Lad os bygge smukt igen

Tag: TBT tower

Indlæg i Politiken d 11/5-2020. Salt i Odenses åbne sår.

Læserne Mener

Salt i Odenses åbne sår

Jep Loft, formand for Arkitekturoprøret.

Under overskriften ’Nyt kvarter heler Odenses store sår’ roser Karsten Ifversen i Politiken 2.5. byggeprojektet, der skulle reparere den store skade, som Thomas B. Thriges Gade forvoldte Odense.

I Arkitekturoprøret, som jeg er formand for, deler vi ikke Karsten Ifversens begejstring. Vi mener, at byen har forspildt en enestående chance for at genskabe harmonien og sammenhængen i byens øst/vest-gående akse, Vestergade-Overgade. Blandt andet er det alt for voldsomme og helt stedfremmede TBT-Tower (som kom ind på tiendepladsen i Arkitekturoprørets afstemning om det værste nybyggeri) en knytnæve i ansigtet på den i forvejen slemt skamferede by.

Mere interessant end vores meningsforskelle er, at Karsten Ifversens artikel er et typisk eksempel på arkitekturkløften: På den ene side står byggebranchens aktører, d.v.s. arkitekter, bygherrer, planlæggere, forvaltere og fagskribenter som Karsten Ifversen. På den anden side står almindelige mennesker, som i årtier har været frustrerede over hensynsløst nybyggeri i gamle bykerner (som Odense er så rig på) og kedelige nye bykvarterer. Aktørerne har efter vores mening i årtier levet i deres egen lukkede verden, hvor de har lovprist sig selv og hinanden med akademisk tale om fin arkitektur. Interessen for at høre lægfolks mening har været tæt på nul.

Arkitekturoprøret er talerøret for de frustrerede. Vi vil gerne have byrum med liv og atmosfære. Vi synes ikke, at byggebranchen har løst sin opgave godt nok. Det kunne være gjort meget bedre. Måtte den dag komme, hvor menigmand tages med på råd i sager om bymiljø – ligesom det i årevis er sket i sager om naturmiljø. Var Odenses borgere blevet spurgt, om de gerne ville have højhuse i beton midt på byens hovedstrøg, ville de formodentlig have sagt nej tak.


Aarhus Stiftstidende d. 4/5-2020. Arkitekturkritikere har kåret landets værste nybyg.

Arkitekturkritikere har kåret landets værste nybyg: To Aarhus-byggerier med på listen

Nybyggeriet på den gamle Ceres grund er med liste over dårligt nybyggeri. Arkivfoto: Axel SchüttEn gruppe arkitekturrevsere har kåret det værste nybyggeri de seneste fem år i Danmark. Det går blandt andet ud over Aarhus.03 mar. 2020 kl. 21:30Tobias Heede Niebuhr tobn@stiften.dk

AARHUS: Der er en kløft mellem bygherre, forvaltning og arkitekter på den ene side og almindelige borgere på den anden, lyder det fra bevægelsen Arkitekturoprøret, der netop har kåret de 14 værste nybyggerier de seneste fem år i Danmark.

Afstemningen skal ikke ses som fingerpegning, men som et opråb fra den almindelige borger, forklarer formand for oprøret, Jep Loft.ANNONCE

Det blve Østerport II, der “vandt” prisen som det værste nybyggeri. Foto: Celina Dahl/Scanpix

– I 50-70 år har debatten om byggeri været domineret af aktørerne. Samtidigt river almindelige mennesker sig i håret over noget af det nye byggeri, og nu skal de almindelige mennesker komme til orde, siger Jep Loft, som mener, at det er relevant for bygherrerne at blive klogere på, hvad almindelige folk vil have.

Og det er tilsyneladende ikke Østerport II ved Østerport St. i København. I hvert fald er den omstridte bygning den klare vinder af Arkitekturoprørets afstemning, der også tæller de to Aarhus-byggerier Ceres Byen og Frederiksbjerg Skole.LÆS OGSÅVinderen er fundet: Her er det mest vellykkede nybyggeri i A…

Overraskende skole

At Ceresbyen, og især den del af byggeriet, der tæller en bevaret mur ud mod Viborgvej, er med på listen på en 6. plads er måske ikke den største overraskelse.

I hvert fald var den særlige bevaringsløsning også en klar førsteplads, da Stiftens brugere kårede de mindst vellykkede bygninger i byen.

Overraskelsen kommer i stedet på listens sidste plads, nummer 14, hvor Frederiksbjerg Skole figurerer.Blox mellem Langebro og Det Kongelige Bibliotek i København, tager 2. pladsen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Værre ting i Aarhus

Den Henning Larsen-tegnede skole er ellers bredt anerkendt, og har blandt andet vundet en MasterPrize for godt byggeri, ligesom den vandt “Årets Bygning” hos Magasinet Byggeri.

Skolen kom også ind på en tredjeplads, da Stiftens læsere sidste år kårede de mest vellykkede nybyggerier i byen.

Men den er tilsyneladende ikke faldet i god jord hos medlemmerne af Arkitekturoprøret.

– Men man skal ikke lægge så meget i det. Den fik ikke mange stemmer, men vi har taget alle nominerede med, selvom det er så få, der har stemt på den. Jeg kan også selv finde ting i Aarhus, der er værre, lyder det fra Jep Loft, der blandt andet begræder den kommende nedrivning af bygningen på Vesterbro Torv, der i dag rummer værtshuset Hjorten. Det er især den høje bygning op ad den bevarede mur i Ceresbyen, der har fået kritik. Arkivfoto: Jens Thaysen

Listen

  1. Østerport II, København
  2. BLOX, København
  3. Papirtårnet, Silkeborg
  4. Bohrs Tårn, Carlsbergbyen, København
  5. Cab Inn, Arni Magnussonsgade, København
  6. Ceres, Aarhus
  7. Niels Bohr-bygningen, København
  8. Højhus, Havneparken, Kolding
  9. Tivolihjørnet, København
  10. TBT Tower, Odense
  11. Eternitten, Aalborg
  12. Nytorv, Middelfart
  13. Trianglen, Vejle
  14. Frederiksbjerg Skole, Aarhus

Jep Loft var i september i Aarhus, hvor han udpegede 10 problematiske bygninger, der er ødelæggende for bymiljøet i Aarhus. Foto: Flemming Krogh

Byvandring i Odense. Fyens Stiftstidende 9/12-2019.


Kun en stjerne: Arkitekturrevser er ikke imponeret over Odense

26

Nutid møder fortid på Oluf Bagers Plads, og ifølge Jep Loft er der både grund til ros og kritik. Foto: Nils Svalebøg

Arkitekturrevser Jep Loft, der er formand for folkebevægelsen Arkitekturoprøret, mener, at Odense er ved at ødelægge sin kulturarv igen, selv om nedlæggelsen af Thomas B. Thriges Gade netop skulle genoprette den. Vi har set på byen sammen med ham.

08 dec. 2019 kl. 19:01

Malene Birkelund mal@fyens.dk

– Byg i stedets ånd. Lad være at bygge så højt. Se, hvordan man oprindeligt har bygget på stedet og lær af det. Gør en indsats for at bevare de originale bykerner – særligt i sådan en fantastisk middelalderby som Odense.

Han er om sig med kritik af det hurtige, moderne byggeri, juristen Jep Loft, som er blevet Danmarks rorgænger på den svenskfødte folkebevægelse, Arkitekturoprøret.

– Vi skal passe meget bedre på de gamle bykerner. De er vores vigtigste kulturarv. De har liv og atmosfære. Men det meste nybyggeri i dem har været ødelæggende for bymiljøet. Det ses mange steder i Odense, og ingen af alle de nye bydele, der er bygget de seneste 100 år rundt omkring i landet, har det liv og den atmosfære, som de ældre bydele har. Men hvorfor har de ikke det? Hvor står det skrevet, at nye forstæder skal være kedeligere end de gamle bydele? Skønhed består af fravær af det, der er grimt. Og det grimme er det, der ikke passer ind i omgivelserne, siger 70-årige Jep Loft, som blev aktiv omkring byernes arkitektoniske udvikling allerede i 1970’erne, da Nationalbanken skød op af Havnegades jord midt i København og Thomas B. Thriges Gade skar sig vej gennem Odense.

I dag turnerer han rundt i landet, ytrer sig i medierne og vedligeholder hjemmesiden godebyer.dk, hvor Odenses bymidte dumper med en et-stjernet anmeldelse. En skæbne, der sætter Odense i samme bås som byer som Holstebro og Skive, Roskilde og Slagelse. Vi tog med, da Jep Loft tog til Odense.

Bilerne i byen

For Jep Loft er mødet med Odense som at træde tilbage til barndommens land, for han kom her, dengang Hans Jensens Stræde forbandt H.C. Andersen-kvarteret med Vestergade, og Føtex Vesterbro landede ud til Vindegade-Vesterbro-krydset som en øjebæ, han mener i højere grad ville høre hjemme i Ballerup, for “der ville den ikke genere nogen”.

I 2019 begynder turen ikke langt fra Vesterbro – i Gerthasminde. En bydel, som Jep Loft på linje med snart sagt alle andre føler sig godt tilpas i. Mens han underkender den store parkeringsplads foran Føtex og gerne ville flytte bilerne væk – om bag husene eller ned under jorden – mener han, at der intet overraskende er i, at bilerne er kommet for at blive i den gamle haveby.

– Vi er i 2019, og folk vil gerne have en bil, selv om de bor i byen. Det skal de da have lov til. Det er ligesom med dem, der vil frede huse, så husene ikke længere er til at bo i, sådan skal det jo ikke være. Bygninger og bydele skal ændres i takt med tiden men også i respekt for det, de er. Og det er ikke til at forstå, at Odense har ødelagt sin gamle middelalderbymidte, som den har, siger Jep Loft.

 

Flottere end i København

At Odenses primære arkitektoniske kvalitet er at have sådan en lav, bevaret middelalderbymidte er Jep Loft ikke et øjeblik i tvivl om. Da vi står ved den nye plads foran Oluf Bagers mødrene gård, som Realdania først har investeret i, og Byforeningen for Odense siden præmieret, er han først begejstret for, hvordan det er lykkes at smelte fortid og nutid sammen.

– Tag lige og se Oluf Bagers Gård. København kan med sine huse slet ikke matche denne bygning, det er jo helt fantastisk, at den står endnu, når den er fra 1540, siger han, men fortsætter så i en mere kritisk tone:

– Bygningen er især imponerende i lyset af, at Thomas B. Thriges Gade med sine mange biler ind til for få år siden væltede forbi kort herfra. Desværre har den ikke selv fået et særligt smukt blik ud på den nye bydel, der vokser frem oven på den tidligere færdselsåre. Se lige, hvor utilpasset byggeriet er på den anden side. Arkitekturen i Carl Nielsens Kvarter er tonedøv i forhold til Oluf Bagers Plads. Også i byers bebyggelse gælder, at kæden ikke er stærkere end det svageste led, siger Jep Loft og ryster på hovedet:

– Odense har tabt muligheden for at rette op på fortidens synder. Det, der virker i en middelalderby, er små huse og små gader og stræder. Ikke høje karréer, siger han.

Arkitekturoprøret

Arkitekturoprøret er en folkebevægelse, der har rejst sig som en reaktion mod de visuelle forringelser af vores byer.

På www.godebyer.dk giver foreningen et overblik over de ødelæggelser, som nedrivninger og utilpasset nybyggeri efter dens medlemmers mening har medført.

Bevægelsen begyndte som en svensk Facebook-gruppe i januar 2015, der i oktober 2016 blev registreret som en nonprofitforening under samme navn – “Arkitekturupproret”.

Den danske Facebookgruppe blev oprettet i 2017 af Jep Loft, og to år efter stiftedes den danske forening “Arkitekturoprøret”, der i dag har 4.000 medlemmer. Der findes søsterbevægelser i Norge, Finland og Estland.

Inden længe bidrager Arkitekturoprøret med en arkitektur­pris – “Danmarks grimmeste byggeri” – der bliver uddelt for første gang til den, som efter foreningens mening lever bedst op til navnet.

Læs mere på hjemmesiden: www.arkitekturoproeret.dk

Bevarende lokalplaner ønskes

For at det ikke skal gå værre, end det efter Jep Lofts mening allerede er mange steder i landet, foreslår han sammen med Arkitekturoprøret, at kommunerne skynder sig at vedtage bevarende lokalplaner for mange af ældste bykerner. Kun på den måde sikrer man, at eftertiden ikke ødelægger den kulturarv, som den hundredår gamle bygningsmasse repræsenterer, forklarer han.

Og er man som folkevalgt politiker i tvivl om, hvad der er god arkitektur, skal man ifølge den københavnske jurist blot forestille sig, at man er i et andet land:

– Hvis ikke man har lyst til at sætte sig med en kop kaffe og kigge sig omkring, som man gør i udlandet, når man er på ferie, er det ikke et godt bymiljø. Så enkelt er det. Legoklodser skaber ikke noget miljø, og det er uanset, hvor de ligger, siger Jep Loft.

Et andet af hans fif er henvendt til arkitekter, for han mener, at de skal lære at holde af byen på samme måde, som mennesker holder af at opholde sig i naturen.

– Så godt, som man føler sig tilpas i en skov, burde man også kunne føle sig i en by, siger Jep Loft.

Jep Loft er formand for Arkitekturoprøret – en forening, som har gjort sig til talsmand for hvilket byggeri, der er smukt, og hvilket der er grimt. Og det sidste er der meget af i Odense, siger han, der er fotograferet i Påskestræde med det nye byggeri på Torvegade i bakspejlet. Foto: Nils Svalebøg

Voksende bevægelse

Vi har stillet os med ryggen til Eventyrhaven og kigger op på det nye byggeri, der rejser sig i fem etager på den plet, der før var en parkeringsplads kaldet I. Vilhelm Werners Plads. Åen risler neden for bakken bag os og bidrager til byens selvforståelse som hele Danmarks eventyrby, præcis som den har gjort i flere hundrede år. Men juristen fra København, der ellers taler for romantisk byggeri, er ikke imponeret.

– Odense har forbavsende få magneter. Det nye byggeri her på pladsen er jo alt for markant, det lukker af til den anden side og slås med kirketårnene. Før var det bilerne, der adskilte bydelene – nu er det husene, konstaterer Jep Loft.

Arkitekturoprørets holdninger kolliderer med mange arkitekters, men han mener, han har opbakning i befolkningen.

– Det er legitimt at skælde ud over sine omgivelser, især når det ikke skyldes, at man har interesser på spil, og det har vi ikke. Man skal ikke have læst mange tykke bøger for at mærke, om et byggeri gør noget godt for mennesker, og vi er nogle, der bare kerer os om byernes udvikling og udseende. Hvis byggeriet afhang af de mennesker, der hver dag gik forbi, ville det ikke være investorerne, der bestemte, siger han.

Efter at have passeret Overgade ender vi ved hegnet ind til det kommende H.C. Andersen-museum, hvor Jep Loft studerer byggehøjden over for naboernes nærvedliggende baggårde. Tidligere markerede de deres utilfredshed med det høje museumsbyggeri ved at pakke vinduerne ind i sorte plastiksække. En happening, som Jep Loft håber vi vil se flere af.

– Det er et sundt udtryk for, at folk faktisk mener noget om de byggerier, der finder sted i deres by. I Arkitekturoprøret mærker vi den voksende modstand. Vi bliver hele tiden flere og har på kort tid nået 4000 medlemmer, siger han.

© 2022 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑