Planlagt byggeri på Mammutpladsen i Hjørring.
Foredrag om byernes fremtid – NordsøPosten.dk (nordsoeposten.dk)
Over hele Europa – bortset fra Danmark – ser man nu opgør med modernistisk arkitektur. Meningsmålinger viser, at folk foretrækker nybyggeri i klassisk eller traditionel stil frem for den sædvanlige modernistiske stil. Politikere er begyndt at lytte. Og bygherrer har leveret en række flotte eksempler, hvoraf nogle vises her:
SVERIGE
The Revolution That Is Changing Architecture – YouTube
- Socialdemokratisk viceborgmester I Gøteborg taler om ny arkitekturpolitik – 10 minutter inde i udsendelsen.
- Ny bydel i Upplands Väsby – 15 minutter minutter inde i udsendelsen
.
A Scandinavian ‘Uprising’ Against Modern Architecture – Bloomberg
Sverige behöver mer klassisk arkitektur – inte mindre | GP
Alla röster räknas om arkitekturen – Svenska Dagbladet (svd.se)
Nära hälften av svenskarna vill ha nya hus i klassisk stil | SVT Nyheter
Den nye byggelov i Stockholm kræver, at nye bygninger passer bedre til de gamle, historiske kvarterer, i stedet for at påtvinge en karakter af “vor tid”.
- Adamsberg i Rimbo bliver en helt ny forstad til Stockholm. Her bygger man smalle gader, steder og smuk arkitektur. Simpelthen en klassisk europæisk by.
Tusentals nya bostäder ska byggas i Göteborg – i gammal stil – PUBLICERAD 22 MARS 2023
- Nu är det slut med byggandet av skyskrapor i Göteborg. Politikerna i staden har kommit överens om att bygga i mer klassisk stil. Vid Backaplan planeras för en kvartersstad med över 2 000 bostäder.
- Jag tror många göteborgare inte känner igen sig i den stad som vuxit fram, man vill ha finare hus, säger Johannes Hulter (S), ordförande i byggnadsnämnden.
- 2 140 bostäder, en högstadieskola och tre kvartersparker. Det är en del av innehållet i ”Detaljplan 3” för Backaplansprojektet som nyligen skickades på samråd. Och det finns en bred enighet bland partierna om hur de nya husen ska se ut.
- I ett tilläggsyrkande till detaljplanen går samtliga partier utom Kristdemokraterna och Sverigedemokraterna fram med att de vill att det byggs i klassisk kvartersstil.
- Enligt ordföranden i byggnadsnämnden, Johannes Hulter (S), är det den här klassiska stilen man nu satsar på som göteborgarna helst vill se. Man vill ha fina hus och en mer levande och rolig stad för att man ska trivas, säger han.
Nyt projekt i Gøteborg.
Nu vill politikerna satsa på klassisk stil i Helsingborg – PUBLICERAD 25 MAJ 2023
- Allt fler vill se nybyggen i klassisk stil. Det hävdar de styrande samverkanspartierna i sin budget för nästa år och nu ska frågan utredas.
- De senaste årens nyproduktion av bostäder har handlat om höga hus och hus med modern arkitektur. Som på Drottninghög, Söder och nya Oceanhamnen.
- Men nu vill det borgerliga styret i Helsingborg – M, KD och L tillsammans med SD – se nybyggen i klassisik stil.
- Det finns en efterfrågan på den stilen hos allmänheten, skriver partierna i sitt förslag till budget för nästa år. Dessutom förs motsvarande diskussion i andra städer. De styrande vill därför ge stadsbyggnadsnämnden i uppdrag att reda ut var man skulle kunna bygga så i Helsingborg.
Nu vill politikerna satsa på klassisk stil i Helsingborg | SVT Nyheter
Upplands Väsby
SVT Play – Udsendelse om opgør med modernismen i Sverige.
Forskning – Arkitekturupproret
Skaane:
I Simmershavn er der netop bygget flere nye skånske gadehuse, også kaldet gadehuse. En tidligere baggade er blevet en del af de hyggelige gyder i de gamle dele af Simmershavn. Arkitekt er Björn Ask hos Söderberg & Ask arkitektkontor AB. Husene er opført af Österlinds Bygningsentreprenør AB.
NORGE
Heller klassisk enn moderne (aftenposten.no)
A Scandinavian ‘Uprising’ Against Modern Architecture – Bloomberg
Indre Østfold Kommune: veileder-for-vakker-og-varig-arkitektur-1-utg.pdf (io.kommune.no)
I Risør fik man afværget et modernistisk byggeprojekt: Sørlandsrefseren – YouTube
Planlagt Realiseret
The Revolution That Is Changing Architecture – YouTube
70% ønsker traditionel arkitektur – 9 minutter inde i udsendelsen.
Vil bygge «gammeldags by» på NRK-tomten (aftenposten.no)
ISLAND
Island, Selfoss: Niðurstöður úr könnuninni liggja fyrir – Stór meirihluti hlynntur – DFS.is
89% ønskede ny bydel i klassisk stil: Resultaterne af en befolkningsundersøgelse om ændringer i Selfoss centrum underopdeling er tilgængelige. 1655 beboere deltog. 1468 sagde, at de var for ændringen, og 187 var imod den. Deltagelsen i undersøgelsen var knap 20%, hvor 8.936 beboere i alderen 16 år og derover havde mulighed for at deltage.
FINLAND
»Tidligere har man sagt, at alt, der bliver brugt, bliver grimt med tiden. Men nu, hvor vi ikke skal bygge mere, er opgaven faktisk at gøre det grimme smukt igen. Det er det mål, vi som arkitekter står over for nu. Og det er det eneste, der skaber hurtige resultater.«
Asko Takala, arkitekt og direktør for den finske Arkitektforening.
FRANKRIG
Paris-forstad Le Plessis-Robinson: https://www.youtube.com/watch?v=XfonhlM6I7w
Paris-forstad Maisons-Alfort. Versailles
ENGLAND
Study Reveals: 84% Favor Traditional Architecture – The Architectural Uprising
Poundbury Cambridge Branch Hill, London
Bath Rugby Stadium survey (September 16th) – Create Streets
TYSKLAND
Landhut Lybæk
ØSTRIG
Findet die Mehrheit moderne Architektur hässlich? – WienSchauen
I denne artikel vil vi præsentere en række undersøgelser og undersøgelser, der især fokuserer på ét spørgsmål: Hvilke bygninger kan du lide? Hvilke er upopulære? Og hvorfor afvises nogle bygninger? Her er en kort version:
- Offentlige bygninger i traditionelle stilarter er mere populære.
- Gamle og gamle udseende stilarter opfattes som smukkere i boliger og ikke-beboelsesejendomme.
- Den negative vurdering af moderne arkitektur af lægfolk er uafhængig af demografiske faktorer og politisk stemmeadfærd.
- Detaljeret, dekoreret og fraktal arkitektur foretrækkes – uanset bygningernes alder og stil.
- Monotone facader med lav detalje afvises.
- Arkitekter vurderer undertiden huse efter forskellige kategorier end lægmænd. De finder ofte andre huse smukke.
- Lokal traditionel arkitektur er værdsat, men en ny arkitektur, der bryder med den, har tendens til at blive afvist.
- Gamle huse er populære, men efterkrigsbygninger er mindre.
SCHWEIZ
NGO «Architectural Uprising» wehrt sich gegen die «Verschandelung der Städte» | Baublatt
HOLLAND
BRANDEVOORT. Bygget i traditionel hollandsk stil over ca. de sidste 20 år med plads til 15-20.000 indbyggere.
LUXEMBOURG
Retskvarteret, færdiggjort 2008.
ESTLAND
Kadriorg, Tallinn
POLEN
Elbing, eller Elbląg, var är en Polsk stad. Som så många andra förstördes den dock under andra världskriget. Men under de senaste decennierna har man återuppbyggt sitt historiska centrum!
Myndigheterna hade ursprungligen planerat att stadens historiska centrum skulle återuppbyggas med modernistiska höghus. Ekonomiska svårigheter förhindrade dock förverkligandet av dessa planer. Två kyrkor återuppbyggdes och de kvarvarande ruinerna i centrum av den gamla staden revs på 1960-talet. Men nu är det alltså återuppbyggt. I vissa fall har man till och med använd gamla husgrunder och tegelstenar från platsen.
Danzig
RUSLAND
Moskva
GUATEMALA
DANMARK
Desværre er der endnu ingen danske eksempler på nye bykvarterer i klassisk stil. Tværtimod har vi set dette:
På 20 år er andelen af ikke-vestlige statsborgere på Nørrebro i København næsten halveret. Bydelen har udviklet sig markant, og det kan have store konsekvenser, lyder det fra en ekspert. Berlingske d 12/4-23. Se Arkitekturoprørets kommentar: De triste forstæder kan ødelægge velfærdssamfundet. Berlingske d. 26/4 – 2023. – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)
Arkitekturoprørets årlige afstemninger viser klart, at nyt byggeri i klassisk stil er det mest populære: Tidligere vindere af Arkitekturoprørets afstemninger – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)
Svendborg Faaborg Sønderborg
Men i Danmark fortsætter man med at forspilde mulighederne for at skabe gode bymiljøer: Her er nogle eksempler på trivielt forstadsbyggeri, som tiden er løbet fra, allerede inden det bliver bygget:
København -Jernbanebyen på Vesterbro:
Kokkedak Station:
FORSLAG VEDR. KOKKEDAL STATIONSOMRÅDE. – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)
Sæby Havn:
Hjørring:
Randers:
Der er 3.650 tomme boliger i Randers Kommune. Flodbyen kan ende som en ghetto, hvis den bygges i den påtænkte modernistiske stil.
Rønne:
København – Nørrebro:
I Aarhus er der bygget for mange nye boliger. Nu ser man, hvad der venter det trivielle forstadsbyggeri, hvis kunderne får alternative valgmuligheder:
10.000 tomme boliger: Lokker med gavekort – Ekstra Bladet
Blødningen fortsætter: Sportskæde trækker sig fra City Vest – Aarhus Vest (lokalavisen.dk)
GENERELT
Why We Should Revive Traditional Architecture & Urbanism – YouTube
Roger Scruton: “Why Beauty Matters?” (Por que a beleza importa? – Legendado) on Vimeo
Disse arkitektfirmaene bør du velge når du skal bygge klassisk – Sivilisasjonen
»Vi ser på verden, som den er, og den er ikke bæredygtig, den er ikke inkluderende, og den er ikke smuk. Det er smukt for nogle få milliardærer, dele af København er smuk, men for 95 procent af verdens befolkning handler det bare om overlevelse på en eller anden måde i dårlige byområder.«
Hans Joachim Schellnhuber, stifter og adm. direktør i Bauhaus Earth.
Artificial intelligence text-to-image generators and Beauty in Architecture – YouTube
Du kan nå at indsende høringssvar i denne sag om nedrivning her:
Bygningen har en SAVE-værdi 3.
Fristen er d 19/9.
Vi har indsendt følgende:
OPRETTET 31. august 2023
INDSENDT AF Jep Loft
VIRKSOMHED / ORGANISATION Arkitekturoprøret
HØRINGSSVAR
Vi er imod nedrivning. Meningen med at have bevaringsværdige bygninger er, at de skal bevares. Bygninger med SAVE-værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags. Hvis der alligevel gives nedrivningstilladelser, har SAVE-systemet ingen værdi. Det vil være et bevis på, at kommunen ikke magter at leve op til sit ansvar for kulturarven.
Det burde slet ikke være nødvendigt med disse høringssvar i sådanne sager. Kommunen bør automatisk give afslag på ansøgninger om nedrivning.
Vi har dette indlæg i Berlingske:
“Den 16/8 skrev en lang række TV-, musik- og filmfolk en stor hyldestartikel til kulturminister Jakob Engel-Schmidt her i avisen. Han har genskabt optimismen i deres branche. Gid vi kunne sige det samme. Vi arbejder for kulturarven, d.v.s. bevaring af vores bygninger og bymiljøer. På vores område står det slemt til, og kulturministeren har bestemt ikke imponeret os med sin indsats.
Vores ældre bymiljøer er vores vigtigste kulturarv. Men hvor lovgivningen på udmærket vis har beskyttet naturmiljøerne, hersker jungleloven på bymiljøområdet. Efter nedlæggelsen af amterne har vi fået et tostrenget system, hvorefter staten skal tage vare på de fredede ejendomme, og kommunerne skal beskytte de bevaringsværdige. Dette system har spillet fallit.
Bygningsfredningsloven fungerer ikke. Man kan ikke frede hele områder, og det er der brug for. Et enkelt fredet hus, der har en nabo af glas og stål, kan virke som en anakronisme. Det er harmoniske helheder, der skaber et godt bymiljø. Man kan desværre heller ikke længere frede det ydre af et hus uden også at frede det indre, fordi systemet med A- og B-fredninger blev ophævet i 1979. En fredning vanskeliggør derfor, at huset kan bruges til nutidige formål. Derfor forfalder mange fredede huse og ender med at blive revet ned. Slots- og Kulturarvsstyrelsen har modsat sig, at bygninger kunne moderniseres. Nogle bliver ombygget på trods af fredningen, hvorefter Bygningsfredningsloven desværre åbner for, at de bliver ”affredet” og overgår til kun at være bevaringsværdige.
De bevaringsværdige bygninger står under kommunal beskyttelse, men mange kommuner magter ikke den opgave. Værst har det været i Aarhus, hvor der er blevet nedrevet 60 bygninger med SAVE-bevaringsværdi 1-4 i perioden 2016-2022. I København nedrives løbende huse med bevaringsværdi 4; det seneste eksempel er et bindingsværkshus fra 1777, tilhørende Designmuseet. Teknik- og Miljøudvalget gav nedrivningstilladelse med en protokolbemærkning om, at Slots- og Kulturstyrelsen ikke har villet rejse en fredningssag. Dette viser, at udvalget ikke har forstået systemet med bevaringsværdige bygninger. Det skal jo netop beskytte de huse, der ikke kan fredes, og for Designmuseet var det kun en fordel, fordi det gav frihed i brugen af huset.
Kulturministeriet er med mellemrum blevet gjort opmærksom på, at Bygningsfredningsloven ikke fungerer, og at der bør gøres noget for at bevare de ældre bykerner i deres helhed. I Frankrig klarede man det problem i 1962 med en enkelt lov på tre sider. Derfor er de franske byer så velbevarede. Men i Danmark er der intet sket.
Men ikke nok med at Kulturministeren forholder sig passiv. Han går endda i offensiven i sagen om Nyborg Slot, hvor hans egen Slots- og Kulturstyrelse ville tilsidesætte et forbud i Museumsloven og bygge et stort, nyt formidlingscenter på det gamle voldsted. Ikke overraskende blev projektet kendt ulovligt, men nu har kulturministeren lovet at klare problemet med en såkaldt ”anlægslov”. Efter vores mening er der tale om en særlov, der griber ind på den dømmende magts område. Det bør man ikke gøre i en retsstat.
Hvad angår nyt byggeri er vores optimisme også behersket. Kulturministeriet har nedsat et udvalg, som skal give Folketinget input til en ny, national arkitekturpolitik. Over hele Europa ser man nu tegn på opgør med utilpasset byggeri ude af proportion med eksisterende huse og uden sans for stedets ånd og ligeledes med det triste kassebyggeri, som den modernistiske arkitektur har leveret i flere menneskealdre. Men ingen af udvalgtes medlemmer synes at repræsentere de nye tanker.
Vi har bedt om et møde med ministeren, men det havde han ikke tid til. Nu, hvor han har fået skabt ro i TV-, musik- og filmbranchen, kunne han måske begynde at interessere sig for bygningsarven.
Claus M. Smidt, Foreningen til gamle Bygningers Bevaring.
Jenny Bendix Becker, Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse.
Iben Jagd, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.
Bonnie R. Mürsch, Bygningsbevaringsfonden.
Frederik Siemssen, Kultur & Arv.
Catharina Collet, medl. af Europa Nostra.
Niels-Knud Liebgott, medl. af Europa Nostra.
Peter Holst Eriksen, Bevar Palads.
Jep Loft, Arkitekturoprøret.”
Omtale i Politiken Byrummonitor
Bloomberg skriver om Arkitekturoprøret.
Arkitekturoprøret har indgivet dette høringssvar på BLIV HOERT :
Arkitekturoprøret er imod nedrivning af pumpestationen på Ingerslevsgade 103.
Kommunen har efter lovgivningen ansvaret for, at de bevaringsværdige bygninger faktisk bevares. Huset har SAVE-værdi 3. Bygninger med SAVE-værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags. Hvis der løbende alligevel gives nedrivningstilladelser, har SAVE-systemet ingen værdi.
Sidste år gav man nedrivningstilladelese i Esplanaden 30, i år i Bredgade 74A, begge ejendomme med SAVE-værdi 4. Også Slagtergårdene på Enghavevej var bevaringsværdige. Kommunen kan skabe en praksis, hvor ejerne kan forvente at få nedrivningstilladelser. Som husejer har man en pligt til at være en god borger i sin by og vedligeholde sin ejendom. Dette gælder specielt, hvis den er bevaringsværdig. Lader man den forfalde, kommer der automatisk et tidspunkt, hvor det ikke økonomisk kan svare sig at vedligeholde den. Hvis det skal være en gyldig grund til nedrivning, er ingen bevaringsværdige bygninger beskyttet mod nedrivning.
I Kommuneplanstrategi 2023 lægges der vægt på at bevare byens sjæl og kulturarv. Dette er en mulighed for at vise, at kommunen mener noget med de fine ord.
Det nye Sølund ved Sortedamssøen.
Vi har dette indlæg i Berlingske:
“Holger Dahl udnævnte i en artikel den 18/7 facaden på det kæmpestore Vestersøhus i Vester Søgade til en af Københavns bedste. Det er vi uenige i. Vestersøhus er utvivlsomt stor, modernistisk arkitektur. Og det er sikkert et godt sted at bo. Men Holger Dahl forsømmer ligesom andre, der har lovprist dette hus, at overveje, hvad der ville ske, hvis alle de andre husrækker langs søerne lignede Vestersøhus. Det ville jo være et mareridt af ensformighed. Derimod ville det være fortrinligt, hvis alle husrækkerne ud til de tre søer lignede husrækken med Irmahønen eller husrækkerne på begge sider af Søtorvet. De består af forskellige huse, der sammen indgår i en harmonisk enhed. De giver liv og atmosfære. Det gør Vestersøhus ikke.
Holger Dahl fremhæver en række detaljer i den 300 meter lange facade, som får den til hele tiden at ”folde sig ud”. Og det er vel netop arkitektens tilgang – og én af årsagerne til, at arkitekturen i snart 100 år ikke har skabt gode bymiljøer. Arkitekterne har manglet sans for eller været uinteresserede i den større sammenhæng i bybilledet. De har betragtet hvert enkelt byggeri som et kunstværk, der skal hvile i sig selv. Denne tilgang har gjort stor skade i de ældre bykvarterer, og den har ikke leveret nye bydele, som kan måle sig med de ældre. Derimod har den skabt triste forstadsbebyggelser.
I den modsatte ende af søerne skal snart ”Det nye Sølund” opføres. Planen viser et deprimerende kasse-byggeri uden indpasning i de smukke omgivelser. Ikke alene bliver det et trist og uskønt byggeri. Det vil også slå harmonien i en fin husrække i stykker og dermed tilføre byen negativ værdi.
Men tiden er forhåbentlig ved at løbe fra den modernistiske byggestil. I andre europæiske lande er både myndigheder og bygherrer begyndt at lytte til befolkningernes ønsker. Der opføres nu nye bydele i klassisk, traditionel byggestil. Før eller siden når denne udvikling vel også til Danmark. Det skal helst gå hurtigt, hvis vi skal nå at ændre på byggeriet af Det nye Sølund. Men en artikel som Holger Dahls kan desværre medvirke til at forsinke udviklingen.
Jep Loft
Formand for Arkitekturoprøret.”
Le Plessis-Robinson
Seneste kommentarer