FORSLAG VEDR. KOKKEDAL STATIONSOMRÅDE.

Arkitekturoprørets Idé på https://borgerlab.horsholm.dk:

Der bør skabes et trygt og attraktivt bymiljø. Det skal være et sted, hvor man tør færdes alene om aftenen.

Derfor skal der ikke bygges store blokke eller punkthuse. Der bør ikke bygges i glas eller stål. Facaderne skal se ud, som om de består af flere, forskellige huse (alle med døre, så det er let at komme ud i byrummene) i forskellige farver; bag facaderne kan det udmærket være ét stort hus. Vinduerne skal stå på højkant, og alle tage må ikke være flade. Der skal være mangfoldighed og diversitet. Men husene skal tilsammen udgøre en harmonisk helhed – ligesom de gør i f.x. Københavns Middelalderby.

Der skal skabes en stationsplads, som virker som samlingspunkt for hele området. Den gamle stationsbygning er et stort aktiv. De nye huse på pladsen skal passe til den. Ud over selve pladsen skal der skabes karréer med mange, mindre huse i hver, der tilsammen skaber en rigtig, lille by. Succeskriteriet er, at der skabes et område, der tiltrækker flere mennesker end lige dem, der har et ærinde i området. Det skal invitere til, at der opstår små butikker og caféer, og til at der måske er torvehandel på stationspladsen på visse ugedage. Hvis det lykkes, vil bygherrerne kunne opnå en (væsentligt) højere kvadratmeterpris.

Der henvises til den vedhæftede plantegning.

1.   Selve stationspladsen bør være et rum med fire “vægge”, hvor stationen udgør den østlige. Nordvæggen og Sydvæggen skal begge have et hul eller en port, så trafikken kan komme igennem. Nord-, vest- og sydvæggen skal bygges sammen, så pladsen bliver et lukket rum. Foran stationen, hvor der er aftensol, kan der være udeservering (evt. på terrasser, fordi terrænet skråner). De tre nye vægge skal bestå af adskillige, forskellige huse. Der skal ikke være dominerende kunstværker.

2.      Den vestligste (lyseblå) trekant bør være en karré med mange små huse.

3.    Den midterste (mørkebrune) trekant bør ligeledes være en karré med mange forskellige huse og en lille gård i midten.

4.     Noget lignende bør gælde den sydligste (lysebrune) trekant.

5.     På østsiden af banen bør der bygges 3 eller 4 små karréer med stræder imellem, alle bestående af flere, forskellige huse. Gadenettet skal ikke være et net af rektangler, men derimod noget der ligner gadenettet i en organisk opstået by.

6.    Den sydlige gangbro over banen bør ligge i forlængelse af et af disse stræder.

Lad Hørsholm Kommune gå nye veje og undgå de fejl, der er blevet gjort så ofte. Det vil skabe opmærksomhed over hele landet. Vi er overbeviste om, at et flertal af almindelige mennesker (uden for byggebranchen) vil sympatisere med vores idéer.

April 2020.

Indsendt af Arkitekturoprøret ved Jep Loft, formand.

Efterfølgende kommentar fra Arkitekturoprøret på /borgerlab.horsholm.dk:

Tak for et godt og informativt Borgerlab d 5/5 om Kokkedal Stationsområde. Det var et initiativ, der kan tjene som forbillede for andre kommuner.

I Arkitekturoprøret anser vi det som det vigtigste at skabe et trygt samlingspunkt med atmosfære og bymiljø, som tiltrækker flere mennesker end dem, som har et ærinde i området. Det er vores overbevisning, at dette ikke opnås med de løsninger, som arkitekt Jesper Kudsk viste.

De gode bymiljøer findes i byområder, som er opstået før Første Verdenskrig. De har samlingspunkter i form af torve, karréer med gader og stræder, der er diversitet og intimitet. I tiden derefter opstod bevægelser, som kastede vrag på traditionen og forlod den menneskelige skala. Resultatet er blevet, at så godt som alle de nye byområder kom til at savne den atmosfære og charme, som de ældre har. I vores region er de bedste bymiljøer i København og Helsingør.

De løsningsforslag for Kokkedal, der vistes på Brugerlabbet, var nedslående. De fremhævede referencer pegede i en gal retning. Ballerup Station og busholdeplads bør ikke være forbillede for Kokkedal. Ørestad er ikke nogen succes. I Carlsbergbyen fungerer de gamle pladser som Bryggernes Torv, mens de nye som Thorvald Bindesbølls Plads er helt uden atmosfære. På Grønttorvet er ligesom i mange andre nye bydele i København firkantede klodser i form af punkthuse, rækkehuse, blokke eller højhuse, som ligner hinanden. Det er trist og kedeligt. Det er der vist nok almindelig enighed om. En rigtig by består af karréer med varieret bebyggelse og mange huse. Heller ikke det avancerede byggeri fra Frederiksberg bør inspirere; tiden løber hurtigt fra sådanne forsøg på at være moderne, og på de fleste mennesker virker det fremmedgørende og ødelæggende for sammenhængen.

Der kommer ikke liv, blot fordi der er et butikscenter. I Gilleleje er der lavet et nyt byområde med en plads, der rummer både en Fakta, en Irma, et meget stort bibliotek og to biografsale. Så kan man dårligt ønske sig mere. Men pladsen er uden charme, og der kommer kun de mennesker, der har et ærinde. På byens nærved liggende gamle torv er der derimod liv og atmosfære.

Grønt er på mode. Men der er masser af grønt i Kokkedal i forvejen. Der er en skov lige i nærheden og et grønt bælte langs banen. Grønne plantekasser giver ikke tryghed. Private kantzoner hører ikke hjemme i en by. Gaden bør være offentligt byrum helt ind til murene. Private (grønne) områder kan findes i karréernes gårde. Der er ikke brug for offentlige stier gennem dem. Hellere få trafik og liv i gaderne.

Der har i årtier været en ”arkitekturkløft” mellem fagfolk (arkitekter, bygherrer, planlæggere, forvaltninger m.fl.) og almindelige lægfolk. Fagfolkene har i almindelighed været godt tilfredse med byggeriet og har lovprist sig selv og hinanden med fin akademisk tale om arkitektur. Imens har tusindvis af mennesker været fortvivlede over hensynsløst nybyggeri i gamle bykerner og kedelige nye bykvarterer. Men fagfolkenes interesse i at høre menigmands mening har været meget beskeden. De har levet i deres egen lukkede verden. Derfor er det virkelig godt, at Hørsholm Kommune nu inddrager borgerne.  

Hvis Kokkedal Stationsområde skal blive til et vellykket byområde, skal lokalplanen i usædvanlig grad specificere byggeri i stil med det forslag, vi har indsendt. Hvis man blot laver en normal lokalplan og derefter afventer resultatet af en konkurrence, vil der sandsynligvis ikke komme forslag, der skaber et godt bymiljø. Så langt er byggebranchen næppe kommet.

Men i Arkitekturoprøret er vi blevet opmærksomme på, at mange arkitekter og planlæggere deler vores synspunkter. Også kommunalpolitikere er begyndt at røre på sig: i København har et alternativt flertal i Borgerrepræsentationen vedtaget et ændringsforslag til Kommuneplan 2019, der kræver bevarende lokalplaner (som forslået af Arkitekturoprøret og Indre By Lokaludvalg). Der er grund til at håbe på anderledes bymiljøer i fremtiden. Men vi har endnu til gode at se det første. Det ville være historisk, hvis det kunne blive i Kokkedal. Det ville vække opmærksomhed over hele landet.

Hvis ikke der kommer bedre løsningsforslag, burde man hellere sætte planerne i bero. Hørsholm Kommune får ikke en chance som denne igen. I stedet for at forspilde den, er det bedre at vente 5-10 år og se, om fagfolkene ikke i mellemtiden indser fortidens fejl og begynder at tænke på en ny måde.

Jep Loft, formand for Arkitekturoprøret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *