Motivering:
Nedrivningen af Landsbyskolen i Hjortespring
I 1930’erne var Herlev en fin og helstøbt landsby med mange gårde. I den nordlige del af kommunen, der var en selvstændig landsby ved navn Hjortespring, lå der foruden gårde også en hel del gartnerier. Dette billede bibeholdes nogenlunde frem til starten af 1950’erne, hvor udviklingen gik stærkt. I den centrale del af kommunen blev der bygget nogle fine almennyttige etagehuse. Samtidig så et overvældende antal etplanshuse også dagens lys i 1950’erne.
Med velfærdssamfundet udvikledes kommunen hastigt, og fra omkring 1970 gik det virkelig hurtigt. Enorme områder blev bebygget med elementbyggeri i fem etager og tilsvarende rækkehuse i to etager, dog i et arkitektonisk og visuelt fattigt udtryk. Der var ikke længere tale om noget landsbymiljø, men om en forstad på linje med ikke alt for ophidsende forstæder landet over.
Herlev Bymidte i 1950’erne Herlev Bymidte nu
Desværre hældte man barnet ud med badevandet, og stort set ingen dele af Herlev blev skånet i fremskridtets hellige navn. Det første center i bymidten åbnede i 1964, og i starten af 1970’erne indviedes et endnu større center under navnet “Punkt 1”. Fra da af gik det stærkt, og i 1976 stod det enorme Herlev Hospital færdigt efter 10 års planlægning og byggeri. Der var tale om landets højeste hus, bygget i rendyrket Brutalisme.
År for år mistede Herlev væsentlige elementer af sin bygningshistorie, og begge landsbyer: Herlev og Hjortespring var efterhånden en saga blot, nu nærmest vokset sammen. I slutningen af 1980’erne var der kræfter i kommunens tekniske forvaltning, der mente, at man var gået lige lovlig hastigt til værks. Der blev derfor udgivet en bog hvori kommunens bevaringsværdier på det bygningshistoriske område blev gennemgået. I de følgende år kom der nye borgmestre til, der ikke havde nogen interesse eller forståelse for kommunens bygningsmæssige arv. Denne udvikling har betydet at der selv i de senere år, er blevet nedrevet historiske bygninger, som burde have været bevaret, da de fortalte træk af samfundsudviklingen i Herlev.
“Frimærket” – Nybyggeri i Herlev Bymidte
I dag er Herlev den måske mest ødelagte kommune i Danmark. Til trods for at bebyggelser i kommuneplanen har været fremhævet som bevaringsværdige, har det politiske flertal ikke skelet til planværktøjets bevaringsbestemmelser.. Dette medfører et tab af herlighedsværdi i de berørte områder. År for år er denne udvikling intensiveret – ikke mindst i de seneste par år. Et flertal i kommunalbestyrelsen har kun for øje, at der skal flere skatteydere til kommunen, og det er på bekostning af bygningskultur og grønne områder.
Hjortespring Skole
En af de værste nedrivningssager er den smukke Hjortespring Skole i gulsten (opført 1928-30), der var dekoreret med vægmalerier af Sigurd Swane, som fortalte om livet i Hjortespring anno 1930. Skolen var i Kommuneplanen udpeget som bevaringsværdig, men borgmesteren ville hellere have fantasiløse rækkehuse. Hans forklaring var derfor, at bevaringsbestemmelserne for skolen blot var en “hensigtserklæring”. Herefter blev den smukke hovedbygning med original gymnastiksal revet ned omkring 2015-16, og Landsbyskolen fra 1893 som lå på samme matrikel, røg med.
Hannes Minde før Hannes Minde nu
En anden trist sag er nedrivningen af “Hannes Minde”, der ligeledes var beliggende i Hjortespring. Bygningen var i første del af 1900-tallet overdraget til kommunen som Legatbolig for ældre. I mange år fungerede huset således, indtil kommunen overdrog huset til Historisk forening, der i en del år drev lokalmuseum på stedet. Imidlertid besluttede kommunen for få år siden, at lukke museet og nedrive stuehus og udhus. I sidstnævnte havde der fra slutningen af 1800-tallet været pottemagerværksted med ovn. Siden kommunen nedrev de to bygninger, har grunden været til salg – nu opdelt i to matrikler. De har dog ikke kunnet sælge dem.
Højhuset i bymidten under opførelse
For øjeblikket er Herlev Bymidte under voldsom forandring. Det gamle center “Punkt 1” undergår en ændring hvor der bygges boliger og kontorer i ringe kvalitet ovenpå det eksisterende. På hjørnet af ring 3 og Herlev Hovedgade (hjørnet af det gamle Punkt 1), rejser der sig nu konturerne af et højhus på 11-14 etager, hvori bl.a. rådhuset skal have kontorer. På den anden side gaden er det lidt ældre centerbyggeri “Bangs Torv”, også på vej til at skulle nedrives for at bygge et større center. Her ligger et traditionelt fint mindre hus fra 1937, som også snart nedrives.
Herlev Station
Herlev er formodentlig den mest mishandlede kommune i Danmark, hvad bygningskultur angår. To af de væsentligste tilbageværende bygninger er med stor sandsynlighed i fare for en nedrivning inden for de næste få år. Det drejer sig om Herlev Station fra 1878. Stationen skal flyttes nogle hundrede meter, så snart letbanen langs Ring 3 er færdig. Dette medfører at den gamle stationsbygning bliver overflødig, og dermed er i fare for nedrivning. Desuden har Herløv Kro fra 1863 fået nye ejere, der ifølge lokalavisen agter at fordoble det aktuelle byggeri på grunden. For øjeblikket er der to bygninger på matriklen: Den gamle kro fra 1863 i to etager og en nyere hotelfløj på fire etager. Byggeplanerne er endnu ikke offentliggjort, men man kan frygte at de indeholder en nedrivning af den gamle kro.
Herløv Kro
En meget trist udvikling med et farvel til mange smuk bygninger. Vi er på godt på vej til at blive et kedelig højhus by.
Hvorfor blive ved med at være utilfreds med udviklingen, når et flertal af Herlev borgerne ønsker den (af)udvikling som et stort flertal i kommunalbestyrelsen står i spidsen for.
Hvis Herlev borgerne har et andet ønske, så burde de stemme anderledes til kommunalvalgene, men det sker ikke.
Det er ikke fordi der ikke er blevet budt ind med tilbud om et stop i afviklingen af “det Herlev vi kendte”, nemlig ved at bakke op omkring Herlev Listen, ved sidste valg. Når man stemmer på dem man plejer, så får man mere af det samme.
Håber der kommer mere fokus på bevarelse fremover.
Velskrevet artikel.
Korrekt antaget med min opfattelse af at, da der kom borgmester skifte, er Herlev skiftet ud fra den lille flotte landsby med egns histore i Storkøbenhavn, til nu blot storkøbenhavn med forfærdeligt bygeriere med mange fejl og mangler
Min opfattelse om ændringerne ved Herlev Station er ikke som beskrevet. Det er alene perronen som skal flyttes så den kommer til at ligge mellem tunnelen (mellem Toggangen og Viemosevej) og Ringvejsbroen. Jeg har ikke hørt eller læst at stationsbygningen bliver omfattet. Der er jo en butik som betjener bus- og tog kunder m.fl. og på 1. salen er der boliudlejning.
Flot artikel. Herlev var engang et sted hvor der var plads til at trække vejret.
I dag er det unikke næsten væk…nok bare et spørgsmål om tid før næste oase bliver inddraget i byggemøllen.
Den mest rædselsfulde byfornyelse hvis man kan kalde den det.
Intet grønt kun beton
Udviklingen er styret af totalentreprenør der uden tøven maltrakter vores by Herlev.
De kommunal ansatte embedsfolk, er ikke bosiddende i kommunen og komplet ligegyldige med udviklingen.
Alt grønt skal være gråt …….
Den skændige nedrivning afLille Birkholm er glemt. Denne smukke bugning af politikerne og pengemændene betragtet som “ikke bevaringsværdig”. Til gængæld blev “Gammelgaard”, som ikke var andet end en samling gamle mursten, betragtet som bevaringsværdig af de samme pinger.
Lille Birkholm i Hjortespring.
Herlev er blevet voldsomt mishandlet de sidste 60 år. Min barndomsby mit hjerte græder. De kommunale politikke re , entreprenøre samt arkitekter burde squ skamme sig. Ingen respekt for fortiden, de historiske bygninger. De burde have et kæmpe los i røven.