Lad os bygge smukt igen

Aarhus er nomineret til afstemningen om dårligste kommune til bybevaring i 2021.

Aarhus er nomineret til afstemningen om dårligste kommune til bybevaring i 2021.

Motivering:

Aarhus blev en klar vinder af denne afstemning sidste år. Det synes imidlertid ikke at have påvirket kommunens såkaldte ”fortætningspolitik”, der går ud på at nedrive ældre (ofte bevaringsværdige) huse og erstatte dem med trivielt moderne byggeri til skade for bymiljøet.

Se politikernes svar på Arkitekturoprørets spørgsmål her.

 

I 2021 nedrev man den fine ejendom ”Jomsborg” på Europa Plads 6:

 

Og de bevaringsværdige, gamle huse i Mindegade 10 og 12:

 

Samt huse i Knudrisgade:

 

Så vidt vi ved, er Vesterbrogade 2 også i fare for nedrivning:

Aarhus Kommunes hensynsløse adfærd illustrerer, at det tostrengede system med Staten som beskytter af de fredede ejendomme og kommunerne som beskytter af de bevaringsværdige, har spillet fallit. Det har ikke fungeret at betro kommunerne varetagelsen af kulturarven. En lovændring er påkrævet.

 

Alle disse nedrivninger sker, imens kommunen profilerer sig som klimabevidst. Læs nærmere her.

Hertil kommer det omfattende højhusbyggeri, herunder byggeriet af det 139 meter og 39 etager høje kontorhus på Mindet 6. Højhusbyggeri er ikke klimabevidst. Man kan bygge lige så tæt i karréer, og det koster betydeligt færre ressourcer pr. kvadratmeter. Det giver færre vind- og skyggegener, og det skaber bedre byrum i gadeplanet.

Højhuset ”Prismet”, der forstyrrer Den Gamle By, skal muligvis forhøjes. Man skulle synes, at det gør skade nok, som det er.

Læs om højhusbyggeriet i Aarhus her.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

5 Kommentarer

  1. Victoria Trolle-Millbrath

    Århus har stadig ikke lært af vores utilfredshed, så de må blive i skammekrogen.

  2. lars munthe

    Det er en ynk at se byudviklingen i Århus Kommune, det gælde både det offentlig og private byggeri ! Profit og talentløst.. det meste af de sidste 15 år byudvikling og byggeprojekter, opfylder primært én ting, profit til kommunen og bygherrerne…. DUMPET

  3. Mette

    Som arkitekt og århusianer bløder mit hjerte hver gang, jeg ser de gamle huse blive revet ned. Århus mister hastigt sin sjæl. Nybyg og højhuse er fine de rigtige steder, bare ikke i den gamle bymidte.

  4. Simon Vejbæk Kinch

    Lær at tegne, og du vil opdage og se hvorfor bygningen dominerer i bybilledet. At tegne er at se.

  5. Rune Fink Isaksen

    Der bygges alt for højt i midtbyen til trods for at man samtidig ønsker trafikaflastning. De høje bygninger kaster store skygger og tager opmærksomheden for byens vartegn og fælles symboler rådhuset og domkirken. Fortætning med mere end 6 etages bygninger bliver alligevel ikke tættere end bykarreer i 5 etager og det har kommunen fået at vide af arkitekten Jan Gehl. Nybyggerierne er oftest grimme glatte kasser uden rytme og harmoni.
    Vinduerne er kastet ind i facaderne uden rytme og uden skyggedannende vinduesfalse helt modsat de omgivende meget mere interessante huse. Og huse må gerne udsmykkes – det er der intet galt i – men de fleste af mine arkitektkollegaer er rædde for at udsmykke fordi de ikke er dygtige nok. De er ligesom de borgere, der kun har hvide vægge og sorte møbler, fordi de ikke forstår at sætte farver sammen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

© 2022 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑