Arkitekturoprøret

Lad os bygge smukt igen

Svar på brev til kulturministeren.

11. juni 2025 / / 0 kommentarer

Vi har sendt dette brev til kulturministeren:

 

“Kære Kulturminister Jakob Engel-Schmidt                                                               14/5 – 2025

 

Vedr. en ny arkitekturpolitik og arkitekturdebatten generelt.

På mødet i DAC den 12/5-2025 udtrykte De en forventning om, at ekspertgruppens anbefalinger vil blive udmøntet i en ny arkitekturpolitik.

Efter vores opfattelse vil en sådan ikke være i overensstemmelse med befolkningsflertallets ønsker. Det blev flere gange nævnt, at en arkitekturpolitik skal være bredt forankret. Det vil den næppe blive. Anbefalingerne indeholder mange gode forslag, som man dårligt kan være uenig i. Men de forbigår det væsentligste i arkitekturdebatten: det nødvendige opgør med den menneskefjendske og rodløse modernistiske ideologi, som har været dominerende de seneste 80 år, og som ikke alene har været ødelæggende for vores kulturarv, men også med det trøstesløse forstadsbyggeri har skadet sammenhængskraften i vores velfærdssamfund.

Talrige meningsmålinger viser, at flertallet foretrækker byggeri i traditionel stil frem for modernistisk.

Befolkningsflertallet foretrækker klassisk frem for modernistisk byggeri. – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

Tidligere vindere af Arkitekturoprørets afstemninger – Arkitekturoprøret

Ekspertgruppen har ikke haft den fornødne folkelige forankring. Arkitekturoprøret ser det som sin opgave at være (det eneste?) talerør for den brede befolkning i arkitekturdebatten, og vi har fra starten påpeget manglerne ved gruppens sammensætning:

Arkitekturoprøret til kulturministeren: Inddrag os i udformningen af en ny arkitekturpolitik

Vi henvendte os yderligere direkte til den daværende kulturminister:

Kulturministeren svarer på Arkitekturoprørets anmodning. – Arkitekturoprøret

I den tid, gruppen har arbejdet, har vi tre gange henvendt os skriftligt til den for at sikre, at den tog hensyn til vores synspunkter. Alle tre breve forblev ubesvarede. Derudover har vi i adskillige artikler påpeget, at gruppen ikke adresserede det væsentligste element i debatten:

Arkitekturoprøret: Arkitekturpolitikken bør gøre op med rodløs og menneskefjendsk arkitektur – Altinget

Jep Loft: Den gamle arkitekturpolitik fremstod som et uvidenskabeligt festskrift. Der er tegn på, at den nye ender ligesådan

Jep Loft: Ekspertgruppen for en ny arkitekturpolitik var forkert sammensat fra starten

 

Vores bestræbelser har ikke sat sig nogen spor i gruppens anbefalinger. På mødet i DAC fik jeg ordet og påpegede den manglende folkelige opbakning. Det afstedkom ingen reaktion fra de tilstedeværende eksperter. Byggebranchen er en lukket verden, der lovpriser sig selv og er uinteresseret i lægfolks mening.

De har efterlyst, at arkitekter deltager i debatten, og De har rigtigt påpeget, at dette ikke er sket. Vi opfordrede for mere end fem år siden til debat:

Opfordring til Arkitekturdebat. Politiken Byrum 2/9-2019. – Arkitekturoprøret

 

Arkitekturoprøret har ikke bare deltaget i, men været mest aktiv i debatten. Det er blevet til ca. 200 artikler og indlæg i mere end 50 forskellige trykte og elektroniske medier.

 

Vi har været i Go’ Morgen Danmark:

Rediger indlæg “Go’ Morgen Danmark på TV2 d. 6/5 – 2024.” ‹ Arkitekturoprøret – WordPress

Og i Deadline:

(5) Video | Facebook

Og i adskillige andre TV-udsendelser, bl.a.:

(5) Facebook Live | Facebook

(5) Facebook Live | Facebook

Arkitekturoprøret – den folkelige modstand mod nybyggeri

Pavillon i Ringsted nomineret til kedelig pris – er det årets grimmeste bygning? | TV2 ØST

Flemming kan ikke fordrage moderne arkitektur: – Det er hæsligt og kedeligt | TV 2 Fyn

Øjebæ: Vinderen af Københavns værste nybyggeri er fundet | TV 2 Kosmopol

Kerteminde vinder arkitekturpris – en hyldest til det danske og det almindelige | TV 2 Fyn

Uge20 ITV Monitor nr.18 2022 – Nej til mere egobyggeri on Vimeo

Og i Morgen DAC:

MorgenDAC i Dansk Arkitektur Center. Podcast d. 5/3 – 2020. – Arkitekturoprøret

 

Arkitekturoprøret har via sit internationale netværk kunnet formidle viden om udviklingen i andre lande (som er langt foran Danmark i opgøret med Modernismen):

Nye bykvarterer i traditionel eller klassisk stil. – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

Da vi startede hermed, var de fleste danske arkitekter uvidende om udviklingen.

Debatten om modernistisk byggeri er godt stof i pressen. Aviserne henvender sig selv for at skrive om vores arbejde:

Han fører korstog mod »menneskefjendsk« moderne arkitektur – videnskaben kan være på hans side – Jyllands-Posten

På vej mod tvivlsom hæder: Er Aarhus dårligst til bybevaring? | stiften.dk

Horsens Folkeblad 25/1-2020. Atkitekturoprøret på byvandring. – Arkitekturoprøret

Byvandring i København. Artikel i Cityavisen d. 15/1-2020. – Arkitekturoprøret

Byvandring i Odense. Fyens Stiftstidende 9/12-2019. – Arkitekturoprøret

Interview med Jep Loft i Berlingske 6/11-2019 – Arkitekturoprøret

En knytnæve i ansigtet på Midtbyen i Aarhus. Aarhus Stiftstidende 5/8-2019. – Arkitekturoprøret

Artikel i Kristeligt Dagblad 27/4-2019. Har skønheden forladt arkitekturen? – Arkitekturoprøret

Interview i Weekendavisen 4/4-2019: Vi vil gerne være talerør for den folkelige frustration over moderne arkitektur. – Arkitekturoprøret

Arkitekturdebatten har i mange år været elitær. Man har talt med begejstring om byggebranchens egen formåen, men talt ned til folk. Arkitekturoprøret protesterede over for Danmarks Radio:

Svar fra Danmarks Radio på kritik fra Arkitekturoprøret – Arkitekturoprøret

DR stoppede efterfølgende en udsendelsesrække og har siden i stedet sendt udsendelserne ”Er der en arkitekt til stede?” Vi tillader os at tro, at vi har medvirket hertil – særligt fordi arkitekten bag udsendelserne har ændret holdning, siden jeg først blev konfronteret med hende i 2016:

Det er slut med den maskuline arkitektur. Berlingske d. 7/3 – 2024. – Arkitekturoprøret

Selv en elefant kan knækkes

Endvidere har jeg holdt ca 50 foredrag om bymiljøsagen rundt omkring i landet.

 

Det ville have glædet os, hvis De havde udtrykt anerkendelse af vores indsats i forbindelse med Deres efterlysning af debat.

 

Vi har også søgt at komme i dialog med Dem, men uden held:

Arkitekturoprøret kritiserer minister. Berlingske d 25/8 -2023. – Arkitekturoprøret

 

Nu vil vi gerne sikre os, at udmøntningen af ekspertgruppens anbefalinger ikke kommer til at foregå hen over hovedet på den brede befolkning. Vil De inddrage vores synspunkter i arbejdet?

 

Med venlig hilsen

Jep Loft, formand

Arkitekturoprøret.”

 

Vi modtog dette svar:

“Kulturministeren
Jep Loft
arkitekturoproeret@gmail.com

Kære Jep Loft

Mange tak for din henvendelse af 14. maj vedrørende arbejdet med en ny national arki
tekturpolitik.

Ekspertgruppen for National Arkitekturpolitik har haft et bredt kommissorium, hvor det bl.a. fremgår, at de skal involvere relevante aktører og interessenter. Jeg er oplyst om, at Arkitekturoprøret har været inviteret med til ekspertgruppens tre afholdte følge gruppemøder, hvor relevante aktører og interessenter også har været inviteret. Arkitekturoprørets input er indgået i ekspertgruppens arbejde på lige fod med andre interessenters input.

Jeg er glad for resultatet af ekspertgruppens arbejde, herunder de otte dogmer, som bl.a. betoner, at vi skal prioritere skønhed og omhu, at vi skal vedligeholde og genanvende bygninger frem for at bygge nyt og endelig det vigtige i, at dyrke de lokale værdier og kulturarv. Samlet set er ekspertgruppens arbejde med til at sætte en vigtig retning for fremtidens arkitektur.

Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
:
33 92 33 70
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
10. juni 2025
Dok. nr. 223836”

6 argumenter imod modernismen.

23. maj 2025 / / 0 kommentarer

Modernismen bygger på teori og ideologi, og dens fortalere baserer sig ofte på holdninger og følelser. Der kan næppe leveres logisk argumentation for at bygge forstadsagtigt byggeri, som man  efter modernismens forskrift har gjort de seneste 90 år. Der er vist ikke nogen, der i dag vil tilslutte sig Le Corbusiers argument om, at menneskets bolig skal være en ”bo-maskine”, og hans byplan for Paris forekommer i dag absurd: Plan Voisin – Wikipedia .  Men alligevel anses han stadig blandt arkitekter som den store fornyer af arkitekturen.

Derfor fører en debat om arkitektur som regel ikke til brugbare konklusioner – ligesom en debat om moderne kunst heller ikke gør. Debatten bør i stedet dreje sig om, hvordan der skabes gode byrum, som kan give trivsel i hyggelige og trygge bymiljøer. Modernismen har skabt forstæder, som netop savner de gode byrum. Og utilpassede moderne bygninger har forvoldt stor skade på værdifulde ældre bymiljøer. Erfaringsmaterialet er åbenbart for enhver. Modernismen har i løbet af 90 år leveret beviset for sin egen uformåen. Inden da havde traditionelt byggeri i mange forskellige former gennem mange århundreder leveret utallige beviser på, at det skaber gode byrum.

Så længe der ikke gøres op med modernismens ideologiske tankegods, vil arkitekturdebatten forblive resultatløs. Vejen frem er at søge mod  byplanlægning og byggeri, der baserer sig på tradition og erfaring. Det har ikke noget med nostalgi eller pastiche-byggeri at gøre. Det er nytænkning, baseret på sund fornuft.

 

Logisk argumentation og sund fornuft taler imod modernismen:

 

  1. Modernismen er naturstridig, for ligesom folk gerne vil have et hyggeligt hjem, vil de også gerne bo i et hyggeligt og trygt boligkvarter. Men modernismen har for det meste skabt kolde og triste forstadsmiljøer.

   

København og Le Corbusiers plan for Paris

 

  1. Modernismen er umenneskelig. Mennesket er en organisk skabning. I naturen foretrækker vi en organisk opstået naturskov fremfor for en plantage. I byer trives vi bedst i de organisk opståede bykvarterer, fremfor i lige gader med ens huse, planlagt ved et tegnebord. På naturmiljøomådet har vi indset fortidens fejl: åer genslynges, søer og vådområder genskabes. Såkaldt udvikling og fremskridt viste sig at være tilbageskridt. Vi mangler at genskabe ødelagte bymiljøer.

Plantage og naturskov

Skjern Å

 

  1. Modernismen er fornuftsstridig. Bygherrer burde ønske at skabe maximal værdi, og alle ved, at beliggenhed er det vigtigste ved en bolig. Men modernismen har ikke skabt beliggenhedsværdi. Det har derimod traditionelt byggeri gjort. Anlægsomkostningerne er næppe meget højere, og der spares på driften, når beboerne trives godt: mindre graffiti, hærværk og kriminalitet giver besparelser og færre flytninger. Boligpriserne i de ældre bykvarterer er højere end i forstæderne. Det er ikke en naturlov, men derimod markedet, der leverer sit bevis på, hvad flertallet efterspørger. Boligen er det vigtigste forbrugsgode. Hvorfor skal nybyggeri være billigst muligt?  Vi køber ikke den billigste bil eller de billigste møbler, men derimod det, der giver mest værdi for de penge, vi har til rådighed. Hvorfor skulle boligbyggeri være anderledes? I øvrigt er Modernistiske byggerier som 8-tallet i Ørestad og Kaktustårnene utvivlsomt dyrere end de enkle boliger på Jomfrulågen i Faaborg, som vandt afstemningen om bedste byggeri i 2021:

   

Jomfrulågen og Kaktustårnene

Der er talrige eksempler på nye boligkvarterer i traditionel stil i andre lande:

Nye bykvarterer i traditionel eller klassisk stil. – Arkitekturoprøret

Le Plessis-Robinson i Paris

Disse eksempler er vidt forskellige – afhængigt af deres beliggenhed. Det vil være en fornem opgave for arkitekter at finde frem til det, der netop passer til omgivelserne og historien uden at være tynget af et krav om at skulle være moderne og/ellers anderledes.

 

  1. Modernismen er rodløs og historieløs, for man kan ikke se på de nye kasseformede huse, som i hundredvis er skudt op overalt i landet, om de ligger i Kina, i USA eller i Danmark. Vi har mistet vores gode danske byggetradition, uden at nogen har ønsket det.

 

Nyt byggeri i Svendborg og Horsens

 

  1. Modernismen er elitær og udemokratisk, fordi den tilsidesætter flertallets ønske om traditionelt byggeri. Og selv om det ikke var et flertal, burde der vel også tages hensyn til et (stort) mindretal. Det er ikke sket. Næsten alle nye boligkvarterer har været modernistiske. Se om meningsmålinger her:

Befolkningsflertallet foretrækker klassisk frem for modernistisk byggeri. – Arkitekturoprøret

Tidligere vindere af Arkitekturoprørets afstemninger – Arkitekturoprøret

Kerteminde

 

  1. Modernismen kan true velfærdsstaten, fordi de velstillede søger mod de ældre bydele med gode bymiljøer, mens der opstår parallelsamfund med høj kriminalitet i de triste forstæder. I Brøndby Kommune vokser 9% af børnene op i relativ fattigdom. I Dragør er det under 2%. Denne opdeling er afspejlet i boligpriserne, hvilket forstærker problemet. Løsningen er, at der bygges nye boligkvarterer i de nye byudviklingsområder, der er lige så hyggelige som de ældre kvarterer.

   

Østerbro og Brøndby Strand

 

10 forkerte påstande om modernismen:

http://www.arkitekturupproret.se/2018/02/11/modernistens-10-argument/?fbclid=IwAR11-nmRFyVjV-nkFsx6_4UKSleDgre87VVVRcEA722hF9aYCeLnjEZ6lHY

 

Højhuse tårner sig op. Kristeligt Dagblad d. 14/5 – 2025.

14. maj 2025 / / 0 kommentarer

 

 

 

Arkitekturoprøret har tidligere skrevet i Kristeligt Dagblad. Se artiklen her.

Den afstedkom den 11/5-2021 denne kommentar i samme avis:

Det jævne folk imod de smarte arkitekter.

af CLAUS JENSEN, Rektor emeritus,

I Kristeligt Dagblad den 7. april 2021 er der interview med formanden for Arkitekturoprøret, Jep Loft : “Vi er nødt til at gøre op med modernismens firkantede dogmer. ”

Der bygges utroligt meget i Danmarks store byer i disse år, og ikke alt er lige vellykket. Mange steder er byggeriet fantasiløst og meget ensartet. Flere steder opstår et modsætningsforhold mellem lægfolk og arkitekter – ofte kombineret med vrede mod det politiske niveau. Det er denne ulmende utilfredshed, Arkitekturoprøret tapper ind i. Bevægelsen har rod i hjemstavnsagtige kredse i Sverige, som hellere vil skrue udviklingen tilbage til før 1920 og funkis. Formanden for den danske afdeling lægger ikke skjul på, at han ikke er arkitekt. Det er vist snarere en kvalifikation, så han ubesmittet kan være talsmand for det jævne folk imod alle de smarte og uforståelige arkitekter med deres designerbriller og sorte tøi. Man behøver ikke at være arkitekt, men det bekymrer, at Jep Loft kan sige, at han “har læst en hel del bøger om emnet. Ingen af dem har sammenhæng og bymiljø som tema”.
Hvordan kan bevægelsens leder have overset den gode. danske arkitekt Jan Gehls livslange og internationalt berømmede arbejde for “Livet mellem husene” og “Byer for mennesker” for nu at nævne to af hans titler? Om igen, formand.

Hertil vil jeg gerne (noget forsinket) svare:

14/5-2025.

Kære Claus Jensen.

Jeg har læst Jan Gehls bøger og ved flere lejligheder talt med ham. Hans fokus har primært været på byrummenes “gulve” og menneskers bevægelsesmønstre derpå. Vores fokus er på byrummenes vægge, dvs facader (og tage). Vi har desværre ikke haft grund til at tro, at ledende medarbejdere fra Jan Gehls tegnestue som den tidligere stadsarkitekt Camilla van Deurs eller tegnestuens CEO Helle Søholt støtter vore synspunkter. Hvad angår Jan Gehl selv, forlod han Akademiet som modernist ligesom alle andre. Det var hans kone, der åbnede hans øjne for modernismens fejl, således som det blev beskrevet i teaterstykket “Vi bygger en Vej”

Men når jeg har spurgt ham, om han vil udtrykke støtte til vores sag, har han henvist til sin alder; han ønsker ikke at gå ind i nye kampe. Hans mening om højhuse svarer dog nøje til vores.

Med venlig hilsen

Jep Loft

 

 

Jep Loft anmelder ny bog om København. Magasinet KBH d. 7/5 – 2025.

7. maj 2025 / / 0 kommentarer

 

Link til artiklen.

Der er kommet en ny, flot fotobog med titlen ”København Før og Nu” fra forlaget Multivers. Forfatter og fotograf er Christian H. Nielsen. Han har i valget af motiver i vidt omfang fulgt i den berømte fotograf Peter Elfelts fodspor.

Bøger med det tema har der været en del af i tidens løb, bl.a. det store værk med samme titel fra Hassings Forlag fra 1940’erne og senere det store 13-binds væk ”København Før og Nu – og aldrig” fra Palle Fogtdals forlag. Disse bøger indeholder omfattende byhistorisk materiale. Senest er kommet Nicolas Cosedis og Holger Dahls luftfotobog ”København før og nu – Byen fra skyen” fra Strandberg Publishing.

Christian H. Nielsens nye bog adskiller sig fra de andre derved, at det er en billedbog uden tekst af betydning. Fotografierne optræder parvis, og de nye billeder er taget præcis fra samme sted og under samme vinkel som de gamle.

Jeg glædede mig over, at i mere end halvdelen af bogens ca 140 billedpar ligner byen sig selv – eller snarere har den ændret sig til det bedre, fordi huse er blevet sat i stand og har fået farver og ikke længere fremstår grå (takket være at vi er holdt op med kulfyring).

Bogen er da heller ikke ment som en kritik af byens arkitektoniske udvikling, men tværtimod er den en hyldest til København. Alligevel kan man ikke undgå at bemærke, at mere end en tredjedel af billedparrene illustrerer de ødelæggelser, som har ramt byen. Titlen ”København Før og Nu” leder til spørgsmålet: Før hvad? Og svaret er naturligvis: Før modernismen holdt sit hærgende indtog. Den kom i 1930’erne men tog først rigtigt fat efter Anden Verdenskrig. Bogen viser, hvor hensynsløst og tonedøvt man har bygget nyt i de gamle bydele. Blandt eksemplerne herpå er Nationalbanken, Knud Højgaards Hus på Kultorvet, Daells Varehus i Krystalgade, Industriforeningens Hus på Rådhuspladsen, nedrivningen af Teaterbygningerne Dagmar, Casino og National Scala, og nye byggerier på Christianshavn.

Men desværre er det gået langt hårdere ud over byen, end bogen giver indtryk af. For de helt store ødelæggelser er ikke medtaget. Der er ingen billeder fra Adelgade-Borgergadekvarteret, som ellers lykkeligt havde undgået begge de store bybrande i 1728 og 1795 og englændernes terrorbombardement i 1807. Nedrivningen af de mange enestående bindingsværkshuse er måske det største kulturtab i fredstid i danmarkshistorien – selv om husene var i dårlig forfatning. Blandt de andre store ødelæggelser, som heller ikke dokumenteres, er Privatbankens nedrivning af de seks søstre i Børsgade, Magasins nedrivning af de enestående huse i Lille Kongensgade, Bremerholm-gadegennembruddet, Brøndstrædekvarterets nedrivning, Nationalmuseets nedrivning i Stormgade, Egmonts udradering af en hel karré i Pilestræde, Landemærket og Møntergade og den mislykkede sanering af den sorte firkant på Nørrebro.

Man skulle tro, at byggebranchen og bystyret efterhånden har forstået, hvor vigtig en kulturarv København repræsenterer. Men nej. Forvaltningen synes fortsat forankret i forrige århundredes forældede ideologi, og den tillader løbende både nedrivning af bevaringsværdige huse og nyt utilpasset byggeri. Det seneste eksempel er Paladsteatret, som Egmont og Kommunen vil nedrive og erstatte med et kontorhus, selv om det strider mod lokalplanens bestemmelser. Palads vandt ellers kommunens egen afstemning om ”Byens Sjæl”.

Den største forandring, som byen har undergået, er nok havnens forvandling til boligområde. Der var 42 km havnekaj at bygge på. Hvilken enestående mulighed. Hvad kunne der ikke være skabt? Fra Nyhavn, Gl. Strand og de andre kanaler ved vi, hvor attraktive byrum, der kan skabes af husrækker langs vand. København kunne være blevet Nordens Venedig. Men med enkelte undtagelser er det lykkedes byggebranchen og bystyret at skabe en trøstesløs kæde af skotøjsæskeformet forstadsbyggeri. Beboerne kan glæde sig over den fine beliggenhed, men for byen er hele området gået tabt. Det kan vi sørge over de næste 100 år.

Der er for os i Arkitekturoprøret ikke længere nogen tvivl om, at den kommunale forvaltning savner føling med befolkningens flertal. Jeg har endnu til gode at møde nogen, der er imponeret over havnebyggeriet.

Derfor skal denne bog hilses velkommen. Den kan medvirke til at styrke interessen for bevaring og beskyttelse af vores smukke by mod flere ødelæggende indgreb og mere trivielt, modernistisk forstadsbyggeri. Vi må alle søge at påvirke bystyret.

 

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.

 

Eksperterne glemte det vigtigste. Politiken Byrummonitor d. 24/4 -2025.

24. april 2025 / / 0 kommentarer

Link til artiklen

Læs også:

Dette ønsker vi for den nye arkitekturpolitik. Altinget d. 31/10 – 2024. – Arkitekturoprøret

Jep Loft: Den gamle arkitekturpolitik fremstod som et uvidenskabeligt festskrift. Der er tegn på, at den nye ender ligesådan

Arkitekturoprøret til kulturministeren: Inddrag os i udformningen af en ny arkitekturpolitik – byrummonitor.dk

Jep Loft: Den gamle arkitekturpolitik fremstod som et uvidenskabeligt festskrift. Der er tegn på, at den nye ender ligesådan – byrummonitor.dk

Befolkningsflertallet foretrækker klassisk frem for modernistisk byggeri. – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

Nye bykvarterer i traditionel eller klassisk stil. – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

 

Reaktion fra Københavns overborgmester på Arkitekturoprørets afstemning. 18/3 – 2025.

18. marts 2025 / / 0 kommentarer

Vi har modtaget dette:

“Kære Jep Loft

Tak for din mail om resultatet af jeres årlige afstemning. Det er selvfølgelig nedslående, men omvendt er det heller ikke overraskende for mig, at der er en særlig opmærksomhed på nedrivningssager og byudvikling i København som landets hovedstad og mest folkerige kommune. De økonomiske og lovgivningsmæssige rammer for bevaring er imidlertid ikke unikke for København, og som du garanteret er opmærksom på, er der hvert år sager på tværs af landet om nedrivning af bevaringsværdige bygninger.

Den simple årsag er desværre, at kommunerne under den nuværende lovgivning ikke på egen hånd kan sikre bygningsarven uden et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug, der vil gå ud over vores evne til at levere den nødvendige service til borgerne. Vi kan for eksempel ikke pålægge grundejere at vedligeholde deres bevaringsværdige ejendomme, og i nogle tilfælde kan kommunen blive pålagt at overtage en bygning mod erstatning, hvis man nægter at give en nedrivningstilladelse. Det vil derfor altid være et samarbejde mellem grundejere, brugere og myndigheder at passe på vores bygningsarv – og det vil jeg fortsat gøre en indsats for at understøtte. Derfor har en samlet Borgerrepræsentation også vedtaget Kommuneplan 2024, der indeholder flere nye tiltag på bevaringsområdet, herunder udpegning af ni nye kulturmiljøer og en række bevaringsværdige bygninger fundet i Byens Sjæl-kampagnen. Disse tiltag skal nu følges op i de konkrete projekter rundt omkring i byen, hvor jeg også oplever en stigende interesse for bevaring blandt grundejere og ejendomsudviklere.

Der vil dog også være tilfælde, hvor en total bevaring af det eksisterende står i vejen for den rette helhedsløsning for udnyttelsen af en grund eller for et område. Jeg ser København som en by i udvikling, hvor vi skal sikre boliger, arbejdspladser og offentlig service til en voksende befolkning. Derfor er det vigtigt for mig, at vi giver plads til en fortsat byudvikling i balance mellem bevaring af kulturarv og opførelse af nybyggeri, der afspejler sin samtid. Om det betyder, at der bliver opført mere arkitektur inspireret af klassisk byggeskik, afhænger af det enkelte projekt, der udformes i dialog mellem bygherre og myndighed. Jeg har set flere eksempler på nye, moderne bygninger, der er godt indpasset i historiske omgivelser, og det tror jeg kun, vi vil komme til at se mere af.

Med venlig hilsen

Lars Weiss (A)
Overborgmester
_________________________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE
Økonomiforvaltningen
Københavns Rådhus

 

Vi havde forinden sendt dette brev:

“Kære Lars Weiss og Line Barfod.

Vi beklager at meddele, at Arkitekturoprørets årlige afstemning om den myndighed, der har skadet bybevaringen mest, for andet år i træk år har udpeget Københavns Kommune. Afstemningsresultatet kan ses her:

ENDELIGE RESULTATER AF AFSTEMNINGERNE I 2025. – Arkitekturoprøret

Alle har kunnet nominere kandidater, og alle har kunnet stemme. Der var 3 kandidater, og København fik flere stemmer end de 2 andre til sammen. Nomineringen af Københavns Kommune var begrundet i denne motivering:

Københavns Kommune er nomineret til afstemningen om den myndighed, der har skadet bybevaringen mest i 2024. – Arkitekturoprøret

Vi håber, at De vil værdsætte denne mulighed for at høre, hvad almindelige borgere mener om bybevaring.

Afstemningen er en af de få muligheder for almindelige mennesker for at komme til orde. Det er vel et faktum, at de, der bestemmer på byggeriets område, i årevis har været ganske uinteresserede i at høre folks mening. Vi kan med sikkerhed fastslå, at der er stor afstand mellem beslutningstagerne og de mennesker, der skal bo og færdes i byen. Se f.x. her:

Befolkningsflertallet foretrækker klassisk frem for modernistisk byggeri. – Arkitekturoprøret

I andre lande er der nu kommet adskillige eksempler på nye boligkvarterer i traditionel byggestil:

Nye bykvarterer i traditionel eller klassisk stil. – Arkitekturoprøret

Da Aarhus Kommune i 2020 blev kåret som dårligst til bybevaring, tog bystyret kritikken til efterretning. Den såkaldte ”fortætningspolitik” (som gik ud på at nedrive bevaringsværdige ejendomme og bygge nyt) blev opgivet. Det er vores håb, at Københavns Kommune også vil lytte til kritikken.

Med venlig hilsen

Jep Loft”

 

 

 

ENDELIGE RESULTATER AF AFSTEMNINGERNE I 2025.

1. marts 2025 / / 2 kommentarer

Dette er resultaterne af Arkitekturoprørets tre afstemninger, som fandt sted i februar 2025:

MYNDIGHED, DER HAR SKADET BYBEVARING MEST i 2024
Procent
København – se motiveringen her   53
Nyborg – se motiveringen her   29
Kulturministeriet – se motiveringen her   18
I alt 100
VÆRSTE BYGGERI i 2024
Procent
Sundkrogsgade 24, København   36
Marmorvej 11, København   33
Kulturhuset i Klaksvig   31
I alt 100
BEDSTE BYGGERI i 2024
    Procent
Havnekvarteret i Kerteminde   37
Lille Nyhavn, Skanderborg   37
Køhlers Have, Sydhavnen i København   11
Lille Skagen     9
Ottosgade, Kolding     6
I alt 100

 

I alt  1526 afgivne stemmer.

Se resultaterne af tidligere års afstemninger her.
« Ældre indlæg

© 2025 Arkitekturoprøret

Tema af Anders Noren — Op ↑