Kommunerne har ikke magtet at varetage opgaven med bygningsbevaring. Staten bør overtage ansvaret.
Lad os bygge smukt igen
Kommunerne har ikke magtet at varetage opgaven med bygningsbevaring. Staten bør overtage ansvaret.
Vi stemmer i hele februar måned.
VÆRSTE BYGGERI i 2021 | 5. feb | 13. feb | 20. feb | 26. feb |
Cafeteria og Toilet i Ringsted | 105 | 271 | 571 | 691 |
Viborg – Peak 12 Hotel | 217 | 300 | 342 | 366 |
Fællesbyg Køge Kyst | 77 | 124 | 154 | 160 |
Arkitektskolen Aarhus | 67 | 118 | 148 | 156 |
Ørestads Boulevard 45 | 9 | 15 | 58 | 89 |
TBT Tower i Thomas B. Thriges Gade, Odense C. | 37 | 55 | 70 | 75 |
Wake Up Hotel, Borgergade i København | 25 | 51 | 51 | 51 |
P-hus ved Royal Arena i Ørestaden | 19 | 23 | 44 | 45 |
Jacobsens Hus, Ny Carlsbergvej i Valby | 21 | 42 | 42 | 44 |
Brøddan 3, 3740 Svaneke | 20 | 28 | 41 | 44 |
Aurehøj Gymnasiums musiktilbygning i Gentofte | 20 | 33 | 36 | 41 |
Klostergården i Kolding | 20 | 30 | 30 | 30 |
Sundhedshus i Christiansfeld | 19 | 28 | 28 | 28 |
Boligbyggeri ved Lyngby Lokal Station | 11 | 18 | 23 | 24 |
Koldings nye pædagogseminarium | 13 | 22 | 22 | 22 |
Højhus, Tuborg Syd | 11 | 17 | 22 | 22 |
Ny Islands Brygge Skole på Artillerivej 126, Kbh | 12 | 20 | 20 | 20 |
Stemmer i alt | 598 | 924 | 1131 | 1217 |
BEDSTE BYGGERI 2021 | ||||
Jomfrulågen, Faaborg | 157 | 303 | 392 | 421 |
Villa Landluft, på Skovvangsvej i Aarhus | 107 | 180 | 244 | 321 |
Stenbjerghus, Sydhavn 4, Aabenraa | 143 | 207 | 280 | 292 |
Ny Østergade 24-30, København | 115 | 166 | 232 | 247 |
Allégade 30A og 30B i Tønder | 61 | 157 | 189 | 201 |
Stemmer i alt | 583 | 1013 | 1337 | 1482 |
DÅRLIGSTE KOMMUNE TIL BYBEVARING 2021 | ||||
Ringsted | 137 | 321 | 570 | 676 |
Aarhus | 233 | 355 | 438 | 464 |
København | 183 | 258 | 326 | 345 |
Stemmer i alt | 553 | 934 | 1334 | 1485 |
I alt for tre afstemninger | 1734 | 2871 | 3802 | 4184 |
Man kan stemme på det værste byggeri i 2021 – der er 17 bygninger at vælge imellem
og på det bedste byggeri i 2021 – der er 5 bygninger at vælge imellem
samt på den dårligste kommune til bybevaring i 2021 – der er 3 kommuner at vælge imellem.
Alle har kunnet nominere kandidater, og alle har stemmeret. Der kan stemmes i hele februar måned.
Måske har vores arbejde båret frugt?
Se kommunalpolitikernes svar på Arkitekturoprørets spørgsmål her.
Aarhus blev udpeget som dårligste kommune til bybevaring i 2020.
Aarhus er nomineret til afstemningen om dårligste kommune til bybevaring i 2021.
Motivering:
Aarhus blev en klar vinder af denne afstemning sidste år. Det synes imidlertid ikke at have påvirket kommunens såkaldte ”fortætningspolitik”, der går ud på at nedrive ældre (ofte bevaringsværdige) huse og erstatte dem med trivielt moderne byggeri til skade for bymiljøet.
Se politikernes svar på Arkitekturoprørets spørgsmål her.
I 2021 nedrev man den fine ejendom ”Jomsborg” på Europa Plads 6:
Og de bevaringsværdige, gamle huse i Mindegade 10 og 12:
Samt huse i Knudrisgade:
Så vidt vi ved, er Vesterbrogade 2 også i fare for nedrivning:
Aarhus Kommunes hensynsløse adfærd illustrerer, at det tostrengede system med Staten som beskytter af de fredede ejendomme og kommunerne som beskytter af de bevaringsværdige, har spillet fallit. Det har ikke fungeret at betro kommunerne varetagelsen af kulturarven. En lovændring er påkrævet.
Alle disse nedrivninger sker, imens kommunen profilerer sig som klimabevidst. Læs nærmere her. Hertil kommer det omfattende højhusbyggeri, herunder byggeriet af det 139 meter og 39 etager høje kontorhus på Mindet 6. Højhusbyggeri er ikke klimabevidst. Man kan bygge lige så tæt i karréer, og det koster betydeligt færre ressourcer pr. kvadratmeter. Det giver færre vind- og skyggegener, og det skaber bedre byrum i gadeplanet. Højhuset ”Prismet”, der forstyrrer Den Gamle By, skal muligvis forhøjes. Man skulle synes, at det gør skade nok, som det er. Læs om højhusbyggeriet i Aarhus her.
|
|||
BYMILJØ SOM TEMA VED KOMMUNEVALGET
Arkitekturoprøret ønsker at gøre bymiljø til et tema i valgkampen op til kommunalvalget i november. I udvalgte kommuner beder vi politikere tage stilling til et konkret spørgsmål. Aarhus Kommune blev af Arkitekturoprørets medlemmer kåret som den dårligste kommune i Danmark til bybevaring i 2020. Grunden var de mange nedrivninger af bevaringsværdige huse og det brutale nybyggeri, bl.a. af højhuse. Derfor har vi stillet alle partier i byrådet dette spørgsmål:
Aarhus Kommunes ’fortætningspolitik’ har medført nedrivninger og højhusbyggeri. Støtter jeres parti den politik?
Vi har modtaget følgende svar:
Fra Socialdemokratiet:
Vi udtaler os gerne om vores ambitioner ift. byudviklingen i Aarhus, men vi ønsker ikke at medvirke til fortolkede ja/nej-spørgsmål.
Men godt, at I sætter fokus på bymiljø op til kommunalvalget d. 16. november. Det er et vigtigt tema.
Bedste hilsner, Trine Holm
Kampagneleder for Jacob Bundsgaard
Socialdemokratiet i Aarhus Kommune
Fra Venstre:
Tak for spørgsmålet.
Komplekse byudviklingsmæssige forhold, politik og planer kan IKKE besvares med et Ja/Nej.
Vi har taget forbehold for den Kommuneplan 2017, som fastsætter kursen for byens udvikling. Vi vil byudvikling også i oplandet, vi laver IKKE bunke sagsbehandling på byggesager eller sager der kommer i Byrådet. Vi tager stilling fra sag til sag, men vores politik ville have sikret en anden udvikling indenfor Ringgaden.
Vi er optaget af kvaliteten og det, bygninger skaber/giver til mennesker – at der kommer flere idrætsfaciliteter, opholdsarealer, grønt, legepladser mm.
Med venlig hilsen
Bünyamin Simsek
Rådmand for Teknik og Miljø
Fra SF:
Det er for komplekst at svare ja eller nej til. Vi har jævnligt stemt nej til fortætning, højhuse og nedrivninger. eksempelvis ved Banegraven, Mindet 6, Mindegade og Bjørnholms Alle. Men der er også andre gange vi har stemt ja når vi har fået indflydelse og eksempelvis fået almene boliger ind og gjort højden lavere. Sådan vil det sandsynligvis også være i den kommende periode med en fortsat stigende grad af sager hvor vi går imod fortætningen.
Vi spurgte så: Gør I jer nogen tanker om, at nybyggede huse bør indpasses i bymiljøet? At man skal undgå højhuse, punkthuse og boligblokke, men i stedet bygge huse i mindre parceller i en karré?
Svaret var: Ja, i høj grad. At bygge med karre er både som ramme om byliv og fællesskab og er også visuelt og æstetisk vigtigt.
Vh
Thomas Medom (SF)
Rådmand for Børn og Unge
Medlem af Aarhus Byråd
Politisk Leder for SF-Aarhus
Fra Enhedslisten:
Mit svar er: Nej. Den byudvikling, vi ser i Aarhus lige nu, er alt for styret af developere og alt for lidt styret af borgernes ønsker. Det sker til skade for både klima, bymiljø og demokrati.
V.H. Laura Bryhl, spidskandidat for Enhedslisten ved kommunalvalget i Aarhus
Fra Dansk Folkeparti:
Dejligt at I sætter fokus på området. Det er også et område som står mig meget nært, og som også kommer til at fylde i min valgkamp.
Svaret er egentlig ganske simpelt: Nej, Dansk Folkeparti støtter ikke den nuværende fortætningspolitik. Vi ønsker at bevare og værne om Århus sjæl og identitet. Det skal ikke være sådan, at man i fremtiden skal i Den Gamle By for at se, hvordan Århus engang så ud.
Håber det besvarede spørgsmålet.
Med venlig hilsen
Jakob Søgaard Clausen
Spidskandidat for Dansk Folkeparti i Århus
Fra Radikale Venstre:
Vi er imod nedrivninger bevaringsværdige bygninger. Fortætningspolitikken er det vigtigt for Radikale Venstre, at der også er grønne åndehuller i bymiljøet.
Med venlig hilsen
Mahad Yussuf
Fra De Konservative:
Spørgsmålet er ikke et ja/nej spørgsmål sådan som det er stillet op, og kræver et nuanceret svar. Vi Konservative har til de kommende budgetforhandlinger stillet forslag om en styrket indsats for bevarelse af byarkitektur og kulturmiljøer, og en styrket borgerinddragelse bl.a. via Aarhuskompasset “mere borger, mindre system”. Det gør vi fordi vi mener behovet herfor er betydeligt. Vi ønsker at værne om vores lokale kulturmiliøer og det byliv og den atmosfære som gør vores by unik. Vi har stemt for den gældende højhuspolitik, som gør at byggeriet af højhuse i byen bør ske kontrolleret og fortrinsvis i afgrænsede områder med nybyggeri. Vi er der tilhængere af højere slankere bygninger, med bedre plads til byliv og med grønne og rekreative områder omkring sig, men som også i høj grad er tilpasset omgivelserne, med god arkitektur og byggeri af høj kvalitet. Fortætning er ikke et mål i sig selv, men et middel til bla. at håndtere befolkningstilvækst, reducere klimaaftryk og modvirke galloperende boligpriser og huslejeniveauer i krydsfeltet mellem udbud og efterspørgsel. Fortætning må ikke være et ensidigt fokus og skal ikke kun ske i midtbyen indenfor ringgaden, men i højere grad i tilknytning til de større bycentre både indenfor og udenfor ringvejen, hvor også infrastrukturen iøvrigt er på plads. Det er vores tilgang til fortætning.
De bedste hilsner, Steen Stavnsbo.
Fra Dorthe Borgkvist
Nej jeg støtter ikke fortætning og nedrivning af villaer for at bygge højhuse
Med venlig hilsen
Dorthe Borgkvist
Aarhus Byråd
Da resultatet af afstemningen om landets dårligste kommune til bybevaring forelå, sendte vi dette brev til kommunen:
Hr. Bünyamin Simsek, Rådmand, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune 28/2-2021
Hr. Viggo Jonasen, formand for teknikudvalget.
Vedr. kåring af Aarhus Kommune som landets dårligste kommune til bybevaring
Kære Bünyamin Simsek og Viggo Jonasen.
Vi beklager at måtte meddele Dem, at Aarhus Kommune ved Arkitekturoprørets netop afsluttede afstemning er blevet kåret som landets dårligste kommune til bybevaring i 2020. Afstemningen har fundet sted på Facebook i hele februar måned, og Aarhus har ført klart fra den første dag. I denne periode har vores Facebookgruppe set en usædvanlig stor tilgang af medlemmer fra Aarhus. De andre kandidater var Horsens, København, Silkeborg og Odense.
Uanset hvad De måtte mene om Arkitekturoprøret, formoder vi, at De hellere var denne kåring foruden. Nominering og kåring er foretaget af almindelige borgere, ikke af Arkitekturoprørets ledelse. Årsagen til kåringen skal utvivlsomt søges i de mange nedrivninger og det ødelæggende nybyggeri, som i årevis er set overalt i byen. I 2020 synes det at være gået helt galt med nedrivningerne i Nørrebrogade og beslutningerne om nedrivninger på Europaplads og i Mindegade. Vi håber, at De som politiker vil værdsætte denne mulighed for at lytte til almindelige borgere fremfor fagfolk. Det er vores opfattelse, at fagfolk i byggebranchen ofte lever i deres egen verden og savner forståelse for lægfolks mening.
Aarhus skiller sig markant ud fra andre danske kommuner. Kommunens ’fortætningspolitik’ kan begrunde nedrivning af alle mindre huse, når blot de erstattes af noget større. Denne brug-og-smid-væk-politik er ikke bæredygtig. Den modarbejder klimasagen. Vi vedhæfter motiveringen til nomineringen af Aarhus Kommune.
Nybyggeri har i årevis været ødelæggende for de ældre bykvarterer. Værdinormerne for god arkitektur har nu i 100 år været dikteret af modernismen. Det har ikke først noget godt med sig. Uerstattelige bymiljøer er blevet ødelagt af utilpasset, moderne byggeri, og der er ikke skabt nye bydele med samme miljø og atmosfære, som de ældre kvarterer har. Tiden er moden til et opgør med modernismen. Intet varer evigt. Der er brug for mere menneskevenligt og hensynsfuldt byggeri, der tager hensyn til omgivelserne og bidrager til bymiljøet ved at indgå i den større sammenhæng. Aarhus burde gå foran og anspore arkitekter på byens arkitektskole til nytænkning. Der bør bygges mere hensynsfuldt og menneskevenligt. En mere klassisk byggestil bør genopfindes.
Vores ønske om nytænkning deles vist nok af et bredt flertal i befolkningen. Også blandt arkitekter er der stigende tilslutning til vores holdning. Men de store bygherrer og tegnestuer hænger stadig fast i en byggeform, som tiden er ved at løbe fra, og forvaltningen i Aarhus Kommune har gjort det samme.
Vi vil derfor gerne indbyde Dem til en dialog, i hvilken vi påtager os rollen som talerør for lægfolk – de almindelige mennesker, der er fortvivlede over nedrivninger og det triste nybyggeri, som man ser overalt i landet. Der er ingen fremtid i at rive gode bymiljøer ned. Lad os venligst høre, om De er interesseret i en dialog.
Med venlig hilsen
Jep Loft, Formand for Arkitekturoprøret.
www.arkitekturoproeret.dk
https://www.facebook.com/Arkitekturoproret
Rådmand Bünyamin Simsek har sendt os dette svar:
10. marts 2021
Kære Jep Loft
Tak for henvendelsen i anledning af jeres kåring.
Aarhus er en by i hastig forandring, og vi er velsignede af en virkelig stor in-teresse for at blive en del af vores kommune.
Udviklingen af vores by, nybyggeri, arkitekturen og kvaliteten af nybyggeri-erne bliver også mødt med stor interesse. Det er Arkitekturoprørets kåring jo også et udtryk for.
Der kan være mange holdninger til forskellig arkitektur, så det kan være svært at lave objektive sammenligninger. Men der er ingen tvivl om, at der findes eksempler på byggerier i Aarhus, hvor vi ikke er lykkedes med at skabe tilstrækkelig høj kvalitet.
Vi har et stort fokus på området. Vi har, som du sikkert er bekendt med, an-sat en ny stadsarkitekt. Ansættelsen af Anne Mette Boye markerer et ønske om at styrke stadsarkitektembedets opgave i forhold til at forme den langsigtede udvikling af byens arkitektoniske udtryk frem for udviklingen af enkelt-projekter.
Anne Mette Boye får blandt andet til opgave at danne et mere klart billede af, hvad det er for en by, vi gerne vil skabe, og hun skal hjælpe byens mange interessenter og borgere til at samarbejde om, hvordan vi bygger Aarhus endnu bedre.
Som en af sine første opgaver er hun gået i gang med at udforme en ny arki-tekturpolitik, som blandt andet skal danne grundlag for, hvordan vi stiller hø-jere krav til bygherrerne.
Jeg synes dog også, at jeres kåring skaber et for dystert billede af udviklin-gen i Aarhus. Der findes mange områder i Aarhus, hvor vi ikke har revet ned, men har bevaret og værnet om de eksisterende bygninger. Vi har med nybyggerierne også skabt mulighed for, at de mange, der ønsker at blive en del af vores by, har mulighed for at finde en bolig, der passer til deres økonomi. Vi har også erstattet ældre, ofte utidssvarende boliger med nye, mo-derne og langt mere klimavenlige boliger. Og så har vi fjernet gamle bygninger, der havde udtjent deres rolle, fordi nye bygninger kunne bidrage med andet og mere. Ikke fordi nyt er bedre, men fordi gammelt ikke altid er det.
Det er også vigtigt for mig at understrege, at det, at en ejendom har en bestemt bevaringsværdi, ikke er ensbetydende med, at bygningen er fredet. En gennemgang af de ejendomme, der er revet ned i årene 2008-2020 viser, at der er tale om fire ejendomme, kategoriseret med bevaringsværdi et eller to,
Der er altså ikke tale om, at der er revet et meget stort antal ejendomme med høj bevaringsværdi ned. I samme periode er der opført ca. 23.000 nye boliger, som bl.a. sikrer boliggarantien for studerende for første gang i 2019.
Jeg er interesseret i at være i dialog med så mange interesserenter som muligt, når det handler om udviklingen af vores by. Jeg vil derfor benytte mig af anledningen til at henlede jeres opmærksomhed på, at vi er i gang med at udvikle en midtbyvision. Debatten er allerede i gang på flere af vores sociale medier, og den 16. marts holder vi en digital konference, som jeg vil opfordre jer til at deltage i. Jeg vil også opfordre jer til at deltage i forarbejdet til vores arkitekturpolitik. I vil kunne komme med gode indspil til stadsarkitekten.
Tak for jeres arbejde og holden os i ørerne!
Med venlig hilsen
Bünyamin Simsek
Rådmand
© 2023 Arkitekturoprøret
Tema af Anders Noren — Op ↑
Seneste kommentarer