Tag: Ekspertgruppe
Vi har sendt dette brev til kulturministeren:
“Kære Kulturminister Jakob Engel-Schmidt 14/5 – 2025
Vedr. en ny arkitekturpolitik og arkitekturdebatten generelt.
På mødet i DAC den 12/5-2025 udtrykte De en forventning om, at ekspertgruppens anbefalinger vil blive udmøntet i en ny arkitekturpolitik.
Efter vores opfattelse vil en sådan ikke være i overensstemmelse med befolkningsflertallets ønsker. Det blev flere gange nævnt, at en arkitekturpolitik skal være bredt forankret. Det vil den næppe blive. Anbefalingerne indeholder mange gode forslag, som man dårligt kan være uenig i. Men de forbigår det væsentligste i arkitekturdebatten: det nødvendige opgør med den menneskefjendske og rodløse modernistiske ideologi, som har været dominerende de seneste 80 år, og som ikke alene har været ødelæggende for vores kulturarv, men også med det trøstesløse forstadsbyggeri har skadet sammenhængskraften i vores velfærdssamfund.
Talrige meningsmålinger viser, at flertallet foretrækker byggeri i traditionel stil frem for modernistisk.
Tidligere vindere af Arkitekturoprørets afstemninger – Arkitekturoprøret
Ekspertgruppen har ikke haft den fornødne folkelige forankring. Arkitekturoprøret ser det som sin opgave at være (det eneste?) talerør for den brede befolkning i arkitekturdebatten, og vi har fra starten påpeget manglerne ved gruppens sammensætning:
Arkitekturoprøret til kulturministeren: Inddrag os i udformningen af en ny arkitekturpolitik
Vi henvendte os yderligere direkte til den daværende kulturminister:
Kulturministeren svarer på Arkitekturoprørets anmodning. – Arkitekturoprøret
I den tid, gruppen har arbejdet, har vi tre gange henvendt os skriftligt til den for at sikre, at den tog hensyn til vores synspunkter. Alle tre breve forblev ubesvarede. Derudover har vi i adskillige artikler påpeget, at gruppen ikke adresserede det væsentligste element i debatten:
Jep Loft: Ekspertgruppen for en ny arkitekturpolitik var forkert sammensat fra starten
Vores bestræbelser har ikke sat sig nogen spor i gruppens anbefalinger. På mødet i DAC fik jeg ordet og påpegede den manglende folkelige opbakning. Det afstedkom ingen reaktion fra de tilstedeværende eksperter. Byggebranchen er en lukket verden, der lovpriser sig selv og er uinteresseret i lægfolks mening.
De har efterlyst, at arkitekter deltager i debatten, og De har rigtigt påpeget, at dette ikke er sket. Vi opfordrede for mere end fem år siden til debat:
Opfordring til Arkitekturdebat. Politiken Byrum 2/9-2019. – Arkitekturoprøret
Arkitekturoprøret har ikke bare deltaget i, men været mest aktiv i debatten. Det er blevet til ca. 200 artikler og indlæg i mere end 50 forskellige trykte og elektroniske medier.
Vi har været i Go’ Morgen Danmark:
Rediger indlæg “Go’ Morgen Danmark på TV2 d. 6/5 – 2024.” ‹ Arkitekturoprøret – WordPress
Og i Deadline:
Og i adskillige andre TV-udsendelser, bl.a.:
Arkitekturoprøret – den folkelige modstand mod nybyggeri
Pavillon i Ringsted nomineret til kedelig pris – er det årets grimmeste bygning? | TV2 ØST
Flemming kan ikke fordrage moderne arkitektur: – Det er hæsligt og kedeligt | TV 2 Fyn
Øjebæ: Vinderen af Københavns værste nybyggeri er fundet | TV 2 Kosmopol
Kerteminde vinder arkitekturpris – en hyldest til det danske og det almindelige | TV 2 Fyn
Uge20 ITV Monitor nr.18 2022 – Nej til mere egobyggeri on Vimeo
Og i Morgen DAC:
MorgenDAC i Dansk Arkitektur Center. Podcast d. 5/3 – 2020. – Arkitekturoprøret
Arkitekturoprøret har via sit internationale netværk kunnet formidle viden om udviklingen i andre lande (som er langt foran Danmark i opgøret med Modernismen):
Nye bykvarterer i traditionel eller klassisk stil. – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)
Da vi startede hermed, var de fleste danske arkitekter uvidende om udviklingen.
Debatten om modernistisk byggeri er godt stof i pressen. Aviserne henvender sig selv for at skrive om vores arbejde:
På vej mod tvivlsom hæder: Er Aarhus dårligst til bybevaring? | stiften.dk
Horsens Folkeblad 25/1-2020. Atkitekturoprøret på byvandring. – Arkitekturoprøret
Byvandring i København. Artikel i Cityavisen d. 15/1-2020. – Arkitekturoprøret
Byvandring i Odense. Fyens Stiftstidende 9/12-2019. – Arkitekturoprøret
Interview med Jep Loft i Berlingske 6/11-2019 – Arkitekturoprøret
En knytnæve i ansigtet på Midtbyen i Aarhus. Aarhus Stiftstidende 5/8-2019. – Arkitekturoprøret
Artikel i Kristeligt Dagblad 27/4-2019. Har skønheden forladt arkitekturen? – Arkitekturoprøret
Arkitekturdebatten har i mange år været elitær. Man har talt med begejstring om byggebranchens egen formåen, men talt ned til folk. Arkitekturoprøret protesterede over for Danmarks Radio:
Svar fra Danmarks Radio på kritik fra Arkitekturoprøret – Arkitekturoprøret
DR stoppede efterfølgende en udsendelsesrække og har siden i stedet sendt udsendelserne ”Er der en arkitekt til stede?” Vi tillader os at tro, at vi har medvirket hertil – særligt fordi arkitekten bag udsendelserne har ændret holdning, siden jeg først blev konfronteret med hende i 2016:
Det er slut med den maskuline arkitektur. Berlingske d. 7/3 – 2024. – Arkitekturoprøret
Endvidere har jeg holdt ca 50 foredrag om bymiljøsagen rundt omkring i landet.
Det ville have glædet os, hvis De havde udtrykt anerkendelse af vores indsats i forbindelse med Deres efterlysning af debat.
Vi har også søgt at komme i dialog med Dem, men uden held:
Arkitekturoprøret kritiserer minister. Berlingske d 25/8 -2023. – Arkitekturoprøret
Nu vil vi gerne sikre os, at udmøntningen af ekspertgruppens anbefalinger ikke kommer til at foregå hen over hovedet på den brede befolkning. Vil De inddrage vores synspunkter i arbejdet?
Med venlig hilsen
Jep Loft, formand
Arkitekturoprøret.”
Vi modtog dette svar:
“Kulturministeren
Jep Loft
arkitekturoproeret@gmail.com
Kære Jep Loft
Mange tak for din henvendelse af 14. maj vedrørende arbejdet med en ny national arki
tekturpolitik.
Ekspertgruppen for National Arkitekturpolitik har haft et bredt kommissorium, hvor det bl.a. fremgår, at de skal involvere relevante aktører og interessenter. Jeg er oplyst om, at Arkitekturoprøret har været inviteret med til ekspertgruppens tre afholdte følge gruppemøder, hvor relevante aktører og interessenter også har været inviteret. Arkitekturoprørets input er indgået i ekspertgruppens arbejde på lige fod med andre interessenters input.
Jeg er glad for resultatet af ekspertgruppens arbejde, herunder de otte dogmer, som bl.a. betoner, at vi skal prioritere skønhed og omhu, at vi skal vedligeholde og genanvende bygninger frem for at bygge nyt og endelig det vigtige i, at dyrke de lokale værdier og kulturarv. Samlet set er ekspertgruppens arbejde med til at sætte en vigtig retning for fremtidens arkitektur.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
:
33 92 33 70
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
10. juni 2025
Dok. nr. 223836”
Kassebyggeri i Gladsaxe
Læs også her:
UDFORDRINGSBILLEDE FOR EN KOMMENDE NATIONAL ARKITEKTURPOLITIK
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har nedsat en ekspertgruppe, som skal give Folketinget input til en ny national arkitekturpolitik. Den har for nylig udsendt et dokument på 32 sider med titlen ”Udfordringsbillede for en Kommende National Arkitekturpolitik”.
Den gældende arkitekturpolitik er fra 2014. Nu efter ti år er dokumentet ’Arkitekturpolitik 2014’ næsten tragikomisk læsning. Det udtrykker arkitektstandens grænseløse jubel over egen fortræffelighed og fremstår som et uvidenskabeligt festskrift. Alvoren synes ikke at være gået op for datidens eksperter. De så ingen problemer. Det triste, kasseformede boligbyggeri omtales ikke. Havde man dengang gjort et bedre stykke arbejde, havde vi måske ikke forspildt en lang række enestående muligheder for at skabe gode bymiljøer, f.x. på havnene. Men desværre er vi fortsat vi med at bygge atmosfæreløse forstadskvarterer, hvis arkitektur giver ringe trivsel og medvirker til parallelsamfund.
Særligt besynderligt forekommer et afsnit om ”Offentligt byggeri af høj kvalitet”. I betragtning af skandalerne i sygehusbyggeriet virker dokumentet fra 2014 naivt. Det berører ikke den observation, som blandt andre Ingeniørforeningen havde påpeget, nemlig at man ikke burde bygge så mange sygehuse samtidigt, men i stedet bygge ét ad gangen og lære af fejlene til gavn for de senere. Til sygehusskandalerne føjer sig bl.a. Københavns Universitets nye Niels Bohr-Bygning og Nationalbanken, samt private højhusbyggerier, der også er blevet byggeskandaler.
Gruppen har – så vidt vi kan se – ingen repræsentanter for vores synspunkter ().
I det nye dokument ”Arkitekturens udfordringsbillede” behandler ekspertgruppen tre ”indsatsområder”. Det første er ”Bæredygtig arkitektur i et helhedsperspektiv”. Her tales om behovet for et paradigmeskifte, der indebærer en radikal ændring fra kun at tænke mennesket i centrum til at se mennesket som en del af helheden. Men var det ikke mere nærliggende at begynde med arkitekturen: at gå fra at tænke det enkelte hus i centrum til at se huset som en del af en helhed, d.v.s. et bymiljø? Og at påpege, at helheden ikke skal være monoton, men hyggelig, levende, organisk, forskelligartet og alligevel harmonisk – som i de ældre bykvarterer?
I en diskussion om arkitektonisk kvalitet baserer gruppen sig på den romerske arkitekt Vitruvius’ tre grundprincipper: holdbarhed, brugbarhed og skønhed. Men da Vitruvius skrev for 2000 år siden, var det om de betydningsfulde bygninger: templer, basilikaer, offentlige bade, den herskende klasses villaer o.s.v. Han bekymrede sig næppe om proletariatets boliger. Mange mennesker i Romerriget var slaver, og fra Pompeji ved vi, hvor kummerligt en almindelig familie boede. Derfor mangler der en fjerde dimension, som Vitruvius næppe har skænket en tanke: bymiljøet i de mindre ressourcestærkes boligkvarterer. Trygge, hyggelige omgivelser, der skaber trivsel for både beboere og andre. Ekspertgruppen (og arkitektstanden generelt) bør indtænke denne fjerde dimension). Det kan aldrig være nok at bygge gode boliger; der skal også skabes gode byrum. Det har vi ikke gjort i de seneste 90 år.
Det andet indsatsområde er ”Aktive bymidter og revitaliserede landsbyer”. Gruppen synes her at overse det basale: Hvis en bykerne ikke er blevet ødelagt af utilpasset, moderne byggeri, vil den have gode forudsætninger for at tiltrække liv. Turister kommer gerne, torvehandel kan blomstre, og tomme butikker kan omdannes til attraktive boliger. Omvendt vil byer, som har skamferet deres bymidte som følge af nedrivninger og nybyggeri, lide ekstra hårdt under udviklingen. Gruppen diskuterer butiksdød, sociale problemer, mangel på grønne områder, dårligt vedligehold m.m., men ikke det, der burde ligge lige for: den moderne arkitekturs ansvar for dårlige bymiljøer.
Det tredje indsatsområde er ”Boliger til fremtiden”. Gruppen peger rigtigt på, at vi bor blandt dem, vi ligner, og mødes mindre på tværs af sociale skel. Men igen forbigår den problemets egentlige årsag: at de velstillede søger mod de gode (og derfor dyre) bymiljøer, mens de dårligere stillede må tage til takke med de mere triste forstadskvarterer. Hvis forstæderne i omegnskommunerne havde haft bedre bymiljøer, ville problemerne være mindre. I andre lande har man indset det, og der ses nu eksempler på helt nye bykvarterer i omegnskommuner, bygget i traditionel stil. Vi tror ikke, at det nødvendigvis gør byggeriet dyrere. Men selv om det skulle være tilfældet, er det investeringen værd; der skabes beliggenhedsværdi, og intet er vigtigere for fast ejendom. Og der skabes trivsel for borgerne, både dem, der skal bo i husene, og for andre. Der skabes værdi for samfundet. Det bør indgå i regnestykket, når de almene boligselskaber skal bygge. Vi køber ikke nødvendigvis den billigste bil, det billigste møbel eller det billigste tøj. Hvorfor skal vi gå efter den billigste løsning, når det drejer sig om det vigtigste forbrugsgode: boligen?
Det er vores opfattelse, at ekspertgruppen overser det væsentligste, sandsynligvis fordi dens sammensætning har været for snæver.
Vi har dette indlæg i Jyllandsposten:
“Der tales for tiden ofte om elitens saloner. Jeg formoder, at der tænkes på fora, hvor mindre grupper i overbevisning om egen fortræffelighed træffer beslutninger uden at interessere sig for den brede befolknings ønsker. I så fald kan jeg bekræfte salonernes eksistens. De findes dér, hvor man bestemmer over byggeriet: i bedømmelsesudvalg, ekspertgrupper, kommunale forvaltninger – og på arkitekternes tegnestuer.
I befolkningen er der en udbredt træthed (eller ligefrem fortvivlelse) over det atmosfæreløse boligbyggeri. Jeg er overbevist om, at denne holdning deles af et solidt flertal. Jeg kan ikke bevise det, men der er heller ingen, der kan bevise det modsatte. Hvis man antager, at mindst halvdelen af befolkningen synes, at forstæderne er kedeligere end de ældre bykerner, kunne man så ikke forvente, at kun halvdelen af nybyggeriet var i den sædvanlige modernistiske byggestil, og at den anden halvdel var i en mere hyggelig og klassisk byggestil? Men sådan forholder det sig jo ikke. I salonerne bestemmer den faglige elite, at det, som mange mennesker helst vil have, er ”pastiche”. Det er ikke fint.
Noget lignende ville aldrig kunne ske med biler, møbler, tøj eller fødevarer. Der bestemmer markedet, og udbyderne må indrette sig efter befolkningens ønsker. Men der er ikke frit forbrugsvalg i boligmarkedet; man må tage det, der findes dér, hvor man gerne vil bo. Derfor kan den herskende klasse slippe af sted med at gøre, som det passer den.
En af de værste ”saloner” er Teknik- og Miljøforvaltningen i Aarhus Kommune. Mon ikke et flertal af byens borgere gerne vil passe på byens fine bymiljø? Det har tilsyneladende ikke bekymret forvaltningen. Kommunen har tilladt nedrivning af 60 bevaringsværdige huse i perioden 2016-2021 med den begrundelse, at husene jo ikke var fredede. I stedet for de hyggelige gamle huse kommer utilpasset modernistisk byggeri.
Saloner er således ikke et specielt københavnsk fænomen.
Jep Loft
Formand for Arkitekturoprøret.”
Den 30/6-2022 skrev vi følgende brev til kulturministeren:
“Kære kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen
Det er med skuffelse og beklagelse, at vi i Arkitekturoprøret noterer os sammensætningen af den ekspertgruppe, der skal sætte retning for en ny national arkitekturpolitik. Der er i høj grad behov for en ny politik, men der synes ikke at være nogen blandt gruppens medlemmer, der kan repræsentere de nye tanker, som har præget de seneste 2-3 års debat om bymiljø.
Vi er helt enige i Deres udsagn om, at man ikke har været god nok til at udnytte potentialet til at forbedre vores liv og vores byer. Få har vel i højere grad end Arkitekturoprøret talt for bedre bymiljøer. På vores blog ligger mere end 200 artikler, TV- og radioklip samt debatindlæg fra pressen i alle dele af landet, og vi har med sikkerhed optrådt i langt flere. Sandsynligvis har vi leveret flere indlæg til den debat end alle ekspertgruppens medlemmer til sammen. Vi er bekymrede over, at de udvalgte eksperter synes at have et medansvar for de utallige fejl, der er blevet begået.
Vi finder ikke længere grund til at betvivle, at vores holdninger deles af et flertal i befolkningen. Derimod er det vores opfattelse, at ”eksperter” almindeligvis holdningsmæssigt befinder sig langt fra den brede befolkning. Når formanden, Lene Tranberg, udtaler, at hun er fascineret af Sergels Torv, Kulturhuset og det nye Klarakvarter i Stockholm, giver hun udtryk for en elitær holdning, som for os og et flertal i Sverige er ganske uforståelig. Når Kent Martinussen optræder i DR TV og lovpriser BLOX, distancerer han sig fra de fleste almindelige mennesker.
(…)
Hvad angår bæredygtig arkitektur, tvivler vi ikke om, at ekspertgruppen vil komme med nye tanker om grønne og klimavenlige byer.
Men når det drejer sig om aktive bymidter, er der intet der tyder på, at den vil facilitere et brud med 100 års fejlagtig modernistisk byggestil og byplanlægning. Det drejer sig ikke primært om arkitektur, men snarere om bymiljø – et område som vi har beskæftiget os mere med end de fleste, og som man os bekendt ikke lærer om på arkitektuddannelserne. Vi henviser til artiklen om Carlsbergbyen nedenfor.
Vi skal derfor opfordre Ministeriet til at inddrage Arkitekturoprøret i arbejdet med aktive bymidter for at sikre nytænkning i ekspertgruppen.
Med venlig hilsen
Jep Loft
Formand for Arkitekturoprøret.
Referencer:
Om Lene Tranbergs arkitektursyn:
https://www.arkitekturoproeret.dk/2020/05/20/magasinet-kbh-d-20-5-2020/
Om Kent Martinussens lovprisning af BLOX i DR TV:
Om Jernbanebyen:
Om Det nye Sølund:
Om Carlsbergbyen:
”
Vi har modtaget dette svar fra ministeren:
“31. august 2022
Kære Jep Loft
Tak for dit brev af den 30. juli 2022, hvor du bl.a. opfordrer til, at Arkitekturoprøret bliver inddraget i arbejdet i ekspertgruppen for en national arkitekturpolitik.
En meget vigtig del af ekspertgruppens arbejde bliver at skabe en bred offentlig debat om arkitekturens rolle i at adressere mange af de udfordringer, vi som samfund står overfor. Det glæder mig, at Arkitekturoprøret er så aktive i debatten om det byggede miljø, og det håber jeg, at I fortsat vil være, når ekspertgruppen går i gang med sit arbejde.
Jeg har opfordret det relevante fagkontor i Kulturministeriet til at tage et møde med jer, så de kan få jeres input med ind i det videre arbejde. Tak for jeres fine indspark ind til videre.
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen”
Arkitekturoprøret ønsker inddragelse i ekspertgruppes arbejde. Politiken Byrummonitor d. 5/7 – 2022.
Vi har skrevet til Kulturministeren og bedt om at blive inddraget i ekspertgruppes arbejde.
Seneste kommentarer