dyrt at lave broer ved Vasbygade, kan man nøjes med vandrør under gaden, så der kommer cirkulation fra de to eksisterende kanaler øst og syd for bydelen. Måske bliver der råd til broer på et senere tidspunkt. Hvis det sker, vil kanalrundfarterne utvivlsomt lægge vejen forbi Jernbanebyen, og måske kunne vandbusser også betjene bydelen.

De mange nye kvarterer (f.x. Teglholmen, Sluseholmen og andre nye bydele) bør gøres så attraktive, at de kan bære deres del af turismen og nattelivet. Ungdommen i de nye kvarterer vil altid søge mod de gode bymiljøer (navnlig i Indre By og på Nørrebro), når de skal en tur i byen. De nye bydele har ikke bidraget til at løse problemet, men kun gjort det større.  Det er nødvendigt, at der ændres på dette forhold, så de nye bydele også får attraktive bymiljøer og dermed selv kan bære en del af det pres, som de skaber. Indre By har for længst nået sit mætningspunkt, hvad natteliv angår.’

 

 

 

Teknik- og Miljøudvalget har krævet ændringer i planen for Jernbanebyen.

10. april 2022 / / 1 kommentar

     

Tak til alle, der efterkom vores opfordring til at gøre indsigelse mod COBEs plan for Jernbanebyen.

I kan se en oversigt over indsigelserne her.

Arkitekturoprøret har kritiseret planen for at skabe et forstadskvarter i stedet for et bykvarter.

Billedet til højre forestiller en række parkeringshuse ud mod Vasbygade, som COBE kalder “Perlekæden”. Vi foreslår i stedet en jordvold langs Vasbygade, som vil være et grønt område mod nord. Det kan bruges som kælkebakke om vinteren, og der kan være en gangsti på toppen af volden. Mod syd (ud mod gaden) kan man grave et parkeringsanlæg ned i volden.

Arkitekturoprøret fik foretræde for Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg på mødet d. 4/4-2022. På mødet viste vi et lille uddrag af vores foredrag om bymiljø.

Af referatet fra mødet fremgår bl.a. følgende:

Alternativet stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF37):

”Husene skal være forskellige (og gerne i forskellige farver), men indgå i en harmonisk helhed med henblik på at skabe en levende og imødekommende arkitektur”

Ændringsforslaget blev vedtaget med 3 stemmer mod 2. 5 undlod at stemme. For stemte: Ø og Å. Imod stemte: C. Undlod at stemme: A, B, F og V.

 

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF38)

“ dog således, at mulighederne for åbent vand, bl.a. springvand, undersøges.”

Ændringsforslaget blev vedtaget med 10 stemmer mod 0. Ingen undlod at stemme.  For stemte: A, B, C, F, V, Ø og Å.

 

Det samlede udvalg afgav følgende protokolbemærkning:

”Udviklingen af Godsbaneterænnet er en sjælden stor mulighed for at udvikle et sammenhængende område på én gang for København og for københavnerne. Partierne ønsker derfor at Lokalplanen sendes i en udvidet høringsproces med tematiserede borgerhøringer i nye og klassiske formater. Høringsprocessen inddrages som en del af afviklingen af Arkitekturåret 2023 og initiativet søges finansieret i budget 2023.”

 

Arkitekturoprøret siger tak til de politikere, der har lyttet til os.

 

Postitivt borgmestersvar til Arkitekturoprøret.

19. januar 2022 / / 0 kommentarer

Vi har sendt dette brev til Teknik- og Miljøborgmester i Københavns Kommune, Line Barfod:

“Kære Line Barfod.

Tillykke med det fine valg og med borgmesterposten. Jeg vil gerne nævne tre forhold for dig.

 

  1. Takket være Enhedslisten lykkedes det at få Ændringsforslag nr. 235 til Kommuneplanen vedtaget. Det har vi længe kæmpet for i Arkitekturoprøret, og alle i Indre By Lokaludvalg (hvor jeg er medlem) har stillet sig bag det. Vi frygter nu, at TMF peger på pengemangel som årsag til, at der ikke sker noget. Se gerne denne artikel med ILUs forslag til en billig løsning.  Arbejdet bør ikke afvente nye SAVE-vurderinger af samtlige ejendomme. De eksisterende kan stå ved magt, medmindre der gøres veldokumenterede indsigelser. Og forvaltningens frygt for mange sager om dispensation bør heller ikke stå i vejen. Hele idéen er, at bevisbyrden vendes: Fremover ved den, der vil rive ned, på forhånd at det ikke er tilladt. Han skal bære byrden for at opnå dispensation, og udgangspunktet er, at det får han ikke. Tværtimod slipper forvaltningen for mange sager, fordi developere og bygherrer fravælger Indre By, fordi den er bevaringsværdig. Nedrivningen af det fine baghus i Esplanaden 30 kunne være undgået. Skræmmebilledet er Aarhus Kommune, hvor developere hærger og man løbende river bevaringsværdige huse ned.

 

  1. Det er mit indtryk, at TMF ikke altid værdsætter det store arbejde, der gøres i Indre By Lokaludvalg. Det er meget engagerede mennesker, som ofte ved mere om byen (og måske også nærer større omsorg for den) end embedsmændene. Så godt som alle ILUs ændringsforslag til Kommuneplanen blev afvist uden nærmere begrundelse. Der var ingen støtte at hente, da ILU foreslog, at renoveringen af Bremerholm 33 skulle føre bygningen til større harmoni med det oprindelige bymiljø. Sagen om brostenene i Gernersgade gav ingen anledning til fortrydelse i forvaltningen. Og svaret fra TMF af 25/11-21 på ILUs forslag om en bevarende lokalplan tyder også på modvilje. I alle sager var der enstemmighed i ILU, og ingen af sagerne ville koste kommunen penge. Jeg håber, at TMF under dit lederskab i højere grad vil se ILU som en god og konstruktiv samarbejdspartner.

 

  1. Det er et ofte udtalt ønske i debatten, at der skal være mere demokrati i boligbyggeriet. Byggebranchen har i årevis været lukket om sig selv. Arkitekter og bygherrer har lovprist sig selv og hinanden uden synderlig interesse for den fortvivlelse, som almindelige mennesker føler over utilpasset eller kedeligt nybyggeri. Borgerinddragelsen har i mange tilfælde haft karakter af skueprocesser, som bare skulle overstås. Det har man kunnet gøre, fordi de boligsøgende ikke har et frit forbrugsvalg. De må tage det, der findes der, hvor de gerne vil bo. Var det ikke på tide at lytte noget mere til borgerne? Det, der er ved at ske i Jernbanebyen, er en tragedie. Der kommer trivielt forstadsbyggeri som alt andet nybyggeri i de seneste 100 år. Her er ellers chancen for at skabe et rigtigt bymiljø, og bymiljøer er lige så vigtige for folks trivsel som naturmiljøer. Vi er blevet mødt med de sædvanlige argumenter om krav til profit etc. Men de to bygherrer bør ikke behandles som private investorer; der er tale om offentlige arealer, der tilhører fællesskabet. Se gerne denne artikel.

 

Med venlig hilsen

Jep Loft, formand

Arkitekturoprøret”

 

Vi har modtaget dette svar:

“Kære Jep Loft

Mange tak for din mail.

Jeg er helt enig med dig i, at det er vigtigt, at vi får bevaret de kulturhistoriske miljøer i København, herunder Indre By. Jeg er i den forbindelse optaget af og arbejder for, at der løbende er fokus på finansiering af at sikre bevaringsværdige huse og bymiljøer.

Derudover, er det meget vigtigt for mig, at der en god borgerdialog og samarbejde mellem forvaltningen og lokaludvalg, for at sikre de bedste løsninger for københavnerne. Jeg kan oplyse om, at der allerede er et stort arbejde i gang, med fokus på forvaltningens borgerinddragelse, hvor lokaludvalgene er involveret i det arbejde.

Du nævner også Jernbanebyen, som er et område jeg er meget optaget af. Jeg vil arbejde for, at der kommer en god dialog og borgerinddragelse, når Teknik- og miljøudvalget i løbet af foråret skal arbejde med startredegørelsen til lokalplanen.

Endnu engang tak for din henvendelse.

Med venlig hilsen

Line Barfod

Teknik- og Miljøborgmester
_______________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE”

 

København er nomineret til afstemningen om dårligste kommune til bybevaring i 2021.

13. januar 2022 / / 3 kommentarer

København er nomineret til afstemningen om dårligste kommune til bybevaring i 2021.

Motivering:

Det bebyggede miljø i København er den vigtigste kulturarv, vi har i Danmark. Københavns Kommune har et særligt ansvar for at beskytte det. De ældre bykvarterer har tilmed det bedste bymiljø er skaber dermed grundlag for borgernes trivsel. Men bymiljøet er for størstedelens vedkommende ubeskyttet mod nedrivninger og utilpasset nybyggeri.

Kommuneplan 2019 siger, at der skal udarbejdes (bevarende?) lokalplaner for Indre By og Christianshavn. Teknik- og Miljøforvaltningen har ikke leveret; i stedet har den undskyldt sig med manglende bevillinger. Indre By Lokaludvalg har stillet forslag om en billig og effektiv løsning, men forvaltningen er modvillig.  Læs nærmere her.

Kommunen har tilsyneladende ikke ændret holdning siden nedrivningen af Slagtergårdene. I 2021 har vi set nedrivning af det bevaringsværdige baghus i Esplanaden 30:

og den fine tobaksfabrik på Jagtvej:

Nedrivninger resulterer i et ressourcespild og harmonerer ikke med KBH 2025 Klimaplan. Se denne artikel.

Bystyret bør indse, at der er en grænse for, hvor mange der kan bo i kommunen. Man kan ikke blive ved med at bygge nyt, og det nye kan ikke blive billigt; hvis beliggenheden er god, bliver markedsprisen høj. Byggeriet i Fiskerihavnen er et eksempel på, at grænsen er nået. Se denne artikel.

Forvaltningen fjerner de gamle brosten fra gaderne og lægger asfalt i stedet:

Man kan få det indtryk, at Teknik- og Miljøforvaltningen ikke er opmærksomme på det særlige ansvar for kulturarven, der påhviler Københavns Kommune.

Carlsbergbyen er blevet en skuffelse med mange  kedelige, moderne nybygninger, der har slået det fine miljø i stykker.

Dette hus er nedrevet:           I stedet har vi fået dette: 

Men kommunen har ikke lært af Carlsbergbyen. Fejlene gentages i den kommende Jernbaneby på Vesterbro. Vinderprojektet  bliver til trivielt forstadsbyggeri, selv om bydelen ligger centralt i byen.

 

Sådan skriver man en kommune ind i arkitekturhistorien. Politiken Byrummonitor d. 18/11 – 2021

18. november 2021 / / 2 kommentarer

Vi har dette indlæg i Politiken Byrummonitor:

 

Kære kommunalpolitikere.

Hvad siger I til at gøre jeres kommune kendt langt ud over Danmarks grænser?

Det kan I opnå, hvis I bryder med 100 års praksis og begynder at bygge rigtige, nye bydele i stedet for forstadsbyggeri. Når der er så stor en efterspørgsel på nye boliger i f.eks. København, er det jo fordi byen har attraktive (ældre) bymiljøer. Dér vil folk gerne bo – selv om de måske arbejder i Hvidovre, Glostrup, Herlev eller Ballerup. Hvorfor kan omegnskommunerne ikke også have spændende bykvarterer?

Hold op med at bygge nye boligblokke, punkthuse og højhuse. Og hold op med at lægge byplaner med lineal og passer. Det skaber ikke gode byrum. Lav nye bydele med de gode egenskaber, som kendetegner de ældre bykvarterer fra før modernismens indtog.

Se for eksempel på vinderprojektet i konkurrencen om den nye bydel ved Kokkedal Station. I Arkitekturoprøret havde vi engageret os i debatten, både i Hørsholm Kommunes webinar, på kommunens hjemmeside og via indlæg i den lokale presse. Vi ønskede et rigtigt bykvarter med atmosfære, liv og tryghed. Et godt bymiljø med samlingspunkter, f.eks. et hyggeligt torv ved stationen, omkranset af huse på alle sider. Og med karrébebyggelse, bestående af mindre, forskellige huse rundt om gårdmiljøer. En by med gader og stræder. Med urban diversitet og huse i en mere traditionel byggestil. Vi ønskede ikke en ny forstad.

Men en forstad er, hvad der nu kommer. Ligesom de hundredvis andre forstæder, der er blevet bygget i de seneste 100 år. Variationer over et kendt tema, som ikke har været nogen succes. Samme fejl, som man vil fortsætte med at begå i Jernbanebyen i København, i Kildedal i Ballerup og utallige andre steder. Hvor er det dog deprimerende. Og det er ikke bare i Danmark, at vi hænger fast i en forældet, modernistisk tankegang. Det gør man i alle lande.

Det har ikke noget med penge at gøre. Det er ikke dyrere at bygge i en mere traditionel stil. Tværtimod er det billigere end at bygge højhuse eller huse med avancerede former, som man ser dem i Ørestaden, Aarhus Ø, Vejle og andre steder. Og værdien af byggeriet bliver højere, fordi beliggenheden bliver bedre. (Prøv at sammenligne prisen på et hus i Østermarie med prisen på et lignende hus i Svaneke – 8 km derfra og længere væk fra arbejdspladserne på Bornholm).

Ordet ’hygge’ er specielt for det danske sprog og ønsket om hygge er måske specielt for os som folk. Modernistisk byggeri er ikke hyggeligt. I 100 år har byggebranchen blæst på, hvad almindelige mennesker mener. Det har den kunnet gøre, fordi de boligsøgende ikke har et frit forbrugsvalg. Man må tage det, der findes der, hvor man gerne vil bo. Var det ikke på tide at lytte noget mere til forbrugerne?

Nye, ’rigtige’ bykvarterer vil tiltrække nye skatteborgere og samtidig øge trivslen for de nuværende beboere i jeres kommune. Gode bymiljøer er lige så vigtige som gode naturmiljøer.

Den kommune, der kommer først med at nytænke byplanlægning og byggestil, vil modtage besøgende fra hele Verden. Og de vil undres og spørge: Hvorfor har vi ikke selv gjort noget lignende for længst? Jeres kommune kan skrive sig ind i arkitekturhistorien.

 

Jep Loft, Formand for Arkitekturoprøret.

 

Link til artiklen

Sig nej til forstadsbyggeri i Jernbanebyen. Magasinet KBH d. 20/8 – 2021.

20. august 2021 / / 2 kommentarer

Vi har dette indlæg i Magasinet KBH:

 

Jernbanebyen er en chance, der aldrig kommer igen: en helt ny bydel ca. 1.000 meter fra Hovedbanegården.

Men hvis ikke der kommer en masse protester, bliver Jernbanebyen en forstadsbebyggelse — ligesom alt andet nybyggeri fra de seneste 50-70 år.

Vi ønsker vi en rigtig by, ikke mere forstadsbebyggelse. Det giver bedre bymiljø og mere tryghed, og det vil vække opmærksomhed også uden for Danmarks grænser, fordi det er nytænkning.

Den foreliggende plan fra arkitekterne COBE er forstadsbyggeri. Hvis vi ikke tager afstand fra den nu, kommer den til at ligge til grund for projektet, og så er løbet kørt. Byplanen er fastlagt.

Hvis vi ønsker en rigtig by, må den baseres på karréer med mindre parceller. Det er alle de ældre bykvarterer.

Der skal være torve, gader, stræder og helst også kanaler. Det skaber et godt bymiljø, og derfor er de ældre bykvarterer så eftertragtede. Højhuse, punkthuse og boligblokke skal fravælges. Og metroarealet skal overdækkes og anvendes.

Høj- og punkthuse er uegnede

Planen fra COBE indeholder både højhuse og punkthuse.

Højhuse er uegnede til vores breddegrader. Det blæser for meget, og solen står for lavt.

De giver intet bymiljø på jorden, og folk kommer ikke let ned på gaden og ud i byrummet, når de bor højt oppe.

De medfører et øde og forblæst byrum og de kaster lange skygger.

De er energikrævende at bygge, hvilket skader klimaet. Og man kan opnå den samme udnyttelsesgrad af arealet med karrébebyggelse.

I 100 år var der enighed om at undgå dem i Københavns Kommune. Det var først efter valget i 2005, at man fandt på at bryde med den politik, der havde givet byen dens homogene og rolige præg.

Sig nej til højhuse og punkthuse. Sig nej til mere forstadsbebyggelse. Og gør det nu, før det er for sent.

Høringssvar skal indsendes senest den 30. august her: Høring om Godsbaneterrænet.

Link til artiklen

Arkitekturoprøret svarer på kritik vedr. byskik. Politiken Byrummonitor d. 19/8 – 2021.

19. august 2021 / / 0 kommentarer

 

Vi har dette indlæg i Politiken Byrummonitor:

Vi takker for Mette Lis Andersens og Jes Møllers svar på vores indlæg om Bedre Byskik og for deres invitationen til en debat, som vi naturligvis med glæde accepterer. Vi vil dog gerne rette nogle misforståelser.

De skriver: ”Vi køber ikke den grundlæggende præmis om, at det er forstæderne, der står i vejen for at skabe byer af højere kvalitet, og at havde vi blot flere ’rigtige byer’, ville presset på nybyggeri i de store byer ikke være så stort.” For os handler det ikke om forstæder versus bykerner, men om at nyt byggeri ligner forstadsbyggeri. Jernbanebyen ligger midt i København, men den kommer også til at ligne en forstad.

De skriver videre: ”Vi er heller ikke enige i, at arkitektur ikke kan diskuteres og blot er et spørgsmål om smag og behag.” Det påstår vi heller ikke. Man kan sagtens diskutere arkitektur, ligesom man kan diskutere kunst. Men alle har deres mening, og man kan ikke konkludere, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Derimod er der mindre uenighed om, hvilke bymiljøer, der er gode, og hvilke der ikke er.

De skriver også: ”At henvise til tidligere tider byskabelse, som for eksempel Svaneke på Bornholm, giver os ikke svaret på fremtidens byer. At boligpriserne i Svaneke er høje (i forhold til niveauet på Bornholm) beviser jo i sig selv ingenting om folks præferencer. I Nordhavn i København og på Århus Ø er priserne jo væsentligt højere, og der sælges og udlejes med stor succes.” Svaneke er nævnt som eksempel på, at bymiljø betyder noget. Vi siger ikke, at den er fremtidens by. At priserne i Nordhavn i København og på Århus Ø er høje, beviser netop vores pointe: folk vil gerne bo tæt på de gode bymiljøer. Priserne er høje på grund af beliggenheden – ikke på grund af fremragende byggeri.

Vores 6 forslag fra 2019 var ikke ment til at skulle stå alene; de skulle medvirke til at få en bedre debat i gang. Og det gjorde de – bl.a. takket være Byrum Monitor. Vi indsendte et mere konkret forslag til Jernbanebyens idékonkurrence, bl.a. med følgende punkter:

  1. Den skal være en by i byen – ikke et forstadskvarter
  2. Alle de gode bygninger skal bevares
  3. Byen skal være et trygt og hyggeligt sted med liv og atmosfære
  4. Byplanen skal have et organisk præg og ikke fremstå som planlagt efter en lineal
  5. Der skal være husrækker og karréer
  6. Parcellerne skal i facaderne fremstå som små
  7. Der skal ikke være højhuse, punkthuse eller boligblokke
  8. Der skal ikke være huse af glas eller stål
  9. Der skal ikke være store huse (bortset fra dem, der bevares)
  10. Der skal være mange samlingspunkter, fx torve og en kanalkaj
  11. Der skal være bymæssige gaderum og grønne gårdrum
  12. Det skal være let at komme ud af husene (en dør i hver parcel)
  13. Døre og vinduer skal være opretstående huller i mur
  14. Husene skal signalere, at de ligger i København – gerne i en klassisk stil (inspireret af Jernbanebyens gule huse, Københavns indre by eller brokvartererne)
  15. Husene skal være forskellige (og gerne i forskellige farver), men indgå i en harmonisk helhed

Ingen af dem synes at være trængt igennem til vinderprojektet. Det giver os et indtryk af, at debatten er kommet langt, men ikke så langt, at den har påvirket byggebranchen.

Link til artiklen

Link til det første indlæg om bedre byskik

Dogmerne for bedre byskik rammer ikke det centrale. Politiken Byrum Monitor d. 9/8 – 2021

9. august 2021 / / 1 kommentar

 

Vi har dette indlæg i Politiken Byrum Monitor i dag:

Arkitekturoprøret arbejder for bedre bymiljøer. Hvis de 10 dogmer for Bedre Byskik kan gavne den sag, hilser vi dem og Byrum Monitors kommende konference velkommen. Men vi frygter, at dogmerne vil aflede opmærksomheden fra det egentlige problem: at der i 100 år er bygget forstæder, men ikke skabt rigtige byer. I så fald vil de gøre mere skade end gavn.

At diskutere arkitektur er en akademisk-teoretisk øvelse, som sjældent vil føre til en konklusion. Enhver kan have sin arkitektursmag, ligesom enhver kan have sin kunstsmag. Dogmerne for byskik ser også noget teoretiske og ukonkrete ud i vores øjne. Derimod er der sjældent nogen grund til at diskutere, hvor de gode bymiljøer findes: man kan bare se på, hvor folk søger hen. Svaneke er ikke Udkantsdanmark (selv om byen ligger så langt i udkanten, som det overhovedet er muligt); der er bymiljø, atmosfære og tryghed, og huspriserne er høje. Hvis vi havde flere rigtige byer og færre forstadsbebyggelser, ville presset mod de gode (ældre) bymiljøer være mindre, prisforskellene ville udjævnes, og det ville ikke være nødvendigt at bygge tusindvis af nye boliger i København og Aarhus, samtidigt med at huse står tomme andre steder i landet.

Dogme nr. 6 påstår, at ”høj bykvalitet skabes af kommuner, bygherrer og rådgivere, der arbejder sammen om at realisere visioner og planer – og lader dygtige fagfolk sikre kvaliteten i planlægning og projektudvikling for byggeri, bynatur og aktiviteter.” Vi ved ikke præcis, hvad ”bykvalitet” betyder, men gode bymiljøer har ingen af de nævnte aktører kunnet skabe. De mange nye byområder er en perlerække af forspildte muligheder, ofte i attraktive områder nær vand, hvor fantastiske bymiljøer kunne være skabt. Og det er fortvivlende at se planerne for f.x. Jernbanebyen, Lynetteholmen og Kokkedal Stationsby; de bliver nye forstæder med præg af soveby, mere af det samme som vi har set i 100 år, bare nu pyntet op med grønt.

I årevis har byggebranchens folk lovprist sig selv og hinanden uden at bekymre sig om den udbredte folkelige frustration over byggeriet. Dogme 6 og flere af de andre dogmer følger med deres præg af festtale den tradition.

Måske kan man afprøve dogmerne på byen Aarhus. De fleste vil forhåbentlig være enige i, at noget er gået galt i den by. De mange hensynsløse nedrivninger af bevaringsværdige huse og det brutale nybyggeri bekræfter, at det tostrengede system med staten som beskytter af de fredede huse og kommunerne som beskytter af de bevaringsværdige har spillet fallit. Men spørger man bystyret i Aarhus, gætter vi på, at det er enigt flertallet af de 10 dogmer. Og i så fald er det vel et bevis på, at dogmerne ikke flytter ret meget.

Dogmerne fører ikke til noget brugbart, så længe byggebranchen ikke erkender sit svigt. Der skal gøres op med fortidens fejl. Der skal tænkes nyt. Byplaner skal ikke lægges efter en lineal, og de skal ikke baseres på teori og filosofi, men på erfaring. Det, der fungerer bedst, er sjældent planlagt ved et skrivebord; det er opstået organisk. Derfor må man lære af det. Vi skal passe bedre på de ældre bydele. Og det moderne byggeri savner et mere menneskeligt udtryk. Derfor skal vi genopfinde en mere klassisk byggestil uden angst for floskler om pastiche, nostalgi og romantik. Vi skal bygge for mennesker, ikke for teoretikere. Arkitekturoprøret har her i Byrum Monitor (d. 2/9-2019) opstillet 6 forslag til at opnå bedre bymiljøer. De afstedkom en debat med Arkitektforeningens direktør, og der var enighed om det meste.

Vi frygter, at dogmerne sigter for højt og for bredt og derfor rammer ved siden af skiven. Der er ikke brug for festtaler. Der er brug for selvransagelse i byggebranchen.

Link til artiklen.

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 Arkitekturoprøret

Tema af Anders Noren — Op ↑