Lad os bygge smukt igen

Tag: museumsloven

Arkitekturoprøret har indgivet høringssvar vedr. ændring af museumsloven.

Til Kulturministeren.

Høring over lovudkast – ændring af museumsloven og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (ændring af regler på fortidsmindeområdet).

Tak for invitationen til at afgive høringssvar. Hermed Arkitekturoprørets svar:

Loven bør ikke legitimere et ulovligt byggeprojekt.

For Arkitekturoprøret er det afgørende, at den nye lov ikke bliver en Lex Nyborg Slot. Den bør ikke resultere i, at det ulovlige vinderprojekt realiseres i sin nuværende form. Folketinget bør i bemærkningerne til loven eller på anden vis tilkendegive, at loven ikke har dette formål.

Vi bemærker, at Arbejdsgruppen tillagde det vægt, at ændringer i et fortidsminde i udgangspunktet skal være reversible. Dette bør fremgå af loven. Vinderprojektet er ikke reversibelt.

 

Folketinget bør ikke gribe ind i magtens tredeling.

Hvis loven legitimerer vinderprojektet, vil det betyde, at den lovgivende magt har engageret sig i en enkeltsag. Den udøvende magt har gennemført et usædvanligt uskønt sagsbehandlingsforløb, hvorunder basale forvaltningsretlige principper blev tilsidesat. Et domstolslignende klagenævn har (under usædvanligt vanskelige forhold) fungeret, som det skal, og har kendt byggeriet ulovligt. Under sådanne omstændigheder bør den lovgivende magt ikke intervenere. Man kunne have afventet udfaldet af en retssag, hvis man mente, at klagenævnet tog fejl, men man valgte ikke at gå til domstolene. Forhåbentlig er Tingets medlemmer enige i, at magtens tredeling ikke må drages i tvivl.

(Det skal bemærkes, at en eventuel efterfølgende anlægslov for Nyborg Slot vil være en meget dårlig løsning. Det ville være misbrug af begrebet ”anlægslov”; den rette betegnelse ville være ”særlov”).

 

Der har ikke været en kvalificeret debat om Nyborg Slot.

Byggeprojektet blev udarbejdet, uden at det gik op for offentligheden, hvad der var i gærde. Det særlige bygningssyn blev ikke taget med på råd vedrørende dispensation fra museumsloven, men blot orienteret om, at der var dispenseret. Først da vinderprojektet var fundet, blev synet bedt om en udtalelse om de arkitektoniske kvaliteter i forhold til det eksisterende byggeri. Synet tog altså stilling til problemstillinger på et grundlag, hvis legitimitet var af tvivlsom karakter. Da synet blev inddraget, var det ikke som i andre byggesager op til synet at tage stilling til, om der kunne bygges, men kun hvordan der skulle bygges. Det særlige bygningssyn er ministerens rådgivende organ, men hun bad det kun om at tage stilling til de arkitektoniske kvaliteter i sit eget byggeri – ikke om der overhovedet skulle bygges.

De fine, bevaringsværdige længer på slottet (som var en ægte del af dets historie) blev straks nedrevet. Hvorfor kunne man ikke afvente en dispensation fra forbudsreglen i museumsloven? Os bekendt forelå der ingen grundige analyser af behovet for et formidlingscenter. Kunne de nedrevne længer ikke være ombygget til formålet?

Det var (næsten) for sent at stille noget op for alle os, der var fortvivlede. Der har aldrig været en regulær folkelig debat. Arkitekturoprøret har lige side 2016 fremført argumenter mod byggeriet i pressen, men tilhængerne har ikke engageret sig i en egentlig debat.  Slots- og Kulturstyrelsens argumentation har været baseret på luftig tale (se nedenfor). Kulturministerens svar til Folketingets Kulturudvalg på den af os fremførte kritik lød:

” Det er vigtigt, at så mange som muligt skal kunne opleve, forstå og have glæde af vores fælles kulturarv. Derfor vurderer jeg, at vi skal have en bedre balance mellem beskyttelse, formidling og tilgængelighed i museumsloven. Arbejdsgruppen har hjulpet med at finde den rette balance, og de har leveret et godt stykke arbejde. ”

Dette er et intetsigende udsagn, der giver indtryk af en minister, der ikke finder det umagen værd at bruge tid på de fremførte argumenter imod byggeriet.

 

Når man ikke lytter til kritik, bliver risikoen for at begå fejl større.

Man har ikke svaret på de mange velbegrundede protester. Der er en ikke ubetydelig risiko for, at projektet bliver en fiasko. Forløbet minder om det, der gik forud for byggeriet af BLOX. Der var en storm af protester. Men de blev fejet til side af bygherren og Københavns Kommune. Der er vist nok i dag bred enighed om, at BLOX blev en økonomisk, æstetisk og funktionel fiasko, som bygherren (og byens borgere) lige siden har haft grund til at fortryde.

Vi oplever i disse år en brydningstid, der indvarsler et opgør med 100 års modernistiske værdinormer i arkitekturen – værdinormer, som har ført til trivielt, tarveligt og menneskefjendsk byggeri med forstadspræg. Noget tyder på, at byggebranchen snart vil indse, at den ikke er (og længe ikke har været) på bølgelængde med den almindelige befolkning. Vinderprojektets arkitektur repræsenterer en 2010’er-modernisme, som tiden er ved at løbe fra. Det kan komme til at stå som en skamstøtte over arkitekters ligegyldighed over for lægfolks mening. De nye strømninger har hverken styrelse eller museumsfolk haft føling med.

 

Henvisninger til artikler med argumentation imod vinderprojektet for Nyborg Slot:

  1. Man har hævdet, at den nye lov ikke vil åbne for lignende brutale indgreb på andre fortidsminder. Men hvordan vil man stoppe fonde, museumsfolk, projektmagere og lokalpolitikere, som øjner nye muligheder og henviser til Nyborg Slot? Hvis loven medfører en realisering af vinderprojektet, har man åbnet for en retstilstand, som man ikke kan kontrollere. Det er uansvarligt. Begrebet ”formidling” er let at misbruge, jfr. dette indlæg i Berlingske, som bruger præcis de samme argumenter på en fiktiv sag:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2019/10/13/att-bygga-platser-dar-ingen-vill-vara/

 

  1. Om lødigheden af Slots- og Kulturstyrelsens argumentation handler også denne kommentar i Politiken Byrummonitor:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/04/29/om-arkitektonisk-nysprog-kommentar-til-indlaeg-i-politiken-byrummonitor-d-26-4-2021/

Styrelsen udtaler, at der er tale om en ’satsning’. Der spilles hasard med et fortidsminde. Det er uacceptabelt.

.

  1. Sagsbehandlingsforløbet var ikke i overensstemmelse med normale forvaltningsretlige regler. Kronik i Jyllandsposten:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2020/12/27/jyllandsposten-d-27-12-2020-hvad-kan-vi-laere-af-sagen-om-nyborg-slot-den-17-12-2020-gav-miljoe-og-foedevareklagenaevnet-fire-klagere-medhold-og-kendte-det-store-byggeri-af-et-moderne-formidlingsc/

 

  1. Der er ikke ligevægt i hensynet til tilhængere og modstandere. Det er ikke et spørgsmål om smag og behag. Kronik i Fyens Stiftstidende:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2020/12/17/nyborg-slot-klagerne-fik-medhold-kronik-i-fyens-stiftstidende-d-4-10-2016/

 

  1. Den fremførte kritik mod Klagenævnet rammer ved siden af. Artikel i Berlingske:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/07/28/arkitekturoproeret-svarer-ditlev-tamm-i-sagen-om-nyborg-slot-berlingske-d-29-7-2021/

 

  1. Museumsfolk er ikke nødvendigvis de rette til at agere uvildige sagkyndige i sager som den om Nyborg Slot. Artikel i POV:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/08/16/farvel-til-h-c-andersens-hus-pov-d-16-8-2021/

Deres svar på kritikken viger uden om sagens kerne:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/08/25/direktoeren-for-odense-bys-museer-svarer-paa-kritik-fra-arkitekturoproeret-pov-d-22-8-2021/

 

Konklusion.

Loven bør fastslå, at indgreb i fortidsminder skal være reversible.

Det bør fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke lægges op til en omgørelse af Klagenævnets afgørelse vedr. Nyborg Slot. Vinderprojektet er og bør forblive ulovligt. Den bedste løsning er at bygge centret et andet sted. Og der bør bygges i stedets ånd og ikke i en tilfældig (og allerede forældet) 2010’er-tidsånd.

For Arkitekturoprøret

Jep Loft

Formand

 

www.arkitekturoproeret.dk

https://www.facebook.com/arkitekturoproret

https://www.instagram.com/arkitekturoproret/

arkitekturoproeret@gmail.com

Tlf. 5378 0123

Foretræde for Folketingets Kulturudvalg d. 1/12 – 2021.

Den 1/12 fik Claus M. Smidt (formand for Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring), landskabsarkitekt Jens Hendeliowitz (medlem af Det særlige Bygningssyn) og Jep Loft fra Arkitekturoprøret foretræde for Folketingets Kulturudvalg.

Udvalget har nu stillet spørgsmål om kommentar til vores henvendelse til kulturministeren. Vi vil modtage en kopi at svaret, når det modtages.

Udvalget har sendt vores brev til ministeriet. Brevet havde følgende ordlyd:

 

Til Folketingets Kulturudvalg

I anledning af, at Kulturministeren ønsker at ændre museumsloven, så der kommer en bedre balance mellem beskyttelse og formidling af vores fortidsminder, skal vi hermed anmode om foretræde for Kulturudvalget.

Som svar på en anmodning af 21/5-2021 fik formanden for Foreningen til gamle Bygningers Bevaring, Claus M. Smidt, og jeg et løfte om et møde med Kulturministeren. Vi ønskede dengang at gøre opmærksom på behovet for en revision af bygningsfredningsloven, så hele byområder kan fredes, og så B-fredninger genindføres. Dette ønske deles så vidt os bekendt af alle med interesse for bygningsfredning, inclusive medlemmerne af Det Særlige Bygningssyn.

Da arbejdsgruppen vedrørende ændring af museumsloven blev nedsat, skrev vi igen til ministeren. Vi påpegede, at arbejdsgruppen ikke repræsenterede vore synspunkter, og vi anmodede derfor om at få sæde i arbejdsgruppen. Vi modtog aldrig svar på dette ønske.

Vi har siden rykket adskillige gange og har senest fået det svar, at den nye minister ikke har tid til at se os.

Vi konstaterer, at arbejdsgruppen om museumsloven foreslår, at der i forbindelse med dispensation til ændringer, som tilgodeser formidling af og tilgængelighed til fortidsminder, i ekstraordinære tilfælde kan ske en mere lempelig administration. Det er skræmmende, fordi ønsket om ”formidling” synes at skulle kunne berettige indgreb, der ellers er forbudt. Det er en ladeport, der åbnes. Men desværre var det ikke overraskende. Som nævnt fandt vi sammensætningen af arbejdsgruppen ubalanceret; med den sammensætning, var resultatet vel givet på forhånd.

Se f.x. denne artikel:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/08/16/farvel-til-h-c-andersens-hus-pov-d-16-8-2021/

Sagsgangen i forbindelse med Nyborg Slot var ikke noget kønt syn, og en lovændring hen over hovedet på dem, der fik medhold i klagen, vil være at føje spot til skade. En eventuel ny regel bør ikke åbne for stedfremmed byggeri som det, det er foreslået på Nyborg Slot.

Vi håber, at Kulturudvalget vil høre på os.

 

Med venlig hilsen

Claus M. Smidt, formand for Foreningen til gamle Bygningers Bevaring

Jep Loft, formand for Arkitekturoprøret.

© 2022 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑