Arkitekturoprøret

Lad os bygge smukt igen

Side 7 af 11

B.DK – 2/3-2020

Østerport II får endnu en pris for grimt byggeri: »Noget er gået galt, og det må stoppe«

Der har været mere ris end ros til det store erhvervsbyggeri Østerport II, og nu har bygningen fået endnu en uheldig arkitekturpris.

Østerport II får pris for grimmeste bygning. Østerport II er tegnet af KHR Arkitekter og rummer 14.000 kvadratmeter på Oslo Plads klos op ad Østerport Station.Foto: Celina Dahl

Mandag d. 02. marts 2020, kl. 13.47Del denne artikel

Østerport II har siden sin opførelse stået model til massiv kritik. Eksempelvis kårede Berlingskes læsere i foråret 2019 bygningen til Københavns grimmeste.

Nu har den store kontorbygning så fået endnu en mindre flatterende pris.

Det er foreningen Arkitekturoprøret i Danmark, der på Facebook har lavet kåringen »Danmarks værste nybyggeri 2020«. Her har de 4.000 medlemmer kunnet nominere og stemme på, hvad der skulle have prisen som Danmarks værste nybyggeri de seneste fem år.

I afstemningen løber Østerport II altså med prisen for grimmeste byggeri. Østerport II »vinder« foran 13 andre nyere byggerier, heriblandt BLOX i København, Niels Bohr-bygningen ligeledes i København og Papirtårnet i Silkeborg.

Arkitekturoprøret er en registreret forening i Danmark, Norge og Sverige, og den kæmper imod nybyggerier, som den betegner som »firkantede kasser«, og trusler mod gamle bykerner og bydele. Afstemningen er inspireret af lignende priser i Sverige og England, og det er første gang, Arkitekturoprøret uddeler prisen i Danmark.

»Det må stoppe«

Formanden for foreningen, Jep Loft, prøver med prisen at råbe arkitekterne op.

»Det er ikke for at grave grøften dybere, vi prøver at råbe dem op. Men man gør mange mennesker kede af det ved at bygge ensformige kasser. Noget er gået galt, og det må stoppe,« siger han til Berlingske.

Han afviser samtidig, at foreningen er imod nybyggeri, og at den har en forstokket tankegang, men mener, at man »må bygge noget levende med masser af sjæl, der samtidig kan skabe byrum, som mennesker ønsker at være i«.

Jep Loft sammenligner nybyggeri med moderne kunst. Selv om man elsker moderne kunst som eksempelvis en grusbunke på et galleri, så skrotter man ikke guldaldermalerierne på Statens Museum for Kunst. Det mener han, sker i arkitekturen, når man »kører en bulldozer hen over gammelt byggeri« for at bygge nyt.

»Det skaber et dårligt bymiljø, og den nye arkitektur ligner noget, der ligeså godt kunne være bygget i forstæderne. Der er jo ingen, der kører en tur ud til Hundige, Hvidovre og Rødovre for at drikke kaffe og nyde det smukke byggeri,« siger han.

Prisen overrækkes i Stockholm 10. marts, hvor også den tilsvarende svenske pris uddeles. Arkitekterne og bygherren bag byggeriet vil blive inviteret til Stockholm for at modtage prisen.

Bygningen Blox mellem Langebro og Det Kongelige Bibliotek i København.Foto: Mads Claus Rasmussen.

Masser af kritik

I foråret 2019 havde Berlingske en tilsvarende afstemning, hvor avisen fandt og kårede Københavns grimmeste bygning.

Her var det også Østerport II, der løb med prisen som Københavns grimmeste bygning. Her stemte over 8.000 Berlingske-læsere, og flere end halvdelen satte deres stemme på Østerport II med kommentarer som »Grimmeste bygning i København. Riv den ned!«, »Gør ondt at se på. Totalt grim og passer bare overhovedet ikke til Østerport« og »Umanerlig grim og passer ikke til den så smukke Østerport Station og de mange andre bygninger i området.«

Berlingskes arkitekturanmelder Holger Dahl er bestemt heller ikke imponeret over Østerport II.

»En færge er ved at sejle ind i Østerport Station. Eller også er nogen gået i gang med at anlægge en serie kontroltårne til en lufthavn dér på toppen af Oslo Plads, hvor Københavns gamle Østerport engang stod,« skriver han i sin tostjernede anmeldelse, der kan læses i sin fulde længde her.

Artiklen blev også bragt i Berlingske d 3/3-2020.

Korrespondance med Københavns Kommune om beskyttelse af Indre By.

Brev til Teknik- og Miljøforvaltningen:

“Kære Marc

Mange tak for vores møde i Indre By Lokaludvalg i går. Her kommer links til de to breve, jeg nævnte:

Jeg vedhæfter også den artikel, der er omtalt i mit brev. 

Som nævnt mener vi, at arkitekturpolitikken er god nok, men at den ikke er blevet forvaltet efter sin hensigt.

Der har i Indre By Lokaludvalg været skuffelse over, at din forvaltning ikke har taget mere positivt imod vores bestræbelser på at bevare og beskytte Indre By. I forbindelse med høringen til kommuneplanstrategi foreslog et enigt lokaludvalg, at der skulle udarbejdes bevarende lokalplaner. Jeg vedhæfter vores forslag. Vi argumenterede for, at de skulle holdes på et overordnet niveau og ikke kræve et stort arbejde. André Malraux’ banebrydende lov fra 1962 (vedhæftet) omfatter hele Frankrig, dvs måske 10.000 gamle bykerner. Den er på tre sider.

Men vi er blevet afvist – første gang i Hvidbogen (side 63 pkt 28-29) med begrundelsen, at ’der er mange bevaringshensyn’ og at ’der skal være plads til byudvikling og moderne arkitektur, hvor dette er fagligt forsvarligt’. Vi fandt disse begrundelser intetsigende; man kan vist nok fastslå, at der er rigeligt med byudvikling og moderne arkitektur i de andre bydele. Anden gang blev vi afvist med en ny begrundelse, nemlig at det ville koste 5 til 8 mio kr. at udarbejde lokalplanerne. Det mener vi som nævnt ikke, men hvis viljen var til stede, kunne man jo starte i det små med Snarens, Frimand, Nørre eller Strand Kvarter, hvor alt bør bevares.

Jeg håber meget, at din forvaltning vil være en imødekommende medspiller i denne vigtige sag.

Med venlig hilsen

Jep Loft

Arkitekturoprøret

www.arkitekturoproeret.dk

Her er svaret fra Københavns Kommune:

“Kære Jep.

Tak for din mail og de vedhæftede links og materiale.

Som fortalt gennemfører vi en grundig proces i forbindelse med lokalplanprocessen baseret bl.a. på Fællesskab København og Arkitekturpolitikken m.v. og sætter pris på de input vi får bl.a. via de høringssvar, vi modtager i den forbindelse.

Selv tak for i går og gode drøftelser.

Med venlig hilsen

Marc J. Jørgensen
Enhedschef
Byplan Øst”

Høringssvar til erhvervsministeren af 19/2-2020

Erhvervsminister Simon Kollerup.                                                        19. februar 2020

Planloven og bygningskulturarven

Arkitekturoprøret blev ikke indbudt til at bidrage til udvikling af planlov og plankultur i Danmark. Alligevel sender vi hermed vores tanker.

Med ca. 4.000 medlemmer af vores Facebookgruppe er vi Danmarks mest aktive forening i kampen for gode bymiljøer. Vi søger at indtage en rolle i bymiljøsagen, der modsvarer Danmarks Naturfrednings rolle i naturmiljøsagen. Vi mener ikke, at forvaltningen af Planloven har opfyldt sit formål.

Planloven tilsigter Iflg. §1, at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber. Mens naturmiljøsagen har sejret og har fuld politisk bevågenhed, har bymiljøsagen tabt. Alting er blevet forværret. Fredningsloven kan ikke det, den bør kunne, nemlig frede hele områder; ej heller kan der facadefredes. Derimod bruges den nu flittigt til affredning. Der er intet ministerium, der aktivt varetager bymiljøsagen. Slots- og Kulturstyrelsen synes uinteresserede i bybevaring. Dens mange roller i sagen om Nyborg Slot er i strid med forvaltningsretlige krav om ’checks and balances’. Det særlige Bygningssyn har ingen magt, og dets dobbeltroller i sagen om Nyborg Slot savner sidestykke.

Kommunerne har fået enevældig magt, men de magter ikke opgaven som forvaltere af vores vigtigste kulturarv. ”Udvikling og fremskridt” er ofte vigtigere (ganske som da man rettede Skjern Å ud). Amterne er forsvundet som ankeinstans. Politisk har bymiljøsagen stadig kun ringe forståelse.

Det væsentlige for os er gode bymiljøer med liv og atmosfære, d.v.s. byrum for flere end blot brugerne af de nye huse – f.x.  torve, gader, stræder, åer, havne og andre samlingspunkter. Vi taler helst ikke om arkitektur. God arkitektur er hverken tilstrækkeligt eller nødvendigt for gode bymiljøer.  Nationalbanken er stor arkitektur, men den har ødelagt et fint bymiljø. Omvendt er Allinge Havn et fint bymiljø, skabt af murermesterhuse.

Arkitekturoprøret konstaterer for det første, at næsten alt nybyggeri i gamle byområder har været hensynsløst; det har slået sammenhæng og harmoni i stykker. For det andet, at næsten ingen forstæder eller kvarterer, bygget i de sidste 70-100 år, har det liv og den atmosfære, som de ældre bydele har. Hvorfor skal der være mindre atmosfære i Hvidovre end på Vesterbro? Ligeledes har nybyggeri på havne taget fra omgivelserne uden at give noget tilbage.

Noget er gået galt. Det burde være gjort bedre. De sidste hundrede år har været de spildte chancers tid.

Der er brug for et bymiljøankenævn, der kan forhindre nedrivninger (som f.x. Slagtergårdene i København). Det skal beskytte helheder, ikke bare enkelte huse. Et hus kan være bevaringsværdigt, blot fordi det indgår i en sammenhæng – uden at det selv har nogen særlig arkitektonisk eller historisk kvalitet.

Der burde også være et lovkrav om, at der udarbejdes bevarende lokalplaner for de gamle bykerner i vores 76 middelalderkøbstæder. Et flertal af dem er i en sørgelig forfatning (se under ’Byvurderinger’ her:

https://www.arkitekturoproeret.dk/home/).

I den sammenhæng bør det præciseres, at Planlovens §49 ikke gælder i de områder, der er omfattet af bevarende lokalplaner.

Allerbedst ville det være, hvis man kunne gøre, som man gjorde i Frankrig for 58 år siden med André Malraux’ lov, der direkte beskytter alle historiske byområder (vedhæftet).

Med venlig hilsen

Jep Loft, formand for Arkitekturoprøret i Danmark.

Foretræde for Folketingets Kulturudvalg d 11/3-2020

Arkitekturoprøret har fået foretræde for Folketingets Kulturudvalg d 11/3-2020 i forbindelse med den nye vejledning fra ICOMOS.

Vi har sendt følgende til udvalget:

Folketingets Kulturudvalg.

Den 9/1-2020 skrev Arkitekturoprøret følgende brev til Slots- & Kulturstyrelsen:

”Direktør Jesper Hermansen                                                                            

Slots- & Kulturstyrelsen

Med beklagelse erfarer vi, at The International Council on Monuments and Sites (ICOMOS) under mandat fra EU-kommissionen som et led i EUs “Initiative of the European Year of Cultural Heritage 2018” har fremsat en række anbefalinger vedrørende bevaring af kulturarven. Anbefalingerne skal følges, hvis der søges støtte fra EU.

Om restaurering af fortidsminder hedder det bl.a.: “When new parts/elements are necessary, a project shall use contemporary design adding new value and/or use while respecting the existing ones”.

Arkitekturoprøret tager skarpt afstand fra kravet om, at nye dele skal bygges i ”contemporary design”. Det er det, der nu sker med byggeriet ved Nyborg Slot – et projekt, der tivoliserer og ødelægger det gamle borganlæg. 

Dette initiativ synes at bygge videre på §9 i ICOMOS’ Venedig-charter fra 1964, som lyder:

“The process of restoration is a highly specialized operation. Its aim is to preserve and reveal the aesthetic and historic value of the monument and is based on respect for original material and authentic documents. It must stop at the point where conjecture begins, and in this case moreover any extra work which is indispensable must be distinct from the architectural composition and must bear a contemporary stamp. The restoration in any case must be preceded and followed by an archaeological and historical study of the monument”.

Nøgleordet her var ‘conjecture’, dvs formodninger eller gætteri. Det er vores opfattelse, at §9 er blevet overfortolket i Danmark – bl.a. måske på Koldinghus. Der ville ikke have været tale om gætteri, hvis man havde genskabt slottet, som det så ud ved branden i 1808. Der er risiko for, at den nye ordlyd vil kunne legitimere flere eksperimenter (eller ’satsninger’, som Styrelsen selv kalder det) i stil med Nyborg Slot.

Vi opfordrer til, at Danmark gør indsigelse mod forslaget fra ICOMOS. Hvis der bliver nogen form for høringsrunde i forbindelse med den videre sagsbehandling, vil vi gerne inddrages.

I 1902 styrtede campanilen på Markuspladsen i Venedig sammen. Hvis ulykken skulle ske igen, og man følger ICOMOS-principperne, kan pladsen komme til at se ud som vist på dette billede:

Foto: Future of Places Research Network 

Med venlig hilsen

For Arkitekturoprøret

Jep Loft, formand”

Styrelsen svarede i brev af d. 10/1-2020 bl.a.:

”Da der er tale om anbefalinger og vejledning, som er resultat af arbejdet i en ekspert-gruppe, er det ikke relevant at gøre indsigelse mod indholdet i dokumentet, ligesom det ikke forventes at komme i høring.”

Dette svar undrer os. Man skulle formode, at EU-kommissionen vil tage stilling til den rapport, som ICOMOS har udarbejdet under kommissionens mandat. Som ordlyden er nu, kan Danmark ikke få EU-støtte til restaureringsarbejder, medmindre anvisningerne følges. Det kan ikke være rigtigt, at det ikke skulle være relevant at tage stilling. Er dette overhovedet et område, hvor EU skal diktere spillereglerne?

Da Venedig-chartret blev udarbejdet i 1964, deltog Harald Langberg i arbejdsgruppen som repræsentant for Danmark. I den nye arbejdsgruppe har Danmark ikke været repræsenteret.

Vi opfordrer Kulturudvalget til at tage sagen op og henviser i øvrigt til denne artikel:  https://foprn.org/2020/01/06/reactionary-modernism-strikes-again/.

En kopi af dette brev er sendt til kulturminister Joy Mogensen.

Med venlig hilsen

For Arkitekturoprøret

Jep Loft

www.arkitekturoproeret.dk

Vi vedlagde dette bilag:

OM ARKITEKTUROPRØRET (VEDR.  ANBEFALINGER FRA EU OG ICOMOS)

Der er i Danmark en “arkitekturkløft” mellem på den ene side magthaverne, dvs. arkitekter, planlæggere, bygherrer, lokalpolitikere, forvaltninger og fagpressen, og på den anden de millioner af almindelige mennesker, som er kede af utilpasset eller trist nybyggeri.

Arkitekturoprøret er et svensk initiativ med ca 50.000 Facebookmedlemmer i alle nordiske lande.

Det væsentlige for os er gode bymiljøer, dvs byrum for flere end blot brugerne af de nye huse – f.x.  torve, gader, stræder, åer, havne og andre samlingspunkter. Vi taler ikke om arkitektur. God arkitektur er hverken tilstrækkeligt eller nødvendigt for gode bymiljøer.  Nationalbanken er fin arkitektur, men den har ødelagt et fint bymiljø. 

Arkitekturoprøret søger at repræsentere den anden side af kløften og spille en rolle i bymiljøsagen, der svarer til den rolle, som Danmarks Naturfredningsforening spiller i naturmiljøsagen.

Planloven tilsigter Iflg. §1, at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber. Mens naturmiljøsagen har sejret og har fuld politisk bevågenhed, har bymiljøsagen tabt. Alting er blevet forværret. Fredningsloven kan ikke det, den bør kunne, nemlig frede hele områder; ej heller kan der facadefredes. Derimod bruges den flittigt til affredning (stik imod hvad embedsmændene svarede Kulturudvalget, da vi havde foretræde ved lovens udarbejdelse). Der er intet ministerium, der varetager bymiljøsagen. Slots- og Kulturstyrelsen synes uinteresserede i bybevaring. Dens mange roller i sagen om Nyborg Slot er i strid med forvaltningsretlige krav om ’checks and balances’. Det særlige Bygningssyn har ingen magt, og dets dobbeltroller i sagen om Nyborg Slot savner sidestykke. Kommunerne har fået enevældig magt, men de magter ikke opgaven som forvaltere af vores vigtigste kulturarv. ”Udvikling og fremskridt” er vigtigere (ganske som da man rettede Skjern Å ud). Amterne er forsvundet som ankeinstans. Politisk har bymiljøsagen stadig kun ringe forståelse.

Arkitekturoprøret konstaterer for det første, at næsten alt nybyggeri i gamle byområder har været hensynsløst; det har slået sammenhæng og harmoni i stykker. For det andet, at næsten ingen forstæder eller kvarterer, bygget i de sidste 100 år, har det liv og den atmosfære, som de ældre bydele har. Hvorfor skal der være mindre spændende i Hvidovre end på Vesterbro? Ligeledes tager nybyggeri på havne fra omgivelserne uden at give noget tilbage.

Noget er gået galt. Det burde være gjort bedre. De sidste hundrede år har været de spildte chancers tid. Nu er der tegn på opblødning. Debattonen er ikke længere elitær og nedladende over for lægfolkene. Debatredaktioner over hele landet har støttet Arkitekturoprøret. Snesevis af arkitekter ligeså. Enkelte politikere viser interesse.

ICOMOS’ anbefalinger er et besynderligt tilbageskridt. Man har intet lært. Billedet fra Venedig siger alt. En aktuel sag er fra Québec i Canada: “Québec City Armoury, built 1885, destroyed by fire in 2008 and rebuilt 2018. Sadly, two of the façades were blocked off by modernist additions as part of the reconstruction. The main façade thankfully is however identical to the original and unobstructed”.

www.arkitekturoproeret.dk                https://www.facebook.com/groups/ArkitekturoproretDanmark/

Berlingske d 13/2-2020. Arkitekter taler alt for meget til sig selv og ikke nok med publikum.

husene går i dialog med hinanden«

Østerport stations nye tilbygning er noget, som mange elsker at hade. Foto: Oscar Scott Carl

ØSTERPORT STATIONS NYE TILBYGNING ER NOGET, SOM MANGE ELSKER AT HADE. FOTO: OSCAR SCOTT CARL

Arkitekter taler alt for meget til sig selv og ikke nok til det publikum, der hver dag går forbi deres bygninger, mener kritikere.

Laura Kongsmark Schuldt lsch@berlingske.dk

Hvorfor skal vi have al det beton og glas? Og hvorfor skal arkitekturen ikke bare være smuk og flot? Det bliver arkitekt Søren Bøgh ofte spurgt om, når han sidder til middagsselskaber, og ikke-arkitekter hiver de ømme punkter i den moderne arkitektur frem. Hver gang må han give dem ret. Arkitekter er alt for indforståede, mener han, og ikke dygtige nok til at forklare deres arbejde over for den undrende offentlighed.

»Vi udtaler os altid i et knudret arkitektsprog, så almindelige mennesker forstår ikke, hvad vi siger, og navnlig har vi svært ved at forklare den nye arkitektur,« siger Søren Bøgh, der er arkitekt hos Bygningskultur Danmark.

I et debatindlæg på Arkitektforeningens hjemmeside har han rettet kritik mod sine egne fagfæller. Arkitekter er simpelthen ikke gode nok til at formidle tankerne bag ny arkitektur, så folk uden arkitektbaggrund forstår det, mener han.

»Når vi bygger, er det noget, som er iøjnefaldende for mange mennesker. Alle københavnere oplever, at der skyder byggerier op på adresser, de kender, og som de kender godt. Så vi skal kunne forklare, hvorfor vi synes, at det er godt eller skidt,« siger Søren Bøgh.

Ny arkitektur skaber altid debat. Bare tænk på BLOX, Ørestaden, Den sorte diamant og Operaen. Arkitekterne og den brede befolkning er ikke altid enige om, hvad der er god arkitektur, og Søren Bøgh fremhæver selv professor Erik Christian Sørensens vikingeskibshal fra 1969 som et eksempel. Hvor det af mange arkitekter anses for at være et mesterværk, sammenligner andre det med et parkeringshus.

»Jeg kan godt forstå, at folk ikke synes, at det er pænt. Men det er et af hovedværkerne i den tids arkitekturhistorie og skabt i en periode, hvor beton var kendetegnende,« forklarer Søren Bøgh, der mener, at opfattelsen af hallen måske havde været anderledes, hvis arkitekterne havde været bedre til at fortælle om proportionerne og tankerne bag.

»Folk forstår udmærket de gamle herregårde og slotte og Københavns gamle huse. Dem holder de meget af, men lige så snart man vil bygge noget nyt, der stikker en lille smule ud fra det almindelige madkassebyggeri, så har alle kløerne ude. For det forstår man ikke, og der skal vi som arkitekter kunne forklare tilblivelsen,« siger han.

Østerport II, der ligger ved siden af Østerport station, er en anden af de bygninger, der har skabt debat. Den blev i år kåret som den grimmeste bygning i København af Berlingskes

læsere. Derimod er Axel Towers´ tårne på Vesterbro i København et eksempel på et nyt byggeri i centrum af hovedstaden, som er blevet taget godt imod. Det skyldes ifølge Søren Bøgh, at det æstetisk tiltalende, modsat Østerbro-bygningen, er let at få øje på.

»Når arkitekturen er umiddelbart indlysende, kan folk lide det, og er den ikke det, skal folk have forklaret, hvorfor, og hvorfor det lige ligger der,« siger han.

I sit debatindlæg bringer Søren Bøgh selv et eksempel på en anmeldelse fra en arkitekt, som han mener er svær at forstå. Uddraget er fra Kasper Lægrings anmeldelse i Arkitektforeningens blad Arkitekten af Karsten R.F Ifversens bog »Kapitalen«

»(…)hvis der er en teoretisk linse i bogen, er det en veludviklet fænomenologisk opmærksomhed på synssansens dominans i den senmoderne bykultur i almindelighed og de ørkesløse københavnske metervarekvarterer i særdeleshed«.

I foreningen Arkitekturoprøret, der kæmper for at bevare bymiljøet i danske bykerner,

mener man ikke, at det lykkes nutidens arkitekter at formidle arkitektur i øjenhøjde. Især ikke, når det gælder de opførelser af højhuse og andet nyt i Københavns gamle bydele, som foreningen er imod.

»Arkitekterne taler deres eget sprog. Det er sort snak, når de taler om, at husene går i dialog med hinanden, og at de har en fortælling. Det er ligesom kejserens nye klæder, hvor skrædderen siger, hvor er det flot, det her tøj, men alle kan jo se, at det ikke er flot,« siger formanden, Jep Loft.

Men Jep Loft sætter også spørgsmålstegn ved, om det egentlig er så vigtigt at kende til de arkitektoniske tanker bag bygninger. Han siger, at ligegyldigt hvordan arkitekterne formidler nye projekter, vil det ikke ændre hans syn på moderne byggeri. Han siger også, at arkitekter hurtigt kan komme til at virke meget elitære, og at det kan få almindelige mennesker til at føle, at det bare er dem, der ikke forstår sig på arkitektur.

»Vi er alle sammen bange for, at vi ikke forstår arkitekturen, og tænker, at nu må vi hellere holde vores mund. Så lad os ikke diskutere arkitektur, hellere bymiljø. Bare vi får nogle gode byrum,« siger Jep Loft.

Hos Arkitektforeningen anerkender man, at det ofte er svært for arkitekterne at formidle til andre end arkitekterne selv.

»Det er et kæmpe problem. For arkitektur er vigtig i hverdagen for alle mennesker, og det ville da være dejligt, hvis vi var bedre til at tale om det,« siger Arkitektforeningens direktør, Lars Autrup.

Men selv om arkitekterne altså skal formidle mere klart, betyder det ifølge Lars Autrup ikke, at man skal tale til laveste fællesnævner.

»Der er en pointe i, at det er vigtigt at have et sprog, hvor man kan tale om arkitekturen som arkitekter og sige andet, end at det er pænt eller grimt. Man skal kunne nuancere tingene. Derfor kan vi arkitekter nogle gange savne, at vi har et fælles sprog med befolkningen.«

Lars Autrup peger på, at der rundt omkring kan ligge en forandringsangst, og at det er meget normalt, at ny arkitektur møder kritik. Nogle gange begynder vi at acceptere det eller over tid ligefrem at holde af det. Et eksempel er Stærekassen, som i 1931 blev bygget til Det Kongelige Teaters Nye scene. I begyndelsen mødte bygningen meget kritik, men i dag ville det nok udløse protester, hvis man besluttede at rive bygningen ned, mener Lars Autrup.

Uanset hvad, så skal arkitekterne ifølge Søren Bøgh kunne forklare kvaliteterne ved det, der bygges:

»Jeg kan godt forstå, at man kritiserer Brøndby Strand og byggeriet i Albertslund. De mange ens bygninger virker voldsomme. Men man skal huske på, at de blev lavet i en tid, hvor der var behov for mange boliger, og at folk er glade for at bo der,« siger han.

KAN VI BYGGE BRO OVER ARKITEKTURKLØFTEN?

DER VAR FULDT HUS PÅ KAYAK BAR D. 2/2 TIL ARKITEKTUROPRØRETS DEBAT MED TITLEN: KAN VI BYGGE BRO OVER ARKITEKTURKLØFTEN?

I BAGGRUNDEN AF BILLEDET SES DEBATPANELET, SOM BESTOD AF HOLGER DAHL FRA BERLINGSKE, CLAUS M. SMIDT, FORMAND FOR GAMLE BYGNINGERS BEVARING, JAKOB LANGE, FORMAND FOR FORENINGEN HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE, KARSTEN IFVERSEN FRA POLITIKEN OG LARS AUTRUP, DIREKTØR FOR ARKITEKTFORENINGEN SAMT ORDSTYREREN, BENT LOHMANN, FORMAND FOR INDRE BY LOKALUDVALG. I FORGRUNDEN JEP LOFT.

Hele oplægget kan ses her:

Debat d. 2/2 kl 14. Kan vi bygge bro over arkitekturkløften?

Debat om bymiljø og nybyggeri i København

SØNDAG D 2. FEBRUAR 2020 KL 14

På KAYAK BAR, BØRSKAJ 12, 1221 KØBENHAVN K (ved Børsen).

 

Foreningen Arkitekturoprøret inviterer til en debat om bymiljø og nybyggeri i København. Jep Loft fra Arkitekturoprøret vil indlede debatten. Budskabet fra Arkitekturoprørets side er, at der ikke passes godt nok på de gamle bykerner, og at de nye bydele savner liv og atmosfære.

Derefter er der en paneldebat med deltagelse af bl.a. Claus M. Smidt fra Gamle Bygningers Bevaring, Jakob Lange fra Foreningen Hovedstadens Forskønnelse, Holger Dahl fra Berlingske, Karsten Ifversen fra Politiken og Jep Loft. Ordstyrer er Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg.

Der sluttes af med en åben debat, hvori alle kan deltage.

Der er ikke tale om en arkitekturdebat, men om en debat om attraktive bymiljøer. Indre By Lokaludvalg har ydet støtte til arrangementets gennemførelse.

Kom og vær med til at bygge bro mellem fagfolk og lægfolk.

Arrangementet er gratis.

Tilmelding på Facebook: https://www.facebook.com/groups/ArkitekturoproretDanmark/

 

Facebook d 23/1 – 2020. Foredrag i Horsens.

Bedre Bymiljø i Horsens 23. januar kl. 23.27

 

 

Stående klapsalver til Jep Loft efter hans foredrag på VIA d. 22. januar.
Der var en velbegrundet opsang til bl.a. politikerne, forvaltninger, investorer m.m. om tidens trend med kedelige nybyggerier uden miljø og rum for ophold.
Han gik også tilbage i tiden med eksempler på smukke gademiljøer der den dag i dag, fortsat lider under at enkelte nybyggerier har ødelagt smukke gamle bykerne og torve i adskillige danske provinsbyer.
Eksempelvis var der mange pengeinstitutter der for 40-50 år siden opførte nye kontorbygninger i byernes centrum med en bygningsmæssig arkitektur der på ingen måde harmonerede med de eksisterende miljøer.
En anden opsang handlede om det faktum, at rigtig mange havnebyer har opført nybyggeri på havne arealer som massive, kedelige, ensformige høj- og punkthuse som absolut ingen relationer har til et havne miljø. De samme bygningerne kunne jo også have været opført i Herlev eller Brøndby. Resultatet af disse “fejl placeret” byggerier er et “dødt” byrum uden mennesker og miljø og uden fornemmelse af at du faktisk bor i en havneby.

Brev til Folketingets Kulturudvalg af 14/1-2020

Folketingets Kulturudvalg.

Den 9/1-2020 skrev Arkitekturoprøret følgende brev til Slots- & Kulturstyrelsen:

”Direktør Jesper Hermansen                                                                            

Slots- & Kulturstyrelsen

Med beklagelse erfarer vi, at The International Council on Monuments and Sites (ICOMOS) under mandat fra EU-kommissionen som et led i EUs “Initiative of the European Year of Cultural Heritage 2018” har fremsat en række anbefalinger vedrørende bevaring af kulturarven. Anbefalingerne skal følges, hvis der søges støtte fra EU.

Om restaurering af fortidsminder hedder det bl.a.: “When new parts/elements are necessary, a project shall use contemporary design adding new value and/or use while respecting the existing ones”.

Arkitekturoprøret tager skarpt afstand fra kravet om, at nye dele skal bygges i ”contemporary design”. Det er det, der nu sker med byggeriet ved Nyborg Slot – et projekt, der tivoliserer og ødelægger det gamle borganlæg. 

Dette initiativ synes at bygge videre på §9 i ICOMOS’ Venedig-charter fra 1964, som lyder:

“The process of restoration is a highly specialized operation. Its aim is to preserve and reveal the aesthetic and historic value of the monument and is based on respect for original material and authentic documents. It must stop at the point where conjecture begins, and in this case moreover any extra work which is indispensable must be distinct from the architectural composition and must bear a contemporary stamp. The restoration in any case must be preceded and followed by an archaeological and historical study of the monument”.

Nøgleordet her var ‘conjecture’, dvs formodninger eller gætteri. Det er vores opfattelse, at §9 er blevet overfortolket i Danmark – bl.a. måske på Koldinghus. Der ville ikke have været tale om gætteri, hvis man havde genskabt slottet, som det så ud ved branden i 1808. Der er risiko for, at den nye ordlyd vil kunne legitimere flere eksperimenter (eller ’satsninger’, som Styrelsen selv kalder det) i stil med Nyborg Slot.

Vi opfordrer til, at Danmark gør indsigelse mod forslaget fra ICOMOS. Hvis der bliver nogen form for høringsrunde i forbindelse med den videre sagsbehandling, vil vi gerne inddrages.

I 1902 styrtede campanilen på Markuspladsen i Venedig sammen. Hvis ulykken skulle ske igen, og man følger ICOMOS-principperne, kan pladsen komme til at se ud som vist på dette billede:

Foto: Future of Places Research Network 

Med venlig hilsen

For Arkitekturoprøret

Jep Loft, formand”

Styrelsen svarede i brev af d. 10/1-2020 bl.a.:

”Da der er tale om anbefalinger og vejledning, som er resultat af arbejdet i en ekspert-gruppe, er det ikke relevant at gøre indsigelse mod indholdet i dokumentet, ligesom det ikke forventes at komme i høring.”

Dette svar undrer os. Man skulle formode, at EU-kommissionen vil tage stilling til den rapport, som ICOMOS har udarbejdet under kommissionens mandat. Som ordlyden er nu, kan Danmark ikke få EU-støtte til restaureringsarbejder, medmindre anvisningerne følges. Det kan ikke være rigtigt, at det ikke skulle være relevant at tage stilling. Er dette overhovedet et område, hvor EU skal diktere spillereglerne?

Da Venedig-chartret blev udarbejdet i 1964, deltog Harald Langberg i arbejdsgruppen som repræsentant for Danmark. I den nye arbejdsgruppe har Danmark ikke været repræsenteret.

Vi opfordrer Kulturudvalget til at tage sagen op og henviser i øvrigt til denne artikel:  https://foprn.org/2020/01/06/reactionary-modernism-strikes-again/.

En kopi af dette brev er sendt til kulturminister Joy Mogensen.

Med venlig hilsen

For Arkitekturoprøret

Jep Loft

www.arkitekturoproeret.dk

https://www.facebook.com/groups/ArkitekturoproretDanmark/
« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2021 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑