Arkitekturoprøret

Lad os bygge smukt igen

Tag: modernisme (Side 2 af 3)

Sig farvel til modernismen. Kronik i Politiken d. 2/9 -2022.

2. september 2022 / / 3 kommentarer

Den kommende “Perlerække” i Jernbanebyen.

 

Vi har denne kronik i Politiken:

“Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen har for nylig nedsat en ekspertgruppe, som skal give Folketinget input til en ny, national arkitekturpolitik. Arkitekt Lene Tranberg er udpeget som formand for gruppen. Ministeren udtaler, at hun ikke mener, at vi som samfund er gode nok til at udnytte det potentiale, arkitekturen rummer til at forbedre vores liv og byer. Heri må man give hende ret.

Ekspertgruppen vil sikkert komme med gode forslag om f.eks. begrønning, materialevalg og klimahensyn. Men når det drejer sig om skabe livlige og aktive bymidter, kan man næppe forvente initiativer, der kan ændre på tingenes sørgelige tilstand. Medlemmerne af gruppen er hovedsageligt folk fra byggebranchen, som selv har et medansvar for årtiers trist byggeri, og som mig bekendt ikke i nævneværdig grad har bidraget til de senere års debat om beskyttelse og vitalisering af vores bymiljøer.

I 2009 skrev arkitekt og professor Christoffer Harlang: ”Trods de bedste intentioner har moderniteten i det 20. århundrede skyllet som en tsunami af ødelæggelse hen over klodens overflade og forvandlet naturforekomster, bystrukturer og kulturlandskaber til et kaos af identitetsløse forstadskvarterer (…) På intet tidspunkt i menneskets historie har en så omfattende destruktiv adfærd fundet sted (…) Måske vil det tyvende århundrede især blive husket som ødelæggelsens epoke, skønhedens nederlag og rummets deroute.”

Arkitekturoprøret har i en årrække kæmpet for at bringe disse ødelæggelser til ophør. Vi tvivler ikke længere på, at der er bred støtte i befolkningen til ønsket om et opgør med den modernistiske byggestil og byplanlægning for i stedet at vende tilbage til den mere menneskevenlige byggetradition, som var almindelig indtil for 100 år siden. Men byggebranchens fagfolk synes desværre at holde stædigt fast i den tankegang, der har ført til ødelæggelser og kedeligt nybyggeri, og intet tyder på, at ekspertgruppen vil levere den nødvendige nytænkning.

Men man bør jo ikke opgive håbet på forhånd. Hvis gruppen når til en erkendelse af byggebranchens svigt, og hvis den virkelig ønsker at ændre på tingenes tilstand, vil den måske komme til at diskutere ofte hørte udsagn som de ti, der følger nedenfor. Her kommer min mening om dem.

 

  1. Det er ikke arkitekternes skyld.

Jo, desværre. De deler ansvaret med andre, men modernismen er ikke opfundet af bygherrer, developere eller kommunale forvaltere. Op til Første Verdenskrig var mange af tidens førende arkitekter tilhængere af en tilbagevenden til en tidløs, dansk bygmestertradition. Men funktionalismens komme førte til en radikal omvæltning, og med den kom en kultur, der har hånet de uvidende lægfolk og udskammet de fagfolk, der har formastet sig til ikke at følge trop. Hvis nogen har bygget et hus i en mere ’gammeldags’ stil, har det omgående fået prædikatet ”pastiche”. Gid dette mobberi snart måtte ophøre. Bilindustrien producerer biler efter klassiske modeller fra 1950’erne og 60’erne, fordi de er smukke og populære; hvorfor skulle byggeriet ikke kunne gøre noget tilsvarende?

 

  1. Det er bygherrernes skyld.

De har et medansvar, men her ligger et mysterium. De er vel som oftest interesserede i at tjene penge, og de ved godt, hvad en god beliggenhed betyder for værdien af deres nye ejendom. Alligevel har de årti efter årti bygget triste forstadskvarterer. Det er ikke en naturlov, at forstæder skal være kedelige, og at de gode bymiljøer kun må findes i de ældre bykvarterer. Men den tanke er åbenbart ikke faldet bygherrerne ind, at de selv kunne skabe værdi ved at skabe rigtige, nye bykvarterer. De har fået dårlig rådgivning, og også her har arkitekterne svigtet.

 

  1. Det er arkitektuddannelsernes skyld.

Ja. Ubetinget. Undervisningen har været mangelfuld. Man har åbenbart ikke undervist i begrebet bymiljø. Det er sammenhæng og harmoni, der skaber gode byer, og det har de studerende tilsyneladende ikke lært. Hensynsløst nybyggeri i de ældre kvarterer har været normen. Oveni har kulturen på arkitektskolerne ført til en elitær holdning blandt arkitekter. De toneangivende blandt dem har isoleret sig fra den brede befolkning. De har lovprist sig selv og hinanden, uddelt hædersmedaljer, og i øvrigt været uinteresserede i folks fortvivlelse over de ødelæggelser, de har været med til at forvolde.

 

  1. Det er developernes skyld.

De har et medansvar, men det er samfundet, der bør holde dem i ave. De ønsker at tjene (hurtige) penge, og det er der i princippet ikke noget forkert i. De vil ofte være uden sans for eller kærlighed til de bymiljøer, de er med til at ødelægge, når de får øje på et hus, der kan nedrives og erstattes af et større. Men det er en samfundsopgave at beskytte de gode bymiljøer med områdefredninger og bevarende lokalplaner. Hvis developerne på forhånd ved, at det er forbudt at skade et bymiljø, vil de nok søge et andet sted hen efter nye byggeprojekter.

 

  1. Det er politikernes skyld.

Politikerne har et medansvar. De er først nu ved at indse, at behovet for beskyttelse af bymiljø og naturmiljø er ligeværdige. Planloven har til formål, at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber. Men man har kun bekymret sig om landskaberne. Fredningsloven fungerer dårligt, og kommunerne har fået ansvaret for at beskytte de bevaringsværdige huse – en opgave, som de ikke har kunnet magte. Mens Frankrig og Italien er forbilleder, når det gælder beskyttelse af kulturarven, har jungleloven hersket i Danmark. Et skræmmeeksempel er Aarhus, hvor forvaltningen af kulturarven er kommet helt ud af kontrol; kommunen har tilladt nedrivning af 60 bevaringsværdige huse i perioden 2016-2021 med den begrundelse, at husene jo ikke var fredede.

 

  1. Det er forvaltningernes skyld.

Ja. De bærer et betydeligt ansvar. En forvaltning bør ikke bare læne sig tilbage og vente på, at politikerne bestemmer, hvad der skal gøres. Det har politikerne ikke forudsætningerne for. På naturmiljøets område har der været ildsjæle i forvaltningerne, som har vejledt politikerne og derved hjulpet gode beslutninger frem. På bymiljøets område har ildsjælene været alt for få.  De kommunale forvaltninger kunne spare mange ressourcer, hvis de værdifulde bykvarterer blev beskyttet af bevarende lokalplaner. Derved ville bevisbyrden blive vendt, så developere i udgangspunkt får nej til nedrivninger uden videre sagsbehandling.

 

  1. Hvis bare det er god arkitektur, er det godt.

Nej. Desværre. Arkitektur er et akademisk-teoretisk begreb, som forvaltes af fagfolk. De har i årevis bedømt det enkelte hus isoleret fra dets omgivelser og uden hensyn til, om det har gjort skade og forringet bymiljøet. Nationalbanken har været berømmet som stor arkitektur, men den ødelagde et fint og velfungerende bykvarter, som nu er livløst og mennesketomt. Omvendt er de bedste bymiljøer skabt af bygmestre, der sandsynligvis har anset sig selv for håndværkere snarere end kunstnere. Og alle sejl var sat til, da Ørestad blev planlagt og bygget; men arkitekterne formåede ikke at skabe andet end endnu en kedelig forstad. Det er heller ikke et spørgsmål om ”smag og behag”. Et provokerende byggeri som BLOX gør mange mennesker fortvivlede, fordi det forstyrrer harmonien i den smukke Frederiksholms Kanal. Man kunne have bygget BLOX et andet sted, hvor det passede bedre til omgivelserne.

 

  1. Det handler om penge.

Det virker som en dårlig undskyldning. Det såkaldte ”vartegnsbyggeri” er utvivlsomt langt dyrere end mere traditionelt byggeri. Mange af de trivielle nye kvarterer på landets havne er luksusbyggeri. Karrébyggeri (som skaber gode byrum) er ikke dyrere end punkthuse og boligblokke (som skaber dårlige byrum). Højhusbyggeri må også være dyrere og mere energikrævende end normalt byggeri i 4-5 etager. De københavnske brokvarterer har fremragende bymiljøer; de er bygget for mennesker med få midler. Det samme gælder for de fleste huse i den bevarede del af Københavns Middelalderby, som tilmed er noget af det flotteste i Verden. Genopbygningen af København efter englændernes bombardement i 1807 skete, mens Danmark var så fattigt som nogensinde, og alligevel kunne man bygge smukt. Arkitekturoprørets afstemninger har kåret traditionelt byggeri i Svendborg og Faaborg som det bedste i 2020 og 2021. Det har næppe været specielt dyrt. Og eftersom beliggenhed er det væsentligste for værdien af et hus, burde det under alle omstændigheder være pengene værd at investere i et godt bymiljø, som fører til bedre trivsel for beboerne.

 

  1. Når tiden går, vænner folk sig til det nye.

Måske. Men det er ikke et argument for at ødelægge værdifulde bymiljøer. Vi har også vænnet os til, at dyrearter er uddøde, og at fine naturområder er blevet drænet, bebygget eller asfalteret. Men det kan ikke begrunde en fortsat ødelæggelse af naturen. Det er heller ikke et argument for at skabe triste forstæder, som påvirker beboernes livskvalitet negativt.

 

  1. Hvis bare der kommer aktivitet, får vi et godt bymiljø.

Næppe. Det er snarere omvendt: et godt bymiljø tiltrækker liv og aktivitet. Mod butiksdøden vil de fleste byer kæmpe forgæves. De er oppe imod internettet og de store indkøbscentre. Men hvis bykernen er uspoleret, vil den tiltrække turister, udeservering og torvemarkeder, fordi omgivelserne er hyggelige. Og butikker kan ombygges til beboelse med god beliggenhed. Omvendt kan der i nye bydele med supermarked, bibliotek, biograf, kulturhus, restaurant o.s.v. alligevel være trist og atmosfæreløst.

 

Jeg har ofte undret mig over, hvordan man har kunnet tillade den udvikling, som Christoffer Harlang så rammende har beskrevet. Hvordan har det kunnet fortsætte i så mange år? Og hvorfor er billedet det samme over hele verden? Det kan vel umuligt blive ved. Et flertal i befolkningen ønsker forandring. Den må da komme, og det kan ikke ske hurtigt nok. Så min opfordring til kulturministerens ekspertgruppe er: Kom med over på den rigtige side af historien, inden det er for sent. Sig farvel til modernismen.”

 

Læs også her kulturministerens svar på Arkitekturoprørets henvendelse.

Læs også denne artikel.

 

Arkitekturoprøret forsøger at afværge modernistisk byggeri ved domkirken i Helsingør. Frederiksborg Amtsavis d. 12/8 – 2022.

12. august 2022 / / 1 kommentar

     

Frederiksborg Amtsavis bringer dette indlæg:

“Kære ejere/bygherrer af de kommende ejendomme på Kulpladsen i Helsingør.

Kunne I ikke ændre facaderne på projektet, så de nye huse kommer i bedre harmoni med de enestående omgivelser? Jeres projekt er i modernistisk stil og ligner – så vidt vi kan se – de nye huse på Krøyers Plads på Christianshavn. Det kan måske være smart, men ikke på den plads. Det er rodløst byggeri, som kunne ligge hvor som helst. Husene skal ligge i en meget velbevaret middelalderby, tæt på domkirke og kloster og med udsigt til Kronborg. Kunne I ikke udvise det samme hensyn, som man gjorde, da Wiibroe-grunden ved siden af blev bebygget?

Tiden er nu – endelig efter ca 100 år – ved at løbe fra modernismen. Der er i befolkningen en udbredt træthed over de firkantede kasser, som bygges overalt i landet. Jeres byggeri er ganske vist ikke firkantet, snarere præget af skæve vinkler. Men Arkitekturoprørets årlige afstemninger viser, at de fleste foretrækker byggeri i en mere klassisk dansk byggetradition.

Hvis I indpasser jeres byggeri efter omgivelserne, bliver det en del af et fremragende bymiljø, og derved får både de nye ejendomme og de omkringliggende huse større værdi. Hvis I bygger de påtænkte huse, slår I bymiljøet i stykker. Det vil skabe mindre værdi for jer selv og forringe værdien af nabohusene. Jeres arkitekter tænker sikkert på arkitektur som et akademisk-teoretisk begreb. Men Helsingørs borgere og de kommende beboere er mere interesserede i et godt, sammenhængende og harmonisk bymiljø.

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.”

Link til projektets salgsside.

 

Arkitekturoprøret kritiserer Det nye Sølund ved søerne i København. Politiken Byrummonitor d. 2/6 – 2022.

2. juni 2022 / / 3 kommentarer

Link til artiklen.

Det nye Sølund bliver forsinket. Gid det aldrig bliver bygget. Det er trivielt, modernistisk byggeri i tidens deprimerende ånd, uden forståelse for bymiljøet i den enestående Søfront. Bortset fra et par fejlplacerede huse tæt på Åboulevarden er Søfronten et af de smukkeste eksempler på brokvarterernes fine videreudvikling af den danske byggetradition. Brokvartererne i landets store byer blev de sidste bykvarterer, der blev bygget, før modernismen efter Første Verdenskrig vendte alting på hovedet og under påvirkning af arkitekten Le Corbusier indførte det triste forstadsbyggeri som den altdominerende norm.

Søfronten binder Nørrebro og Østerbro sammen. Nørrebro var et arbejderkvarter, og husene var billigt byggeri. Alligevel er det Indre Nørrebro et af byens bedste bymiljøer. Det er et bevis på, at godt byggeri ikke bare handler om penge. Forvandlingen af kvarteret omkring Ryesgade og Ravnsborggade fra et slumkvarter til noget, der kunne ligge i Paris, er en af de lykkelige ting, som de senere års byudvikling har ført med sig.

Alle har vist indset, at saneringen af Den sorte Firkant på Nørrebro var en stor fejl. Uanset hvor miserable boligerne var, skabte de et attraktivt bymiljø. Man burde have istandsat dem, som man senere gjorde på Vesterbro. Nu er Den sorte Firkant noget af det mest triste, der findes i det indre København. Der er ikke brug for mere modernistisk byggeri på Nørrebro.

At få lov at bygge Det nye Sølund burde være en drømmeopgave for enhver arkitekt. At sætte sig ind i stedets fine ånd, indpasse sig efter den og videreudvikle den. At få lov at genskabe en ubrudt sammenhæng mellem Nørrebro og Østerbro. At forbinde det levende gademiljø på den ene side med den vidunderlige søpromenade på den anden side. At skabe sammenhæng.

Men nej. Vi får en forstadsbebyggelse midt inde i det sårbare område. Forstadsbebyggelse som alt det nye langs havnen. Forstadsbebyggelse som den planlagte Jernbaneby. Hvornår begynder man at undervise de arkitektstuderende i at forstå betydningen af sammenhænge og harmoni? Hvornår begynder arkitektstanden at forstå betydningen af begrebet bymiljø? Hvorfor kan de ikke forstå, hvad så godt som alle almindelige mennesker for længst har forstået? 90% af det bebyggede areal er forstadsbyggeri. Kan vi ikke få lov at beholde de få rigtige bykvarterer uden også at forstyrre dem med triviel bebyggelse?

Det gamle Sølund var en rædsel. Det nye bliver ikke meget bedre. Ikke alene forsømmer det muligheden til at blive en del af noget fantastisk. Det nye Sølund vil trampe ind i Søfronten som en elefant i en glasbutik.

Sådan skriver man en kommune ind i arkitekturhistorien. Politiken Byrummonitor d. 18/11 – 2021

18. november 2021 / / 2 kommentarer

Vi har dette indlæg i Politiken Byrummonitor:

 

Kære kommunalpolitikere.

Hvad siger I til at gøre jeres kommune kendt langt ud over Danmarks grænser?

Det kan I opnå, hvis I bryder med 100 års praksis og begynder at bygge rigtige, nye bydele i stedet for forstadsbyggeri. Når der er så stor en efterspørgsel på nye boliger i f.eks. København, er det jo fordi byen har attraktive (ældre) bymiljøer. Dér vil folk gerne bo – selv om de måske arbejder i Hvidovre, Glostrup, Herlev eller Ballerup. Hvorfor kan omegnskommunerne ikke også have spændende bykvarterer?

Hold op med at bygge nye boligblokke, punkthuse og højhuse. Og hold op med at lægge byplaner med lineal og passer. Det skaber ikke gode byrum. Lav nye bydele med de gode egenskaber, som kendetegner de ældre bykvarterer fra før modernismens indtog.

Se for eksempel på vinderprojektet i konkurrencen om den nye bydel ved Kokkedal Station. I Arkitekturoprøret havde vi engageret os i debatten, både i Hørsholm Kommunes webinar, på kommunens hjemmeside og via indlæg i den lokale presse. Vi ønskede et rigtigt bykvarter med atmosfære, liv og tryghed. Et godt bymiljø med samlingspunkter, f.eks. et hyggeligt torv ved stationen, omkranset af huse på alle sider. Og med karrébebyggelse, bestående af mindre, forskellige huse rundt om gårdmiljøer. En by med gader og stræder. Med urban diversitet og huse i en mere traditionel byggestil. Vi ønskede ikke en ny forstad.

Men en forstad er, hvad der nu kommer. Ligesom de hundredvis andre forstæder, der er blevet bygget i de seneste 100 år. Variationer over et kendt tema, som ikke har været nogen succes. Samme fejl, som man vil fortsætte med at begå i Jernbanebyen i København, i Kildedal i Ballerup og utallige andre steder. Hvor er det dog deprimerende. Og det er ikke bare i Danmark, at vi hænger fast i en forældet, modernistisk tankegang. Det gør man i alle lande.

Det har ikke noget med penge at gøre. Det er ikke dyrere at bygge i en mere traditionel stil. Tværtimod er det billigere end at bygge højhuse eller huse med avancerede former, som man ser dem i Ørestaden, Aarhus Ø, Vejle og andre steder. Og værdien af byggeriet bliver højere, fordi beliggenheden bliver bedre. (Prøv at sammenligne prisen på et hus i Østermarie med prisen på et lignende hus i Svaneke – 8 km derfra og længere væk fra arbejdspladserne på Bornholm).

Ordet ’hygge’ er specielt for det danske sprog og ønsket om hygge er måske specielt for os som folk. Modernistisk byggeri er ikke hyggeligt. I 100 år har byggebranchen blæst på, hvad almindelige mennesker mener. Det har den kunnet gøre, fordi de boligsøgende ikke har et frit forbrugsvalg. Man må tage det, der findes der, hvor man gerne vil bo. Var det ikke på tide at lytte noget mere til forbrugerne?

Nye, ’rigtige’ bykvarterer vil tiltrække nye skatteborgere og samtidig øge trivslen for de nuværende beboere i jeres kommune. Gode bymiljøer er lige så vigtige som gode naturmiljøer.

Den kommune, der kommer først med at nytænke byplanlægning og byggestil, vil modtage besøgende fra hele Verden. Og de vil undres og spørge: Hvorfor har vi ikke selv gjort noget lignende for længst? Jeres kommune kan skrive sig ind i arkitekturhistorien.

 

Jep Loft, Formand for Arkitekturoprøret.

 

Link til artiklen

Sådan undgår vi amok-boligpriser. Berlingske d 3/3-2021

3. marts 2021 / / 0 kommentarer

Sådan undgår vi amok-boligpriser

Overborgmester Lars Weiss udtalte d. 27/2 til Berlingske, at det ikke er en selvstændig ambition, at København skal blive så stor som overhovedet muligt. Kloge ord. Men så tilføjede han, at der er et bredt flertal for at følge med efterspørgslen på boliger, så boligpriserne ikke går amok. Det lyder også meget godt, men hvordan gør man det? Kommunen har et begrænset areal, så der bliver ikke ved med at være ubebyggede grunde til rådighed. Det ser vi desværre alt for tydeligt netop nu på Amager og i Sydhavnen.

Presset mod København skyldes, at folk helst vil bo, hvor der er et godt og trygt bymiljø, d.v.s. i de ældre bykvarterer. De nyere forstæder, som er bygget i løbet af de seneste 100 år, har slet ikke samme atmosfære. Grunden er, at arkitekturens værdinormer har været dikteret af modernismen. Den har ødelagt meget i de ældre kvarterer, og den har ikke skabt gode, nye bymiljøer. Modernismen har ikke været menneskevenlig i sit udtryk.

I Aarhus har man samme problem. Der har man opfundet en ’fortætningspolitik’, som medfører, at man overalt i byen river mindre, ældre huse ned for at bygge større. Det er ikke den vej, København bør gå. Man ødelægger de gode bymiljøer ved at bygge kedelige, store, stedfremmede huse i stedet for de hyggelige mindre huse. Og man gør grin med klimasagen; denne brug-og-smid-væk-kultur er ikke bæredygtig. Aarhus er da også netop blevet kåret som landets dårligste kommune til bybevaring i 2020 i Arkitekturoprørets afstemning.

Københavns Kommune kan ikke styre markedskræfterne. Så længe vi bliver ved at bygge nye menneskefjendske bymiljøer, vil presset mod de ældre kvarterer fortsætte og boligpriserne dér vil være høje. Vi bør gå en helt anden vej: Byg i stedet rigtige nye bykvarterer med torve, karréer, krogede gader og stræder. Ingen punkthuse, ingen glashuse, ingen højhuse. Diversitet og mangfoldighed, mange mindre, forskellige huse, der sammen skaber en helhed, ligesom i de ældre bydele. Det kan gøres i omegnskommunerne. Så vil de få vækst, og presset mod København vil lette. Familier med lavere indkomster vil kunne se deres børn vokse op i et trygt miljø. Det kræver bare, at bygherrer og ejendomsudviklere gør sig fri af vanetænkning og sætter arkitekterne på en meget mere spændende opgave end den, de er vant til: at genopfinde en mere klassisk præget og hensynsfuld byggestil. Det behøver ikke at blive dyrere; men det vil skabe større værdi.

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.

Pastiche over traditionelt byggeri? Fyns Amts Avis d. 1/3-2021

2. marts 2021 / / 0 kommentarer

Debat: Kullinggade 3-7 er kåret som bedste byggeri

Jep Loft, formand for Arkitekturoprøret

Læserbrev: De små huse i Kullinggade 3 til 7 i Svendborg er blevet kåret til Danmarks bedste nybyggeri i 2020 i Arkitekturoprørets afstemning. Tillykke til byen, til bygherren, C. Larsen Holding og til C & W Arkitekter. Husene førte klart fra start til mål i hele afstemningsperioden, hvorimod der var et tæt kapløb mellem Lilli Gyldenkildes Torv i Horsens og Søtorvet i Silkeborg om titlen som det værste byggeri.

Husene i Kullinggade 3-7 indpasser sig efter omgivelserne. Dermed kommer de til at indgå i en større helhed og er med til at skabe et bymiljø. De giver noget tilbage til omgivelserne. Det adskiller dem fra næsten alt det moderne byggeri, der er kommet på landets havne gennem de seneste 20 år; det tager fra omgivelserne uden at give noget igen, og forringer dermed havnemiljøerne. Derfor er husene i Svendborg bemærkelsesværdige. For nogle år siden så vi i Strandgade i Kerteminde et lignende eksempel på nybyggeri, der indpasser sig og skaber et godt miljø på et sårbart sted i byen.

Arkitekturoprørets Facebook-gruppe er et talerør for den almindelige befolkning. Her værdsætter man gode bymiljøer, og derfor har Kullinggade 3 til 7 længe været genstand for positiv opmærksomhed. I mange år har byggebranchens fagfolk befundet sig i deres egen, lukkede verden, uden kontakt med eller interesse for almindelige menneskers mening. Det er nu ved at ændre sig.

I mange år har byggebranchens fagfolk befundet sig i deres egen, lukkede verden, uden kontakt med eller interesse for almindelige menneskers mening. Det er nu ved at ændre sig.

Men man hører stadig – dog heldigvis sjældnere – fagfolk tale foragteligt om triste pasticher over traditionelt byggeri. Det skyldes, at de kun taler om arkitektur. De ser ikke det væsentlige. Normerne for god arkitektur har nu i 100 år været præget af modernismen. Det har været til stor skade. Moderne byggeri har ødelagt sammenhæng og harmoni i de fleste ældre byer – desværre også i Svendborg og ikke mindst i Odense – og der er i de 100 år ikke skabt nye bykvarterer med liv og atmosfære som det, man finder i de ældre. Tværtimod, har vi fået menneskefjendske murstensørkener og beton-ghettoer. Fagfolkene er opflasket med værdinormer, som tiden er ved at løbe fra. Modernismens tid er forhåbentlig langt om længe ved at rinde ud.

Det er gode bymiljøer, der er det vigtige. Svendborg er med til at vise vejen.

Modernismen er menneskefjendsk. Berlingske d. 12/2-2021.

12. februar 2021 / / 0 kommentarer

 

Læs artiklen her.

Modernismen er menneskefjendsk

Tak til ”Københavnersnuden”, Holger Dahl, for den udmærkede artikel om Arkitekturoprøret d. 5.februar.  Han hilser vores tre igangværende afstemninger om godt og dårligt byggeri og om dårligste kommune til bybevaring velkommen, og han anerkender mange af vores synspunkter. Bl.a. er han 100 procent enig i vores utilfredshed med ødelæggelsen af bymiljøer. Han konstaterer – som vi også har gjort med glæde – at der synes at være en holdningsændring på vej; mange arkitekter står frem og støtter os. Og han skriver: ”Jeg vil meget gerne medgive, at modernismens sejrsgang gennem det 20. århundrede har haft nogle utilsigtede, men meget triste konsekvenser, og at megen såkaldt »moderne« arkitektur helt mangler kontakt med en basal fornemmelse for, hvordan almindelige mennesker gerne vil leve deres liv.”

Men han efterlyser imødekommenhed fra Arkitekturoprøret og skriver: ”Det ville være smukt, hvis oprørerne ville lave en liste over modernistiske bygninger, hvis kvaliteter de anerkender”. Det tror jeg, at vi skal afholde os fra (selv om der selvfølgelig kan peges på gode, ”moderne” bygninger). Vi er en folkebevægelse med over 6.000 medlemmer i Facebookgruppen, og der kommer for tiden hundredvis af nye medlemmer til hver uge. Der er ingen blandt os, der bestemmer, hvad der er godt eller dårligt, og der vil være mange forskellige meninger. Vi er bare enige om, at der må ske noget med byggeriet. Tiden er løbet fra modernismen. Den er menneskefjendsk, og dens værdinormer for god arkitektur skaber ikke gode bymiljøer. Vi er fortvivlede over ødelæggelserne af ældre bymiljøer og de atmosfæreløse nye bydele. Og vi er overbeviste om, at vores synspunkter deles af et flertal i befolkningen. Derfor er der brug for et folkeligt oprør (og derfor er vores navn slet ikke så dårligt).

Vi ser gerne, at arkitekterne går forrest og genopfinder en mere klassisk inspireret arkitektur. Det er ikke nostalgi, og det behøver ikke at blive til pastiche. En Fiat 500 eller en Morris Mini Cooper er ikke pastiche, men de repræsenterer et klassisk design. Det er ikke pastiche, når der produceres klassiske møbler.  Æstetik, godt håndværk og sund fornuft bør vende tilbage til arkitekturen. Vi ønsker et nyt ”charter” til afløsning af Le Corbusiers Athen-charter fra 1933, og vi vil invitere arkitektskolerne til at hjælpe os med at udarbejde det. Det er gode bymiljøer, vi ønsker.

Om tonen i debatten vil jeg mene, at den aldrig har været skinger i de to år, jeg har været formand. Vi har hele tiden søgt dialog – og har heldigvis opnået det. Vi ser lysere på fremtiden, end vi nogensinde tidligere har gjort.

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret

 

 

Politiken Byrummonitor d. 14/1-2021. Tiden er løbet fra modernismen.

14. januar 2021 / / 6 kommentarer

Jep Loft: Arkitekter skræmmes af ord som ‘pastiche’ og ‘nostalgi’, og det skæmmer bybilledet

Det har været et fast princip blandt folk i byggebranchen, at man skal bygge huse, der er deres egen tid bevidst. Alt andet er blevet anset som forlorent. Og derfor er vi ikke kommet videre. Derfor har vi bebygget Teglholmen og alle de andre nyere kvarterer så idéforladt.

Jeg sidder med to billeder.

Det ene er fra det klassicistiske København. Det viser huse, der blev bygget i en periode, hvor Danmark var fattigere end nogensinde før eller siden. København var blevet sønderbombet af englænderne, som ovenikøbet havde stjålet byens vigtigste arbejdsplads, flåden. Staten var gået bankerot.

Det andet er et billede af byggeri fra vores egen tid, nu hvor Danmark er rigere end nogensinde. Det er fra havnen i Horsens, men det kunne være fra snesevis af andre steder, hvor byggeri er under opførelse

Mon ikke de fleste vil være enige i, at noget er gået galt? Men i flere menneskealdre har vi set på deprimerende trist nybyggeri, uden at nogen har gjort noget effektivt for at få det standset. Arkitekturkritikken har svigtet.

Tabersag at forsvare bagudskuende nybyggeri

Hvordan har det kunnet ske?

Sandsynligvis fordi alle bliver skræmt, når de hører ord som ’nostalgi’, ’pastiche’, ’romantik’ og lignende. Det har været en tabersag at forsvare nybyggeri i en stil fra en tidligere tidsalder – selv om de fleste kan se, at bykvartererne fra før Første Verdenskrig har langt mere liv og atmosfære end de kedelige forstadskvarterer, som er blevet bygget de seneste 100 år.

Arkitekturdebatten har været elitær

Arkitekturdebatten har været elitær. Blandt fagfolk har der ikke været megen lydhørhed over for kritik fra lægfolk. Men det væsentlige er ikke spørgsmålet om god eller dårlig arkitektur. Det væsentlige er vores bymiljøer. Dem har kun få talt om. De seneste 100 års værdinormer for god arkitektur har været ødelæggende for bymiljøerne.

Det har været et fast princip blandt folk i byggebranchen, at man skal bygge huse, der er deres egen tid bevidst. Alt andet er blevet anset som forlorent. Og derfor er vi ikke kommet videre. Derfor har vi bebygget Teglholmen og alle de andre nyere kvarterer så idéforladt.

Arkitekturoprøret kæmper mod uret

Men løsningen er ikke at bygge i en svunden tids stil. Løsningen er at ændre vores egen tids byggestil til noget bedre. Der er en stigende erkendelse af, at tiden er løbet fra modernismen. Den er umenneskelig og hensynsløs, og den skaber dårlige bymiljøer. Men alligevel er vi ikke kommet fri af den. Man har vænnet sig til, at nye huse ikke skaber gode bymiljøer, og at de slår de gamle bymiljøer i stykker, når der rives ned for at bygge nyt.

Ingen har haft mod eller evne til at skabe det afgørende brud. Men selvfølgelig kommer det. Før eller siden. Intet varer evigt. Tragedien er, at modernismen nu har domineret i 100 år, og i den tid er 90 procent af alle eksisterende bygninger opført.

Man kan ikke se på billedet fra Horsens om husene ligger i Danmark eller i Kina

I Arkitekturoprøret kæmper vi mod uret. For hver måned, der går, ødelægges uerstattelige værdier som følge af nedrivninger, og chancer forspildes i form af nye, kedelige bykvarterer, som kunne være blevet fantastiske. Som på havnene – ikke bare Københavns, men også på alle de mange andre, hvor nybyggeri har forringet havnemiljøet.

Danmark eller Kina?

Der skal tænkes nyt. Og det nye må nødvendigvis indebære et opgør med modernismen. Indtil for 100 år siden var arkitekturen baseret på århundreders erfaring, håndværksmæssig kunnen, æstetisk sans og sund fornuft. Meget af det bør igen komme til sin ret. Men på en ny måde.

Ligesom bilbranchen genopfinder sig selv og introducerer nye og bedre modeller baseret på klassisk design. Man kan let se forskel på en Fiat og en Morris. Nu, såvel som for 60 år siden. De har hver især bevaret deres særpræg.

Man kan næppe være i tvivl om, at det første af de to ovenstående billeder er fra Danmark. Vi havde dengang en dansk byggetradition. Men man kan ikke se på billedet fra Horsens, om husene ligger i Danmark eller i Kina.

I Arkitekturoprøret føler vi os overbeviste om, at et flertal i befolkningen deler vores fortvivlelse. Og vi er som sagt ikke i tvivl om, at der kommer bedre tider.

Danmark har det held, at det klassicistiske byggeri fra første halvdel af 1800-tallet (som vist på det første billede) er noget af det smukkeste i verden. Det er enkelt og elegant, og der er intet forlorent eller opstyltet ved det.

Man kan ikke forestille sig noget bedre grundlag at arbejde videre på. Det er bare om at komme i gang.

NB-Kommune d 7/1-2021. Brev til Danmarks kommunalpolitikere fra Arkitekturoprøret.

7. januar 2021 / / 4 kommentarer

 

 

Kære kommunalpolitikere.

I har en svær opgave. I skal skabe udvikling og fremskridt i jeres kommuner. Men samtidigt er det jer, der skal passe på vores vigtigste kulturarv: bymiljøerne. Kan begge dele lade sig gøre samtidigt? Det ser ikke sådan ud. I Frankrig løste man det problem for næsten 60 år siden ved, at staten greb ind. Der findes titusindvis af fantastiske, uspolerede bymiljøer i Frankrig. I Danmark overlod man opgaven til det kommunale selvstyre. Vi har under 20 velbevarede byer tilbage. Det blev ikke folkeviljen, men pengemagten, der sejrede.

Arkitekturoprøret er et talerør for den (store) del af befolkningen, som er fortvivlet over utilpasset byggeri i ældre bykvarterer og kedeligt byggeri i nye byområder. Vi bekymrer os om bymiljøer, hvilket er noget andet end arkitektur. I de seneste 100 år har værdinormerne for god arkitektur har været ødelæggende for bymiljøerne. Den moderne arkitektur har været menneskefjendsk. 90% af bygningsmassen er opført efter Første Verdenskrig, men der er ikke skabt et eneste nyt bykvarter med atmosfære og liv, som de ældre kvarterer har. Samtidig har man med utilpasset nybyggeri gjort stor skade på de ældre bydele.

De gode bymiljøer giver tryghed, trivsel og mindre kriminalitet og de tiltrækker gode skatteborgere. Alligevel er der ikke blevet passet på dem. I de seneste 50 år er der sket store fremskridt for naturmiljøerne. Men for bymiljøerne er det gået støt tilbage. I har lyttet til naturelskerne. Vil I lytte til os?

Udvikling og tilbageskridt.

De ødelæggende nedrivninger i de gamle bykerner fører til det modsatte af udvikling og fremskridt. Man slår noget værdifuldt i stykker, man ødelægger sammenhæng og harmoni. Hvor mange byer har ikke en helt utilpasset og fejlplaceret bankbygning på deres torv? Nu bygges der højhuse overalt. Men de egner sig ikke til vores breddegrader, hvor solen står lavt. De kaster lange skygger, skaber vind (og støj) og gør gadeplanet øde. Og de slår sammenhængen i bybilledet i stykker.

Magt og indsigt skal gerne følges ad. For ikke så mange år siden besluttede man at lægge Skjern Å i en kanal. Det medførte en miljøkatastrofe, millioner var spildt, og det kostede milliarder at genoprette (en del af) skaderne. I Odense skar man byen midt over med et stort vejanlæg. Nu har man indset, at det var en fejl. Man handlede for at få udvikling og fremskridt. Men beslutningstagerne havde ikke overblik over, hvad de satte i gang. Tænker I nok over konsekvenserne ved at ødelægge et bymiljø?

Her følger vores nytårsønsker til jer:

  1. Stop nedrivninger.

Nedrivningerne bør stoppes. Ikke alene er de ødelæggende for bymiljøerne; de er et ressourcespild (jfr. en Rambøll-rapport fra oktober 2020). Det er uforeneligt med indsatsen for bæredygtighed. Hvor mange dage, uger eller måneder skal borgerne i Aarhus sortere affald for at opveje spildet ved de stedfundne og planlagte nedrivninger?

 

  1. Tidlig borgerinddragelse.

Vi ønsker tidlig borgerinddragelse – inden det er for sent, og med det formål at lytte til borgerne. Borgermøder bør ikke være skueprocesser (som dem, der fandt sted om BLOX i København og om Nyborg Slot) og heller ikke møder, hvor en stakkels kommunalt ansat står alene overfor 200 rasende borgere (som mødet om det nu opgivne højhus på Jagtvej i København).

 

  1. Bevarende lokalplaner.

Alle kommuner med gamle bykerner bør udarbejde bevarende lokalplaner. Ikke alene er det nødvendigt for kulturarven. Det vil også spare kommunen for en masse sager, hvor bygherrer eller developere har øjnet muligheder for at tjene penge på bymiljøets bekostning. Hvis det på forhånd er kendt, at bykernen er beskyttet, finder de andre muligheder. Og kulturarven skal ikke bringes i risiko, hver gang flertallet i kommunalbestyrelsen skifter (som det skete i København for 15 år siden, da 100 års praksis blev opgivet og der pludseligt blev åbnet for højhuse overalt med et resultat, at byens ’skyline’ med de mange tårne nu forsvinder). Københavns Kommune har nu besluttet at udarbejde lokalplaner for Indre By og Christianshavn. Tak for det.

 

  1. Ændring af fredningsloven.

Man skal kunne frede helheder, ikke kun enkelte bygninger. Det har været et ønske i mange år, men KL forhindrede, at det kom ind i fredningsloven i 2010. Det er helheder, der skaber et miljø. Der er også brug for at genindføre flere fredningsklasser, så man kan frede en facade og lade husejeren gøre, hvad han vil med det indvendige.

 

  1. Farvel til modernismen.

Noget tyder på, at modernismens tid nu – efter 100 år – endelig er ved at rinde ud. Intet varer evigt, og folkestemningen har længe været på vores side. Det nye er, at mange arkitekter i løbet af 2020 har erklæret sig enige i Arkitekturoprørets synspunkter. Man kan ikke se på et nybygget hus, om det ligger i Danmark eller i Kina. Men mange byer har stadig bevaret en egenart på trods af den medfart, de har været udsat for. Find tilbage til jeres egne rødder og bed bygherrer og arkitekter arbejde videre med dem. Tiden er allerede løbet fra de triste betonklodser, der overalt i landet er under opførelse nu. Lad os bygge rigtige byer igen.

 

Godt Nytår.

Jep Loft, formand
Arkitekturoprøret

Kære kommunalpolitikere: Stop nedrivninger

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 Arkitekturoprøret

Tema af Anders Noren — Op ↑