Tag: TMF

Indre By Lokaludvalg i København har sendt dette brev til Teknik- og Miljøudvalget:

“23. august 2024                                                                                                        J.nr. 2024-0169887

Teknik- og Miljøudvalget

Evaluering af Arkitekturhovedstad 2023.

Indre By Lokaludvalg har drøftet Teknik- og Miljøforvaltningens notat om Opsamling på Arkitekturhovedstad 2023. Et relevant spørgsmål må være, om byen har fået nok ud af den store indsats. Vores konklusion er, at der utvivlsomt har været stor tilfredshed blandt arkitekter og i byggebranchen, mens dette næppe gælder i samme grad for byens almindelige borgere.

Den gode mulighed for at komme i dialog med Københavns borgere – som har erfaringer fra livet i byen – blev forpasset og endte som en fejring af branchen selv. Få københavnere vil i fremtiden sige: Kan du huske dengang vi var Arkitekturhovedstad? Og arrangementet vil næppe sætte varige aftryk.

Vi har følgende kommentarer til projektets fire hovedformål:

1. Styrke faglig viden og dialog om arkitekturens rolle for at nå bæredygtighedsmålene.

Dette er naturligvis relevant. Bæredygtighed er vigtigt for klimaet, og klimaet er essentielt for vores livsbetingelser. Men arkitekturens generelle betydning for borgernes trivsel og velvære kunne også have været på dagsordenen. Et godt bymiljø er af afgørende betydning, og der spiller arkitekturen en direkte rolle, som den desværre ikke har varetaget på et acceptabelt niveau. Det moderne byggeri skaber ikke gode bymiljøer. I et af bidragene til publikationen ”Come On Copenhagen” hævdes det at ”Byens rums raison d’être er såvel at stimulere som manifestere individets autonomi og det kollektive demokrati”. Det lyder for os noget teoretisk. Byens rum skal vel først og fremmest skabe tryghed og trivsel for byens borgere og besøgende.

2. Styrke borgerinvolvering og dialog om Københavns udvikling.

Borgerdialogen har været ”oven fra og ned”. Arrangementerne har primært haft til formål at formidle og informere borgerne om arkitekturens fortræffeligheder. Tanken om, at mange i befolkningen er utilfredse med den herskende modernistiske arkitektur, er næppe faldet arrangørerne ind. Der var brug for, at fagfolkene lyttede til borgernes ønske om mere menneskevenligt byggeri, der skaber gode bymiljøer. Se f.x. meningsmålingen sidst i denne artikel:

Arkitekturopprøret med pris til årets styggeste og peneste nybygg – NRK Kultur og underholdning

Fagfolkene havde behov for at blive klogere og komme på bølgelængde med de borgere, som skal færdes i de nye bykvarterer. Det skete ikke. De kommende nye bydele vil som hidtil blive bygget uden reel inddragelse af borgernes ønsker og input via borgerdialog.

3. Brande København som en af verdens bedste byer at leve i og dermed sikre eksponering til kommende turister og besøgende.

I forbindelse med Arkitekturhovedstad 2023 er der blevet holdt festtaler, hvor byggebranchens folk har haft lejlighed til at hylde sig selv og hinanden. Men at København er blandt verdens bedste byer, skyldes ikke den moderne arkitektur. Tværtimod. Der er talrige eksempler på, at nyt, utilpasset og hensynsløst byggeri har skadet ældre bymiljøer, og meget få eksempler på at den har søgt at tilpasse sig de eksisterende forhold og dermed bidraget til sammenhæng og harmoni. Og de nye bykvarterer tiltrækker næppe turister og besøgende. Man burde have udvist større selverkendelse og benyttet lejligheden til at opnå indsigt i og gøre op med fortidens fejl.

4. Positionering og fejring af Københavns arkitektur både internationalt og lokalt.

Som følge af betragtningerne ovenfor finder vi, at præmissen er forkert. Der er ikke ret meget at fejre. Man kan fremhæve de ældre bydele for deres skønhed og gode bymiljø, men Arkitekturhovedstad 2023 skulle vel handle om vor tids arkitektur? Kræfterne burde i stedet være brugt på at følge med tiden og bringe Københavns ny arkitektur i overensstemmelse med den tendens, der nu ses overalt i Europa, hvor der bygges nye, attraktive bykvarterer i en til stedet passende traditionel stil.

Vores konklusion er, at arrangørerne af Arkitekturhovedstad 2023 forsømte en enestående lejlighed til at drøfte fremtidens arkitektur og
herunder den modernistiske ideologi. Man burde have engageret sig i en dialog med byens borgere med det formål at forstå deres ønsker til fremtidens byggeri. Derved kunne Arkitekturhovedstad 2023 have sat sig varige spor, f.eks. i en revision af planerne for de kommende byudviklingsprojekter.

Med venlig hilsen
Indre By Lokaludvalg”

Lokaludvalget modtog dette svar fra Teknik- og Miljøforvaltningen:

“Besvarelse vedrørende Arkitekturhovedstad 2023

Kære Indre By Lokaludvalg

Tak for henvendelsen fra den 23. august 2024. Da I har skrevet til Teknik- og Miljøudvalget, svarer jeg på vegne af teknik- og miljøborgmesteren, der er forperson for udvalget.

Det betyder også, at jeres henvendelse og dette svar vil blive delt med udvalgets medlemmer, der kan reagere af egen drift. Jeg besvarer jeres henvendelse og kommentarer, da det vedrører mit ansvarsområde i forvaltningen. Forvaltningen har den 11. marts 2024 sendt en orientering om opsamling på Arkitekturhovedstad til Teknik- og Miljøudvalget. Den samme opsamling er den 27. maj 2024 sendt til to medlemmer af Indre By Lokaludvalg Jep Loft og Michael Thorup, samt udvalgets sekretær Christian Christensen.

I opsamlingen fremgår, at Arkitekturhovedstad havde 547 unikke events. Alle events var borgerrettede og åbne for alle københavnere. Langt størstedelen af alle events var arrangerede af kulturinstitutioner. Der var kun ganske få arrangementer, der havde byggebranchen som afsender. Mange events har været lokalt forankret i regi af kommunens kulturhuse og områdefornyelser. Ca. en tredjedel af alle events handlede om Københavns historie, historiske arkitektur, fredning eller bevaring.

Forvaltningens vurdering er, at balancen mellem temaerne bæredygtighed, borgerinddragelse, positionering og branding blev imødekommet.

Venlig hilsen

Karsten Biering Nielsen
Vicedirektør

Klima og Byudvikling
Teknik- og Miljøforvaltningen”

Link til artiklen i Byrummonitor

Lokaludvalget sendte derefter et nyt brev med dette indhold:

“22. oktober 2024
J.nr. 2024-0348254

Teknik- og Miljøudvalget

Vi takker for Karsten Biering Nielsens svar af 5/9 – 2024 på vores henvendelse vedr. Arkitekturhovedstad 2023. Som så ofte når Lokaludvalget henvender sig til TMU eller TMF, går svaret på, at regler er overholdt eller formål er blevet opfyldt. Vi bestrider ikke, at balancen mellem temaerne bæredygtighed, borgerinddragelse, positionering og branding blev imødekommet. Vores pointe er, at arrangementet ikke adresserede det spørgsmål,
som – når det drejer sig om arkitektur – efter vort skøn interesserer den almindelige borger mest: At det moderne byggeri ikke skaber gode byrum, og at byggeriet opfattes som kedeligt, hvis ikke ligefrem grimt.

Uanset hvor mange events, der blev holdt, og uanset hvor mange der deltog, bør dette vel være noget, som Teknik og Miljøforvaltningen skal se på med alvor. At man inddrog borgerne, er udmærket, men man burde have hørt deres mening om det byggeri, som har fundet sted i København i de seneste 20 år. Der er en udbredt fortvivlelse over de trivielle kasseformede huse, der er bygget, og de planer, der foreligger for kommende byggeri. Kom den til udtryk? 42 km havnekaj med enestående beliggenhed er blevet bebygget med ensformige huse, til glæde for beboerne, men ikke til gavn for resten af byen.

En debat om borgernes erfaringer med de sidste 20 års boligbyggeri kunne have ført til erkendelse af fejl og deraf følgende konklusioner af betydning for byens fremtidige udvikling. Vi har svært ved at se, at der på dette punkt kom resultater ud af det store arrangement.

Hertil kommer, at det vel også burde have en selvstændig interesse for forvaltningen, at vores lokaludvalg – og dem vi repræsenterer – er skuffede over arrangementet.

Borgmester Line Barfod udtaler til Politiken Byrummonitor, at hun heller ikke kan se noget problem. Hun lægger vægt på, at mange var tilfredse, og at der blev holdt møder og picnics, hvor man kunne lære om arkitektur. Borgmesterens udsagn forstærker vores indtryk: Der var i for høj grad tale om kommunikation ovenfra og ned. Vi mener, at arkitekter, bygherrer og forvaltning også selv burde lære mere om, hvilke byrum borgerne ønsker i deres by. Man burde ikke i så høj grad have lagt vægt på at lære borgerne om arkitektur.

Vi ville ønske, at jeres svar på vores henvendelser generelt i højere grad går ind på vores tanker og idéer og lægger op til en dialog om, hvad der kan gøres bedre, i stedet for blot at påpege, at alt er gået efter bogen.

Det er vores opfattelse, at der er en mangel på forståelse mellem forvaltningen og borgerne i denne sag. Og det må vel være lokaludvalgenes fornemste opgave at påpege forhold, hvor forvaltning og politikere er ude af trit med befolkningen. Det er vel et demokratisk problem, hvis et flertal ønsker traditionelt byggeri, men tæt ved nul procent af byggeriet imødekommer dette ønske.

Vi vil også gerne vide, om TMU deler vores syn på problemstillingens alvor: de velstillede klumper sig sammen i de gode bymiljøer, og det er nødvendigt for sammenhængskraften i vores samfund, at der skabes nye, gode byrum andre steder end i de ældre bymidter.

Kan vi arrangere et møde, hvori vi kan give forvaltningen en bedre forståelse af de synspunkter, vi i vores bydel repræsenterer, så vi måske sammen kan videreudvikle en fælles målsætning for bygninger og byrum?

Venlig hilsen
Bent Lohmann,
formand for Indre B Lokaludvalg”

Lokaludvalget modtog dette svar:

“Klima og Byudvikling
Teknik- og Miljøforvaltningen

Besvarelse vedrørende henvendelse om ønske om fælles målsætning for bygninger og byrum

Kære Bent Lohmann,

Tak for din henvendelse på vegne af Indre By Lokaludvalg fra den 22. oktober 2024. Da I har skrevet til Teknik- og Miljøudvalget, svarer jeg på vegne af teknik- og miljøborgmesteren, der er forperson for udvalget. Det betyder også, at jeres henvendelse og dette svar vil blive delt med udvalgets medlemmer, der kan reagere af egen drift. Jeg besvarer dit spørgsmål, da det vedrører mit ansvarsområde i forvaltningen.

I jeres henvendelse efterlyser I på baggrund af dialogen med Teknik- og Miljøforvaltningen om Arkitekturhovedstad 2023 en debat om borgernes erfaringer med de sidste 20 års boligbyggeri, som kunne have ført til erkendelse af fejl og deraf følgende konklusioner af betydning for byens fremtidige udvikling. I efterlyser generelt, at forvaltningens svar på jeres henvendelser i højere grad går på jeres tanker og idéer og lægger op til en dialog om, hvad der kan gøres bedre. Samtidig spørger I, om Teknik- og Miljøudvalget deler jeres syn på alvoren i, at de velstillede klumper sig sammen i de gode bymiljøer. Endelig beder I om et møde, hvor I kan give forvaltningen en bedre forståelse af de synspunkter, lokaludvalget repræsenterer, med henblik på at videreudvikle en fælles målsætning for bygninger og byrum.

De politisk fastsatte rammer for byudviklingen i forslag til Kommune plan 2024 og visionen ”Vores København”

Teknik- og Miljøforvaltningen løser sine opgaver med udgangspunkt i de politikker, strategier, handleplaner mm., som Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen fastlægger. Disse politiske beslutninger sætter rammerne for forvaltningens dialog med lokaludvalgene om by udviklingen, herunder udarbejdelsen af lokalplaner og arbejdet med gode byrum, som I specifikt nævner. Det er således den gældende kommuneplan og arkitekturpolitik, der de seneste år har givet de politiske retningslinjer for forvaltningens dialog med bygherrer, borgere og lokaludvalg om, hvordan nye byggerier udformes i blandt andet havneområderne, som I henviser til i jeres  henvendelse. Forvaltningen hører gerne lokaludvalgenes overvejelser over, hvilken læring man fremadrettet kan drage af erfaringerne med tidligere byggeri, men må samtidig henvise til, at dette må ske i over ensstemmelse med de overordnede politiske retningslinjer, som fx de konkrete lokalplaner, der muliggør byggeri, som er besluttet af kommunens valgte politikere i processer, der også omfatter involvering af borgere og lokaludvalg.

Byrummenes betydning for den sammenhængende by

Forslaget til Kommuneplan 2024, som var i offentlig høring til 24. oktober 2024, lægger vægt på, at der i forbindelse med den konkrete planlægning for tætte byområder, skabes bymæssige kvaliteter, som gør områderne til attraktive arbejdspladser og boligområder, bl.a. gennem gode rammer for byliv, bebyggelsens arkitektur, byrum/friarealer, og med fokus på København som en 15-minutters by. Spørgsmålet om byrummenes betydning for den sammenhængende by italesættes i forslaget, som peger på, at imødekommende parker, pladser og byrum også skal bidrage til en styrket udvikling i de udsatte byområder, så der skabes en mere sammenhængende og tryg by, hvor disse områder bliver lige så velfungerende som resten af byen med en mangfoldig sammensætning af beboere. Byens byrum skal desuden indbyde til aktiviteter, der får mennesker til at mødes om positive, fællesskabsfremmende aktiviteter på tværs af sociale og andre skel.

Den nye politiske vision for teknik- og miljøområdet, ”Vores København”, fastslår, at vi skal udvikle byrummene, så de supplerer hinanden og opfylder mange og forskellige behov gennem multifunktionalitet og forskellighed for at understøtte københavnernes hverdagsliv og det levede liv i byen. Byrummene skal udvikles nænsomt i respekt for den enkelte bydels særkende. ”Vores København” skal realiseres igennem strategier og handleplaner,
blandt andet to nye strategier for henholdsvis byliv og byrum samt arkitektur og planlægning, som forvaltningen skal udarbejde i 2025 med
henblik på politisk vedtagelse i 2026.

Møde mellem lokaludvalget og forvaltningen

Forvaltningen ser frem til at fortsætte de løbende drøftelser om byudviklingen på de faste halvårsmøder mellem lokaludvalg og forvaltning, men på nuværende tidspunkt ser forvaltningen ikke et behov for særskilte møder med lokaludvalg om den generelle tilgang til arkitektur, planlægning og byrum. Forvaltningen deltager desuden i næste møde i kredsen af forpersoner for lokaludvalgene (LUFT) den 11. november, hvor planchef Jonas Tesch
Hallberg vil deltage i en dialog om startredegørelserne i lokalplanprocessen.

Med venlig hilsen
Karsten Biering Nielsen
Vicedirektør “