Lad os bygge smukt igen

Tag: nyborg slot (Side 1 af 2)

Realdania afviser kritik fra Arkitekturoprøret.

I forlængelse af afstemningen om den værste bygning i 2021 skrev vi følgende til Realdania:

 

“Hr. Lars Krarup, Realdania.

Vedr. Pavillonen i Ringsted og Realdanias projektpolitik i almindelighed.

Kære Hr. Krarup.

Arkitekturoprøret har i en afstemning kåret den nye Pavillon i Ringsted som det værste byggeri i 2021. Uanset hvad De måtte mene om Arkitekturoprøret, går vi ud fra, at De hellere havde været denne kåring foruden. Det bør betænkes, at det er almindelige borgere (heraf sandsynligvis mange fra Ringsted), der med et overvældende flertal har truffet valget. Ingen i vores ledelse har blandet sig i hverken nomineringer eller afstemning. Afstemningsresultatet har vakt betydelig opmærksomhed i pressen – ikke bare den lokale, men også den landsdækkende.

Stemmetallene kan ses her:

Resultaterne af Arkitekturoprørets tre afstemninger.

Som vi tidligere har givet udtryk for, føler vi, at Realdania bør tilstræbe alene at støtte projekter, der af et bredt flertal opfattes som gavnlige; det kan ikke være ønskværdigt at gennemføre projekter, der deler befolkningen og gør mange mennesker fortvivlede. Pavillonen kommer i forlængelse af projekter som BLOX og Nyborg Slot. Alle tre er udtryk for en holdning blandt arkitekter, der går ud på, at man ikke skal bekymre sig om lægfolks kritik. Arkitekten bag BLOX udtalte endda et ønske om at provokere.

Realdanias formue er skabt af almindelige låntagere. Derfor bør man vise ydmyghed og respekt for almindelige menneskers følelser. Det kan ikke være rigtigt, at man optræder hensynsløst på sårbare, historiske steder.

Der er efter vor mening brug for en holdningsændring i Realdania.

Med venlig hilsen

Jep Loft, formand

Arkitekturoprøret.”

 

Vi har modtaget dette svar:

“Kære Jep.

Realdanias bestyrelsesformand Lars Krarup har bedt mig sende dig et uddybende svar vedr. din henvendelse omkring pavillonen på Ringsted Torv, hvor du fortæller om afgørelsen på jeres afstemning og deler din holdning til Realdanias arbejde med nyere arkitektur mere generelt.

Arkitektur har stor betydning for hverdagen og for vores byer og vores livskvalitet, og det er derfor helt naturligt, at nybyggeri vækker debat. Det er jeres afstemning i Arkitekturoprøret jo også et klart udtryk for. Vi hilser dialogen og engagementet velkommen, selvom vi selvfølgelig er ærgerlige over den aktuelle afgørelse på jeres afstemning.

For Realdania er det vigtigste, at torv og pavillon i Ringsted bidrager til et levende bymiljø for beboere og besøgende. Vi synes derfor, det er mest rimeligt at bedømme projektet på Ringsted Torv, når det for alvor er taget i brug som bygning og byrum, og vi har set, hvordan torvelivet udvikler sig over tid. Mange aktører har været involveret i processen undervejs, og som jeg forstår det, er der gjort meget for at imødekomme lokale ønsker og behov.

Der vil altid være flere holdninger til arkitektur og ikke mindst nybyggeri. Ligesom der også altid vil være flere holdninger til projekter, som Realdania vælger at støtte. Også når det gælder udseende. Realdanias holdning er, at arkitektur er andet og mere end det øjet ser – det handler også om at skabe nye muligheder for byliv og gode rammer for fællesskab. Vi håber derfor, at pavillonen i Ringsted vil bidrage til begge dele. Det vil også være til gavn for kulturlivet og aktiviteter i og omkring Sct. Bendts kirke.

Jeg takker dig for din store interesse i Realdanias arbejde.

Med venlig hilsen

Nina Kovsted Helk

Filantropidirektør (CPO)”

 

Åbent brev til Folketinget om Nyborg Slot

   LOVFORSLAG OM NYBORG SLOT PÅ SKRÅPLAN

Sagen om Nyborg Slot nærmer sig en kritisk fase. Den tiltrængte istandsættelse af det fredede bygningskompleks, etablering af torv m.v. har lykkeligvis kunnet igangsættes og er finansieret. Anderledes med det store prestigeprojekt til formidlingscenter, der forudsætter en del af Chr. III’s ringmur fjernet og beton- og stålsøjler ovenpå fortidsminderne.

Klagenævn afgjorde ”at hensynet til de formidlingsmæssige interesser ikke opvejer projektets fysiske og visuelle indgreb…”, og senest har AP Møller Fonden trukket den resterende støtte med henvisning til tids- og budgetoverskridelser. Disse forhold burde ordentligvis være taget til efterretning, idet der fortsat ville være mulighed for at arbejde med alternativer, der som udgangspunkt skåner fortidsmindeanlægget.

Alligevel fremtures der politisk. Er museumsloven en hindring, så skal den da bare laves om, og for at kunne trumfe igennem, så hellere også fremsætte forslag om en lex Nyborg-anlægslov (make Nyborg great again).

Ændring af museumsloven skal åbne for udvidede dispensationsmuligheder for formidlingsbyggeri og for en sikkerheds skyld også for ændring af klagenævnets sammensætning. Dette uanset at museumsloven netop har til formål at skåne fortiden af hensyn til fremtiden.

En anlægslov tilsidesætter andre love og altså også museumsloven. Det indebærer bekvemt, at der lukkes af for offentlighedens advarsler og indsigelser.

Tidligere Kulturminister bebudede en undersøgelse af, hvorledes klagenævnets afgørelse kunne omgøres ved lovændring, så projektet trods alt lod sig gennemføre. Politisk benarbejde har nu resulteret i lovforslagene om ændring af museumsloven og en anlægslov. Dette uanset fremhævelse i Notat fra Slots- og Ejendomsstyrelsen til ministeren om, at en ”….ændret lovgivning imidlertid også vil indebære en øget risiko for, at besøgende i større grad mister muligheden for autentisk oplevelse af fortidsminderne…”, ligesom der peges på risikoen for, ” … at massive og måske irreversible formidlingsgreb kan være præget af aktuelle strømninger/tendenser. Store formidlingstiltag, der er interessante på anlægstidspunktet, kan vise sig at være utidssvarende i forhold til eftertidens fortolkning af fortidsmindet.” – Men sligt anfægter åbenbart heller ikke den nye kulturminister.

Med adresse til hvert enkelt folketingsmedlem: Betænk, at alle vi borgere, for hvem bevaring af vore fortidsminder er alvor, må tolke lovforslagene ikke kun en trussel mod Nyborg Slot, men for hele kulturarven. Vi må af vore politikere kunne forvente respekt for vor fælles kulturarv, for faglighed, for demokratiets institutioner og retssamfundets klageinstanser.

Allerede klagenævnet vurderede, at projektet vil kunne medføre en uønsket præcedensvirkning. Så meget desto mere burde der ved behandlingen af lovforslagene lyttes til alarmklokkerne. Hvad vil man sige, når næste region med et for vidtløftigt projekt får visioner om at blive gjort ”great again” på bekostning af kulturarven?

 

Catharina Collet      Niels-Knud Liebgott      Jep Loft      Bonnie R. Mürsch      Claus M. Smidt

 

Læs også her.

Brevet er bragt i Politiken Byrummonotor.

Arkitekturoprøret har indgivet høringssvar vedr. ændring af museumsloven.

Til Kulturministeren.

Høring over lovudkast – ændring af museumsloven og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (ændring af regler på fortidsmindeområdet).

Tak for invitationen til at afgive høringssvar. Hermed Arkitekturoprørets svar:

Loven bør ikke legitimere et ulovligt byggeprojekt.

For Arkitekturoprøret er det afgørende, at den nye lov ikke bliver en Lex Nyborg Slot. Den bør ikke resultere i, at det ulovlige vinderprojekt realiseres i sin nuværende form. Folketinget bør i bemærkningerne til loven eller på anden vis tilkendegive, at loven ikke har dette formål.

Vi bemærker, at Arbejdsgruppen tillagde det vægt, at ændringer i et fortidsminde i udgangspunktet skal være reversible. Dette bør fremgå af loven. Vinderprojektet er ikke reversibelt.

 

Folketinget bør ikke gribe ind i magtens tredeling.

Hvis loven legitimerer vinderprojektet, vil det betyde, at den lovgivende magt har engageret sig i en enkeltsag. Den udøvende magt har gennemført et usædvanligt uskønt sagsbehandlingsforløb, hvorunder basale forvaltningsretlige principper blev tilsidesat. Et domstolslignende klagenævn har (under usædvanligt vanskelige forhold) fungeret, som det skal, og har kendt byggeriet ulovligt. Under sådanne omstændigheder bør den lovgivende magt ikke intervenere. Man kunne have afventet udfaldet af en retssag, hvis man mente, at klagenævnet tog fejl, men man valgte ikke at gå til domstolene. Forhåbentlig er Tingets medlemmer enige i, at magtens tredeling ikke må drages i tvivl.

(Det skal bemærkes, at en eventuel efterfølgende anlægslov for Nyborg Slot vil være en meget dårlig løsning. Det ville være misbrug af begrebet ”anlægslov”; den rette betegnelse ville være ”særlov”).

 

Der har ikke været en kvalificeret debat om Nyborg Slot.

Byggeprojektet blev udarbejdet, uden at det gik op for offentligheden, hvad der var i gærde. Det særlige bygningssyn blev ikke taget med på råd vedrørende dispensation fra museumsloven, men blot orienteret om, at der var dispenseret. Først da vinderprojektet var fundet, blev synet bedt om en udtalelse om de arkitektoniske kvaliteter i forhold til det eksisterende byggeri. Synet tog altså stilling til problemstillinger på et grundlag, hvis legitimitet var af tvivlsom karakter. Da synet blev inddraget, var det ikke som i andre byggesager op til synet at tage stilling til, om der kunne bygges, men kun hvordan der skulle bygges. Det særlige bygningssyn er ministerens rådgivende organ, men hun bad det kun om at tage stilling til de arkitektoniske kvaliteter i sit eget byggeri – ikke om der overhovedet skulle bygges.

De fine, bevaringsværdige længer på slottet (som var en ægte del af dets historie) blev straks nedrevet. Hvorfor kunne man ikke afvente en dispensation fra forbudsreglen i museumsloven? Os bekendt forelå der ingen grundige analyser af behovet for et formidlingscenter. Kunne de nedrevne længer ikke være ombygget til formålet?

Det var (næsten) for sent at stille noget op for alle os, der var fortvivlede. Der har aldrig været en regulær folkelig debat. Arkitekturoprøret har lige side 2016 fremført argumenter mod byggeriet i pressen, men tilhængerne har ikke engageret sig i en egentlig debat.  Slots- og Kulturstyrelsens argumentation har været baseret på luftig tale (se nedenfor). Kulturministerens svar til Folketingets Kulturudvalg på den af os fremførte kritik lød:

” Det er vigtigt, at så mange som muligt skal kunne opleve, forstå og have glæde af vores fælles kulturarv. Derfor vurderer jeg, at vi skal have en bedre balance mellem beskyttelse, formidling og tilgængelighed i museumsloven. Arbejdsgruppen har hjulpet med at finde den rette balance, og de har leveret et godt stykke arbejde. ”

Dette er et intetsigende udsagn, der giver indtryk af en minister, der ikke finder det umagen værd at bruge tid på de fremførte argumenter imod byggeriet.

 

Når man ikke lytter til kritik, bliver risikoen for at begå fejl større.

Man har ikke svaret på de mange velbegrundede protester. Der er en ikke ubetydelig risiko for, at projektet bliver en fiasko. Forløbet minder om det, der gik forud for byggeriet af BLOX. Der var en storm af protester. Men de blev fejet til side af bygherren og Københavns Kommune. Der er vist nok i dag bred enighed om, at BLOX blev en økonomisk, æstetisk og funktionel fiasko, som bygherren (og byens borgere) lige siden har haft grund til at fortryde.

Vi oplever i disse år en brydningstid, der indvarsler et opgør med 100 års modernistiske værdinormer i arkitekturen – værdinormer, som har ført til trivielt, tarveligt og menneskefjendsk byggeri med forstadspræg. Noget tyder på, at byggebranchen snart vil indse, at den ikke er (og længe ikke har været) på bølgelængde med den almindelige befolkning. Vinderprojektets arkitektur repræsenterer en 2010’er-modernisme, som tiden er ved at løbe fra. Det kan komme til at stå som en skamstøtte over arkitekters ligegyldighed over for lægfolks mening. De nye strømninger har hverken styrelse eller museumsfolk haft føling med.

 

Henvisninger til artikler med argumentation imod vinderprojektet for Nyborg Slot:

  1. Man har hævdet, at den nye lov ikke vil åbne for lignende brutale indgreb på andre fortidsminder. Men hvordan vil man stoppe fonde, museumsfolk, projektmagere og lokalpolitikere, som øjner nye muligheder og henviser til Nyborg Slot? Hvis loven medfører en realisering af vinderprojektet, har man åbnet for en retstilstand, som man ikke kan kontrollere. Det er uansvarligt. Begrebet ”formidling” er let at misbruge, jfr. dette indlæg i Berlingske, som bruger præcis de samme argumenter på en fiktiv sag:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2019/10/13/att-bygga-platser-dar-ingen-vill-vara/

 

  1. Om lødigheden af Slots- og Kulturstyrelsens argumentation handler også denne kommentar i Politiken Byrummonitor:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/04/29/om-arkitektonisk-nysprog-kommentar-til-indlaeg-i-politiken-byrummonitor-d-26-4-2021/

Styrelsen udtaler, at der er tale om en ’satsning’. Der spilles hasard med et fortidsminde. Det er uacceptabelt.

.

  1. Sagsbehandlingsforløbet var ikke i overensstemmelse med normale forvaltningsretlige regler. Kronik i Jyllandsposten:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2020/12/27/jyllandsposten-d-27-12-2020-hvad-kan-vi-laere-af-sagen-om-nyborg-slot-den-17-12-2020-gav-miljoe-og-foedevareklagenaevnet-fire-klagere-medhold-og-kendte-det-store-byggeri-af-et-moderne-formidlingsc/

 

  1. Der er ikke ligevægt i hensynet til tilhængere og modstandere. Det er ikke et spørgsmål om smag og behag. Kronik i Fyens Stiftstidende:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2020/12/17/nyborg-slot-klagerne-fik-medhold-kronik-i-fyens-stiftstidende-d-4-10-2016/

 

  1. Den fremførte kritik mod Klagenævnet rammer ved siden af. Artikel i Berlingske:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/07/28/arkitekturoproeret-svarer-ditlev-tamm-i-sagen-om-nyborg-slot-berlingske-d-29-7-2021/

 

  1. Museumsfolk er ikke nødvendigvis de rette til at agere uvildige sagkyndige i sager som den om Nyborg Slot. Artikel i POV:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/08/16/farvel-til-h-c-andersens-hus-pov-d-16-8-2021/

Deres svar på kritikken viger uden om sagens kerne:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/08/25/direktoeren-for-odense-bys-museer-svarer-paa-kritik-fra-arkitekturoproeret-pov-d-22-8-2021/

 

Konklusion.

Loven bør fastslå, at indgreb i fortidsminder skal være reversible.

Det bør fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke lægges op til en omgørelse af Klagenævnets afgørelse vedr. Nyborg Slot. Vinderprojektet er og bør forblive ulovligt. Den bedste løsning er at bygge centret et andet sted. Og der bør bygges i stedets ånd og ikke i en tilfældig (og allerede forældet) 2010’er-tidsånd.

For Arkitekturoprøret

Jep Loft

Formand

 

www.arkitekturoproeret.dk

https://www.facebook.com/arkitekturoproret

https://www.instagram.com/arkitekturoproret/

arkitekturoproeret@gmail.com

Tlf. 5378 0123

Foretræde for Folketingets Kulturudvalg d. 1/12 – 2021.

Den 1/12 fik Claus M. Smidt (formand for Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring), landskabsarkitekt Jens Hendeliowitz (medlem af Det særlige Bygningssyn) og Jep Loft fra Arkitekturoprøret foretræde for Folketingets Kulturudvalg.

Udvalget har nu stillet spørgsmål om kommentar til vores henvendelse til kulturministeren. Vi vil modtage en kopi at svaret, når det modtages.

Udvalget har sendt vores brev til ministeriet. Brevet havde følgende ordlyd:

 

Til Folketingets Kulturudvalg

I anledning af, at Kulturministeren ønsker at ændre museumsloven, så der kommer en bedre balance mellem beskyttelse og formidling af vores fortidsminder, skal vi hermed anmode om foretræde for Kulturudvalget.

Som svar på en anmodning af 21/5-2021 fik formanden for Foreningen til gamle Bygningers Bevaring, Claus M. Smidt, og jeg et løfte om et møde med Kulturministeren. Vi ønskede dengang at gøre opmærksom på behovet for en revision af bygningsfredningsloven, så hele byområder kan fredes, og så B-fredninger genindføres. Dette ønske deles så vidt os bekendt af alle med interesse for bygningsfredning, inclusive medlemmerne af Det Særlige Bygningssyn.

Da arbejdsgruppen vedrørende ændring af museumsloven blev nedsat, skrev vi igen til ministeren. Vi påpegede, at arbejdsgruppen ikke repræsenterede vore synspunkter, og vi anmodede derfor om at få sæde i arbejdsgruppen. Vi modtog aldrig svar på dette ønske.

Vi har siden rykket adskillige gange og har senest fået det svar, at den nye minister ikke har tid til at se os.

Vi konstaterer, at arbejdsgruppen om museumsloven foreslår, at der i forbindelse med dispensation til ændringer, som tilgodeser formidling af og tilgængelighed til fortidsminder, i ekstraordinære tilfælde kan ske en mere lempelig administration. Det er skræmmende, fordi ønsket om ”formidling” synes at skulle kunne berettige indgreb, der ellers er forbudt. Det er en ladeport, der åbnes. Men desværre var det ikke overraskende. Som nævnt fandt vi sammensætningen af arbejdsgruppen ubalanceret; med den sammensætning, var resultatet vel givet på forhånd.

Se f.x. denne artikel:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/08/16/farvel-til-h-c-andersens-hus-pov-d-16-8-2021/

Sagsgangen i forbindelse med Nyborg Slot var ikke noget kønt syn, og en lovændring hen over hovedet på dem, der fik medhold i klagen, vil være at føje spot til skade. En eventuel ny regel bør ikke åbne for stedfremmed byggeri som det, det er foreslået på Nyborg Slot.

Vi håber, at Kulturudvalget vil høre på os.

 

Med venlig hilsen

Claus M. Smidt, formand for Foreningen til gamle Bygningers Bevaring

Jep Loft, formand for Arkitekturoprøret.

Arkitekturoprøret svarer Ditlev Tamm i sagen om Nyborg Slot. Berlingske d 29/7-2021.

 

Vi har dette indlæg i Berlingske:

 

DITLEV TAMMS ANGREB PÅ OFFENTLIGT NÆVN ER TRIST LÆSNING

Ditlev Tamms angreb på Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse i sagen om Nyborg Slot i Berlingske d. 23/7 var trist læsning. Han beskriver projektet som ”en art genskabelse af Nyborg Slot som et middelalderligt fæstningsanlæg”. For os  i Arkitekturoprøret var der tydeligvis tale om et voldsomt indgreb, som ville omdanne slotsområdet til en slags moderne Tivoli. Men at Ditlev Tamm (og de fynske borgmestre og museumsfolk) var begejstrede for projektet, er vel sagen uvedkommende. Det afgørende må være spørgsmålet om projektets lovlighed i forhold til Museumsloven og Bygningsfredningsloven. Det synes imidlertid ikke at interessere Ditlev Tamm synderligt. I stedet for at tale om substansen i sagen, nedgør han klagenævnet og dem, der rejste klagen.

Nævnet kaldes amatøragtigt, fordi det består at en juridisk professor, to landsdommere og fire politisk valgte medlemmer. Rigsretten består ligeledes af juridiske dommere og politisk valgte medlemmer. Den er måske også amatøragtig? Det antydes, at det var de fire ”tilfældigt udpegede nævnsmedlemmer”, der tilsidesatte afgørelsen. Det var det ikke.  At afgørelsen var snæver (fire stemmer mod tre) skyldes sandsynligvis, at projektet var kommet meget langt, før det gik op for offentligheden, hvor ødelæggende byggeriet ville blive. Havde nævnet kunnet behandle klagen, før projektet var gået i gang, ville afgørelsen næppe være blevet så snæver. Afgørelsen vidner om mod og integritet hos nævnets flertal.

At Ditlev Tamm koncentrerer så megen opmærksomhed om klagerne, er svært at forstå. Foreningen til Gamle Bygningers Bevarelse var klageberettiget, og det må vel være tilstrækkeligt. Europa Nostra er på ingen måde ”næsten samme klager”, som han påstår, og denne forening var ligeledes klageberettiget. Om de andre klagere var det, er vel af underordnet betydning. Det er vel ikke antallet af klagere, der skal afgøre en sags udfald. Det påstås, at en klager har ”fyldt nævnet med urigtige oplysninger om byggeriet”, men det nævnes ikke, hvilke oplysninger, der er tale om.

Hvad Ditlev Tamm ikke omtaler er, at Slots- & Kulturstyrelsen både var bygherre og den myndighed, der dispenserede fra forbudsbestemmelsen i Museumsloven. Det var en uheldig konstruktion, at styrelsen havde flere kasketter på. Hvis den vil agere bygherre, bør den holde sig inden for reglerne og ikke selv dispensere fra dem. Det særlige Bygningssyn fik ikke lejlighed til at tage stilling til projektets lovlighed i relation til Bygningsfredningsloven (måske fordi nævnets formand selv var arkitekten bag projektet?) Og Nyborg Kommune skyndte sig at nedrive de to bevaringsværdige huse – længe inden Styrelsens tilladelse til projektet forelå.

Ditlev Tamm har ret i, at der er tale om en skrækhistorie. Men det er styrelsen og kommunen, der har optrådt på en måde, man ikke troede mulig i Danmark. Klagenævnet skylder vi tak.

Jep Loft, formand for Arkitekturoprøret.

 

Link til artiklen.

Læs vores kronik i Jyllandsposten.

Læs vores kronik i Fyens Stiftstidende.

Læs vores forslag til et lignende projekt.

HVAD KAN VI LÆRE AF SAGEN OM NYBORG SLOT? Kronik i Jyllandsposten d. 27/12 -2020.

 

HVAD KAN VI LÆRE AF SAGEN OM NYBORG SLOT?

Den 17/12-2020 gav Miljø- og Fødevareklagenævnet fire klagere medhold og kendte det store byggeri af et moderne formidlingscenter på Nyborg Slot ulovligt. Direktøren for Slots- og Kulturstyrelsen udtalte: ”Vi har netop haft et møde i styregruppen bag projektet, hvor vi har drøftet klagenævnets afgørelse. Vi tager naturligvis klagenævnets afgørelse til efterretning, og selvom det er en hård besked at få, så er vi samtidig utrolig stolte af de dele af projektet, vi allerede nu har fået gennemført. (…) Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvad der skal ske herfra. Vi vil snarest muligt samle parterne bag projektet og drøfte, hvad der nu skal ske.”

Der var ingen beklagelse over styrelsens rolle i sagen, ingen fortrydelse. Man kunne næsten få det indtryk, at han gerne ville indbringe klagenævnets afgørelse for domstolene. Jeg havde gerne set, at direktøren havde vedkendt sig et ansvar for, at sagen kom så vidt.

Byggeprojektet kom for de fleste som en tyv om natten. Det blev reelt først offentligt kendt i 2016, da det var for sent at ændre noget. Arkitektkonkurrencen var gennemført, tegningerne lå klar, og pengene fra fondene var skaffet. Nyborg Kommune og Østfyns Museer var begejstrede. Kommunen havde givet nedrivningstilladelser. Og Slots- og Kulturstyrelsen var garant for projektet. Der ville blive dispenseret fra fredningen af voldanlægget. Det særlige Bygningssyn var blevet holdt i uvidenhed. Der havde ikke været noget debat om, hvorvidt der overhovedet skulle bygges et moderne formidlingscenter klos op ad det gamle slot. Det var et kup. De fleste kommuner ønsker borgerinddragelse. Men åbenbart ikke Nyborg.

Tilhængerne af projektet har peget på, at klagenævnets afgørelse var snæver, fire stemmer mod tre. Jeg gætter på, at det havde været fem mod to eller seks mod én, hvis klagen var blevet behandlet på et tidligt tidspunkt. Det har krævet mod at standse et projekt, der allerede var kommet så langt.

Styrelsens ansvarlige enhedschef fortsatte i pressen med at lovprise det ulovlige projekt. Til Politiken Byrummonitor sagde hun d. 18/12-2020: ”Der er blevet malet et billede af projektets nye bygninger, der ikke stemmer overens med det velafbalancerede projekt, der var blevet udviklet. Der har desværre været nogle stemmer, der sagde, at det her glas og stål er forfærdeligt. Det er jo ikke korrekt”. Hun angriber således nævnets afgørelse for at være baseret på et forkert grundlag.

En styrelse bør ikke bevæge sig ud på kanten af loven og anlægge kreative fortolkninger af fredningsbestemmelserne, såsom at ”kulturarven formidles bedst ved en moderne gendigtning af anlægget”. Styrelser skal bevæge sig på sikker grund. En fredning går primært ud på at bevare, beskytte og fremtidssikre, ikke på at formidle og gendigte. Man freder, fordi noget skal lades i fred. Men naturligvis skal bygningerne kunne have en hensigtsmæssig funktion.

Slots- og Kulturstyrelsen er havnet i en ydmygende position. Den har både været ejer, bygherre og dispenserende myndighed. Ikke overraskende godkendte den sit eget projekt og ophævede fredningen. Kunne man forestille sig andet? Selv om der er to forskellige afdelinger i styrelsen, har de jo samme direktør, og han havde godkendt, at man i flere år havde arbejdet på projektet. Det ville da se mærkeligt ud, hvis den ene afdeling i en styrelse brugte tusindvis af timer på et projekt, som den anden afdeling derefter erklærede ulovligt. Det var en umulig konstruktion, at styrelsen havde flere kasketter på. Hvis den vil agere bygherre, bør den holde sig inden for reglerne og ikke selv dispensere fra dem.

Styrelsen havde ikke benyttet sig af Det særlige Bygningssyn, som er rådgivende i fredningssager. Synet blev ikke involveret før vinderprojektet var kåret, og det blev kun rådspurgt om arkitektoniske detaljer. Måske havde det alligevel ikke gjort nogen forskel, for bygningssynets formand var arkitekten bag projektet, hvilket også må synes ejendommeligt. Efter sigende erklærede han sig inhabil, da projektet blev behandlet. Kunne man forestille sig, at synet ville underkende dets egen formand, mens han stod uden for døren?

Styrelsen er tilfreds med sin rolle som affredende myndighed. Enhedschefen udtalte ved samme lejlighed: ”Bymiljøer og bevaringsværdige bygninger skal ikke beskyttes af Slots- og Kulturstyrelsen, men af kommunerne. Det er derfor, der er gennemført affredninger, og det har ikke har noget med Nyborg Slot at gøre.” Et besynderligt ræsonnement. Fredning stiller en bygning under statens beskyttelse. Når styrelsen affreder bygningen, skifter den status til ’bevaringsværdig’ og overgår til den kommunale forvaltning. Mange kommuner har ikke problemer med at give nedrivningstilladelser for bevaringsværdige ejendomme. Det ser vi løbende. I Nyborg skyndte kommunen sig at give tilladelse til nedrivning af de to gamle huse i slotsgården. De forsvandt meget hurtigt, længe inden projektet var godkendt i styrelsen. Hvorfor hastede det sådan?

Styrelsen mener åbenbart, at den skal affrede for at flytte ansvaret til kommunerne, hvor det hører hjemme. Bymiljøer interesserer ikke styrelsen. Omkring 400 huse blevet affredet siden 2010 – med den begrundelse, at bygningerne ikke indeholder tilstrækkeligt med fredningsværdier eller ikke længere er, som de var, da de blev fredet.

Hvis f.x. vinduerne er blevet udskiftet, kan styrelsen beslutte, at huset ikke længere bør beskyttes af fredning. Det svarer til, at hvis en landmand ved en fejl har pløjet et hjørne af en gravhøj, ophæver man fredningen, så han også kan pløje resten væk.

 

Hvad har vi lært?

Kommuner bør involvere borgerne, inden det er for sent. Er der tale om sager af ikke kun lokal men national betydning, bør hele landet involveres. Og denne sag, der drejer sig om en kongeborg, vedrørte ikke bare Nyborgs borgere, men os alle sammen.

Styrelser skal ikke ’satse’ eller afprøve lovens grænser. De skal holde sig på sikker grund. De skal heller ikke have flere kasketter på og dispensere fra reglerne i deres egen sag.

Der bør laves nye regler for, hvornår man inddrager Det særlige Bygningssyn. I store sager som Nyborg Slot, bør det høres allerede i idéfasen. Og heller ikke dér bør man acceptere risiko for inhabilitet.

Realdania administrerer en formue, der er skabt af tusindvis af almindelige låntagere. Den bør ikke bruges på projekter, der gør utallige mennesker fortvivlede.

Kulturministeren bør overveje, om Slots- og Kulturstyrelsen beskæftiger sig med de rette opgaver. Den skal sikre fortidsmindernes fremtid, men ikke lave moderne gendigtninger og tivoliserende formidlingsprojekter. Og i stedet for at affrede, burde den arbejde for en ændring af fredningsloven, så den giver hjemmel til det, der virkelig er behov for: fredning af helheder og fredning af facader (svarende til B-fredning under en tidligere lov). Det er helt nødvendigt at genindføre systemet med flere fredningsklasser.

Endelig bør kulturministeren se på, hvordan kommunerne forvalter vores bygningskulturarv. Nogle få kommuner har gjort det godt. Men for flertallets vedkommende må man desværre konkludere, at kommunerne ikke prioriterer opgaven særligt højt. I modsætning til forvaltningen af naturmiljøerne er der ikke sket nogen forbedring af forvaltningen af bymiljøerne i de seneste 50 år. De fynske borgmestres negative reaktion på klagenævnets afgørelse illustrerer problemets omfang.

 

Læs også her:

Nyborg Slot – Kulturministeren burde gribe ind

 

Politiken Byrum 18/12 -2020. Slots- og Kulturstyrelsen svarer på Arkitekturoprørets kritik.

 

Visualisering: Ja Ja Architects og Cubo Arkitekter

»For Danmark er det en glædesdag. For Slots- og Kulturstyrelsen må dette give anledning til dybtgående overvejelser,« siger Arkitekturoprørets formand, Jep Loft, efter Miljø- og Fødevareklagenævnet torsdag har givet klagerne medhold i sagen om det stort anlagte byggeprojekt på Nyborg Slot.

NYHEDER

Det stort anlagte byggeprojekt, der skulle nyfortolke og genskabe Nyborg Slot som et firefløjet fæstningsværk fra middelalderen, kan alligevel ikke realiseres.

Sådan lyder bygherrens, Slots- og Kulturstyrelsens, egen konklusion, efter Miljø- og Fødevareklagenævnet torsdag har truffet afgørelse i en klagesag fra 2019 om Nyborg Slot, hvor man giver medhold i en række af klagerne over projektet.

»Vi er rigtig kede af afgørelsen,« siger styrelsens enhedschef for de fredede bygninger, Merete Lind Mikkelsen, til Byrummonitor:

»Man var gennem alle de års arbejde nået frem til et forslag på et højt arkitektonisk niveau, der fangede den atmosfære, der var på slottet, og gjorde helheden stærkere.«

Klagerne kritiserede blandt andet projektet for at påføre slottet uoprettelige skader, at være for markant en visuel påvirkning af slottet som fortidsminde og at have et omfang, der ikke harmonerede med de eksisterende bygninger.

Nævnet har givet medhold ud fra en begrundelse om, at hensynet til de formidlingsmæssige interesser ikke opvejer projektets omfattende fysiske og visuelle indgreb i fortidsmindet, herunder de arkæologiske lag. Man har også lagt vægt på, at en dispensation vil kunne medføre en uønsket præcedensvirkning.

Ud af nævnets syv medlemmer stemte tre i mod afgørelsen.

En klage handlede desuden om, at Slots- og Kulturstyrelsen skulle være inhabil, idet man både var ejer og bygherre – og samtidigt den myndighed, der dispenserede fra fredningen.

Denne klage blev afvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det er de fire klageparter Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, Kultur & Arv, Foreningen for Nyborgs Forskønnelse og Europa Nostra Danmark, der i 2019 indbragte sagen for Miljø- og Fødevareklagenævnet.

»Europa Nostra er som en af klagerne tilfredse med, at ankemyndigheden har fulgt vores indsigelser, som primært vedrører byggeriets voldsomme format, samt den helt usædvanlige sagsbehandling,« skriver Erik Vind, bestyrelsesformand for foreningen, i en email til Byrummonitor.

»Jeg kan også forstå, som et af elementerne, at afgørelsen vil få indvirkning på den fremadrettede administration af andre historiske bygninger og fortidsminder, det er interessant.«

Arkitekturoprøret, som har været en af de største modstandere mod projektet og sammenligner projektet med »en slags Tivoli«, er også tilfreds med afgørelsen.

»For Danmark er det en glædesdag. For Slots- og Kulturstyrelsen må dette give anledning til dybtgående overvejelser,« siger foreningens formand, Jep Loft.

»Styrelsen er i forvejen kendt for at affrede bygninger over hele landet. Den har ikke været bymiljøernes ven. Den bør indse, at der ikke skal eksperimenteres – eller satses, som de selv kalder det – men i stedet passes bedre på kulturarven,« siger han.

Merete Lind Mikkelsen:

»Bymiljøer og bevaringsværdige bygninger skal ikke beskyttes af Slots- og Kulturstyrelsen, men af kommunerne. Det er derfor, der er gennemført affredninger, og det har ikke har noget med Nyborg Slot at gøre.«

Hun tilføjer:

»Der er blevet malet et billede af projektets nye bygninger, der ikke stemmer overens med det velafbalancerede projekt, der var blevet udviklet. Der har desværre været nogle stemmer, der sagde, at det her glas og stål er forfærdeligt. Det er jo ikke korrekt. Og der er heller ikke ’eksperimenteret’. Der er omhyggeligt udviklet et fint tilpasset projekt, som yderst kvalificeret arkitektonisk og materialemæssigt indgik i en relation med de eksisterende historiske bygninger på stedet. Der var også taget alle hensyn til de arkæologiske spor på stedet med en lang række sonderende undersøgelser, så vi sikrede os, at ruinerne blev bevaret.«

Merete Lind Mikkelsen mener, at kritikken er et udtryk for et ønske om at »musealisere« historiske bygninger, der måske ikke har værdien til det. Kongefløjen, der står alene i dag, blev bygget grundlæggende om for hundrede år siden og næsten halvdelen af det, der findes i dag, er nyere, anfører hun.

»Det er grunden til, at vi mener, man kan gøre andet her end man kan andre steder, hvor fortællingen er mere intakt.«

I tilfældet med Nyborg Slot er hendes opfattelse, at det eksisterende anlæg i dag er så beskåret og ombygget, at det er svært at aflæse. Den vigtige fortælling om slottet risikerer nu at gå tabt.

Nyborg Kommune oplyser til DR Nyheder, at de har fået besked om resultatet torsdag middag. Borgmester Kenneth Muhs (V) kalder overfor mediet resultatet af klagen »chokerende«:

»Med den afgørelse, vi har modtaget, så er det en trist dag for projektet og ikke mindst for Nyborg, for det ser ikke ud til, at vi kan gennemføre det. Arbejdet har pågået i 10 år med et hav af forskning, projektbeskrivelser og -konkurrencer, besøg af ministre og så videre. Så det er mildest talt rystende.«

Omfattende restaurering allerede gennemført

Projektet var udviklet i et samarbejde mellem Jaja Architects, VMB Arkitekter, Cubo Arkitekter og Mogens A. Morgen med Søren Jensen som ingeniør og Schønherr samt Schul Landskabsarkitekter som landskabsarkitekter.

Der er skabt et nyt torv og turneringsplads ved Nyborg Rådhus, og restaureringen af den gamle kongefløj vil være gennemført i 2021.

Dele af det store projekt til i alt 321,4 millioner er således allerede gennemført til en pris af cirka 100 millioner kroner.

Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvad der skal ske nu, men styrelsen vil snarest muligt samle parterne bag projektet og drøfte sagen.

Byrummonitor har torsdag forsøgt at få en kommentar fra kulturminister Joy Mogensen (S), men det er ved redaktionens slutning ikke lykkedes.

 

Nyborg Slot. Klagerne fik medhold. Kronik i Fyens Stiftstidende d. 4/10-2016.

Kronik i Fyens Stiftstidende d. 4/10-2016.

 Fynboer, rejs jer til dåd!

Nyborg Slot skal suppleres med et stort, nyt ’formidlingscenter’, som sikkert er fin arkitektur, men som helt bevidst ikke passer til den oprindelige bygning. Det er et indgreb, som fuldstændigt vil ændre den oplevelse, man får, når man besøger slottet. Og det kan ikke gøres om. Der er sikkert mange, som vil være glade for de faciliteter, som det nye hus kommer til at rumme. Men kan det opveje det tab, som vi andre vil føle, når det enestående sted forvandles så radikalt?

Hvorfor har der ikke været mere debat om byggeprojektet? Hvis det havde drejet sig om at ødelægge et stykke oprindelig natur, ville der have været stor debat, og Danmarks Naturfredningsforening ville sandsynligvis have iværksat en kampagne. Hvis en truet dyreart ville lide overlast, ville kampen have gode chancer for succes. Men nu er det et enestående bymiljø, der forandres totalt og helt mister sin karakter af middelalderborg. Og selv om middelalderborge er en truet art i Danmark, har ingen gjort noget. Vi savner et sidestykke til Naturfredningsforeningen på bymiljøområdet. Det findes desværre ikke.

H. C. Andersen var fynbo. Den lille dreng i Kejserens Nye Klæder var sikkert fynbo. Han turde sige fra. Han turde sige parnasset midt imod. Hvorfor er I tavse? Synes I virkelig alle sammen, at det er en god idé at bygge i glas og stål i en middelalderborggård? Er der virkelig ingen af jer, der føler som jeg? Tænk på de stakkels skagboer, som har måttet se deres fine bymiljø omkring Skagens Museum blive ødelagt af en stor, helt fremmedartet kasse; de havde heller ingen forudgående debat. Mange blev taget på sengen, da det var for sent at gøre noget. Det bør ikke ske igen i Nyborg. Skriv læserbreve til avisen! Lad jeres politikere høre, hvad I mener!

Hvorfor kan vi ikke passe på vores gamle bymiljøer i Danmark? På Fyn har Odense og Svendborg lidt megen skade, og Nyborg har også meget utilpasset nybyggeri i den gamle bykerne. Anderledes forholder det sig med Bogense, Middelfart, Assens, Faaborg, Kerteminde, Rudkøbing, Ærøskøbing og Marstal. I Frankrig og Italien passes der virkeligt godt på de gamle bykerner, og turisterne strømmer til af samme grund. De kommer ikke for at opleve moderne huse med formidling, cafeteria, toilet, butik og turistkontor. I Danmark har vi kun en meget lille brøkdel af, hvad man har dér, men vi river fortsat ned i bykernerne og slår bymiljøerne i stykker. Ingen love beskytter dem.

Nogle vil mene, at dette handler om smag og behag, at det ene synspunkt kan være lige så godt som det andet. Men sådan forholder det sig ikke. Det nye hus vil ødelægge oplevelsen for modstanderne af byggeriet. Fraværet af det nye hus vil ikke i tilsvarende grad ødelægge noget for tilhængerne; de kan få deres hus et andet sted, bare ikke i borggården – eller de kunne måske få et andet, bedre tilpasset hus. Nogle kan lide moderne kunst, andre kan lide guldaldermalerier. Sådan vil det altid være. Men det ene ødelægger ikke det andet. Tilhængerne af moderne kunst lader de gamle billeder være i fred. Anderledes er det, når man bygger utilpasset nyt i et gammelt bymiljø. Det nye hus slår harmonien i stykker. Byg nyt i nye bydele, skab nye bydele med miljø. Det er svært – se på Nyborg Havn. Så lad være at ødelægge de gamle.

Hvorfor har det været vigtigt, at det nye hus skal adskille sig helt fra det gamle Nyborg Slot? Hvorfor er det så frygteligt, hvis man passer sig ind efter omgivelserne? Som samfundsborgere er vi vant til at rette ind efter omgivelserne. Vi tilpasser vores påklædning og vores opførsel efter det selskab, vi er i. Enkelte gør måske ikke, men det er kun sjovt til en vis grænse; i længden bliver det trættende. Det nye hus bliver helt moderne, i pagt med tidens ånd. Men tidsånden ændrer sig, og en dag vil det virke gammeldags på den forkerte måde. Se hvor galt det er gået på Malmøhus. Man bør respektere stedets ånd.

I Grækenland restaurerer man de gamle templer og søger at genrejse væltede søjler præcis, som de var. Hvorfor bygger man ikke et stort hus af glas, stål og beton midt på Akropolis? Fordi turisterne ville flygte. De vil opleve området så tæt på det, det engang var. Det samme gælder for Nyborg Slot.

Mange fremhæver Koldinghus som et godt eksempel på byggeri i en gammel kongeborg. Jeg gør ikke. Jeg havde hellere set, at man havde afdæmpet signalerne om, at der var tale om nyt byggeri. Men uanset hvad man mener om genopbygningen af Koldinghus, så er den langt mere hensynsfuld end byggeriet på Nyborg Slot.

Det er sidste chance, hvis dette skal undgås. Den eneste vej er protester fra borgerne. Det må starte på Fyn. Formidlingscentre er der mange af; men vi har kun ét Nyborg Slot.

 

 

Jep Loft

Talsmand for Bymiljøinitiativet i By & Land.

Initiativtager til GodeByer.dk.

« Ældre indlæg

© 2022 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑