Arkitekturoprøret

Lad os bygge smukt igen

Tag: Højhuse (Side 1 af 2)

Højhuse tårner sig op. Kristeligt Dagblad d. 14/5 – 2025.

14. maj 2025 / / 0 kommentarer

 

 

 

Arkitekturoprøret har tidligere skrevet i Kristeligt Dagblad. Se artiklen her.

Den afstedkom den 11/5-2021 denne kommentar i samme avis:

Det jævne folk imod de smarte arkitekter.

af CLAUS JENSEN, Rektor emeritus,

I Kristeligt Dagblad den 7. april 2021 er der interview med formanden for Arkitekturoprøret, Jep Loft : “Vi er nødt til at gøre op med modernismens firkantede dogmer. ”

Der bygges utroligt meget i Danmarks store byer i disse år, og ikke alt er lige vellykket. Mange steder er byggeriet fantasiløst og meget ensartet. Flere steder opstår et modsætningsforhold mellem lægfolk og arkitekter – ofte kombineret med vrede mod det politiske niveau. Det er denne ulmende utilfredshed, Arkitekturoprøret tapper ind i. Bevægelsen har rod i hjemstavnsagtige kredse i Sverige, som hellere vil skrue udviklingen tilbage til før 1920 og funkis. Formanden for den danske afdeling lægger ikke skjul på, at han ikke er arkitekt. Det er vist snarere en kvalifikation, så han ubesmittet kan være talsmand for det jævne folk imod alle de smarte og uforståelige arkitekter med deres designerbriller og sorte tøi. Man behøver ikke at være arkitekt, men det bekymrer, at Jep Loft kan sige, at han “har læst en hel del bøger om emnet. Ingen af dem har sammenhæng og bymiljø som tema”.
Hvordan kan bevægelsens leder have overset den gode. danske arkitekt Jan Gehls livslange og internationalt berømmede arbejde for “Livet mellem husene” og “Byer for mennesker” for nu at nævne to af hans titler? Om igen, formand.

Hertil vil jeg gerne (noget forsinket) svare:

14/5-2025.

Kære Claus Jensen.

Jeg har læst Jan Gehls bøger og ved flere lejligheder talt med ham. Hans fokus har primært været på byrummenes “gulve” og menneskers bevægelsesmønstre derpå. Vores fokus er på byrummenes vægge, dvs facader (og tage). Vi har desværre ikke haft grund til at tro, at ledende medarbejdere fra Jan Gehls tegnestue som den tidligere stadsarkitekt Camilla van Deurs eller tegnestuens CEO Helle Søholt støtter vore synspunkter. Hvad angår Jan Gehl selv, forlod han Akademiet som modernist ligesom alle andre. Det var hans kone, der åbnede hans øjne for modernismens fejl, således som det blev beskrevet i teaterstykket “Vi bygger en Vej”

Men når jeg har spurgt ham, om han vil udtrykke støtte til vores sag, har han henvist til sin alder; han ønsker ikke at gå ind i nye kampe. Hans mening om højhuse svarer dog nøje til vores.

Med venlig hilsen

Jep Loft

 

 

Hvor var du, da ulykkerne i Aarhus skete? Politiken d. 15/2 – 2024.

15. februar 2024 / / 0 kommentarer

   

“Unity” i Aarhus                                                                  “Perlerækken” i Jernbanebyen

Vi har dette indlæg i Politiken:

“Kære arkitekturredaktør Karsten Ifversen.

Tak for din store artikel om højhuse i Aarhus d 7/2, der blev bragt her i avisen samme dag som en hel side om den forfejlede højhuspolitik i Aarhus.

I Arkitekturoprøret kæmpede vi med vores beskedne midler en energisk kamp mod bystyrets ”fortætningspolitik”, som førte til nedrivning af ca. 50 bevaringsværdige huse. Kommunen blev kåret som den ringeste til bybevaring i vores afstemning i 2020, og vi skrev avisartikler om partiernes holdninger op til kommunalvalget i 2021. Nedrivningstilhængerne tabte valget stort (og den nye rådmand var venlig nok til at give os vores del af æren for bystyrets holdningsændring).

Men hvor var du, da ulykkerne skete? Hvorfor fik vi ingen støtte dengang? Nu kan du medvirke til at afværge en endnu større ulykke, som truer København: det planlagte forstadsbyggeri i Jernbanebyen på Vesterbro. Vi har ikke brug for endnu en trist forstad, baseret på en uorganisk tegnebords-byplan. Ørestaden blev en fiasko af internationalt format, Carlsbergbyen er en stor skuffelse, havnebyggerierne kunne være blevet langt bedre, Grønttorvet er også trist forstad. Men Jernbanebyen risikerer at gå over i historien som århundredets største fejltagelse. Vi skal have en rigtig, klassisk by.

Du kom for sent i Aarhus. Kom med ind i kampen nu, mens det stadig kan nås.

Med venlig hilsen

Jep Loft”

HUSK AT STEMME: Afstemningerne er i gang. Stem nu. – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

 

Ikke så afgørende om der er en arkitekt til stede. Berlingske d. 11/9 – 2022.

11. september 2022 / / 0 kommentarer

Peak 12 Hotel i Viborg

Arkitekturoprøret har dette indlæg i Berlingske:

“DRs udsendelsesrække ”Er der en arkitekt til stede?” repræsenterer et fremskridt i forhold til DRs tidligere TV-udsendelser om moderne arkitektur. DR har heldigvis forladt den elitære tilgang, hvor fagfolk forklarede de uindviede seere, hvorfor moderne, hensynsløs og provokerende arkitektur var så fremragende. I stedet for lovprisning af arkitekters søgen efter at markere sig med besynderlige byggerier er man nu kommet så langt, at man kan kritisere det fortvivlende triste nybyggeri. Men desværre savner TV-programmerne den basale analyse af årsagen til de tusindvis af fejlslagne byggerier, som har skabt de atmosfæreløse forstæder og har forringet vores fine, ældre bymiljøer.

Problemet med debatter om arkitektur er ofte, at de kommer til at dreje sig om smag og behag. Enhver har ret til sin egen mening, og ingen sikre konklusioner kan drages. Selv om de fleste kan se, at de mange mislykkede byggerier er et samfundsmæssigt problem, er vi ikke kommet nærmere på problemets løsning ved at diskutere arkitektur. Hvis vi skal videre, skal vi nok tale mindre om arkitektur og mere om bymiljø. Det gør udsendelserne desværre ikke. Tankegangen synes at være, at noget er gået galt enkelte steder, og de må undersøges nærmere. Men er det ikke et faktum, at det er gået galt langt de fleste steder, og at der kun er få moderne byggerier, der bidrager til at skabe gode bymiljøer?

I udsendelserne kritiseres de store kasser, som bygges overalt. Men ofte går kritikken på, at husene – fordi der skulle spares – ikke kom til at ligne de prospekter, som var blevet godkendt. For os at se, er det et mindre problem; der ville under alle omstændigheder være tale om forfejlet byggeri. Uanset om man havde brugt flere penge og havde fulgt arkitekternes oprindelige planer, var der ikke opstået egentlige bymiljøer.

Vi får at vide, at Bohrs Tårn i Carlsbergbyen er grimt, mens andre højhuse er meget bedre. Men vi mener slet ikke, at der skal bygges højhuse. Det samme gør den kendte arkitekt, Jan Gehl, som medvirkede i den pågældende udsendelse . Højhuse giver dårlige byrum. På vores breddegrader, hvor solen står lavt, skaber de blæst og skygge. De skaber stor afstand mellem beboelse og gadeplan. Og de giver ikke engang flere kvadratmeter end karrébyggeri. Men det fik Jan Gehl ikke lejlighed til at sige.

Det deprimerende højhus-hotel Peak 12 i Viborg kritiseres (med rette) for sin grimhed, mens Hotel Alsik i Sønderborg lovprises. Men skal man overhovedet skal slå sammenhængen og harmonien og sammenhængen i en mindre middelalderkøbstad i stykker med højhusbyggeri?

Det er prisværdigt, at en af udsendelserne kom ind på det triste forstadsbyggeri.  Man havde indkaldt en filosof, som havde beskæftiget sig meget med forstæder, men desværre havde forbavsende lidt at sige. Forstæderne forekom ham planløse, men det kunne efter hans mening også være en charme. Sagen er vel, at der er lagt overordentligt mange planer i forstæderne, mens de atmosfærefyldte gamle bykerner er opstået organisk uden forudgående planlægning. Problemet med forstæderne er næppe manglende, men snarere forkert planlægning efter fejlagtige moderne, teoretisk funderede principper. Og så naturligvis fortvivlende kedeligt byggeri. At rummet mellem husene er det vigtige i en by, er vist nu almindeligt anerkendt. Men et byrum har vægge, og de vægge er husenes facader. Derfor er de ældre bykvarterer så populære. Man får ikke gode byrum, når man bygger kedelige huse.

Hvis man skal opnå bedre byggeri, må man tage fat på det centrale problem: ”Modernismens” indtog for 100 år siden. Så godt som alt nyt byggeri og alle byplaner har ulykkeligvis været præget af tanker, der opstod efter Første Verdenskrig. Hvor førhen håndværksmæssig kunnen og tradition var i højsædet, blev det en akademisk tankegang, der kom til at præge arkitektuddannelserne. Og det har vi lidt under lige siden. Den menneskelige dimension, som var opstået naturligt igennem århundreder, blev fejet til side og erstattet af virkelighedsfjern teori.

Om der har været en arkitekt til stede, er ikke det afgørende. Vi får ikke bedre byer, før arkitekterne erkender modernismens fallit og genfinder en mere klassisk byggestil og byplanlægning, der er i overensstemmelse med vores fine byggetradition.

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.”

Læs også her:

Svar fra Danmarks Radio på kritik fra Arkitekturoprøret – Arkitekturoprøret

Det er slut med den maskuline arkitektur. Berlingske d. 7/3 – 2024. – Arkitekturoprøret

 

 

Sig nej til forstadsbyggeri i Jernbanebyen. Magasinet KBH d. 20/8 – 2021.

20. august 2021 / / 2 kommentarer

Vi har dette indlæg i Magasinet KBH:

 

Jernbanebyen er en chance, der aldrig kommer igen: en helt ny bydel ca. 1.000 meter fra Hovedbanegården.

Men hvis ikke der kommer en masse protester, bliver Jernbanebyen en forstadsbebyggelse — ligesom alt andet nybyggeri fra de seneste 50-70 år.

Vi ønsker vi en rigtig by, ikke mere forstadsbebyggelse. Det giver bedre bymiljø og mere tryghed, og det vil vække opmærksomhed også uden for Danmarks grænser, fordi det er nytænkning.

Den foreliggende plan fra arkitekterne COBE er forstadsbyggeri. Hvis vi ikke tager afstand fra den nu, kommer den til at ligge til grund for projektet, og så er løbet kørt. Byplanen er fastlagt.

Hvis vi ønsker en rigtig by, må den baseres på karréer med mindre parceller. Det er alle de ældre bykvarterer.

Der skal være torve, gader, stræder og helst også kanaler. Det skaber et godt bymiljø, og derfor er de ældre bykvarterer så eftertragtede. Højhuse, punkthuse og boligblokke skal fravælges. Og metroarealet skal overdækkes og anvendes.

Høj- og punkthuse er uegnede

Planen fra COBE indeholder både højhuse og punkthuse.

Højhuse er uegnede til vores breddegrader. Det blæser for meget, og solen står for lavt.

De giver intet bymiljø på jorden, og folk kommer ikke let ned på gaden og ud i byrummet, når de bor højt oppe.

De medfører et øde og forblæst byrum og de kaster lange skygger.

De er energikrævende at bygge, hvilket skader klimaet. Og man kan opnå den samme udnyttelsesgrad af arealet med karrébebyggelse.

I 100 år var der enighed om at undgå dem i Københavns Kommune. Det var først efter valget i 2005, at man fandt på at bryde med den politik, der havde givet byen dens homogene og rolige præg.

Sig nej til højhuse og punkthuse. Sig nej til mere forstadsbebyggelse. Og gør det nu, før det er for sent.

Høringssvar skal indsendes senest den 30. august her: Høring om Godsbaneterrænet.

Link til artiklen

Arkitekturoprøret svarer på kritik vedr. byskik. Politiken Byrummonitor d. 19/8 – 2021.

19. august 2021 / / 0 kommentarer

 

Vi har dette indlæg i Politiken Byrummonitor:

Vi takker for Mette Lis Andersens og Jes Møllers svar på vores indlæg om Bedre Byskik og for deres invitationen til en debat, som vi naturligvis med glæde accepterer. Vi vil dog gerne rette nogle misforståelser.

De skriver: ”Vi køber ikke den grundlæggende præmis om, at det er forstæderne, der står i vejen for at skabe byer af højere kvalitet, og at havde vi blot flere ’rigtige byer’, ville presset på nybyggeri i de store byer ikke være så stort.” For os handler det ikke om forstæder versus bykerner, men om at nyt byggeri ligner forstadsbyggeri. Jernbanebyen ligger midt i København, men den kommer også til at ligne en forstad.

De skriver videre: ”Vi er heller ikke enige i, at arkitektur ikke kan diskuteres og blot er et spørgsmål om smag og behag.” Det påstår vi heller ikke. Man kan sagtens diskutere arkitektur, ligesom man kan diskutere kunst. Men alle har deres mening, og man kan ikke konkludere, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Derimod er der mindre uenighed om, hvilke bymiljøer, der er gode, og hvilke der ikke er.

De skriver også: ”At henvise til tidligere tider byskabelse, som for eksempel Svaneke på Bornholm, giver os ikke svaret på fremtidens byer. At boligpriserne i Svaneke er høje (i forhold til niveauet på Bornholm) beviser jo i sig selv ingenting om folks præferencer. I Nordhavn i København og på Århus Ø er priserne jo væsentligt højere, og der sælges og udlejes med stor succes.” Svaneke er nævnt som eksempel på, at bymiljø betyder noget. Vi siger ikke, at den er fremtidens by. At priserne i Nordhavn i København og på Århus Ø er høje, beviser netop vores pointe: folk vil gerne bo tæt på de gode bymiljøer. Priserne er høje på grund af beliggenheden – ikke på grund af fremragende byggeri.

Vores 6 forslag fra 2019 var ikke ment til at skulle stå alene; de skulle medvirke til at få en bedre debat i gang. Og det gjorde de – bl.a. takket være Byrum Monitor. Vi indsendte et mere konkret forslag til Jernbanebyens idékonkurrence, bl.a. med følgende punkter:

  1. Den skal være en by i byen – ikke et forstadskvarter
  2. Alle de gode bygninger skal bevares
  3. Byen skal være et trygt og hyggeligt sted med liv og atmosfære
  4. Byplanen skal have et organisk præg og ikke fremstå som planlagt efter en lineal
  5. Der skal være husrækker og karréer
  6. Parcellerne skal i facaderne fremstå som små
  7. Der skal ikke være højhuse, punkthuse eller boligblokke
  8. Der skal ikke være huse af glas eller stål
  9. Der skal ikke være store huse (bortset fra dem, der bevares)
  10. Der skal være mange samlingspunkter, fx torve og en kanalkaj
  11. Der skal være bymæssige gaderum og grønne gårdrum
  12. Det skal være let at komme ud af husene (en dør i hver parcel)
  13. Døre og vinduer skal være opretstående huller i mur
  14. Husene skal signalere, at de ligger i København – gerne i en klassisk stil (inspireret af Jernbanebyens gule huse, Københavns indre by eller brokvartererne)
  15. Husene skal være forskellige (og gerne i forskellige farver), men indgå i en harmonisk helhed

Ingen af dem synes at være trængt igennem til vinderprojektet. Det giver os et indtryk af, at debatten er kommet langt, men ikke så langt, at den har påvirket byggebranchen.

Link til artiklen

Link til det første indlæg om bedre byskik

Sådan kan vi imødegå boligmanglen. Berlingske d. 9/6 – 2021.

9. juni 2021 / / 1 kommentar

Vi har dagens brev i Berlingske i dag.

 

SÅDAN KAN VI IMØDEGÅ BOLIGMANGLEN I KØBENHAVN

 

Der skrives meget om boligmanglen i hovedstaden. Behovet angives til over 130.000 nye boliger i 2040. Det er svært at se, hvordan der kan skaffes plads til dem i Københavns Kommune. En ’fortætningspolitik’ som den, man har i Aarhus, kan ikke anbefales. Den har ført til hundredvis af nedrivninger af bevaringsværdige huse og trist nybyggeri (herunder højhusbyggeri), som ødelægger bymiljøet.

Eksperter udtaler sig om boligstørrelser og om fordelingen mellem ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og udlejningsboliger. Man forudser et prishop af gigantiske dimensioner. Men ingen synes at have spekuleret over årsagen til, at presset primært retter sig mod det centrale København. Hvis man i stedet kunne rette presset mod omegnskommuner, hvor der er bedre plads, og hvor priserne er lavere, ville det vel kunne løse en del af problemet.

Og grunden til, at Indre by, Christianshavn, Frederiksberg og brokvartererne er så attraktive, er jo let at få øje på: det er dér, at de gode og trygge bymiljøer findes. Forstadskvarterer og sovebyer har ikke i samme grad liv, atmosfære og tryghed. Der skal sikkert flere forskellige initiativer til at løse problemet med boligmangel. Men ét kunne være, at man holder op med at bygge så kedeligt og i stedet begynder at bygge rigtige byer igen. Det kunne man finde ud af for 100 år siden, og det kan man vel lære igen. Der behøves ingen fremtidsforskning.

Ikke flere punkthuse, boligblokke og højhuse, ikke mere glas og stål, ikke flere skrivebordsbyplaner lagt efter en lineal, men i stedet gader, stræder og torve med karréer bestående af mange mindre, forskellige huse i en mere klassisk byggestil, der tilsammen skaber en helhed. Det er jo det, man finder i den centrale del af byen.

Københavns Kommune kunne starte med selv at vise vejen: i stedet for det planlagte, trivielle forstadskvarter i Jernbanebyen kunne man bygge en rigtig by dér. Det ville vække opsigt. Sandsynligvis over hele verden, for det ville virkelig være nytænkning. Men hvis bare man får øjnene op for det i omegnskommunerne, er meget opnået.

Tænk, hvis der var lige så spændende et bymiljø i Glostrup som på Vesterbro.

 

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.

 

 

 

Link til artiklen.

 

København er nomineret til afstemningen om årets dårligste kommune til bybevaring.

1. februar 2021 / / 2 kommentarer

Begrundelse:

Efter 100 års ansvarlig praksis med begrænsning på byggehøjden, bygges der nu højhuse overalt (undtagen i den indre by). Byens enestående skyline med de mange tårne bliver ødelagt, og byen mister sit særkende. Højhusbyggeriet fortsætter, og mange nye huse er planlagt. Højhuse passer dårligt til vores breddegrader, hvor solen står lavt på himlen. Husene kaster lange skygger og skaber vind. Men det bekymrer åbenbart ikke kommunen.

Bohrs Tårn i Carlsbergbyen.              Njals Tårn på Islands Brygge.                         Mærsktårnet på Blegdamsvej.                Grønlunds Tårn, Carlsbergbyen

 

 

Endvidere bygges der hensynsløse og  utilpassede infill-huse på trods af, at kommunens arkitekturpolitik siger, at nybyggeri skal tage afsæt i byens egenart. Det synes, som om forvaltningen ikke har forstået politikernes hensigt (som nu er bekræftet med kravet om bevarende lokalplaner for Indre By og Christianshavn).  De nye huse ødelægger sammenhængen og harmonien i gaderne.

Kommunen er selv bygherre af dette utilpassede hus i Nansensgade 57:

 

Den har også planlagt at bygge dette ligeså stedfremmede hus i Thomas Laubs Gade 15:

 

 

Andre nyere byggerier peger i samme retning. Toldbodgade 13 ligger i en af byens ældste karréer (hvori også Nyhavn indgår):

 

Også huset i Stokhusgade 4B savner sammenhæng med omgivelserne.

 

Carlsbergbyen blev ikke, hvad man havde håbet. Der er alt for mange trivielle huse som Fristrup Hus:

 

 

Endelig er det planlagte byggeri i Fiskerihavnen endnu et eksempel på, at København ikke bør kalde sig selv en by med ’kant’.

« Ældre indlæg

© 2025 Arkitekturoprøret

Tema af Anders Noren — Op ↑