Arkitekturoprøret

Man er ikke i tvivl om, at det er bygget efter 2. verdenskrig,  mener formand for Arkitekturoprøret Jep Loft, der også er medlem af Indre By Lokaludvalg.

Og umiddelbart aner du ikke ved første øjekast, hvor det ligger. Det kunne være Peru, Kina, Amerika eller Danmark. Og det er netop der, midt i København, det skal ligge:
Det Nye Sølund. Et nyt byggeri, der skal erstatte det nuværende plejecenter, og indeholde 360 almene plejeboliger, 23 tryghedsboliger til ældre, en daginstitution, 150 almene ungdomsboliger samt 122 offentlige parkeringspladser.

Af folkene bag kaldes det »et af danmarkshistoriens største og mest visionære boligprojekter«.

Og med placering klos op ad Søerne i København, mener Jep Loft, at det planlagte byggeri slet ikke kommer til at passe ind med de øvrige bygninger ved Søfronten.

»Nogle kedelige, dødssyge blokke bliver revet ned, og hvad bygges der så? Noget, der er ligeså fremmed. Søerne er beriget med en lang række af smukke huse, hvor ingen prøver at hævde sig på andres bekostning,« siger han om byggeriet, som har Samvirkende Boligselskaber (SAB) og KAB, Københavns Almindelige Boligselskab, bag sig.

Der er dog ikke tale om et nyt projekt, der nu møder kritik. Det kommende byggeri er et projekt, der har mange år på bagen, for allerede i 2014 blev det besluttet af byens politikere, at de nuværende bygninger fra 1980 skulle rives ned omdannes til Det Nye Sølund.

I årene efter blev der afholdt en projektkonkurrence, og i 2016 vandt C.F. Møller og Tredje Natur med deres visioner for byggeriet med et dommerpanel bestående af blandt andet politikere og personer fra KAB og SAB.  I 2022 blev hele projektet dog sat på pause, fordi de to boligselskaber bag opsagde deres kontrakt med totaltentreprenøren.

Det var på det tidspunkt, at Jep Loft så tegningerne for, hvad der allerede er i støbeskeen ved Søerne, og derfor håber han nu, at KAB og SAB vil overveje, om de ikke kan gøre facaden mere i tråd med resten af Søernes bygninger.

Hans kritik er ikke skarpt rettet mod KAB, SAB, arkitekterne eller nogen andre. Det handler mere om, hvordan der generelt bygges i byen.

»Problemet er jo, at alt byggeri efter Første Verdenskrig har været forstadsagtigt. Det her er også forstadsagtigt, og forstæderne er kedelige. Sådan er det desværre med den måde, der bygges på,« siger Jep Loft.

Han henviser til, at byggerierne navnlig i forstæderne ofte ligner kasser i kedelige farver, som ikke hænger sammen med resten. Ligesom med Sølund, der på bagsiden grænser op til Ryesgade, der længere ned mod Nørrebrogade hedder Ravnsborggade, og ifølge ham er en »fin parisisk gade«:

»Det ligner Ballerup Bygade. Det skaber ikke noget bymiljø. Du gider ikke at sidde der og drikke en kop kaffe lørdag morgen. Det gider du heller ikke i Ballerup og Hvidovre. Du vælger det lille, bitte område ved brokvarterene, Indre By og Frederiksberg. Sådan er mennesker.«

Men tænker du ikke, at der er en grund til, at projektet har vundet? At det var det, flest syntes om, at det er mest funktionelt eller nemmest at vedligeholde?

»Jeg tror ikke, det er så rationelt. Jeg tror, det handler om en forstokket holdning, der hersker inden for byggeri. Men jeg siger heller ikke, at det skal bygges som i gamle dage. Der findes jo også nogle få eksempler på nybyggede ting, der passer fint ind i Københavns kerne,« siger Jep Loft.

»Det må for min skyld gerne være betonbyggeri. Det er ikke, fordi det kræver gamle mursten. Det handler om færre vinduer, farver, der passer ind, så der liv og spil. Og jo, så ville det passe bedst med tegltag, men hvis det skal være fladt, så OK.«

Alle hans tanker om projeket har han samlet i et brev, som han håber, at Indre By Lokaludvalg vil være med til at sende til KAB og SAB. Han håber nemlig, at de vil overveje at ændre facaden.

Indtil videre står det til at blive afvist, fordi Det Nye Sølund officielt ligger på Nørrebro, og derfor vil udvalget i stedet bede Teknik- og Miljøforvaltningen om at forklare baggrunden for, at facaden er blevet godkendt. Men hans anke er, at det er Indre By, der skal kigge på facaden.

»Jeg er kommet alt for sent til det her. Men jeg føler, det er min pligt at prøve. Hvis det ikke bliver som lokaludvalg, må jeg selv sende brevet.«