Facebook d 23/1 – 2020

Bedre Bymiljø i Horsens 23. januar kl. 23.27

Billedet indeholder sandsynligvis: 3 personer, bord og indendørs

Stående klapsalver til Jep Loft efter hans foredrag på VIA d. 22. januar.
Der var en velbegrundet opsang til bl.a. politikerne, forvaltninger, investorer m.m. om tidens trend med kedelige nybyggerier uden miljø og rum for ophold.
Han gik også tilbage i tiden med eksempler på smukke gademiljøer der den dag i dag, fortsat lider under at enkelte nybyggerier har ødelagt smukke gamle bykerne og torve i adskillige danske provinsbyer.
Eksempelvis var der mange pengeinstitutter der for 40-50 år siden opførte nye kontorbygninger i byernes centrum med en bygningsmæssig arkitektur der på ingen måde harmonerede med de eksisterende miljøer.
En anden opsang handlede om det faktum, at rigtig mange havnebyer har opført nybyggeri på havne arealer som massive, kedelige, ensformige høj- og punkthuse som absolut ingen relationer har til et havne miljø. De samme bygningerne kunne jo også have været opført i Herlev eller Brøndby. Resultatet af disse “fejl placeret” byggerier er et “dødt” byrum uden mennesker og miljø og uden fornemmelse af at du faktisk bor i en havneby.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *