Viborg er nomineret til afstemningen om den dårligste kommune til bybevaring i 2022.

Motivering:

Fire arkitekter og en museumsinspektør udarbejdede i 1971-72 på opfordring af Viborg Byråds Byplanudvalg en bevaringsplan for en stor del af det middelalderlige Viborg. Under fotografier er gader, huse og kvarterer omhyggeligt beskrevet. Et af planens vigtigste mål er at sikre, ”at vedligeholdelse og ombygning, eventuelle fornyelser i bygningsbestanden, samt behandling af gader og pladser m.v. sker således, at bevaringsplanområdet i den enkelte ejers og hele byens interesse kan beholde og forhøje sin arkitektonisk/kulturhistoriske og miljømæssige værdi.” Desværre lever Viborg Kommune ikke op til dette mål. Det halter med vedligeholdelsen af bevaringsværdige bygninger, der får lov til at forfalde, så ejeren kan rive dem ned og bygge nyt. Ofte passer nybyggeriet ikke ind i det oprindelige miljø. Står en lokalplan i vejen for kommunens eller pengestærke bygherrers projekter, desavouerer man rask væk sin egen kategorisering og laver ny lokalplan.

Den korte, stejle gyde Navnløs var med sin brolægning, sine stendiger og kalkede huse indtil 2013 byens bedst bevarede gamle bybillede – uspoleret idyl. Ejeren af hjørnebygningen Sct. Mogensgade 42 og husene Navnløs 1-7 fik i 2012 nej til at rive de mere end 200 år gamle bygninger ned. I 2013 gav Teknisk Udvalg 462.000 kroner i tilskud til restaurerende arbejde af hjørnebygningen. Snart faldt de sidste originale mure på et hus fra 1780. Det var begyndelsen på ødelæggelsen af et historisk miljø. I 2016 sagde Teknisk Udvalg, mod forvaltningens indstilling og trods modstand og underskriftindsamling fra borgere, ja til nedrivning af Navnløs 7 og opførelse af to toetagers boliglænger. Senere fik ejeren dispensation til en ekstra halv etage og en overskridelse af bebyggelsesprocenten. Han forsøgte, stik imod byggetilladelsen, at indsætte store vinduer til gulvet på første sal og undlade at genetablere et stendige ud mod Sct. Nicolai Gade. Den gik dog ikke, men det lykkedes ham at bygge noget miljøfremmed på en grund, hvor der tidligere lå en fin gård, og dermed totalt ødelægge en gydes arkitektoniske helhed og et sjældent kulturhistorisk miljø.

En bevaringsværdig, sjælden signalpost fra 1896 ved banegården i Viborg blev mirakuløst reddet, men senere destrueret pga. uansvarlighed. Banedanmark ville i 2010 rive den ned, men kommunen sagde nej. I januar 2016 godkendte Teknisk Udvalg en nedrivning, men kunne nogen redde signalposten, skulle den pilles ned i løbet af 56 timer mellem 12. og 15. februar. Virksomheden Gardit slog til, betalte for en nænsom nedtagning, og investerede i fotos og 3D-illustrationer, så signalposten kunne genrejses nøjagtig, som den havde stået. Byrådet afsatte 200.000 kroner til genopbygningen. Den skulle opsættes som vartegn i den kommende nye bydel Viborg Baneby, men det skete ikke. Jernbaneentusiaster fra Lemvig henvendte sig i januar 2018 til Viborg Kommune og forhørte sig om muligheden for at overtage den, men fik afslag. Den øverste del af signalposten, træhuset, var blevet anbragt hos Mercantecs håndværkerafdeling, og mursten, metaltrappe og gelændere fra den nederste del stod stadig i en container i Banebyen. Ingen sørgede for at opbevare signalposten forsvarligt. I 2022 blev det konstateret, at træet hos Mercantec var mere eller mindre rådnet op, og containeren med mursten kørt til destruktion.

Brutalt indgreb i Viborgs smukkeste og ældste park, Borgvold, hvis navn skyldes den fortidsmindefredede borgbanke fra 1313. Viborg Kommune anlagde i 2017 en skøjtebane i parken på en treårig dispensation og ønskede i 2020 at gøre den permanent. Det område, den optog de 3-4 vintermåneder, skulle resten af året være aktivitetsplads. Den måler 40 x 40 meter. I tilknytning hertil skulle bygges en servicebygning på max. 160 kvadratmeter, max. 3,5 meter høj. Hele Borgvold-området er sårbart, ligger inden for naturbeskyttelseslinje, fortidsbeskyttelseslinje og søbeskyttelseslinje og er betegnet som både ”værdifuldt landskab” og ”værdifuldt kulturmiljø”. Det forhindrede ikke kommunen i at gennemtrumfe sin plan. Såvel skøjtebane som aktivitetsplads både skæmmer og bryder det samlede billede af det grønne område. Aktivitetspladsen, som sjældent bruges, er en gold flade med farver i gråt, sort, gult, orange, turkis, hvidt og grønt – en stor kontrast til parkens naturlige grønne farver.

Teknisk Udvalg har netop godkendt videreførelse af en bygherres planer fra 2017 om et 13-etagers højhus i bunden af gaden Dumpen, som indgår i det gamle, middelalderlige fæstningsanlæg, der har omgivet Viborg. Nederste halvdel af Dumpen er den mest velbevarede, og højhuset vil støde op til bevaringsværdige rødstensbygninger, der med gode murede detaljer danner en helstøbt husrække. Planens gennemførelse kræver dog, at den nederste bygning, Dumpen 2 med en bevaringsværdi på karakteren 3, nedrives. Forvaltningen skrev i papirerne til Teknisk Udvalg: ”Dele af området ligger indenfor et værdifuldt kulturmiljø, som omfatter Viborgs middelalderlige bykerne. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted.” Et brutalistisk byggeri på op mod 7.300 kvadratmeter og en højde på 45 meter, uden sammenhæng med de omkringliggende bygninger, kan ikke undgå at ødelægge gadens præg og forringe oplevelsen af de kulturhistoriske værdier.

Af andre eksempler på kommunens dispositioner kan nævnes sidste års beslutning om bygning af højhus på 16 etager ved Søndersø og inden for de sidste år tilladelse til nedrivning af to ikke vedligeholdte, men bevaringsværdige bygninger i Tapdrup og Hjarbæk. Som led i udviklingen af domkirkekvarteret har kommunen planer om at opføre et parkeringshus i tre etager i Viborgs hjerte, Gråbrødre Kirke Stræde, et centralt område i Danmarks historie. Begyndende forfald af to meget fine bevaringsværdige huse i den gamle bydel har tilsyneladende ikke kommunens bevågenhed: Reberbanen 27-33, opført 1851, ifølge Bevaringsplan 1972: ”Lang helstøbt og virkelig smukt behandlet længe, enestående i Viborg”, og Sct. Nicolai Gade 10, opført 1808: ”Et ualmindeligt velholdt og godt bevaret hus (…) Sammen med nr. 8 af meget stor betydning for dette bybillede.”

Reberbanen 27-33

På Nyt Viborg Museums hjemmeside står der: ”Historiens vingesus blæser vedvarende gennem Viborgs gader og torve – og rundt om byens mange historiske bygninger.” Fortsætter kommunen som hidtil, vil det snart være slut.