Lad os bygge smukt igen

Tag: nyborg slot

Jyllandsposten d. 27/12 -2020. HVAD KAN VI LÆRE AF SAGEN OM NYBORG SLOT?

HVAD KAN VI LÆRE AF SAGEN OM NYBORG SLOT?

 

Den 17/12-2020 gav Miljø- og Fødevareklagenævnet fire klagere medhold og kendte det store byggeri af et moderne formidlingscenter på Nyborg Slot ulovligt. Direktøren for Slots- og Kulturstyrelsen udtalte: ”Vi har netop haft et møde i styregruppen bag projektet, hvor vi har drøftet klagenævnets afgørelse. Vi tager naturligvis klagenævnets afgørelse til efterretning, og selvom det er en hård besked at få, så er vi samtidig utrolig stolte af de dele af projektet, vi allerede nu har fået gennemført. (…) Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvad der skal ske herfra. Vi vil snarest muligt samle parterne bag projektet og drøfte, hvad der nu skal ske.”

Der var ingen beklagelse over styrelsens rolle i sagen, ingen fortrydelse. Man kunne næsten få det indtryk, at han gerne ville indbringe klagenævnets afgørelse for domstolene. Jeg havde gerne set, at direktøren havde vedkendt sig et ansvar for, at sagen kom så vidt.

Byggeprojektet kom for de fleste som en tyv om natten. Det blev reelt først offentligt kendt i 2016, da det var for sent at ændre noget. Arkitektkonkurrencen var gennemført, tegningerne lå klar, og pengene fra fondene var skaffet. Nyborg Kommune og Østfyns Museer var begejstrede. Kommunen havde givet nedrivningstilladelser. Og Slots- og Kulturstyrelsen var garant for projektet. Der ville blive dispenseret fra fredningen af voldanlægget. Det særlige Bygningssyn var blevet holdt i uvidenhed. Der havde ikke været noget debat om, hvorvidt der overhovedet skulle bygges et moderne formidlingscenter klos op ad det gamle slot. Det var et kup. De fleste kommuner ønsker borgerinddragelse. Men åbenbart ikke Nyborg.

Tilhængerne af projektet har peget på, at klagenævnets afgørelse var snæver, fire stemmer mod tre. Jeg gætter på, at det havde været fem mod to eller seks mod én, hvis klagen var blevet behandlet på et tidligt tidspunkt. Det har krævet mod at standse et projekt, der allerede var kommet så langt.

Styrelsens ansvarlige enhedschef fortsatte i pressen med at lovprise det ulovlige projekt. Til Politiken Byrummonitor sagde hun d. 18/12-2020: ”Der er blevet malet et billede af projektets nye bygninger, der ikke stemmer overens med det velafbalancerede projekt, der var blevet udviklet. Der har desværre været nogle stemmer, der sagde, at det her glas og stål er forfærdeligt. Det er jo ikke korrekt”. Hun angriber således nævnets afgørelse for at være baseret på et forkert grundlag.

En styrelse bør ikke bevæge sig ud på kanten af loven og anlægge kreative fortolkninger af fredningsbestemmelserne, såsom at ”kulturarven formidles bedst ved en moderne gendigtning af anlægget”. Styrelser skal bevæge sig på sikker grund. En fredning går primært ud på at bevare, beskytte og fremtidssikre, ikke på at formidle og gendigte. Man freder, fordi noget skal lades i fred. Men naturligvis skal bygningerne kunne have en hensigtsmæssig funktion.

Slots- og Kulturstyrelsen er havnet i en ydmygende position. Den har både været ejer, bygherre og dispenserende myndighed. Ikke overraskende godkendte den sit eget projekt og ophævede fredningen. Kunne man forestille sig andet? Selv om der er to forskellige afdelinger i styrelsen, har de jo samme direktør, og han havde godkendt, at man i flere år havde arbejdet på projektet. Det ville da se mærkeligt ud, hvis den ene afdeling i en styrelse brugte tusindvis af timer på et projekt, som den anden afdeling derefter erklærede ulovligt. Det var en umulig konstruktion, at styrelsen havde flere kasketter på. Hvis den vil agere bygherre, bør den holde sig inden for reglerne og ikke selv dispensere fra dem.

Styrelsen havde ikke benyttet sig af Det særlige Bygningssyn, som er rådgivende i fredningssager. Synet blev ikke involveret før vinderprojektet var kåret, og det blev kun rådspurgt om arkitektoniske detaljer. Måske havde det alligevel ikke gjort nogen forskel, for bygningssynets formand var arkitekten bag projektet, hvilket også må synes ejendommeligt. Efter sigende erklærede han sig inhabil, da projektet blev behandlet. Kunne man forestille sig, at synet ville underkende dets egen formand, mens han stod uden for døren?

Styrelsen er tilfreds med sin rolle som affredende myndighed. Enhedschefen udtalte ved samme lejlighed: ”Bymiljøer og bevaringsværdige bygninger skal ikke beskyttes af Slots- og Kulturstyrelsen, men af kommunerne. Det er derfor, der er gennemført affredninger, og det har ikke har noget med Nyborg Slot at gøre.” Et besynderligt ræsonnement. Fredning stiller en bygning under statens beskyttelse. Når styrelsen affreder bygningen, skifter den status til ’bevaringsværdig’ og overgår til den kommunale forvaltning. Mange kommuner har ikke problemer med at give nedrivningstilladelser for bevaringsværdige ejendomme. Det ser vi løbende. I Nyborg skyndte kommunen sig at give tilladelse til nedrivning af de to gamle huse i slotsgården. De forsvandt meget hurtigt, længe inden projektet var godkendt i styrelsen. Hvorfor hastede det sådan?

Styrelsen mener åbenbart, at den skal affrede for at flytte ansvaret til kommunerne, hvor det hører hjemme. Bymiljøer interesserer ikke styrelsen. Omkring 400 huse blevet affredet siden 2010 – med den begrundelse, at bygningerne ikke indeholder tilstrækkeligt med fredningsværdier eller ikke længere er, som de var, da de blev fredet.

Hvis f.x. vinduerne er blevet udskiftet, kan styrelsen beslutte, at huset ikke længere bør beskyttes af fredning. Det svarer til, at hvis en landmand ved en fejl har pløjet et hjørne af en gravhøj, ophæver man fredningen, så han også kan pløje resten væk.

 

Hvad har vi lært?

Kommuner bør involvere borgerne, inden det er for sent. Er der tale om sager af ikke kun lokal men national betydning, bør hele landet involveres. Og denne sag, der drejer sig om en kongeborg, vedrørte ikke bare Nyborgs borgere, men os alle sammen.

Styrelser skal ikke ’satse’ eller afprøve lovens grænser. De skal holde sig på sikker grund. De skal heller ikke have flere kasketter på og dispensere fra reglerne i deres egen sag.

Der bør laves nye regler for, hvornår man inddrager Det særlige Bygningssyn. I store sager som Nyborg Slot, bør det høres allerede i idéfasen. Og heller ikke dér bør man acceptere risiko for inhabilitet.

Realdania administrerer en formue, der er skabt af tusindvis af almindelige låntagere. Den bør ikke bruges på projekter, der gør utallige mennesker fortvivlede.

Kulturministeren bør overveje, om Slots- og Kulturstyrelsen beskæftiger sig med de rette opgaver. Den skal sikre fortidsmindernes fremtid, men ikke lave moderne gendigtninger og tivoliserende formidlingsprojekter. Og i stedet for at affrede, burde den arbejde for en ændring af fredningsloven, så den giver hjemmel til det, der virkelig er behov for: fredning af helheder og fredning af facader (svarende til B-fredning under en tidligere lov). Det er helt nødvendigt at genindføre systemet med flere fredningsklasser.

Endelig bør kulturministeren se på, hvordan kommunerne forvalter vores bygningskulturarv. Nogle få kommuner har gjort det godt. Men for flertallets vedkommende må man desværre konkludere, at kommunerne ikke prioriterer opgaven særligt højt. I modsætning til forvaltningen af naturmiljøerne er der ikke sket nogen forbedring af forvaltningen af bymiljøerne i de seneste 50 år. De fynske borgmestres negative reaktion på klagenævnets afgørelse illustrerer problemets omfang.

 

 

Politiken Byrum 18/12 -2020. Slots- og Kulturstyrelsen svarer på Arkitekturoprørets kritik.

Ja Ja Architects og Cubo Arkitekter

Visualisering: Ja Ja Architects og Cubo Arkitekter

»For Danmark er det en glædesdag. For Slots- og Kulturstyrelsen må dette give anledning til dybtgående overvejelser,« siger Arkitekturoprørets formand, Jep Loft, efter Miljø- og Fødevareklagenævnet torsdag har givet klagerne medhold i sagen om det stort anlagte byggeprojekt på Nyborg Slot.

NYHEDER

Det stort anlagte byggeprojekt, der skulle nyfortolke og genskabe Nyborg Slot som et firefløjet fæstningsværk fra middelalderen, kan alligevel ikke realiseres.

Sådan lyder bygherrens, Slots- og Kulturstyrelsens, egen konklusion, efter Miljø- og Fødevareklagenævnet torsdag har truffet afgørelse i en klagesag fra 2019 om Nyborg Slot, hvor man giver medhold i en række af klagerne over projektet.

»Vi er rigtig kede af afgørelsen,« siger styrelsens enhedschef for de fredede bygninger, Merete Lind Mikkelsen, til Byrummonitor:

»Man var gennem alle de års arbejde nået frem til et forslag på et højt arkitektonisk niveau, der fangede den atmosfære, der var på slottet, og gjorde helheden stærkere.«

Klagerne kritiserede blandt andet projektet for at påføre slottet uoprettelige skader, at være for markant en visuel påvirkning af slottet som fortidsminde og at have et omfang, der ikke harmonerede med de eksisterende bygninger.

Nævnet har givet medhold ud fra en begrundelse om, at hensynet til de formidlingsmæssige interesser ikke opvejer projektets omfattende fysiske og visuelle indgreb i fortidsmindet, herunder de arkæologiske lag. Man har også lagt vægt på, at en dispensation vil kunne medføre en uønsket præcedensvirkning.

Ud af nævnets syv medlemmer stemte tre i mod afgørelsen.

En klage handlede desuden om, at Slots- og Kulturstyrelsen skulle være inhabil, idet man både var ejer og bygherre – og samtidigt den myndighed, der dispenserede fra fredningen.

Denne klage blev afvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det er de fire klageparter Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, Kultur & Arv, Foreningen for Nyborgs Forskønnelse og Europa Nostra Danmark, der i 2019 indbragte sagen for Miljø- og Fødevareklagenævnet.

»Europa Nostra er som en af klagerne tilfredse med, at ankemyndigheden har fulgt vores indsigelser, som primært vedrører byggeriets voldsomme format, samt den helt usædvanlige sagsbehandling,« skriver Erik Vind, bestyrelsesformand for foreningen, i en email til Byrummonitor.

»Jeg kan også forstå, som et af elementerne, at afgørelsen vil få indvirkning på den fremadrettede administration af andre historiske bygninger og fortidsminder, det er interessant.«

Arkitekturoprøret, som har været en af de største modstandere mod projektet og sammenligner projektet med »en slags Tivoli«, er også tilfreds med afgørelsen.

»For Danmark er det en glædesdag. For Slots- og Kulturstyrelsen må dette give anledning til dybtgående overvejelser,« siger foreningens formand, Jep Loft.

»Styrelsen er i forvejen kendt for at affrede bygninger over hele landet. Den har ikke været bymiljøernes ven. Den bør indse, at der ikke skal eksperimenteres – eller satses, som de selv kalder det – men i stedet passes bedre på kulturarven,« siger han.

Merete Lind Mikkelsen:

»Bymiljøer og bevaringsværdige bygninger skal ikke beskyttes af Slots- og Kulturstyrelsen, men af kommunerne. Det er derfor, der er gennemført affredninger, og det har ikke har noget med Nyborg Slot at gøre.«

Hun tilføjer:

»Der er blevet malet et billede af projektets nye bygninger, der ikke stemmer overens med det velafbalancerede projekt, der var blevet udviklet. Der har desværre været nogle stemmer, der sagde, at det her glas og stål er forfærdeligt. Det er jo ikke korrekt. Og der er heller ikke ’eksperimenteret’. Der er omhyggeligt udviklet et fint tilpasset projekt, som yderst kvalificeret arkitektonisk og materialemæssigt indgik i en relation med de eksisterende historiske bygninger på stedet. Der var også taget alle hensyn til de arkæologiske spor på stedet med en lang række sonderende undersøgelser, så vi sikrede os, at ruinerne blev bevaret.«

Merete Lind Mikkelsen mener, at kritikken er et udtryk for et ønske om at »musealisere« historiske bygninger, der måske ikke har værdien til det. Kongefløjen, der står alene i dag, blev bygget grundlæggende om for hundrede år siden og næsten halvdelen af det, der findes i dag, er nyere, anfører hun.

»Det er grunden til, at vi mener, man kan gøre andet her end man kan andre steder, hvor fortællingen er mere intakt.«

I tilfældet med Nyborg Slot er hendes opfattelse, at det eksisterende anlæg i dag er så beskåret og ombygget, at det er svært at aflæse. Den vigtige fortælling om slottet risikerer nu at gå tabt.

Nyborg Kommune oplyser til DR Nyheder, at de har fået besked om resultatet torsdag middag. Borgmester Kenneth Muhs (V) kalder overfor mediet resultatet af klagen »chokerende«:

»Med den afgørelse, vi har modtaget, så er det en trist dag for projektet og ikke mindst for Nyborg, for det ser ikke ud til, at vi kan gennemføre det. Arbejdet har pågået i 10 år med et hav af forskning, projektbeskrivelser og -konkurrencer, besøg af ministre og så videre. Så det er mildest talt rystende.«

Omfattende restaurering allerede gennemført

Projektet var udviklet i et samarbejde mellem Jaja Architects, VMB Arkitekter, Cubo Arkitekter og Mogens A. Morgen med Søren Jensen som ingeniør og Schønherr samt Schul Landskabsarkitekter som landskabsarkitekter.

Der er skabt et nyt torv og turneringsplads ved Nyborg Rådhus, og restaureringen af den gamle kongefløj vil være gennemført i 2021.

Dele af det store projekt til i alt 321,4 millioner er således allerede gennemført til en pris af cirka 100 millioner kroner.

Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvad der skal ske nu, men styrelsen vil snarest muligt samle parterne bag projektet og drøfte sagen.

Byrummonitor har torsdag forsøgt at få en kommentar fra kulturminister Joy Mogensen (S), men det er ved redaktionens slutning ikke lykkedes.

Nyborg Slot. Klagerne fik medhold. Kronik i Fyens Stiftstidende d. 4/10-2016.

Kronik i Fyens Stiftstidende d. 4/10-2016.

 

Fynboer, rejs jer til dåd!

 

Nyborg Slot skal suppleres med et stort, nyt ’formidlingscenter’, som sikkert er fin arkitektur, men som helt bevidst ikke passer til den oprindelige bygning. Det er et indgreb, som fuldstændigt vil ændre den oplevelse, man får, når man besøger slottet. Og det kan ikke gøres om. Der er sikkert mange, som vil være glade for de faciliteter, som det nye hus kommer til at rumme. Men kan det opveje det tab, som vi andre vil føle, når det enestående sted forvandles så radikalt?

Hvorfor har der ikke været mere debat om byggeprojektet? Hvis det havde drejet sig om at ødelægge et stykke oprindelig natur, ville der have været stor debat, og Danmarks Naturfredningsforening ville sandsynligvis have iværksat en kampagne. Hvis en truet dyreart ville lide overlast, ville kampen have gode chancer for succes. Men nu er det et enestående bymiljø, der forandres totalt og helt mister sin karakter af middelalderborg. Og selv om middelalderborge er en truet art i Danmark, har ingen gjort noget. Vi savner et sidestykke til Naturfredningsforeningen på bymiljøområdet. Det findes desværre ikke.

H. C. Andersen var fynbo. Den lille dreng i Kejserens Nye Klæder var sikkert fynbo. Han turde sige fra. Han turde sige parnasset midt imod. Hvorfor er I tavse? Synes I virkelig alle sammen, at det er en god idé at bygge i glas og stål i en middelalderborggård? Er der virkelig ingen af jer, der føler som jeg? Tænk på de stakkels skagboer, som har måttet se deres fine bymiljø omkring Skagens Museum blive ødelagt af en stor, helt fremmedartet kasse; de havde heller ingen forudgående debat. Mange blev taget på sengen, da det var for sent at gøre noget. Det bør ikke ske igen i Nyborg. Skriv læserbreve til avisen! Lad jeres politikere høre, hvad I mener!

Hvorfor kan vi ikke passe på vores gamle bymiljøer i Danmark? På Fyn har Odense og Svendborg lidt megen skade, og Nyborg har også meget utilpasset nybyggeri i den gamle bykerne. Anderledes forholder det sig med Bogense, Middelfart, Assens, Faaborg, Kerteminde, Rudkøbing, Ærøskøbing og Marstal. I Frankrig og Italien passes der virkeligt godt på de gamle bykerner, og turisterne strømmer til af samme grund. De kommer ikke for at opleve moderne huse med formidling, cafeteria, toilet, butik og turistkontor. I Danmark har vi kun en meget lille brøkdel af, hvad man har dér, men vi river fortsat ned i bykernerne og slår bymiljøerne i stykker. Ingen love beskytter dem.

Nogle vil mene, at dette handler om smag og behag, at det ene synspunkt kan være lige så godt som det andet. Men sådan forholder det sig ikke. Det nye hus vil ødelægge oplevelsen for modstanderne af byggeriet. Fraværet af det nye hus vil ikke i tilsvarende grad ødelægge noget for tilhængerne; de kan få deres hus et andet sted, bare ikke i borggården – eller de kunne måske få et andet, bedre tilpasset hus. Nogle kan lide moderne kunst, andre kan lide guldaldermalerier. Sådan vil det altid være. Men det ene ødelægger ikke det andet. Tilhængerne af moderne kunst lader de gamle billeder være i fred. Anderledes er det, når man bygger utilpasset nyt i et gammelt bymiljø. Det nye hus slår harmonien i stykker. Byg nyt i nye bydele, skab nye bydele med miljø. Det er svært – se på Nyborg Havn. Så lad være at ødelægge de gamle.

Hvorfor har det været vigtigt, at det nye hus skal adskille sig helt fra det gamle Nyborg Slot? Hvorfor er det så frygteligt, hvis man passer sig ind efter omgivelserne? Som samfundsborgere er vi vant til at rette ind efter omgivelserne. Vi tilpasser vores påklædning og vores opførsel efter det selskab, vi er i. Enkelte gør måske ikke, men det er kun sjovt til en vis grænse; i længden bliver det trættende. Det nye hus bliver helt moderne, i pagt med tidens ånd. Men tidsånden ændrer sig, og en dag vil det virke gammeldags på den forkerte måde. Se hvor galt det er gået på Malmøhus. Man bør respektere stedets ånd.

I Grækenland restaurerer man de gamle templer og søger at genrejse væltede søjler præcis, som de var. Hvorfor bygger man ikke et stort hus af glas, stål og beton midt på Akropolis? Fordi turisterne ville flygte. De vil opleve området så tæt på det, det engang var. Det samme gælder for Nyborg Slot.

Mange fremhæver Koldinghus som et godt eksempel på byggeri i en gammel kongeborg. Jeg gør ikke. Jeg havde hellere set, at man havde afdæmpet signalerne om, at der var tale om nyt byggeri. Men uanset hvad man mener om genopbygningen af Koldinghus, så er den langt mere hensynsfuld end byggeriet på Nyborg Slot.

Det er sidste chance, hvis dette skal undgås. Den eneste vej er protester fra borgerne. Det må starte på Fyn. Formidlingscentre er der mange af; men vi har kun ét Nyborg Slot.

 

 

Jep Loft

Talsmand for Bymiljøinitiativet i By & Land.

Initiativtager til GodeByer.dk.

Politiken Byrum d. 20/5-2020. Jep Loft svarer Lars Juel Thiis.

 

Jep Loft svarer Lars Juel Thiis: Påstået arkitektonisk kvalitet har legitimeret utallige overgreb på ældre bydele

Den enkelte bygning kan muligvis have arkitektonisk kvalitet, men samtidig ødelægge bydelen omkring sig. For at komme det problem til livs, skal vi have bevarende lokalplaner og revidere fredningsloven, skriver Arkitekturoprørets formand, Jep Loft, i dette debatindlæg.

DEBAT20. MAJ 2020 KL. 04.00

JEP LOFT

Formand, Arkitekturoprøret

Arkitekt Lars Juel Thiis påpeger i et debatindlæg i Politiken Byrum 18. maj, at »nybyggeriet er blevet intetsigende, i værste fald ligegyldigt – i kontrast til de gamle bymidters historiefortællinger«, og at de nye byområder langs havnefronterne i landets købstæder eksemplificerer fadæserne.

De synspunkter deles til fulde af Arkitekturoprøret.

Men vi har længe kæmpet for bevarende lokalplaner som værn mod utilpasset nybyggeri i de ældre bydele, og vi har også foreslået mere detaljerede lokalplaner for nye områder – senest Kokkedal Stationsområde – for at undgå mere af det samme atmosfæreforladte forstadsbyggeri.

Heri er Lars Juel Thiis uenig. Han skriver:

»Nogle mener, at løsningen er lokalplaner, der i detaljer beskriver projektets standarder, men så har man misforstået planlovgivningen. Lokalplaner skal give bygherrerne muligheder, ikke kun begrænsninger. Lokalplaner skal danne rammer for udformningen på overordnede niveauer,« skriver Lars Juel Thiis og fortsætter:

»Men med myndighedsprojektet, der baner vejen for byggetilladelsen, kan kommunen insistere på kvaliteten. En byggetilladelse bør ikke gives, førend bygherren kan garantere projektets arkitektoniske kvalitet – og det er også på dette niveau, at et projekts byggeomkostninger fastlægges.«

Indfør bevarende lokalplaner

Kvalitet er et taknemmeligt begreb i den sammenhæng. Nationalbanken er vel kvalitet? Men bygningen har samtidig ødelagt en hel bydel.

Vil Lars Juel Thiis gerne se nye lignende projekter i Københavns Indre By? Forhåbentlig ikke; så langt er den almindelige forståelse for bymiljø vist nok kommet.

Kvalitet er et taknemmeligt begreb i den sammenhæng. Nationalbanken er vel kvalitet? Men bygningen har samtidig ødelagt en hel bydel

Jep Loft

Men hans eget byggeri på Nyborg Slot er vel også kvalitet, og alligevel er vi tusindvis, der er fortvivlede over tivoliseringen af det enestående og fredede slot.

Påstået arkitektonisk kvalitet har legitimeret utallige overgreb på ældre bydele. Pressens ultramoderne hus i fine, gamle Skindergade i København er blevet fredet. Det er sikkert et udmærket hus, men bare ikke på det sted.

At diskutere moderne arkitektur er som at diskutere moderne kunst. Vi bliver ikke enige, og det skal vi heller ikke være. Og det gør ikke noget, for det væsentlige for de fleste mennesker er gode bymiljøer, og det er noget helt andet.

Arkitekter har ikke haft øje for, hvad gode bymiljøer er; de har ødelagt gamle ved at slå sammenhæng og harmoni i stykker, og de har ikke kunnet levere nye

Jep Loft

Arkitekter har ikke haft øje for, hvad gode bymiljøer er; de har ødelagt gamle ved at slå sammenhæng og harmoni i stykker, og de har ikke kunnet levere nye. Derfor skal vi have bevarende lokalplaner. Og det får vi forhåbentlig også.

De (få) velbevarede provinsbyer har haft det længe, og nu vil København også lave lokalplaner, foreløbig for Indre By og Christianshavn.

Lad os oven i købet få en revision af fredningsloven, så man kan frede hele områder og frede facader uden at lægge bånd på anvendelsen af husenes indre.

Læserbrev i Berlingske 7/6-2018. Rundetårn trænger til revitalisering.

GODT NYT TIL ALLE KØBENHAVNERE

Kære Københavnere.

Synes I ikke, at Rundetårn trænger til revitalisering? Det har ligget dér i 400 år, og der er ikke rigtigt sket noget siden zar Peter den Store og Frederik IV kørte op i tårnet i hestevogn. Nu bliver der endelig gjort noget ved det. Jeg har sat mig i spidsen for et projekt, gående ud på, at der bygges en 30 meter høj overbygning i stål oven på tårnet. I den skal der være et formidlingscenter og mange andre gode ting. Et hurtigt overslag viser, at det kan gøres for 175 mio kr – det halve af budgettet for Nyborg Slots revitalisering.

Bliver der en fortælling? I høj grad. Stålkonstruktionen indgår i fortællingen om København som industriby. Og referencer? Der kommer masser, bl.a. til Christian den Fjerdes andre bygninger (som i øvrigt også kunne trænge til revitalisering).

Er tårnet ikke fredet? Det er intet problem. Projektet følger nøje den praksis, som Slots- og Kulturstyrelsen har fulgt i sagen om Nyborg Slot. Det er et formidlingsprojekt, og stålkonstruktionen er et nedslag i historien. Der skal være lighed for loven, så fredningen vil blive ophævet uden problemer. Vi skal bare blive enige om referencerne og sammenbygningen med det gamle tårn. Der skal satses, som styrelsen så rigtigt udtaler.

Hvad siger Det særlige Bygningssyn? Der bliver unison begejstring. Formanden er arkitekten på Nyborg Slot, så han kan umuligt være imod. Og arkitektskolernes repræsentant i bygningssynet har været rådgiver på slotsprojektet. Ingen problemer.

Så snart fondsmidlerne er skaffet, og projektet ligger fast og ikke kan ændres, vil det blive offentliggjort.

Jep Loft

© 2021 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑