Arkitekturoprøret

Lad os bygge smukt igen

Berlingske skriver om Arkitekturoprørets kritik af Det nye Sølund. 16/8 – 2022.

ccc

Berlingske bringer dette interview:

Man er ikke i tvivl om, at det er bygget efter 2. verdenskrig,  mener formand for Arkitekturoprøret Jep Loft, der også er medlem af Indre By Lokaludvalg.

Og umiddelbart aner du ikke ved første øjekast, hvor det ligger. Det kunne være Peru, Kina, Amerika eller Danmark. Og det er netop der, midt i København, det skal ligge:
Det Nye Sølund. Et nyt byggeri, der skal erstatte det nuværende plejecenter, og indeholde 360 almene plejeboliger, 23 tryghedsboliger til ældre, en daginstitution, 150 almene ungdomsboliger samt 122 offentlige parkeringspladser.

Af folkene bag kaldes det »et af danmarkshistoriens største og mest visionære boligprojekter«.

Og med placering klos op ad Søerne i København, mener Jep Loft, at det planlagte byggeri slet ikke kommer til at passe ind med de øvrige bygninger ved Søfronten.

»Nogle kedelige, dødssyge blokke bliver revet ned, og hvad bygges der så? Noget, der er ligeså fremmed. Søerne er beriget med en lang række af smukke huse, hvor ingen prøver at hævde sig på andres bekostning,« siger han om byggeriet, som har Samvirkende Boligselskaber (SAB) og KAB, Københavns Almindelige Boligselskab, bag sig.

Der er dog ikke tale om et nyt projekt, der nu møder kritik. Det kommende byggeri er et projekt, der har mange år på bagen, for allerede i 2014 blev det besluttet af byens politikere, at de nuværende bygninger fra 1980 skulle rives ned omdannes til Det Nye Sølund.

I årene efter blev der afholdt en projektkonkurrence, og i 2016 vandt C.F. Møller og Tredje Natur med deres visioner for byggeriet med et dommerpanel bestående af blandt andet politikere og personer fra KAB og SAB.  I 2022 blev hele projektet dog sat på pause, fordi de to boligselskaber bag opsagde deres kontrakt med totaltentreprenøren.

Det var på det tidspunkt, at Jep Loft så tegningerne for, hvad der allerede er i støbeskeen ved Søerne, og derfor håber han nu, at KAB og SAB vil overveje, om de ikke kan gøre facaden mere i tråd med resten af Søernes bygninger.

Hans kritik er ikke skarpt rettet mod KAB, SAB, arkitekterne eller nogen andre. Det handler mere om, hvordan der generelt bygges i byen.

»Problemet er jo, at alt byggeri efter Første Verdenskrig har været forstadsagtigt. Det her er også forstadsagtigt, og forstæderne er kedelige. Sådan er det desværre med den måde, der bygges på,« siger Jep Loft.

Han henviser til, at byggerierne navnlig i forstæderne ofte ligner kasser i kedelige farver, som ikke hænger sammen med resten. Ligesom med Sølund, der på bagsiden grænser op til Ryesgade, der længere ned mod Nørrebrogade hedder Ravnsborggade, og ifølge ham er en »fin parisisk gade«:

»Det ligner Ballerup Bygade. Det skaber ikke noget bymiljø. Du gider ikke at sidde der og drikke en kop kaffe lørdag morgen. Det gider du heller ikke i Ballerup og Hvidovre. Du vælger det lille, bitte område ved brokvarterene, Indre By og Frederiksberg. Sådan er mennesker.«

Men tænker du ikke, at der er en grund til, at projektet har vundet? At det var det, flest syntes om, at det er mest funktionelt eller nemmest at vedligeholde?

»Jeg tror ikke, det er så rationelt. Jeg tror, det handler om en forstokket holdning, der hersker inden for byggeri. Men jeg siger heller ikke, at det skal bygges som i gamle dage. Der findes jo også nogle få eksempler på nybyggede ting, der passer fint ind i Københavns kerne,« siger Jep Loft.

»Det må for min skyld gerne være betonbyggeri. Det er ikke, fordi det kræver gamle mursten. Det handler om færre vinduer, farver, der passer ind, så der liv og spil. Og jo, så ville det passe bedst med tegltag, men hvis det skal være fladt, så OK.«

Alle hans tanker om projeket har han samlet i et brev, som han håber, at Indre By Lokaludvalg vil være med til at sende til KAB og SAB. Han håber nemlig, at de vil overveje at ændre facaden.

Indtil videre står det til at blive afvist, fordi Det Nye Sølund officielt ligger på Nørrebro, og derfor vil udvalget i stedet bede Teknik- og Miljøforvaltningen om at forklare baggrunden for, at facaden er blevet godkendt. Men hans anke er, at det er Indre By, der skal kigge på facaden.

»Jeg er kommet alt for sent til det her. Men jeg føler, det er min pligt at prøve. Hvis det ikke bliver som lokaludvalg, må jeg selv sende brevet.«

Alberte Bay Sandager

 

Læs vores kritik her.

Arkitekturoprøret forsøger at afværge modernistisk byggeri ved domkirken i Helsingør. Frederiksborg Amtsavis d. 12/8 – 2022.

     

Frederiksborg Amtsavis bringer dette indlæg:

“Kære ejere/bygherrer af de kommende ejendomme på Kulpladsen i Helsingør.

Kunne I ikke ændre facaderne på projektet, så de nye huse kommer i bedre harmoni med de enestående omgivelser? Jeres projekt er i modernistisk stil og ligner – så vidt vi kan se – de nye huse på Krøyers Plads på Christianshavn. Det kan måske være smart, men ikke på den plads. Det er rodløst byggeri, som kunne ligge hvor som helst. Husene skal ligge i en meget velbevaret middelalderby, tæt på domkirke og kloster og med udsigt til Kronborg. Kunne I ikke udvise det samme hensyn, som man gjorde, da Wiibroe-grunden ved siden af blev bebygget?

Tiden er nu – endelig efter ca 100 år – ved at løbe fra modernismen. Der er i befolkningen en udbredt træthed over de firkantede kasser, som bygges overalt i landet. Jeres byggeri er ganske vist ikke firkantet, snarere præget af skæve vinkler. Men Arkitekturoprørets årlige afstemninger viser, at de fleste foretrækker byggeri i en mere klassisk dansk byggetradition.

Hvis I indpasser jeres byggeri efter omgivelserne, bliver det en del af et fremragende bymiljø, og derved får både de nye ejendomme og de omkringliggende huse større værdi. Hvis I bygger de påtænkte huse, slår I bymiljøet i stykker. Det vil skabe mindre værdi for jer selv og forringe værdien af nabohusene. Jeres arkitekter tænker sikkert på arkitektur som et akademisk-teoretisk begreb. Men Helsingørs borgere og de kommende beboere er mere interesserede i et godt, sammenhængende og harmonisk bymiljø.

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.”

Link til projektets salgsside.

 

Myndighederne gør for lidt for at beskytte bevaringsværdige huse. Weekendavisen uge 27, 2022.

Med udgangspunkt i den aktuelle sag om en ulovlig nedrivning i Næstved, bringer Weekendavisen en artikel om nedrivninger af bevaringsværdige huse. Huse nedrives ulovligt, for bøderne er latterligt små.

I artiklen citeres Arkitekturoprøret:

“Alene i Aarhus har kommunen mindst 60 gange siden 2016 ladet bevaringsværdige huse rive ned. Det har jurist Jep Loft talt sammen. Han er formand for Arkitekturoprøret, den danske gren af en folkebevægelse, som kæmper for at bevare vores gamle bykerner. Han håber, at Danmark vil lade sig inspirere af Frankrig, hvor en lov på tre sider fra 1962 stiller de historiske bykerner under statens beskyttelse, hvilket ifølge ham har virket.

»Kommunerne magter ikke opgaven,« siger han om Danmark. »Derfor bør den tages fra dem.«”

Tallet 60 er baseret på en artikel i Jyllandsposten (56 huse i 2016-2020) og 4 huse i 2021.

 

Arkitekturoprøret har indgivet supplerende høringssvar om Jernbanebyen

Vi har indsendt dette til Københavns Kommunes “Bliv-Hørt”-portal:

‘Arkitekturoprøret har tidligere i et høringssvar beklaget, at COBEs foreliggende plan beskriver et forstadskvarter, som ikke har det bymiljø, man kan og bør skabe på denne enestående grund. I idékonkurrencen fremsatte vi en række konkrete forslag, af hvilke ingen har fundet plads i planen. Væsentligt er det, at man vender tilbage til en byggestil, der er i overensstemmelse med dansk bygmestertradition, og at man forlader den rodløse, modernistiske byudviklingsform, som nu i 100 år har skabt identitetsløse boligkvarterer.

Vi kender ikke til nogen anden europæisk hovedstad, hvor en så stor og så centralt beliggende byggegrund er blevet tilgængelig. At bygge endnu et forstadskvarter her vil være at forspilde en chance, som aldrig kommer igen. Historiens dom vil være hård, hvis COBEs plan realiseres.

Særligt vil vi påpege følgende:

Det ville være spild af et værdifuldt areal og ødelæggende for sammenhængen i Jernbanebyen, hvis man ikke bygger hen over metroanlægget. Der er hårdt brug for de boliger, der kan bygges dér. Bakken vil skabe et enestående bymiljø, og den foreslåede trappe vil blive et samlingspunkt ligesom forbilledet, Den spanske Trappe i Rom.

Vi har foreslået en jordvold langs Vasbygade, som kan være både støjvold og grønt område med kælkebakker mod nord. I stedet for COBEs trøstesløse ”Perlekæde” af parkeringshuse kan man grave parkeringsanlæg ned i volden på sydsiden mod Vasbygade. Københavns volde var engang det vigtigste rekreative område for byens borgere, og en spadseresti på toppen af volden vil være et stort aktiv. For børn er et grønt område på en bakke et spændende sted at lege.

Der bør være kanaler i Jernbanebyen som i så mange andre bydele. Hvis det er for dyrt at lave broer ved Vasbygade, kan man nøjes med vandrør under gaden, så der kommer cirkulation fra de to eksisterende kanaler øst og syd for bydelen. Måske bliver der råd til broer på et senere tidspunkt. Hvis det sker, vil kanalrundfarterne utvivlsomt lægge vejen forbi Jernbanebyen, og måske kunne vandbusser også betjene bydelen.

De mange nye kvarterer (f.x. Teglholmen, Sluseholmen og andre nye bydele) bør gøres så attraktive, at de kan bære deres del af turismen og nattelivet. Ungdommen i de nye kvarterer vil altid søge mod de gode bymiljøer (navnlig i Indre By og på Nørrebro), når de skal en tur i byen. De nye bydele har ikke bidraget til at løse problemet, men kun gjort det større.  Det er nødvendigt, at der ændres på dette forhold, så de nye bydele også får attraktive bymiljøer og dermed selv kan bære en del af det pres, som de skaber. Indre By har for længst nået sit mætningspunkt, hvad natteliv angår.’

 

 

 

Arkitekturoprøret indgiver høringssvar om Palads.

Vi har indgivet dette på Københavns Kommunes “Bliv Hørt”-portal

“Arkitekturoprøret ønsker at værne om kulturarven og bymiljøet. Derfor er vi imod nedrivning eller brutal ombygning af Palads.

Egmont/Nordisk Film taler om, at der år for år sælges færre biografbilletter, og bruger det som begrundelse for ønsket om nedrivning. Hvis planen realiseres, bliver det et stort kontorhus med biografer i kælderen. Det er sandsynligvis kontorhuset, der skal tjene pengene hjem til Egmont. Det har man erfaring med fra Pilestræde og Landemærket, som Egmont ødelagde i 1970’erne for at bygge kontorhuse til udlejning. At et nyt hus skulle føre til salg af flere biografbilletter, er jo langt fra sikkert. Hvis billetsalget på Det Kgl. Teater svigter, river man næppe huset ned af den grund. Det virker, som om svigtende billetsalg bare er en dårlig undskyldning.

Egmont/Nordisk Film har forsømt at gøre noget ved bygningen i mange år. Engang var den åben med udeservering mod Axeltorv. Det skabte et godt bymiljø på torvet, som kunne tiltrække publikum. Det bør man skabe igen. Det kan meget vel være dårlig ledelse, der har ført til det nedadgående billetsalg. Hvad har man gjort for at vende kurven? Ikke meget, der er synligt for offentligheden. Nye biografer vil alligevel være teknologisk forældede om 20 år. Teknisk forældelse er ikke et argument for at rive bygningen ned.

Nye biografsale kan bygges under jorden på Axeltorv. Egmont/Nordisk Film påstår, at Københavns Kommune forlanger et mageskifte, så kommunen får noget af Palads-grunden til gengæld for jord under torvet. Det lyder ikke troværdigt. I så fald ville den del af bygningen jo skulle nedrives, og så var der intet vundet. At kommunen skulle stille sig i vejen for den løsning ville være helt urimeligt.

Ej heller lyder det troværdigt, at kommunen skulle forlange en for høj pris for jorden under Axeltorv. Hvis konsekvensen bliver, at Egmont/Nordisk Film i stedet river bygningen ned, tjener kommunen jo ingenting. Kommunen har udtalt, at man er nødt til at kræve markedspris for jorden. Hvordan skulle man kunne fastlægge en markedspris? Det eneste relevante sammenligningsgrundlag er jorden under Dantes Plads. Den solgte kommunen for 2 mio kr.

Hvis Egmont/Nordisk Film ønsker større sale, kunne en alternativ løsning være at vælge at satse enten på ungdommen eller på det mere modne publikum og så reducere antallet af sale fra 12 til 6.

Københavns Kommune har en klimapolitik. Det strider mod den at nedrive bygninger i stedet for at renovere dem. Indre By har et fint bymiljø. De ældre huse skal ikke nedrives. Hvis man er utilfreds med sit hus, kan man sælge det og bygge et nyt et andet sted.

Denne sag er endnu et bevis på, at det haster med bevarende lokalplaner for Indre By, som det er vedtaget i Kommuneplanen. De ville spare kommunen for meget arbejde. Man kunne hurtigt afvise ansøgninger som denne. De ressourcer, der bruges på denne sag, kunne bruges til at lave lokalplanerne.”

Man kan indsende høringssvar indtil d 22/6 her.

 

Forslag til database med nedrivningstruede ejendomme.

 

 

   

Eksempel på formatet af en database:

By Adresse Hustype SAVE-
værdi
Status Foto
Bregnerød Bregnerød Byvej 2 Kro truet nej
Gladsaxe Bagsværd Hovedgade 192 Patriciervilla 4 nedrevet ja
Korsør Købmandsgård truet ja
Kjellerup Apotek §14-forbud nej
København Axeltorv Palads – Biograf truet nej
København Esplanaden 30 Pakhus 4 nedrevet ja
København Jagtvej 227 Bibliotek truet ja
København Jagtvej 169 B Kontorer nedrevet ja
Maribo Købmandsgård truet nej
Nakskov Havnegade 3 Beboelse nedrevet ja
Nakskov Havnegade 5 Beboelse nedrevet ja
Nakskov Havnegade 7 Beboelse nedrevet ja
Næstved Susåvej 3 Villa nedrevet ja
Ringsted Sveitzer Pavillionen truet
Ringsted Knudslund Proprietærgård truet ja
Aarhus Knudrisgade Beboelse nedrevet ja
Aarhus Mindegade 10 Beboelse nedrevet ja
Aarhus Mindegade 12 Beboelse nedrevet ja
Aarhus Europaplads 6 Beboelse nedrevet ja
Aarhus Grønnegade 39 Beboelse nedrevet nej
Aarhus Vesterbrogade 2 Beboelse truet ja

 

Arkitekturoprøret kritiserer Det nye Sølund ved søerne i København. Politiken Byrummonitor d. 2/6 – 2022.

Link til artiklen.

Det nye Sølund bliver forsinket. Gid det aldrig bliver bygget. Det er trivielt, modernistisk byggeri i tidens deprimerende ånd, uden forståelse for bymiljøet i den enestående Søfront. Bortset fra et par fejlplacerede huse tæt på Åboulevarden er Søfronten et af de smukkeste eksempler på brokvarterernes fine videreudvikling af den danske byggetradition. Brokvartererne i landets store byer blev de sidste bykvarterer, der blev bygget, før modernismen efter Første Verdenskrig vendte alting på hovedet og under påvirkning af arkitekten Le Corbusier indførte det triste forstadsbyggeri som den altdominerende norm.

Søfronten binder Nørrebro og Østerbro sammen. Nørrebro var et arbejderkvarter, og husene var billigt byggeri. Alligevel er det Indre Nørrebro et af byens bedste bymiljøer. Det er et bevis på, at godt byggeri ikke bare handler om penge. Forvandlingen af kvarteret omkring Ryesgade og Ravnsborggade fra et slumkvarter til noget, der kunne ligge i Paris, er en af de lykkelige ting, som de senere års byudvikling har ført med sig.

Alle har vist indset, at saneringen af Den sorte Firkant på Nørrebro var en stor fejl. Uanset hvor miserable boligerne var, skabte de et attraktivt bymiljø. Man burde have istandsat dem, som man senere gjorde på Vesterbro. Nu er Den sorte Firkant noget af det mest triste, der findes i det indre København. Der er ikke brug for mere modernistisk byggeri på Nørrebro.

At få lov at bygge Det nye Sølund burde være en drømmeopgave for enhver arkitekt. At sætte sig ind i stedets fine ånd, indpasse sig efter den og videreudvikle den. At få lov at genskabe en ubrudt sammenhæng mellem Nørrebro og Østerbro. At forbinde det levende gademiljø på den ene side med den vidunderlige søpromenade på den anden side. At skabe sammenhæng.

Men nej. Vi får en forstadsbebyggelse midt inde i det sårbare område. Forstadsbebyggelse som alt det nye langs havnen. Forstadsbebyggelse som den planlagte Jernbaneby. Hvornår begynder man at undervise de arkitektstuderende i at forstå betydningen af sammenhænge og harmoni? Hvornår begynder arkitektstanden at forstå betydningen af begrebet bymiljø? Hvorfor kan de ikke forstå, hvad så godt som alle almindelige mennesker for længst har forstået? 90% af det bebyggede areal er forstadsbyggeri. Kan vi ikke få lov at beholde de få rigtige bykvarterer uden også at forstyrre dem med triviel bebyggelse?

Det gamle Sølund var en rædsel. Det nye bliver ikke meget bedre. Ikke alene forsømmer det muligheden til at blive en del af noget fantastisk. Det nye Sølund vil trampe ind i Søfronten som en elefant i en glasbutik.

Nakskov river ned og “moderniserer” det fine torv. Folketidende d. 25/5 – 2022. Nakskov Ugeavis uge 22.

   

Vi har dette indlæg i Folketidende:

Kære Byråd i Lolland Kommune.

Efter at have beskæftiget mig med bybevaring og byudvikling i en menneskealder er der én ting, som jeg ikke længere er i tvivl om: jeres rådgivere i disse sager har for ringe kontakt til den brede befolkning.

Fagfolkene – arkitekter og byplanlæggere – har alt for længe bevæget sig i deres egen verden, hvor de har bekræftet sig selv og hinanden i deres egne fortræffeligheder. De har ikke været specielt interesserede i at lytte til lægfolk. Og de kaster sig gerne ud i nye projekter – ofte uden at bekymre sig ret meget om det, de ødelægger.

Jeg er sikker på, at det kom som en stor overraskelse for byrådet i Ringsted, at den nye pavillon på byens torv i Arkitekturoprørets afstemning blev kåret som det værste byggeri i Danmark i 2021. Borgmesteren kom i landsdækkende presse i et omfang, som han næppe havde oplevet før. Oven i måtte Ringsted – af flere andre årsager – se sig kåret til landets dårligste kommune til bybevaring. Bystyret savnede fornemmelse for borgernes omsorg for deres by.

Nu vil I radikalt ændre på det fine torv i Nakskov. I gør det vel i den bedste mening. Men har I byens borgere med jer? Gør I ikke mere skade end gavn? I Arkitekturoprøret er vi fortvivlede over nedrivningerne i Havnegade. Vi håber, at der vil blive bygget nye huse, der er mage til de gamle, så det ikke går med Nakskovs enestående havnefront, som det gik i Sønderborg, hvor man rev ned og byggede trivielle, moderne boliger uden forståelse for havnefrontens særlige kvalitet.

Kære byrådsmedlemmer. Pas på torvet i Nakskov. Lyt til dem, der virkelig bekymrer sig om bymiljøet i byen. Tvivlen bør komme torvet til gode.

Jep Loft

Arkitekturoprøret

Indlægget kom også i ugeavisen uge 22 2022:

Læs også her tidligere indlæg om sagen.

Artikler om Havnegade.

 

 

« Ældre indlæg

© 2022 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑