Lad os bygge smukt igen

Forfatter: Jep Loft (Side 2 af 32)

Skanderborg Kommune er nomineret

Skanderborg kommunes synderegister, når det gælder hensynet til bygningsbevaringsværdig bebyggelse i Skanderborg midtby, er både langt og omfangsrigt.

Set over langs kunne det se ud, som om byrådet i Skanderborg har det som en skjult dagsorden at fjerne alt, hvad der ligner fortid, for dermed at signalere, at Skanderborg er en by, der er med på noderne – for hver en pris.

Den byplanmæssigt støttede ødelæggelse af byens gamle købstadscharme er påbegyndt for flere år siden, men har indtil for få år siden holdt sig til den nordlige del af byens hovedstrøg, Adelgade, men de miljødræbende forandringer har inden for de sidste år også bredt sig til den sydlige del af Adelgade.

 

    Den nordlige del af Adelgade

På det nordlige strøg er der siden 1970’erne sket en voldsom udskiftning af bevaringsværdige ældre bygninger af gennemgående lavt format til fordel for åndløst byggeri i 3-4 etager med forretningscentret Blom som det værste eksempel.

 

    Den fredede kro

Den eneste fredede ejendom på denne nordlige strækning, den gamle, enetages landevejskro, i en årrække kaldet ”Jylland”, er det lykkedes skiftende ejere – med bifald fra byrådet (sic!) – at få ophævet fredningen af (i 2018), og den efterfølgende kommunale nedrivningstilladelse var en ren formssag. Denne nedrivning trækker andre med sig, så der nu kan bygges et længere og langt højere forhus.

 Også på det nordlige strøg, mellem hovedgaden og søen, er der på det seneste tæt på selve søbrinken opført et bolig- og forretningsbyggeri på op til syv etager, hvis fremmedhed for stedet søges forsvaret med den misvisende historiske betegnelse: ”Lille Nyhavn”! Og så er byggeriet opført udenom gældende regler. I øvrigt kniber det med at udleje både boliger og forretningslokaler.

 

    Tre bevaringsværdige huse blev nedrevet ved det gamle rådhus

 

     De nye huse ved det gamle rådhus

Bystyrets foragt for byens historie er nu slået igennem også i den sydlige ende af byen. Her er tre bevaringsværdige bygninger i 2020 blevet fjernet til fordel for et højst utilpasset boligbyggeri på op til flere etager, som på ingen måde respekterer den historiske bebyggelsesstruktur med forhus og bagbebyggelse, men er udformet, så det omklamrer byens gamle rådhus og politistation fra 1860, fredet i 1979. Dette er nu som en hund i et spil kegler.

    Dr. Hindhedes villa

Her stopper vansiringen af byen ikke. Næste ”fremskridt” er nedrivning af dr. Hindhedes villa på hjørnet af Adelgade og Emilievej. Den lave hjørnebebyggelse fra 1890’erne skal erstattes af et højt boligbyggeri, som er af samme skuffe som det for få år siden forpurrede boligbyggeri af den hollandske arkitekt van Egeraat på Christianhavn-siden i Københavns havn. Men skandaløse Skanderborg kan!

 Står det til byrådet, vil det meste af Adelgade snart ligne Søborg Hovedgade, ja, det vil sige, denne har trods alt nok mere at byde på.

Følgende  ejendomme er nomineret til afstemningen om værste bygning

Følgende 8  ejendomme er foreløbigt nomineret til afstemningen om værste bygning i 2023:

    Nyt tårn i Carlsbergbyen i København

 

    Kalkbrænderiløbskaj, Københavns Nordhavn

 

    Herlev Bymidte

 

    Marmorvej 2, København Ø

 

    Europaplads 6 / Mindet, Aarhus  C

 

    BIGs tegnestue, Sundkaj 165, København Ø

 

    Taastrup Rådhus

 

    Grønttorvet, Valby

 

 

 

Region Midtjylland og Viborg Kommune er nomineret til afstemningen om den offentlige myndighed, der har skadet bybevaringen mest

Region Midtjylland og Viborg Kommune er nomineret til afstemningen om den offentlige myndighed, der har skadet bybevaringen mest i 2023.

Alle under psykiatrien bedre forhold. Viborgenserne ser gerne, at det udtjente psykiatriske sygehus, der ligger i Søndersøparken i Viborg, bliver erstattet af nyt byggeri, men det er urimeligt, at det resulterer i nedrivning af måske ni bevaringsværdige bygninger. Region Midtjylland presser en eftergivende Viborg Kommune, som er den myndighed, der skal give tilladelse til nedrivning og også har til opgave at tage vare på de bevaringsværdige bygninger.

Viborg Kommune har imødekommet Region Midtjyllands ønske om at opføre nyt byggeri til regionspsykiatrien på området mellem Lille Sct. Mikkels Gade og Søndersøparken, og det har krævet et kommuneplantillæg, som Viborg Byråd vedtog allerede den 10. november 2021. Derfor ændres bebyggelsesprocenten for området fra 60% til 150%, mens det maksimale etageantal på 8 og den maksimale bygningshøjde på 32 meter bibeholdes. En miljørapport fastslår, at kommuneplantillægget vil medføre en væsentlig påvirkning af den byarkitektoniske værdi, fordi byggeriet med sin højde og volumen vil bidrage til en væsentlig forandring af det ellers flade, åbne og grønne område. Det vurderes også, at byggeriet vil have visuel påvirkning af de omkringliggende områder, som mister udsyn til Søndersø. Endvidere vil det medføre væsentlig negativ påvirkning for kulturarv og arkæologiske forhold, støj og vibrationer, trafikafvikling og luftkvalitet! Kort sagt: området vil i stor udstrækning blive ødelagt.

 

Tidligere alderdomshjem i Toldbodgade

I 2022 købte Region Midtjylland Viborg Afholdsforenings Alderdomshjem, bevaringsværdigt i klasse 2. Det er en fornem og helstøbt etageejendom i røde sten, opført i 1922 og repræsentant for den historistiske stil med bl.a. kamtakkede gavle og flammerede døre. Såvel den arkitektoniske, som den kulturhistoriske værdi og originalitetsværdien er bedømt til 2. Regionen søgte om tilladelse til at rive alderdomshjemmet, der blev betegnet som mangelfuldt vedligeholdt, ned for i stedet at opføre en specialtandpleje, som hidtil har ligget i Søndersøparken, hvor der nu skal bygges nyt. Et enigt teknisk udvalg i Viborg Kommune sagde nej, men dermed var den hundredårige bygning ikke reddet, for som formanden for udvalget, Torsten Nielsen, sagde: ”Vi har jo ingen mulighed for at gå ind og sige, at man skal istandsætte, heller ikke selvom det er kulturarv.” Regionen samlede nyt skyts og lod Viborg Ingeniørerne lave en rapport om bygningens tilstand, som blev vurderet til at være meget værre end tidligere antaget, ja, bygningen skal efter sigende være i akut nedstyrtningsfare! I en ny ansøgning om tilladelse til nedrivning, afsendt i november 2023, står der: ”Et eventuelt kollaps må forventes at ske pludseligt og uden forvarsel.” Skulle det være tilfældet, burde området øjeblikkeligt være blevet afspærret – det er ikke sket. Nu skal teknisk udvalg snarest se på den nye ansøgning med de alarmerende oplysninger, og det forventes, at regionen får den ønskede nedrivningstilladelse.

Læs denne artikel i Viborg Folkeblad:

 

Lille Sct. Mikkels Gade 18

    Lille Sct. Mikkels Gade 18

Den 25. oktober 2023 skulle teknisk udvalg tage stilling til en ny ansøgning om nedrivning fra Region Midtjylland. Det drejede sig om en villa, bevaringsværdig i klasse 3. Den er opført i 1920 i nyklassicistisk stil med pudsede facader og rødt, valmet tegltag. Bygningen, der har en originalitetsværdi på 1 – den højeste – har fine tidstypiske detaljer: muret gesims, fyldingsdør, småsprossede vinduer og pilastre. Regionen ønskede bygningen nedrevet, fordi den ligger i det område, hvor der skal opføres Ny Psykiatri. Såvel kommunens arkitekturråd som Slots- og Kulturstyrelsen gjorde opmærksom på, at bygningen kunne indpasses i det fremtidige projekt for regionspsykiatrien. Styrelsen henledte opmærksomheden på Bispebjerg Hospital i København, hvor de oprindelige hospitalsbygninger fra 1913 er fredede og samtidig i fuld funktion, brugt til formål som de gamle bygninger er velegnede til. Men teknisk udvalg sagde ja til nedrivning bl.a. med følgende begrundelse fra udvalgsformand Torsten Nielsen: ”Bygningens placering midt i området betyder, at det simpelthen ikke er muligt at tilrettelægge psykiatriprojektet udenom.” Kun ét medlem stemte imod, fordi det ikke er forsøgt at inkludere bygningen, som den bør af bevaringsmæssige og miljømæssige hensyn. Selvfølgelig kan dygtige og kreative arkitekter og ingeniører planlægge Ny Psykiatri, så den bevaringsværdige bygning kunne indpasses i området, hvis det er den opgave, de får!

 

Lille Sct. Mikkels Gade 8-16

Ifølge referat fra møde i teknisk udvalg den 25.10. 2023 har Region Midtjylland tidligere søgt og fået nedrivningstilladelse til fem bevaringsværdige bygninger på Lille Sct. Mikkels Gade, alle med en middel bevaringsværdi på 5. Lille Sct. Mikkels Gade rummer historie. Den er opkaldt efter Sct. Michael, og Sct. Mikkels Kirke lå uden for Sct. Mikkels Port og befæstningslinjen fra 1152, omtrent hvor nr. 18 ligger. Det var i den tidligere middelalderlige, smalle og brostensbelagte gade, at Hærvejen nåede Viborg fra syd. Omkring 1950 blev det besluttet at nedrive mange usunde huse for at skabe plads til en bred og vigtig vej for biltrafikken. Mange borgere protesterede, fordi de mente, at kvarteret var af kulturhistorisk værdi. De fem bevaringsværdige bygninger, der nu bliver jævnet med jorden, har hidtil, trods svækket miljømæssig tilknytning til de nyere bygninger i området, vidnet om, at kvarteret tidligere hørte med til det gamle Viborg.

    Lille Sct. Mikkels Gade 8

Det røde hus længst til højre er nummer 8. Det har navnet CARITAS. Det betyder barmhjertighed, hvad der netop her ikke udvises.

Bygningen er opført i 1875, har fået nye vinduer og tag og har en tilstandsværdi på 4. Bevaringsværdi 5.

    Lille Sct. Mikkels Gade 10

Det røde hus til venstre er nummer 10.

Det er opført i 1875, ombygning 1977. Nyt tag og vinduer. Huset har en tilstandsværdi på 4. Bevaringsværdi 5.

    Lille Sct. Mikkels Gade 12

Huset har navnet NURDUG. Det opført i 1910 og har en originalitetsværdi på 2. Den arkitektoniske vurdering nævner nationalromantiske detaljer. Tilstandsværdi 4. Bevaringsværdi 5.

    Lille Sct. Mikkels Gade 14

 

Huset er opført 1916, har fået nyt tag, ny dør og nye vinduer. Tilstandsværdi 5. Bevaringsværdi 5.

    Lille Sct. Mikkels Gade 16

Huset er opført 1916 og har en originalitetsværdi på 3. Tilstandsværdi 5. Bevaringsværdi 5.

Regionen ejer de fem bevaringsværdige huse. Som det fremgår af billederne kunne de være bedre vedligeholdt.

 

Hack Kampmanns to hospitalsbygninger

Søndersøparken 14 og 16 i fare for nedrivning

Arkitekt og kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann (1856-1920) har præget Viborg med flere markante bygninger. Hans gennembrudsværk er Landsarkivet for Nørrejylland, nu Rigsarkivet opført 1889-1891. Det vakte stor opmærksomhed. Dernæst kom ombygningen af Amtmandsgårdens sidefløj i årene 1895-96, bygninger til Sindssygeanstalten, nu Regionspsykiatrien Midt i Viborg, 1904-1905, Kreditforeningsbygningen, opført 1905-06, Viborg Toldkammer fra 1910, Viborg Postkontor 1918 og endelig Viborg Katedralskole opført efter Kampmanns død i 1920, men efter hans tegninger.

Kampmanns bygninger findes over hele landet og har fået stor anerkendelse. Hans huse er blevet kaldt eminent håndværk og bygningskunst. Han var højt respekteret og blev flittigt brugt. Inden han fyldte 65 år, havde han opført omkring 150 bygninger, blandt de mest kendte er udvidelsen af Glyptoteket i København 1901-06 og Københavns Politigård, der blev færdiggjort efter hans død. I Aarhus er hans arkitektoniske værker bl.a. Toldkammerbygningen 1897, Statsbiblioteket opført 1898-1902, Aarhus Teater 1900 og Marselisborg Slot 1902.

Af forvaltningens bemærkninger til mødet i teknisk udvalg 25.10. 2023 fremgår, at Region Midtjyllands nye projekt Ny Psykiatri kræver en ny lokalplan for området i Søndersøparken i begyndelsen af 2024, og at der i den forbindelse skal ske drøftelser af projektet. Som bilag fik udvalget et oversigtskort over området og regionens skitseplan for Ny Psykiatri. ”Forvaltningen bemærker, at skitseprojektet – modsat tidligere viste skitser – vil medføre nedrivning af to bevaringsværdige bygninger med høj bevaringsværdi (3), der ligger i samme område. Det er 2 karakteristiske bygninger tegnet af arkitekten Hack Kampmann, og de ejes af hhv, Viborg Kommune og Region Midtjylland. Der er endnu ikke søgt om nedrivning af disse bygninger.” Det oplyses også, at arkitekturudvalget/forvaltningen vil gå i dialog med Regionen om muligheden for at bevare de to bygninger, der begge er tegnet af Kampmann som en del af den oprindelige plan for sindssygehospitalet.

Til Viborg Stifts Folkeblad udtalte formanden for teknisk udvalg, Torsten Nielsen, om fjernelse af de to bygninger den 28. oktober 2023: ”Det er vi ikke umiddelbart indstillet på at give tilladelse til. Her er der tale om anderledes markante bygninger, som rigtig mange har et forhold til, så dem vil vi meget gerne bevare, og det vil vi aktivt arbejde for.”

    Søndersøparken 14

Bygningen er opført 1905 og har høj bevaringsværdi: 3. Kulturhistorisk værdi 2, originalitetsværdi 3 og arkitektonisk værdi 4. Bygningen har en grundmuret gavl, en sokkel af granit/kampesten, og ydermuren har en ubehandlet overflade (mursten). Der er sprossede vinduer og små kviste. Udsmykning: vindues-, dør- eller portindfatning.

Som det ses, lagde Kampmann vægt på materialeægthed. Byggematerialerne og hans indgående kendskab til dem var det elementære afsæt for et byggeri. For ham var granit, tømmer og mursten det naturlige valg i det nordiske vejrlig.

    Søndersøparken 16

Også denne bygning er opført i 1905 og har en høj bevaringsværdi: 3. Som bygningen nr. 14 har også denne kulturhistorisk værdi 2, originalitetsværdi 3 og arkitektonisk værdi 4. Bygningen har en grundmuret gavl, en sokkel af granit/kampesten, og ydermuren har en ubehandlet overflade (mursten). Der er sprossede vinduer og små kviste. Udsmykning: vindues-, dør- eller portindfatning.

Kampmann var meget opmærksom på de fysiske rammer, inden han opførte sine bygninger. Det var også tilfældet med opførelsen af sindssygeanstalten i Viborg. Også dens bygninger er præget af hans sikre sans for placering. Han tilstræbte en naturlig, harmonisk sammenhæng med omgivelserne. Bygningerne blev smukt placeret på arealet ned mod søen, og beliggenheden blev fremhævet af haverne ved bygningerne. Haveanlægget var også tegnet af Kampmann.

Som tidligere formand for Historisk Samfund for Viborg-egnen, Ole Degn, skrev i 2015, står Kampmanns bygninger i Viborg stærkt i hans værk, men byen har ikke altid behandlet hans bygninger pietetsfuldt: ”Flere af bygningerne på Sindssygeanstalten eller Sygehus Øst blev revet ned i 1950’erne, og andre er siden kraftigt ombygget, toldboden blev revet ned omkring 1980 og posthuset og dets facade blev ombygget i 2009.”

De to truede bygninger i Søndersøparken indgår i helheden af Kampmanns røde hospitalsbygninger. Det er på tide, at Viborg for alvor viser Kampmanns bygninger og placeringen af dem respekt. De skal bevares. De har stor kulturhistorisk værdi.

Læs mere om det kommende byggeri her.

 

Guldborgsund Kommune er nomineret

Guldborgsund Kommune er nomineret til afstemningen om den myndighed, der har skadet bybevaringen mest i 2023.

Begrundelsen er, at Guldborgsund Kommunes byråd har givet nedrivningstilladelse for den gamle præstegård i Idestrup.

Nedrivningstilladelsen indeholdt en mulighed for at klage til Planklagenævnet. Foreningen Historiske Huse og Guldborgsund Bevaringsforening klagede.  Men nu har Planklagenævnet  besluttet ikke at behandle de to klager. Den meget formalistiske begrundelse er, at eftersom byrådet ikke valgte at nedlægge et nedrivningsforbud, har byrådet efter Planklagenævnets mening ikke truffet en afgørelse efter Planloven. Nævnet mener derfor ikke at kunne behandle klagerne.

Der var tre klagepunkter:

  • Nedrivningen lever ikke op til Guldborgsunds egen kommuneplan, hvor området er beskrevet som et værdifuldt kulturmiljø, som så vidt muligt skal bevares og plejes.
  • Guldborgsund Kommune har som myndighed ikke sørget for, at der lå en totaløkonomisk vurdering af projektet, ligesom der heller ikke foretaget rentabilitetsberegning på projektet.
  • Betænkeligheden ved den rådgivende relation mellem den kapitalfond-ejet virksomhed HusCompagniet (landets største producent af typehuse og enfamiliehuse) og Menighedsrådet (som ønsker nedrivningen).

HusCompagniets vurdering af præstegårdens stand afviger væsentligt fra bevaringsarkitekternes vurdering hos foreningen Historiske Huse.

Læs mere her:

Planklagenævnet afviser at behandle klage fra Historiske Huse om præstegård – byrummonitor.dk

https://folketidende.dk/…/afviser-klagen-det-er-dybt…

Afviser klagen: – Det er dybt utilfredsstillende | folketidende.dk

Hvor det i København synes som om politikerne har forståelse for bymiljøsagen, og problemet ligger i forvaltningen, forholder det sig omvendt i Guldborgsund. I sagen om Idestrup er det politikerne, der er imod bevaringen og er gået imod forvaltningens faglige embedsmænd.

 

 

Københavns Kommune er nomineret

Københavns Kommune er nomineret til afstemningen om den myndighed, der har skadet bybevaringen mest i 2023.

Begrundelsen er, at kommunen ikke har levet op til sit ansvar for at forvalte vores vigtigste kulturarv: de enestående bymiljøer. Ingen dansk kommune har en større arv at forvalte. Derfor har kommunen også et særligt ansvar. Udviklingen har vist, at den ikke magter sin opgave.

Kommuneplan 2019 bestemte, at der skulle udarbejdes lokalplaner for Indre By og Christianshavn. Men intet er sket. Forvaltningen er været helt uinteresseret i konstruktive forslag fra Indre By Lokaludvalg, hvorefter bymiljøerne kunne beskyttes uden væsentlig arbejdsindsats.  Teknik- og Miljøforvaltningen har 2.500 medarbejdere og et budget på 2,6 mia. kr. Men den har ikke kunnet finde ressourcer til at udarbejde lokalplaner, som mange små kommuner for længst har gjort.

Så længe der ikke er lokalplaner, vil developpere og bygherrer komme med nye idéer til nedrivninger. Forvaltningen skal så i stedet bruge sine ressourcer på en strøm af nedrivningssager for bevaringsværdige bygninger:

   Jagtvej 171 er nedrevet. ATP er bygherre. Så meget for deres grønne bæredygtighedsprofil.

 

    Esplanaden 30 er nedrevet. Hotel Guldsmeden skulle bruge pladsen.

 

    Bredgade 74 A nedrives p.g.a. fejl i forvaltningens sagsbehandling. Dansk Design Muesum står for nedrivningen.

Forvaltningen anbefalede nedrivning af frygt for, at Kommunen ellers kunne blive tvunget til at købe huset. Havde man gjort sig den ulejlighed at spørge ejerne, ville man have fået det svar, at de aldrig ville sælge. Sagen  viste, at hverken forvaltning eller politikere  har forstået systemet med fredede og bevaringsværdige bygninger. Se nærmere her:

Arkitekturoprøret kæmpede forgæves imod nedrivning af hus fra 1777. Politiken Byrummonitor d. 4/5 – 2023. – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

 

    Kulbanevej 32 nedrives.

 

         

Paladsteatret skal nedrives.

Den seneste nedrivningssag er Paladsteatret, som skal erstattes af et meget stort kontorhus. Egmont og Nordisk Film fortsætter med at vandalisere København, som om de ikke allerede har gjort skade nok i Pilestræde, Landemærket og Møntergade. Da kommunen iværksatte en afstemning om “Byens Sjæl”, vandt Palads stort. Man omdefinerede så kriterierne til, at bevaringsværdige huse ikke måtte deltage. Logikken er svær at få øje på. Planen om at bevare byens sjæl er nu faldet til jorden.

Forvaltningen er desuden kommet med skiftende og uholdbare begrundelser for at afvise forslag til bybevaring fra Indre By Lokaludvalg. Bl.a har det vist sig, at den ikke selv forstod retsvirkningerne af kommuneplanen i forhold til lokalplaner. I mere end et halvt år har lokaludvalget bedt om er møde med en af de tre direktører i Teknik- og Miljøforvaltningen. Men ingen har ikke kunnet afse tid.

Al snak om bæredygtighed i kommunen klinger hult, for nedrivning er et enormt ressourcespild. Borgmesteren synes at være ude af trit med sin forvaltning: Københavnerborgmester vil forbyde nedrivning: Bevaring bør altid være udgangspunktet (msn.com)

 

    Det nye Sølund. Bygherre er KAB.

Den fine husrække langs Sortedamssøen (med bl.a. “Irmahønen”)  skal nu ødelægges af trivielt kassebyggeri i form af Det nye Sølund. På intet tidspunkt faldt det kommunen ind at lave en lokalplan, der krævede hensyntagen til det eksisterende bymiljø.

 

    “Perlerækken” i Jernbanebyen.

Hvis kommunens lokalplan for Jernbanebyen baseres på det foreliggende vinderprojekt, skabes et nyt trivielt forstadskvarter, hvor et enestående bymiljø kunne været opstået.

 

Arkitekturoprøret appellerer til overborgmesteren. Politiken d. 8/1 – 2024.

   Hovedgaden i Jernbanebyen på Vesterbro i København

Vi har dette indlæg i Politiken:

“Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen skrev i kronikken d. 30. december om behovet for at skaffe nye boliger i København. Hun fremsætter er række forslag, men glemmer efter vores mening det vigtigste: at vi skal holde op med det triste ”modernistiske” boligbyggeri. Som hun selv skriver, er boligpolitikken fundamentet under vores samfund. Men vi har i årtier bygget firkantede kasser, der ikke skaber gode byrum, og derfor har vi skabt et fundament for parallelsamfund. Når presset for boliger i Indre By og brokvartererne er så stort, skyldes det næppe, at de fleste arbejdspladser findes dér. Der skyldes snarere, at dér er de gode og trygge bymiljøer.

Borgmesteren ønsker (ligesom vi) en blandet by uden ghettoer, og derfor foreslår hun, at Christiansborg skal give kommunerne mulighed for at stille krav om privat og alment byggeri. Vi vil foreslå, at hun begynder med det, hun selv kan gøre noget ved i sin egen kommune: at stille krav om, at nye byudviklingsområder bliver rigtige, livlige bydele i stedet for triste forstadsbebyggelser. Det er vigtigere end alt andet. Der er bygget nyt i Ørestaden, langs hele havnen, på Grønttorvet o.s.v., men intetsteds er der skabt hyggelige, nye bymiljøer. Når København er en levende by, skyldes det ikke de nye bydele. Det næste byudviklingsområde bliver Jernbanebyen. En triviel tegnebords-byplan skal fyldes ud med deprimerende, koldt og menneskefjendsk byggeri som alt det andet.

Kære overborgmester: grib ind før det er for sent! Lav en lokalplan for Jernbanebyen, der forhindrer det. I andre lande har man forstået det. Dér bygges løbende nye bykvarterer i klassisk eller traditionel stil. Og meningsmålinger viser entydigt, at et flertal ønsker det fremfor sædvanligt modernistisk byggeri.

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.

Medlem af Lokaludvalget for Indre By.”

 

Læs også her:

Teknik- og Miljøudvalget har krævet ændringer i planen for Jernbanebyen. – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

Arkitekturoprøret har indgivet supplerende høringssvar om Jernbanebyen – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

 

Mariager Fjord Kommune er nomineret

Mariager Fjord Kommune er nomineret til afstemningen om en myndighed, der har skadet bybevaringen mest i 2023.

Nordjyske skriver:

“Den lokale erhvervsmand Bent Dahls planer om at bygge et højhus på 46 meter på Jernbanegade i Hobro har været omdiskuteret.

Der har været stor debat i byen, og en borgergruppe havde indsamlet knap 3000 underskrifter mod projektet.

Men nu har Bent Dahl fået grønt lys af byrådet i Mariagerfjord Kommune.”

Læs mere her:

Så er afgørelsen faldet: Grønt lys til omstridt højhus | Nordjyske.dk

Arkitekten bag højhuset: Det nye højhus bliver et pejlemærke for den videre udvikling i Hobro – Mariagerfjordposten.dk

Nu kan der nomineres kandidater til Arkitekturoprørets afstemninger

Kåret som bedste byggeri i 2022:

    Perlegade/Jernbanegade i Sønderborg

 

Vi åbner nu for nomineringer af kandidater til vores årlige afstemninger. Man kan stemme om:

  • Værste byggeri i 2023
  • Bedste byggeri i 2023
  • Den offentlige myndighed eller institution, som har skadet bybevaringen mest i 2023.

Alle har adgang til at nominere kandidater og senere til at stemme. Enten ved at lave et opslag på Facebook:

https://www.facebook.com/Arkitekturoproret

eller ved at man sender en mail til:

arkitekturoproeret@gmail.com

Nomineringer bør være ledsaget af privatejede billeder, samt for så vidt angår en offentlig myndighed eller institution en motivering med en nærmere beskrivelse eller begrundelse.

Der kan nomineres kandidater frem til den 31. januar 2024. Derefter starter afstemningerne. De forventes afsluttet den 1. marts 2024.

Lignende afstemninger finder samtidigt sted i Sverige. Den norske afstemning er allerede afholdt.

Se resultaterne fra tidligere års afstemninger her.

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑