Arkitekturoprøret

Vi har dette indlæg i Berlingske:

Der er ikke nogen skinger tone hos os, Holger Dahl.

Den 12/3 skrev Holger Dahl her i avisen, at han var glad for Arkitekturoprøret, men ”ikke så glad for den tone og hele det tankesæt, folkene bag facebooksiden promoverer”. Sådanne folk findes ikke. Vores Facebookgruppe er et åbent forum, hvor alle kan sige deres mening om byggeri. Ingen styrer noget som helst. Der er 11.500 medlemmer af gruppen, og de har mange forskellige meninger. Vi er nu i 13 lande med mellem en kvart og en halv million følgere på de sociale medier. Men Holger Dahl kalder gruppen for ”et skingert ekkorum, hvor en lille gruppe mennesker støtter hinanden i at mene det samme og det samme og det samme i et evigt selvforstærkende loop.” Det ligger meget fjernt fra vores egen selvopfattelse.

Han skriver videre: ”Men når Facebookgruppen Arkitekturoprøret holder sin årlige afstemning om Danmarks bedste og værste arkitektur, udbasunerer den øjeblikkeligt resultatet som den skinbarlige sandhed – som folkets stemme. Og det er synd. Både for arkitekturen og for folket.”

Er det virkelig? Det er vel rigtigt nok en slags folkets stemme, (som alt for sjældent høres). Og vi meddeler bare resultatet. Det samme gjorde Berlingske, da avisen lavede en afstemning om det grimmeste byggeri i København i 2020.

Vi har startet debatten om et opgør med ”modernismen” (hvormed vi i alle landene mener den byggestil, som har domineret i de seneste 70-100 år). På vores hjemmeside ligger hundredvis af artikler, hvori vi undgår at skrive om arkitektur, men koncentrerer os om begrebet bymiljø. Vi undgår også helst påstande om, hvad der er grimt eller smukt. I modsætning til Facebookgruppen er hjemmesiden under stram styring. Her står kun, hvad vi ”officielt” går ind for. Der er ikke nogen skinger tone. Og selv om vi i løbet af de seneste fire år har været i så godt som alle landets medier, er der ingen, der har tilbagevist vores argumenter. Arkitekterne har været bemærkelsesværdigt tavse.  Måske fordi de også inderst inde er trætte af modernismen og længselsfuldt venter på at kunne frigøre sig og bygge i mere klassisk stil uden at skulle hånes af fagfæller. For meget tyder på et snarligt tøbrud: modernismens tid er forhåbentligt snart omme.

Holger Dahl skriver: ”Arkitektur er i sagens natur en meget fysisk og meget sanselig kunstart (…) som man bliver nødt til at være fysisk i nærheden af for at kunne danne sig en mening om”. Det bestrider vi ikke. Men bymiljø er et mere jordnært begreb, som de fleste kan blive enige om. Ingen vil vist påstå, at bymiljøerne i de mange forstadskvarterer, som modernismen har skabt, er lige så gode som dem i de ældre kvarterer. Det handler mindre om æstetik, og mere om trivsel, tryghed og velvære. Er arkitekter uddannet til at vide mere om det end vi andre? Næppe. Men vi byder dem (og naturligvis særligt Holger Dahl) velkommen til at tage del i debatten.

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.

Link til udsendelsen.

Arkitekturoprøret skriver om afstemningerne.

Link til artiklen. 

VISER JYLLAND VEJEN?

Arkitekturoprørets årlige afstemning har netop udpeget det bedste byggeri i 2022. Resultaterne kan ses på foreningens hjemmeside:

ENDELIGT RESULTAT AF AFSTEMNINGERNE – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

De seneste år har Fyn leveret de bedste byggerier, men i år indtager Jylland både første-, anden- og tredjepladsen.

Vinderen er et nyt hus på hjørnet af Jernbanegade og Perlegade i Sønderborg, og nr. 2 et hus på Islandsgade i Esbjerg. I lighed med de foregående år er der tale om huse i en ”klassisk” stil, som harmonerer med dansk byggetradition. De prøver ikke at skille sig ud fra omgivelserne – tværtimod indgår de i sammenhænge, hvor de bidrager til at skabe harmonisk helhed og et godt bymiljø. Det er forsvindende få nye boligbyggerier, der gør det. Men forhåbentlig er der nye tider på vej, og Jylland kan gå forrest.

Det danske afstemningsresultat lægger sig på linje med resultatet af afstemningerne i Norge og Sverige. En meningsmåling i Norge har vist et stort flertal for karré-byggeri en klassisk stil; kun tre procent af de adspurgte foretrak den modernistiske byggestil, som har været altdominerende i flere menneskealdre og stadig er det. Man ønsker ganske enkelt, at byer skal være hyggelige og trygge at færdes i.

Hvor Aarhus hidtil har været selvskreven deltager i afstemningen om dårligste kommune til bybevaring med en førsteplads i 2020 og en andenplads i 2021, var kommunen slet ikke nomineret i år. Det skyldes, at den (forhåbentlig?) har opgivet sin ødelæggende nedrivningspolitik.

Vi håber, at byggebranchen noterer sig resultatet af vores afstemninger. Det er jo gratis forbrugeroplysning om kundernes præferencer. Det ville være et stort fremskridt, hvis byggebranchen i højere grad ville imødekomme folks ønske om mere hyggelige bymiljøer.

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.

www.arkitekturoproeret.dk

https://www.facebook.com/arkitekturoproret

https://www.instagram.com/arkitekturoproret/

arkitekturoproeret@gmail.com

Tlf. 5378 0123

Påtænkt højhus                                          Rudkøbing Havn

Rudkøbing, Langelands hovedstad, er en af de bedst bevarede gamle købstæder i landet. Trods et par små gadegennembrud og lidt P-pladser og supermarkeder nord for hovedgaden er byens historiske struktur og bebyggelse utroligt velbevaret – lige fra 1700-tallets store købmandsgårde til 1950´ernes første velfærdsbyggeri. Det samme gælder havnen, som gennem 1800-tallet og starten af 1900-tallet voksede på begge sider af den middelalderlige skibsbro.

I modsætning til alt for mange andre havne er Rudkøbing Havn indtil nu blevet forskånet for større ulykker. Den lokale korn- og foderstof byggede i 1961 en af de sædvanlige tårnsiloer, som nok sprænger alle proportioner, men næsten er ikonisk for provinshavne. Og to frøhandelspakhuse fra 1933 blev i 2005 henholdsvis indrettet til ferielejligheder og erstattet af et lejlighedskompleks i 4 etager, som nok er massivt, men af akkurat samme størrelse som det nedrevne pakhus.

Men nu er freden måske forbi. På et tidspunkt, hvor man allerede i ikke få danske byer fortryder, at højt spekulationsbyggeri har ødelagt havnemiljøerne, er en lokal investor kommet haltende bagefter alle andre og vil bygge et højhus på 12 etager i den mest historiske del af havnen: på sydkajen af det ældste bassin fra 1825, lige op ad kajen for bevaringsværdige fartøjer.

Selv om Rudkøbings indre by i 2009 fik en bevarende lokalplan (som stort set er blevet overholdt), og selv om både borgere og bevaringsforeningen har fortalt, skrevet og gået i aktion for det historiske havnemiljø, er et flertal i kommunalbestyrelsen ”positive” over for højhusplanen. Provinsielt benovede over et symbol på ”vækst og udvikling” og angste for at bremse noget ”nyt”. Det er ikke fordi det nye højhus arkitektur er særligt grimt; det er den sædvanlige banale omgang. Men et højhus på det sted vil smadre det historiske havnemiljø, skygge for bevaringsværdige bygninger ved havnen og ikke mindst ændre byens profil set både fra land og vand. Rudkøbings indre by har stadig kirketårnet og den fredede bymølle som centrale punkter. Kun tårnsiloen på havnen sprænger skalaen – men den står til nedrivning efter 2030. Vi er ikke imod nybyggeri på stedet, men det må respektere den eksisterende lokalplan, der kun giver mulighed for 3-4 etager.

Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø er, sammen med en række lokale foreninger og borgere, gået til kamp mod projektet. Og vi har henvendt os både til Sammenslutningen for Bygnings- og Landskabskultur, Kulturarv Fyn (som allerede har svaret), Realdania (som har støttet flere bymidteprojekter i byen), Slots- og Naturstyrelsen og Geopark Det sydfynske Øhav (hvor Langeland er med, men åbenbart ikke føler sig forpligtet til at bevare oplevelsen af de sydfynske farvande).

Peter Dragsbo, 7.3.2023