Lad os bygge smukt igen

Tag: Jomsborg

Aarhus kåret som dårligste kommune til bybevaring

Antal stemmer DÅRLIGSTE KOMMUNE TIL BYBEVARING I 2020
288 Aarhus

 

Hør Kommunens reaktion i DR Radio P1 Morgen her. 

Læs artikel i Politiken Byrummonitor om afstemningen her.

 

180 Horsens                                       
76 København                               
75 Silkeborg                                   
60 Odense                                       
679 stemmer i alt.

 

Politiken Byrummonitor d. 27/1-2021. Der mangler historisk bevidsthed og fremsynethed i Aarhus’ planlægning

Åbent brev til Jacob Bundsgaard: Der mangler historisk bevidsthed og fremsynethed i Aarhus’ planlægning

Byrådet har truffet vidtgående beslutninger på forkerte grundlag, der ser bort fra byens historie og egenart, skriver Foreningen for Bykultur i dette åbne brev til Aarhus’ borgmester. De peger på Ceres Byen, bebyggelsen af banegraven og højhuset på Europaplads, der bygges på bekostning af Aarhus’ ældste hus syd for åen.

Kære Jacob Bundsgaard.

Med dette åbne brev henvender vi os direkte til dig som borgmester og dermed den øverste beslutningstager i vores by og kommune.

»Kunsten at skabe en god by består i at give plads til byudvikling, samtidig med at man passer på byens historiske huse og miljøer.«

 

Foto: Foreningen for Bykultur

Formand Bruno Viuf Larsen (th.) og næstformand Einar Rud Pedersen (tv.) under overrækkelsen af kulturprisen Årets Bernhardt i sommeren 2020.

Det var med den erfaring i baghovedet, at borgmester Bernhardt Jensen (S) i 1967 grundlagde Foreningen for Bykultur i Aarhus. For Bernhardt Jensen var ønsket at skabe en tilpasning mellem gammelt og nyt, for selvfølgelig skulle Aarhus ikke være en museumsby. Der skulle gøres noget for at sikre byens historie og egenart.

Den fremsynede borgmester satte gang i en kortlægning af bevaringsværdige bygninger i Aarhus. Han var samtidig ansvarlig for, at vi i 1965 undgik at få pløjet en stor trafikåre tværs gennem byens centrum. I stedet fik han Aarhus på danmarkskortet som en ungdommelig uddannelsesby, der værnede om sin bygningskultur og sin identitet.

Tænk, hvis Latinerkvarteret var revet ned

Vi er alle taknemmelige for, at store dele af den historiske bykerne og det meste af Latinerkvarteret ikke blev nedrevet for at give plads til højt nybyggeri – og masser af trafik tværs gennem byen. Det er med god grund, at borgmester Bernhardt Jensen i dag får æren for, at vi stadig har små, krogede og hyggelige middelalderlige gader med huse, der fortæller os om århundreder, der er gået før os.

Byrådet har truffet en række vidtgående beslutninger på forkerte grundlag, der ser bort fra byens historie og egenart

I de senere år har Foreningen for Bykultur kæmpet for at fastholde det hovedsynspunkt i planlægningen: At bevaring og fornyelse ikke er hinandens modsætninger. I foreningen mener vi, at byrådet har truffet en række vidtgående beslutninger på forkerte grundlag, der ser bort fra byens historie og egenart. På trods af en vedtaget kommuneplan, en vedtaget højhuspolitik og gode intentioner er fejltagelserne nu synlige for alle aarhusianere.

Lad os nævne Ceres Byen med overdreven fortætning og en mangelfuld kobling med det engang enestående industrianlæg. Eller den massive og misforståede bebyggelse af banegraven, som endnu kun er på forslagsstadiet.

1600-talshus må vige for højhus

Vi arbejder i Foreningen for Bykultur for, at Aarhus fortsat bevarer og udvikler vigtige historiske bygninger og miljøer. Vi er meget opmærksomme på, at beslutningstagere forstår, at udviklingen sker i følsomme og værdifulde historiske rammer med særlige krav til arkitektur og planlægning. Vi skal alle huske, at et moderne liv også kan leves i gamle huse, og vi skal huske vigtigheden af at bringe historien med til vores børn og børnebørn.

Dråben, der fik bægeret til at flyde over, var beslutningen om at give tilladelse til opførelse af et voldsomt og dominerende højhus på Europaplads, som byrådet tidligere offentligt har givet afslag til.

I det følsomme område er rammerne ændret ved et tillæg til den lokalplan, der har været forelagt byrådet. Den mulige bebyggelsesprocent blev hævet fra 165 til 580, mere end tre gange så meget som i den vedtagne kommuneplans rammer. Samtidig åbnedes muligheden for at nedrive en række bevaringsværdige bygninger, herunder et 1600-tals-bindingsværkshus, som er det ældste hus i Aarhus syd for åen.

Hvad bliver det næste historiske hus, som forsvinder?

Fremtiden skal i stedet leve med en kæmpemæssig bygningsklods uden gårdarealer. Et voldsomt, ufølsomt og unødvendigt byggeri, der optager en stor del af karreen og ingen sammenhæng har med den omgivende historiske bebyggelse. Denne beslutning er i modstrid med, hvad man tidligere har meldt offentligt ud, og de intentioner om byens udvikling, som byrådet har fremlagt i den gældende kommuneplan 2017.

Aarhus er kommet ud på en glidebane, hvor man kan frygte det værste for vores historiske by. Hvad bliver det næste historiske hus, som forsvinder?

Hvem står egentlig på mål for det Aarhus, hvor vi har vores rod, som vi holder af og ønsker bevaret?

Vi har behov for personligheder med indsigt og pondus, der opstiller visioner og rammer for byens udvikling. Det må ikke bare ende i tomme ord og varm luft, hvor man alligevel ændrer planerne, når iværksættere og developere kommer med økonomisk lukrative planer om nye byggerier.

Vi kan stille større krav til investorerne

Der er i dag mange investorer, der gerne vil bygge i Aarhus. I den situation kan kommunen stille langt større krav til kvalitet og muligheder for byliv. Bevaring og økonomiske interesser er ikke modsætninger, men det må aldrig primært blive pengenes magt, som styrer udviklingen.

Der er i disse år et stærkt øget behov for, at magt og indsigt følges ad. Når vi tænker på Bernhardt Jensens indsats for 50 år siden, kan vi jo ikke lade være med at reflektere over, hvordan mon vores by vil se ud i fremtiden – om 50 år, om 100 år?

Der mangler en kombination af historisk bevidsthed og fremsynethed i byens planlægning

Vi er af den opfattelse, at der mangler en kombination af historisk bevidsthed og fremsynethed i byens planlægning, og vi føler os overbeviste om, at de næste generationer bittert vil fortryde denne udvikling.

Alle gode kræfter i byen har et ansvar for udviklingen af vores by og det gode liv. Ikke mindst skal vi være på vagt, når vi træffer beslutninger, som ikke kan omgøres.

Vi tror, at du som borgmester kan spille en væsentlig rolle som formidler af ideer og rammer for fremtidens Aarhus. Vi har brug for at bevare tilliden til de folkevalgte.

Byrummonitor har tilbudt borgmester Jacob Bundsgaard (S) at svare på brevet i vores spalter. Det har han ikke ønsket.

Aarhus Stiftstidende d. 30/11-2020. Brev til stadsarkitekten i Aarhus.

 

https://stiften.dk/artikel/%C3%A5bent-brev-til-ny-stadsarkitekt-der-er-brug-for-en-stadsmilj%C3%B8-vogter

DEBAT

Åbent brev til ny stadsarkitekt: Der er brug for en stadsmiljø-vogter

“Kommunalpolitikere tænker på alt muligt andet. De tænker ikke på, at bymiljøerne er afgørende for vores trivsel og derfor skal beskyttes lige så godt som naturmiljøerne. De tror måske fejlagtigt, at det fremmer “udvikling og fremskridt”, hver gang gamle huse nedrives for at give plads for moderne byggeri”, skriver Jep Loft. ‘

Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

30 nov. 2020 kl. 08:16

Jep Loft, Gentofte, formand for Arkitekturoprøret

DEBAT: Kære Anne Mette Boye, tillykke med jobbet som stadsarkitekt i Aarhus. Der er brug for en stærk stadsarkitekt. Eller snarere en stadsmiljø-vogter.

Arkitektur kan man diskutere til dommedag. Man bliver nok aldrig enig, og det er heller ikke vigtigt. Det vigtige er et hyggeligt, menneskevenligt, atmosfærefyldt og livligt bymiljø, og det er noget andet end arkitektur (Nationalbanken i København anses for stor arkitektur, men den har ødelagt et helt bykvarter, som nu er mennesketomt).

Bymiljøet har det skidt i Aarhus. Generelt er vi i Arkitekturoprøret af den opfattelse, at kommunerne har svært ved at magte opgaven som den myndighed, der skal beskytte vores bymiljøer og derved varetage vores vigtigste kulturarv.

Kommunalpolitikere tænker på alt muligt andet. De tænker ikke på, at bymiljøerne er afgørende for vores trivsel og derfor skal beskyttes lige så godt som naturmiljøerne. De tror måske fejlagtigt, at det fremmer “udvikling og fremskridt”, hver gang gamle huse nedrives for at give plads for moderne byggeri.

Og Aarhus er nok lige for tiden den værste by i Danmark, hvad nedrivninger angår. Sagen om ejendommen Jomsborg er bare den seneste af en længere række. For få uger siden var det en husrække i Nørre Allé, der forsvandt.

I Arkitekturoprørets facebookgruppe var der i oktober et indlæg om developeres (byudviklere, red.) virke i Aarhus. Der stod: “Developeren møder selv op og får en rolig snak med forvaltningen. Han vil næsten altid gå derfra med en god fornemmelse af mulighederne og om der forhold, der skal tages hensyn til. Om stemningen på rådhuset og på det politiske niveau. Hvis projektet er lovende, kan han gå videre med at finde aktørerne til projektet. Det gælder bygherrer, arkitekt- og byggefirma. Andre aktører følger med som eksisterende samarbejdspartnere til de nævnte. (…) Forretning og en umættelig sult efter nye aktiviteter lokalt har forrang. Hensyn til byrum, arkitektur og lokalområdets interesser kommer i betragtning, så længe det ikke truer tilgangen af nye byggeprojekter. (…) En arkitekt eller arkitektfirma, der ikke accepterer spillet, bliver slet ikke inviteret med. Det kvalificerede modspil til økonomitænkning kan nærmest kun komme et sted fra – fra politikerne. I sjældne tilfælde offentligheden. Problemet er, at politikerne først kommer med for sent til at gøre noget ved det. Offentligheden er endnu dårligere stillet og er helt afhængig af en kritisk lokalpresse. Typisk optræder developeren ikke så ofte i pressen som ansvarlig”.

Det kan jo forklare de triste kendsgerninger. Projekter for projekternes skyld – ikke, fordi de er nødvendige.

Derimod vil det være modigt, hvis du tør være med til at gøre op med en fejlslagen byplanlægning og sørge for, at der i fremtiden bliver passet bedre på Aarhus. Held og lykke i jobbet.

Der mangler bevarende lokalplaner, som kan bremse developerne. Her kan du gøre noget.

I Arkitekturoprøret har vi længe været overbeviste om, at vores holdninger har gehør i den brede befolkning. Debatten har vist, at der også i byggebranchen (og endda blandt arkitekter) er sket en holdningsændring.

Din forgænger som stadsarkitekt, Stephen Willacy, var vel nok også enig med os i meget, men han har desværre skrevet: “Arkitekturen skal også kunne indgå et kvalificeret modspil i forhold til et sted og tolke og afspejle tidens trends og turde gå imod den almene opinion. Det er her, der kræves mandsmod”.

Vi synes, at resultaterne af denne holdning har været så dårlige, at der bør tænkes på en ny og mere hensynsfuld måde. Vi kan ikke se, hvorfor man skal blive ved at gå imod den brede befolknings ønsker – de fleste kommuner ønsker jo mere borgerinddragelse. Og vi finder det ikke specielt modigt; der er det, som alle i branchen har gjort i snart 100 år – med store ødelæggelser til følge.

Derimod vil det være modigt, hvis du tør være med til at gøre op med en fejlslagen byplanlægning og sørge for, at der i fremtiden bliver passet bedre på Aarhus. Held og lykke i jobbet.

 

Aarhus Stiftstidende d. 23/11 – 2020. Bevar Jomsborg.

 

https://stiften.dk/artikel/bevar-det-gamle-bymilj%C3%B8-er-aarhus-grebet-af-nedrivningstrang

Bevar det gamle bymiljø: Er Aarhus grebet af nedrivningstrang?

Alle landets kommuner lægger planer for, hvordan de kan blive mere grønne. Genbrug og minimalt ressourcespild er højt prioriteret. Men intet sted er ressourcespildet større, end når man nedriver en fungerende bygning og bygger en helt ny. Og i Aarhus synes der at være stor nedrivningstrang.

Den sidste gamle husrække i Nørre Allé er i gang med at blive jævnet med jorden. Nu forlyder det, at etageejendommen “Jomsborg” ved Europaplads 6 er i fare for at blive revet ned, hvis byrådet godkender forslaget til lokalplan. Bygningen er opført i nationalromantisk stil og tegnet af arkitekten Thorkel Møller. Det bør ikke ske.

Ligeledes forlyder det, at den karakteristiske hjørnebygning på Vesterbrogade 2 skal nedrives. Der synes at tegne sig et mønster. Frederiksgade, som var næsten helt bevaret, har fået en et stort, trist kontorhus på hjørnet over for Ridehuset og flere helt utilpassede nybygninger længere mod nord i gaden. Jægergårdsgade har ligeledes fået sin bekomst med nyt, utilpasset byggeri. Det forekommer planløst, at man ødelægger de fine bymiljøer.

Aarhus har udnævnt tidligere borgmester Bernhard Jensen til ”Alle tiders aarhusianer”. Har byrådet glemt hvorfor? Borgmesteren afværgede et gadegennembrud, der ville have ødelagt Midtbyen. Men nu river man lystigt ned.

Hvis Aarhus Kommune vil tænke på klimaet, genbruger man de fine, gamle bygninger.

 

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret

© 2021 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑