Lad os bygge smukt igen

Tag: Miljø- og Fødevareklagenævne

Arkitekturoprøret har indgivet høringssvar vedr. ændring af museumsloven.

Til Kulturministeren.

Høring over lovudkast – ændring af museumsloven og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (ændring af regler på fortidsmindeområdet).

Tak for invitationen til at afgive høringssvar. Hermed Arkitekturoprørets svar:

Loven bør ikke legitimere et ulovligt byggeprojekt.

For Arkitekturoprøret er det afgørende, at den nye lov ikke bliver en Lex Nyborg Slot. Den bør ikke resultere i, at det ulovlige vinderprojekt realiseres i sin nuværende form. Folketinget bør i bemærkningerne til loven eller på anden vis tilkendegive, at loven ikke har dette formål.

Vi bemærker, at Arbejdsgruppen tillagde det vægt, at ændringer i et fortidsminde i udgangspunktet skal være reversible. Dette bør fremgå af loven. Vinderprojektet er ikke reversibelt.

 

Folketinget bør ikke gribe ind i magtens tredeling.

Hvis loven legitimerer vinderprojektet, vil det betyde, at den lovgivende magt har engageret sig i en enkeltsag. Den udøvende magt har gennemført et usædvanligt uskønt sagsbehandlingsforløb, hvorunder basale forvaltningsretlige principper blev tilsidesat. Et domstolslignende klagenævn har (under usædvanligt vanskelige forhold) fungeret, som det skal, og har kendt byggeriet ulovligt. Under sådanne omstændigheder bør den lovgivende magt ikke intervenere. Man kunne have afventet udfaldet af en retssag, hvis man mente, at klagenævnet tog fejl, men man valgte ikke at gå til domstolene. Forhåbentlig er Tingets medlemmer enige i, at magtens tredeling ikke må drages i tvivl.

(Det skal bemærkes, at en eventuel efterfølgende anlægslov for Nyborg Slot vil være en meget dårlig løsning. Det ville være misbrug af begrebet ”anlægslov”; den rette betegnelse ville være ”særlov”).

 

Der har ikke været en kvalificeret debat om Nyborg Slot.

Byggeprojektet blev udarbejdet, uden at det gik op for offentligheden, hvad der var i gærde. Det særlige bygningssyn blev ikke taget med på råd vedrørende dispensation fra museumsloven, men blot orienteret om, at der var dispenseret. Først da vinderprojektet var fundet, blev synet bedt om en udtalelse om de arkitektoniske kvaliteter i forhold til det eksisterende byggeri. Synet tog altså stilling til problemstillinger på et grundlag, hvis legitimitet var af tvivlsom karakter. Da synet blev inddraget, var det ikke som i andre byggesager op til synet at tage stilling til, om der kunne bygges, men kun hvordan der skulle bygges. Det særlige bygningssyn er ministerens rådgivende organ, men hun bad det kun om at tage stilling til de arkitektoniske kvaliteter i sit eget byggeri – ikke om der overhovedet skulle bygges.

De fine, bevaringsværdige længer på slottet (som var en ægte del af dets historie) blev straks nedrevet. Hvorfor kunne man ikke afvente en dispensation fra forbudsreglen i museumsloven? Os bekendt forelå der ingen grundige analyser af behovet for et formidlingscenter. Kunne de nedrevne længer ikke være ombygget til formålet?

Det var (næsten) for sent at stille noget op for alle os, der var fortvivlede. Der har aldrig været en regulær folkelig debat. Arkitekturoprøret har lige side 2016 fremført argumenter mod byggeriet i pressen, men tilhængerne har ikke engageret sig i en egentlig debat.  Slots- og Kulturstyrelsens argumentation har været baseret på luftig tale (se nedenfor). Kulturministerens svar til Folketingets Kulturudvalg på den af os fremførte kritik lød:

” Det er vigtigt, at så mange som muligt skal kunne opleve, forstå og have glæde af vores fælles kulturarv. Derfor vurderer jeg, at vi skal have en bedre balance mellem beskyttelse, formidling og tilgængelighed i museumsloven. Arbejdsgruppen har hjulpet med at finde den rette balance, og de har leveret et godt stykke arbejde. ”

Dette er et intetsigende udsagn, der giver indtryk af en minister, der ikke finder det umagen værd at bruge tid på de fremførte argumenter imod byggeriet.

 

Når man ikke lytter til kritik, bliver risikoen for at begå fejl større.

Man har ikke svaret på de mange velbegrundede protester. Der er en ikke ubetydelig risiko for, at projektet bliver en fiasko. Forløbet minder om det, der gik forud for byggeriet af BLOX. Der var en storm af protester. Men de blev fejet til side af bygherren og Københavns Kommune. Der er vist nok i dag bred enighed om, at BLOX blev en økonomisk, æstetisk og funktionel fiasko, som bygherren (og byens borgere) lige siden har haft grund til at fortryde.

Vi oplever i disse år en brydningstid, der indvarsler et opgør med 100 års modernistiske værdinormer i arkitekturen – værdinormer, som har ført til trivielt, tarveligt og menneskefjendsk byggeri med forstadspræg. Noget tyder på, at byggebranchen snart vil indse, at den ikke er (og længe ikke har været) på bølgelængde med den almindelige befolkning. Vinderprojektets arkitektur repræsenterer en 2010’er-modernisme, som tiden er ved at løbe fra. Det kan komme til at stå som en skamstøtte over arkitekters ligegyldighed over for lægfolks mening. De nye strømninger har hverken styrelse eller museumsfolk haft føling med.

 

Henvisninger til artikler med argumentation imod vinderprojektet for Nyborg Slot:

  1. Man har hævdet, at den nye lov ikke vil åbne for lignende brutale indgreb på andre fortidsminder. Men hvordan vil man stoppe fonde, museumsfolk, projektmagere og lokalpolitikere, som øjner nye muligheder og henviser til Nyborg Slot? Hvis loven medfører en realisering af vinderprojektet, har man åbnet for en retstilstand, som man ikke kan kontrollere. Det er uansvarligt. Begrebet ”formidling” er let at misbruge, jfr. dette indlæg i Berlingske, som bruger præcis de samme argumenter på en fiktiv sag:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2019/10/13/att-bygga-platser-dar-ingen-vill-vara/

 

  1. Om lødigheden af Slots- og Kulturstyrelsens argumentation handler også denne kommentar i Politiken Byrummonitor:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/04/29/om-arkitektonisk-nysprog-kommentar-til-indlaeg-i-politiken-byrummonitor-d-26-4-2021/

Styrelsen udtaler, at der er tale om en ’satsning’. Der spilles hasard med et fortidsminde. Det er uacceptabelt.

.

  1. Sagsbehandlingsforløbet var ikke i overensstemmelse med normale forvaltningsretlige regler. Kronik i Jyllandsposten:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2020/12/27/jyllandsposten-d-27-12-2020-hvad-kan-vi-laere-af-sagen-om-nyborg-slot-den-17-12-2020-gav-miljoe-og-foedevareklagenaevnet-fire-klagere-medhold-og-kendte-det-store-byggeri-af-et-moderne-formidlingsc/

 

  1. Der er ikke ligevægt i hensynet til tilhængere og modstandere. Det er ikke et spørgsmål om smag og behag. Kronik i Fyens Stiftstidende:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2020/12/17/nyborg-slot-klagerne-fik-medhold-kronik-i-fyens-stiftstidende-d-4-10-2016/

 

  1. Den fremførte kritik mod Klagenævnet rammer ved siden af. Artikel i Berlingske:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/07/28/arkitekturoproeret-svarer-ditlev-tamm-i-sagen-om-nyborg-slot-berlingske-d-29-7-2021/

 

  1. Museumsfolk er ikke nødvendigvis de rette til at agere uvildige sagkyndige i sager som den om Nyborg Slot. Artikel i POV:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/08/16/farvel-til-h-c-andersens-hus-pov-d-16-8-2021/

Deres svar på kritikken viger uden om sagens kerne:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/08/25/direktoeren-for-odense-bys-museer-svarer-paa-kritik-fra-arkitekturoproeret-pov-d-22-8-2021/

 

Konklusion.

Loven bør fastslå, at indgreb i fortidsminder skal være reversible.

Det bør fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke lægges op til en omgørelse af Klagenævnets afgørelse vedr. Nyborg Slot. Vinderprojektet er og bør forblive ulovligt. Den bedste løsning er at bygge centret et andet sted. Og der bør bygges i stedets ånd og ikke i en tilfældig (og allerede forældet) 2010’er-tidsånd.

For Arkitekturoprøret

Jep Loft

Formand

 

www.arkitekturoproeret.dk

https://www.facebook.com/arkitekturoproret

https://www.instagram.com/arkitekturoproret/

arkitekturoproeret@gmail.com

Tlf. 5378 0123

NB – Kommune d. 4/1 – 2021. Mere om Nyborg Slot

 

Miljø- og Fødevareklagenævnet har givet klagerne over et byggeri på det
landskendte Nyborg Slot medhold. Det stort anlagte byggeprojekt bliver derfor
stoppet. Alle fynske borgmestre kræver, at Folketinget går ind i sagen.

Af Lene Vind,

I ti år har et stort byggeprojekt til cirka 350 millioner kroner været i støbeskeen i Nyborg.
Visionen var at bygge et moderne formidlingscenter ved at genskabe Middelalderens
Nyborg Slot i et firefløjet fæstningsværk. Kongefløjen mod vest er allerede restaureret,
men resten bliver ikke til noget nu, hvor en klagesag har sat en stopper for byggeriet. Det
er “Foreningen for Gamle Bygningers Bevaring”, “Kultur & Arv”, “Foreningen for Nyborgs
Forskønnelse” og “Europa Nostra Danmark”, som har indbragt projektet for Miljø- og
Fødevareklagenævnet. Deres argumenter var, at slottet ved byggeriet ville få uoprettelige
skader. Og at omfanget ikke blev retfærdiggjort af formidlingspotentialet, og dels på at
Slots- og Kulturstyrelsen, som både ejer og myndighed, havde habilitets-problemer. Ud af
nævnets syv medlemmer mente fire, at indgrebet fysisk og visuelt var for voldsomt og
risikerede at medføre uønsket præcedens-virkning. Miljø- og Fødevareklagenævnet gav
ikke klagerne ret i spørgsmålet omkring inhabilitet. Læs afgørelsen her. En trist dag for
Nyborg

Et enigt byråd har gennem 10 år arbejdet på projektet med at formidle historien
om Danmarks tidligere hovedstad og kongeby via Nyborg Slot, derfor kom afgørelsen den
17. december 2020 noget overraskende for politikerne. ”At der nu er truffet afgørelse, der
peger på, at det samlede projekt ikke kan udføres, opfattes af Byrådet i Nyborg Kommune
som mangel på forståelse for det samlede projekt og for betydningen for Nyborg og
Danmark. Det er i vores optik nærdemokratiet, der trædes under fode i et system, der ikke
har øje for helheden,” skriver byrådet i en udtalelse. Projektet er blevet støttet af fonde
som Realdania og A.P Møller og haft opbakning fra skiftende kulturministre. Chokket over
afgørelsen deles også af de fynske borgmestre, som nu må se langt efter alle de turister,
der ville besøge det nye formidlingscenter og resten af Fyn. ”Respekten for fortidsminderne
skal forenes med formidlingen af historien. Det er netop det 10 års arbejde har skabt
baggrunden for på Nyborg Slot, og som har kunnet lade sig gøre på eksempelvis
Koldinghus, i Tønder, i Jelling og Vordingborg. Derfor bakker vi op om, at der på
Christiansborg bliver set på lovgivningen,” skriver samtlige 10 fynske borgmestre i et åbent
brev, som formodentlig er på vej til kulturminister Joy Mogensen (S) nu. Hele brevet kan
læses på TV2 Fyns hjemmeside.

Hvad er læren af sagen? Der er blevet skrevet en del
artikler om formidlingen af den historiske bygning og klagesagen set fra forskellige vinkler.
Et af synspunkterne går på, at det ikke kan undgås at ændre ved fortidsminderne, hvis
historien skal formidles på en spændende måde, så de bliver relevante for
eftertiden. ”Visuelt set fremstod museumsfolkenes projekt spændende og storslået, og på
den måde ville det have underbygget betydningen af Nyborgs Slots rolle i vor historie.
Derfor har Miljø- og Fødevareklagenævnet taget fejl med deres afgørelse, idet formidlingen
bremses med fare for, at historien går tabt”, skriver Henrik Møhl fra Odense. Han har en
baggrund som gymnasielærer i historie. Hele indlægget kan læses i Fyns Amts Avis.

En anden holdning til byggeriet kommer fra Jep Loft, formand for Arkitekturoprøret. I et
debatindlæg i Jyllands-Posten den 27. december 2020 beskriver han . ”Der havde ikke været noget debat om,
hvorvidt der overhovedet skulle bygges et moderne formidlingscenter klos op ad det gamle
slot. Det var et kup. De fleste kommuner ønsker borgerinddragelse. Men åbenbart ikke
Nyborg,” skriver Jep Loft. Hans konklusion i sagen er, at kommuner bør involvere borgerne
inden det er for sent, og når der er tale om sager af national betydning, bør hele landet
involveres.

Hør også indslaget ’Kulturen på P1’ fra den 21. december 2020 med Merete Lind Mikkelsen,
enhedschef SLKS og Frederik Siemssen, foreningen ”Kultur & Arv”.

© 2022 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑