Peak 12 Hotel i Viborg

Arkitekturoprøret har dette indlæg i Berlingske:

“DRs udsendelsesrække ”Er der en arkitekt til stede?” repræsenterer et fremskridt i forhold til DRs tidligere TV-udsendelser om moderne arkitektur. DR har heldigvis forladt den elitære tilgang, hvor fagfolk forklarede de uindviede seere, hvorfor moderne, hensynsløs og provokerende arkitektur var så fremragende. I stedet for lovprisning af arkitekters søgen efter at markere sig med besynderlige byggerier er man nu kommet så langt, at man kan kritisere det fortvivlende triste nybyggeri. Men desværre savner TV-programmerne den basale analyse af årsagen til de tusindvis af fejlslagne byggerier, som har skabt de atmosfæreløse forstæder og har forringet vores fine, ældre bymiljøer.

Problemet med debatter om arkitektur er ofte, at de kommer til at dreje sig om smag og behag. Enhver har ret til sin egen mening, og ingen sikre konklusioner kan drages. Selv om de fleste kan se, at de mange mislykkede byggerier er et samfundsmæssigt problem, er vi ikke kommet nærmere på problemets løsning ved at diskutere arkitektur. Hvis vi skal videre, skal vi nok tale mindre om arkitektur og mere om bymiljø. Det gør udsendelserne desværre ikke. Tankegangen synes at være, at noget er gået galt enkelte steder, og de må undersøges nærmere. Men er det ikke et faktum, at det er gået galt langt de fleste steder, og at der kun er få moderne byggerier, der bidrager til at skabe gode bymiljøer?

I udsendelserne kritiseres de store kasser, som bygges overalt. Men ofte går kritikken på, at husene – fordi der skulle spares – ikke kom til at ligne de prospekter, som var blevet godkendt. For os at se, er det et mindre problem; der ville under alle omstændigheder være tale om forfejlet byggeri. Uanset om man havde brugt flere penge og havde fulgt arkitekternes oprindelige planer, var der ikke opstået egentlige bymiljøer.

Vi får at vide, at Bohrs Tårn i Carlsbergbyen er grimt, mens andre højhuse er meget bedre. Men vi mener slet ikke, at der skal bygges højhuse. Det samme gør den kendte arkitekt, Jan Gehl, som medvirkede i den pågældende udsendelse . Højhuse giver dårlige byrum. På vores breddegrader, hvor solen står lavt, skaber de blæst og skygge. De skaber stor afstand mellem beboelse og gadeplan. Og de giver ikke engang flere kvadratmeter end karrébyggeri. Men det fik Jan Gehl ikke lejlighed til at sige.

Det deprimerende højhus-hotel Peak 12 i Viborg kritiseres (med rette) for sin grimhed, mens Hotel Alsik i Sønderborg lovprises. Men skal man overhovedet skal slå sammenhængen og harmonien og sammenhængen i en mindre middelalderkøbstad i stykker med højhusbyggeri?

Det er prisværdigt, at en af udsendelserne kom ind på det triste forstadsbyggeri.  Man havde indkaldt en filosof, som havde beskæftiget sig meget med forstæder, men desværre havde forbavsende lidt at sige. Forstæderne forekom ham planløse, men det kunne efter hans mening også være en charme. Sagen er vel, at der er lagt overordentligt mange planer i forstæderne, mens de atmosfærefyldte gamle bykerner er opstået organisk uden forudgående planlægning. Problemet med forstæderne er næppe manglende, men snarere forkert planlægning efter fejlagtige moderne, teoretisk funderede principper. Og så naturligvis fortvivlende kedeligt byggeri. At rummet mellem husene er det vigtige i en by, er vist nu almindeligt anerkendt. Men et byrum har vægge, og de vægge er husenes facader. Derfor er de ældre bykvarterer så populære. Man får ikke gode byrum, når man bygger kedelige huse.

Hvis man skal opnå bedre byggeri, må man tage fat på det centrale problem: ”Modernismens” indtog for 100 år siden. Så godt som alt nyt byggeri og alle byplaner har ulykkeligvis været præget af tanker, der opstod efter Første Verdenskrig. Hvor førhen håndværksmæssig kunnen og tradition var i højsædet, blev det en akademisk tankegang, der kom til at præge arkitektuddannelserne. Og det har vi lidt under lige siden. Den menneskelige dimension, som var opstået naturligt igennem århundreder, blev fejet til side og erstattet af virkelighedsfjern teori.

Om der har været en arkitekt til stede, er ikke det afgørende. Vi får ikke bedre byer, før arkitekterne erkender modernismens fallit og genfinder en mere klassisk byggestil og byplanlægning, der er i overensstemmelse med vores fine byggetradition.

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.”