Lad os bygge smukt igen

Tag: aarhus (Side 1 af 2)

Aarhus er nomineret til afstemningen om dårligste kommune til bybevaring i 2021.

Aarhus er nomineret til afstemningen om dårligste kommune til bybevaring i 2021.

Motivering:

Aarhus blev en klar vinder af denne afstemning sidste år. Det synes imidlertid ikke at have påvirket kommunens såkaldte ”fortætningspolitik”, der går ud på at nedrive ældre (ofte bevaringsværdige) huse og erstatte dem med trivielt moderne byggeri til skade for bymiljøet.

Se politikernes svar på Arkitekturoprørets spørgsmål her.

 

I 2021 nedrev man den fine ejendom ”Jomsborg” på Europa Plads 6:

 

Og de bevaringsværdige, gamle huse i Mindegade 10 og 12:

 

Samt huse i Knudrisgade:

 

Så vidt vi ved, er Vesterbrogade 2 også i fare for nedrivning:

Aarhus Kommunes hensynsløse adfærd illustrerer, at det tostrengede system med Staten som beskytter af de fredede ejendomme og kommunerne som beskytter af de bevaringsværdige, har spillet fallit. Det har ikke fungeret at betro kommunerne varetagelsen af kulturarven. En lovændring er påkrævet.

 

Alle disse nedrivninger sker, imens kommunen profilerer sig som klimabevidst. Læs nærmere her.

Hertil kommer det omfattende højhusbyggeri, herunder byggeriet af det 139 meter og 39 etager høje kontorhus på Mindet 6. Højhusbyggeri er ikke klimabevidst. Man kan bygge lige så tæt i karréer, og det koster betydeligt færre ressourcer pr. kvadratmeter. Det giver færre vind- og skyggegener, og det skaber bedre byrum i gadeplanet.

Højhuset ”Prismet”, der forstyrrer Den Gamle By, skal muligvis forhøjes. Man skulle synes, at det gør skade nok, som det er.

Læs om højhusbyggeriet i Aarhus her.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dogmerne for bedre byskik rammer ikke det centrale. Politiken Byrum Monitor d. 9/8 – 2021

 

Vi har dette indlæg i Politiken Byrum Monitor i dag:

Arkitekturoprøret arbejder for bedre bymiljøer. Hvis de 10 dogmer for Bedre Byskik kan gavne den sag, hilser vi dem og Byrum Monitors kommende konference velkommen. Men vi frygter, at dogmerne vil aflede opmærksomheden fra det egentlige problem: at der i 100 år er bygget forstæder, men ikke skabt rigtige byer. I så fald vil de gøre mere skade end gavn.

At diskutere arkitektur er en akademisk-teoretisk øvelse, som sjældent vil føre til en konklusion. Enhver kan have sin arkitektursmag, ligesom enhver kan have sin kunstsmag. Dogmerne for byskik ser også noget teoretiske og ukonkrete ud i vores øjne. Derimod er der sjældent nogen grund til at diskutere, hvor de gode bymiljøer findes: man kan bare se på, hvor folk søger hen. Svaneke er ikke Udkantsdanmark (selv om byen ligger så langt i udkanten, som det overhovedet er muligt); der er bymiljø, atmosfære og tryghed, og huspriserne er høje. Hvis vi havde flere rigtige byer og færre forstadsbebyggelser, ville presset mod de gode (ældre) bymiljøer være mindre, prisforskellene ville udjævnes, og det ville ikke være nødvendigt at bygge tusindvis af nye boliger i København og Aarhus, samtidigt med at huse står tomme andre steder i landet.

Dogme nr. 6 påstår, at ”høj bykvalitet skabes af kommuner, bygherrer og rådgivere, der arbejder sammen om at realisere visioner og planer – og lader dygtige fagfolk sikre kvaliteten i planlægning og projektudvikling for byggeri, bynatur og aktiviteter.” Vi ved ikke præcis, hvad ”bykvalitet” betyder, men gode bymiljøer har ingen af de nævnte aktører kunnet skabe. De mange nye byområder er en perlerække af forspildte muligheder, ofte i attraktive områder nær vand, hvor fantastiske bymiljøer kunne være skabt. Og det er fortvivlende at se planerne for f.x. Jernbanebyen, Lynetteholmen og Kokkedal Stationsby; de bliver nye forstæder med præg af soveby, mere af det samme som vi har set i 100 år, bare nu pyntet op med grønt.

I årevis har byggebranchens folk lovprist sig selv og hinanden uden at bekymre sig om den udbredte folkelige frustration over byggeriet. Dogme 6 og flere af de andre dogmer følger med deres præg af festtale den tradition.

Måske kan man afprøve dogmerne på byen Aarhus. De fleste vil forhåbentlig være enige i, at noget er gået galt i den by. De mange hensynsløse nedrivninger af bevaringsværdige huse og det brutale nybyggeri bekræfter, at det tostrengede system med staten som beskytter af de fredede huse og kommunerne som beskytter af de bevaringsværdige har spillet fallit. Men spørger man bystyret i Aarhus, gætter vi på, at det er enigt flertallet af de 10 dogmer. Og i så fald er det vel et bevis på, at dogmerne ikke flytter ret meget.

Dogmerne fører ikke til noget brugbart, så længe byggebranchen ikke erkender sit svigt. Der skal gøres op med fortidens fejl. Der skal tænkes nyt. Byplaner skal ikke lægges efter en lineal, og de skal ikke baseres på teori og filosofi, men på erfaring. Det, der fungerer bedst, er sjældent planlagt ved et skrivebord; det er opstået organisk. Derfor må man lære af det. Vi skal passe bedre på de ældre bydele. Og det moderne byggeri savner et mere menneskeligt udtryk. Derfor skal vi genopfinde en mere klassisk byggestil uden angst for floskler om pastiche, nostalgi og romantik. Vi skal bygge for mennesker, ikke for teoretikere. Arkitekturoprøret har her i Byrum Monitor (d. 2/9-2019) opstillet 6 forslag til at opnå bedre bymiljøer. De afstedkom en debat med Arkitektforeningens direktør, og der var enighed om det meste.

Vi frygter, at dogmerne sigter for højt og for bredt og derfor rammer ved siden af skiven. Der er ikke brug for festtaler. Der er brug for selvransagelse i byggebranchen.

Link til artiklen.

Arkitekturoprøret tilbageviser beskyldning for ‘orkestrering’ af høringssvar. Jyllandsposten d. 28/4-2021.

I Aarhus Kommunes høringsportal har en borger skrevet:  ” Desuden er mange af disse negative høringssvar nøje orkestreret i Facebook-​gruppen “Arkitekturoprøret – lad os bygge smukt igen” og gruppen Arkitekturoprøret.”  Vi tilbageviser denne påstand i Jyllandposten:

 

I en artikel med overskriften “Omstridt højhus på Aarhus Havn møder stor folkelig modstand” om  højhuset Mindet 6 på havnen i Aarhus oplyses det, at  237 har afgivet deres høringssvar, og mange er utilfredse med bygningens højde på 150 meter.  Det hedder bl.a.:

“I foreningen Arkitekturoprøret har man udtalt været imod højhuset på havnen.

»Skyskrabere kaster lange skygger, de skaber blæst, og gaderummet bliver et dårligt bymiljø. Det er også skylinen, som bliver ødelagt. Selv om du er inde i midtbyen, kan du hele tiden se det. Prismet lige ved Den Gamle By er et eksempel på, at et højhus forstyrrer. Og det her bliver jo tre gange så højt,« siger formand i foreningen Jep Loft.

Foreningen har på dens Facebook-side opfodret til, at dens følgere giver deres mening til kende i et opslag, hvor foreningen selv skriver: »Rædslerne vil ingen ende tage.« Jep Loft afviser dog pure at have orkestreret den folkelige modstand, som et af de positive høringssvar ellers beskriver.

»Højhuset, de vil bygge, det er vi mod. Det har vi ikke lagt skjul på, og det kan da være, at vi også har inspireret nogle til at gå ind og gøre indsigelse. Det kan sagtens tænkes. Men hvem der gør det, og hvad de skriver, har vi ingen viden om,« siger formanden.”

Link til artiklen

 

Brev til Indenrigs- og Boligministeren. Jyllandsposten d. 4/4-2021.

 

Jyllandsposten skrev d. 4/4 om Arkitekturoprøret under overskriften ‘Vi bygger menneskefjendske byer, som ingen gider bo i’. Avisen nævnte, at vi sammen med foreningen ‘Historiske Huse’ har henvendt os til Indenrigs- og Boligministeren, fordi kommunerne ikke har magtet opgaven som forvaltere af kulturarven. Her er ordlyden af vores brev:

“Indenrigs- og Boligminister Kaare Dybvad Bek

Bygningskulturens Hus, den 19. marts 2021

Anmodning om møde med ministeren,

Formand Jep Loft, Arkitekturoprøret og undertegnede Birthe Iuel, direktør Historiske Huse, skal hermed venligst anmode ministeren om møde snarest muligt.

Der ønskes drøftet den alt for ringe beskyttelse af de bevaringsværdige bygninger og bygningsmiljøer samt den utilstrækkelige koordinering mellem Bygningsfredningsloven og Planloven.

Samtidig ønskes drøftet, hvordan kommunerne kan gives incitamenter til udarbejdelse af arkitekturpolitik, hvor kommunerne tilskyndes at istandsætte og genbruge historiske bygninger og ved nybyggeri i historiske bymiljøer tilpasse dette til de pågældende områders skala og stedsspecifikke udtryk.

Med venlig hilsen

på vegne af Jep Loft

Birthe Iuel”

 

Ministeren har endnu ikke svaret.

Læs også her.

Læs artiklen i Jyllandsposten her.

Aarhus kåret som dårligste kommune til bybevaring

Antal stemmer DÅRLIGSTE KOMMUNE TIL BYBEVARING I 2020
288 Aarhus

 

Hør Kommunens reaktion i DR Radio P1 Morgen her. 

Læs artikel i Politiken Byrummonitor om afstemningen her.

 

180 Horsens                                       
76 København                               
75 Silkeborg                                   
60 Odense                                       
679 stemmer i alt.

 

« Ældre indlæg

© 2022 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑