Høringssvar til erhvervsministeren af 19/2-2020

Erhvervsminister Simon Kollerup.                                                        19. februar 2020

Planloven og bygningskulturarven

Arkitekturoprøret blev ikke indbudt til at bidrage til udvikling af planlov og plankultur i Danmark. Alligevel sender vi hermed vores tanker.

Med ca. 4.000 medlemmer af vores Facebookgruppe er vi Danmarks mest aktive forening i kampen for gode bymiljøer. Vi søger at indtage en rolle i bymiljøsagen, der modsvarer Danmarks Naturfrednings rolle i naturmiljøsagen. Vi mener ikke, at forvaltningen af Planloven har opfyldt sit formål.

Planloven tilsigter Iflg. §1, at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber. Mens naturmiljøsagen har sejret og har fuld politisk bevågenhed, har bymiljøsagen tabt. Alting er blevet forværret. Fredningsloven kan ikke det, den bør kunne, nemlig frede hele områder; ej heller kan der facadefredes. Derimod bruges den nu flittigt til affredning. Der er intet ministerium, der aktivt varetager bymiljøsagen. Slots- og Kulturstyrelsen synes uinteresserede i bybevaring. Dens mange roller i sagen om Nyborg Slot er i strid med forvaltningsretlige krav om ’checks and balances’. Det særlige Bygningssyn har ingen magt, og dets dobbeltroller i sagen om Nyborg Slot savner sidestykke.

Kommunerne har fået enevældig magt, men de magter ikke opgaven som forvaltere af vores vigtigste kulturarv. ”Udvikling og fremskridt” er ofte vigtigere (ganske som da man rettede Skjern Å ud). Amterne er forsvundet som ankeinstans. Politisk har bymiljøsagen stadig kun ringe forståelse.

Det væsentlige for os er gode bymiljøer med liv og atmosfære, d.v.s. byrum for flere end blot brugerne af de nye huse – f.x.  torve, gader, stræder, åer, havne og andre samlingspunkter. Vi taler helst ikke om arkitektur. God arkitektur er hverken tilstrækkeligt eller nødvendigt for gode bymiljøer.  Nationalbanken er stor arkitektur, men den har ødelagt et fint bymiljø. Omvendt er Allinge Havn et fint bymiljø, skabt af murermesterhuse.

Arkitekturoprøret konstaterer for det første, at næsten alt nybyggeri i gamle byområder har været hensynsløst; det har slået sammenhæng og harmoni i stykker. For det andet, at næsten ingen forstæder eller kvarterer, bygget i de sidste 70-100 år, har det liv og den atmosfære, som de ældre bydele har. Hvorfor skal der være mindre atmosfære i Hvidovre end på Vesterbro? Ligeledes har nybyggeri på havne taget fra omgivelserne uden at give noget tilbage.

Noget er gået galt. Det burde være gjort bedre. De sidste hundrede år har været de spildte chancers tid.

Der er brug for et bymiljøankenævn, der kan forhindre nedrivninger (som f.x. Slagtergårdene i København). Det skal beskytte helheder, ikke bare enkelte huse. Et hus kan være bevaringsværdigt, blot fordi det indgår i en sammenhæng – uden at det selv har nogen særlig arkitektonisk eller historisk kvalitet.

Der burde også være et lovkrav om, at der udarbejdes bevarende lokalplaner for de gamle bykerner i vores 76 middelalderkøbstæder. Et flertal af dem er i en sørgelig forfatning (se under ’Byvurderinger’ her:

https://www.arkitekturoproeret.dk/home/).

I den sammenhæng bør det præciseres, at Planlovens §49 ikke gælder i de områder, der er omfattet af bevarende lokalplaner.

Allerbedst ville det være, hvis man kunne gøre, som man gjorde i Frankrig for 58 år siden med André Malraux’ lov, der direkte beskytter alle historiske byområder (vedhæftet).

Med venlig hilsen

Jep Loft, formand for Arkitekturoprøret i Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *