Arkitekturoprøret

Lad os bygge smukt igen

Arkitekturoprøret taler på Arkitekturens Dag d. 2/10 – 2022  på Nationalmuseet kl 14 .  

Baggrund: Beboerforeningen for Dantes Plads har siden 2019 kæmpet for at afværge anlæggelse af Q-Parks p-kælder på Dantes Plads med kørsel hen over den nyetablerede cykelvej  Rådhuspladsen – Lille Langebro.

Frem for at ødelægge det smukke og historiske byrum, bør det bevares og udvikles i et samarbejde mellem museer, borgere, erhvervsdrivende og kommune – med stedsans, klima og trivsel for øje.

Program for arrangementet Dantes Plads før – nu – altid

Kl. 13.00. Mødested for byvandring: Midt på Dantes Plads ved Jens Galschiøt’s Danteskulptur.

Guide: Arkæolog, tidl. direktør for Nationalmuseet og Christiansborg Slot, Carsten U. Larsen.

Emne: Dantes Plads, Glyptoteket, Nationalmuseet, Marmorbroen og De kongelige Ridebaner.

Kl. 14.00.  Nationalmuseet. Hovedindgangen og videre til lokale U2.

Formand for Beboerforeningen for Dantes Plads, læge, dr. med. Jette Ingerslev:

Velkomst.

Kl. 14.05 – 14.25. Formand, læge, dr. med. Jette Ingerslev

Byrummet, dens historie, forandringer og muligheder.

14.25 – 14.45. Pens. Chefkonsulent Ann Seemann

Beboernes kamp mod kommunen for at bevare Dantes Plads

14.45-14.50. Spørgsmål.

Kl. 14.50 – 15.10: Pause. Vand og snacks.

Kl. 15.10 – 15.30. Formand for Arkitekturoprøret, Jep Loft:

Kampen mod p-kælder på Kongens Nytorv i 2000.

15.30-15.50.  Formand for Arkitekturoprøret Jep Loft

Arkitektonisk syn på byrum før, nu og i fremtiden.

15.50. Spørgsmål og afrunding v. Jette Ingerslev

Kl. 16.00 -18.00: Happenings på Dantes Plads.

  • Bevar de grønne træer og den gode luft: Ophængning af plakater på træerne.
  • Biodiversitets- og miljøbegejstringsvisen v. operasanger Nikolaj Schiøtz Winding.
  • Opstilling af Miljøcykel med planter
  • Opsætning af fuglekasser
  • Jette Ingerslev præsenterer Danteskulpturen: Dantes i dialog med det 21. århundrede.
  • Spontane indslag fra beboere og erhvervsdrivende.
  • Kereby tænder – kortvarigt aht. klimaet – belysningen på Holckenhus for at understrege stedets enestående arkitektur og det særlige samspil med Glyptoteket.

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Tilmelding: Ikke nødvendig.

 

 

Elitens saloner findes overalt. Jyllandsposten d. 28/9 – 2022

Vi har dette indlæg i Jyllandsposten:

“Der tales for tiden ofte om elitens saloner. Jeg formoder, at der tænkes på fora, hvor mindre grupper i overbevisning om egen fortræffelighed træffer beslutninger uden at interessere sig for den brede befolknings ønsker. I så fald kan jeg bekræfte salonernes eksistens. De findes dér, hvor man bestemmer over byggeriet: i bedømmelsesudvalg, ekspertgrupper, kommunale forvaltninger – og på arkitekternes tegnestuer.

I befolkningen er der en udbredt træthed (eller ligefrem fortvivlelse) over det atmosfæreløse boligbyggeri. Jeg er overbevist om, at denne holdning deles af et solidt flertal. Jeg kan ikke bevise det, men der er heller ingen, der kan bevise det modsatte. Hvis man antager, at mindst halvdelen af befolkningen synes, at forstæderne er kedeligere end de ældre bykerner, kunne man så ikke forvente, at kun halvdelen af nybyggeriet var i den sædvanlige modernistiske byggestil, og at den anden halvdel var i en mere hyggelig og klassisk byggestil? Men sådan forholder det sig jo ikke. I salonerne bestemmer den faglige elite, at det, som mange mennesker helst vil have, er ”pastiche”. Det er ikke fint.

Noget lignende ville aldrig kunne ske med biler, møbler, tøj eller fødevarer. Der bestemmer markedet, og udbyderne må indrette sig efter befolkningens ønsker. Men der er ikke frit forbrugsvalg i boligmarkedet; man må tage det, der findes dér, hvor man gerne vil bo. Derfor kan den herskende klasse slippe af sted med at gøre, som det passer den.

En af de værste ”saloner” er Teknik- og Miljøforvaltningen i Aarhus Kommune. Mon ikke et flertal af byens borgere gerne vil passe på byens fine bymiljø? Det har tilsyneladende ikke bekymret forvaltningen. Kommunen har tilladt nedrivning af 60 bevaringsværdige huse i perioden 2016-2021 med den begrundelse, at husene jo ikke var fredede. I stedet for de hyggelige gamle huse kommer utilpasset modernistisk byggeri.

Saloner er således ikke et specielt københavnsk fænomen.

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.”

Link til artiklen

.

Ikke så afgørende om der er en arkitekt til stede. Berlingske d. 11/9 – 2022.

Peak 12 Hotel i Viborg

Arkitekturoprøret har dette indlæg i Berlingske:

“DRs udsendelsesrække ”Er der en arkitekt til stede?” repræsenterer et fremskridt i forhold til DRs tidligere TV-udsendelser om moderne arkitektur. DR har heldigvis forladt den elitære tilgang, hvor fagfolk forklarede de uindviede seere, hvorfor moderne, hensynsløs og provokerende arkitektur var så fremragende. I stedet for lovprisning af arkitekters søgen efter at markere sig med besynderlige byggerier er man nu kommet så langt, at man kan kritisere det fortvivlende triste nybyggeri. Men desværre savner TV-programmerne den basale analyse af årsagen til de tusindvis af fejlslagne byggerier, som har skabt de atmosfæreløse forstæder og har forringet vores fine, ældre bymiljøer.

Problemet med debatter om arkitektur er ofte, at de kommer til at dreje sig om smag og behag. Enhver har ret til sin egen mening, og ingen sikre konklusioner kan drages. Selv om de fleste kan se, at de mange mislykkede byggerier er et samfundsmæssigt problem, er vi ikke kommet nærmere på problemets løsning ved at diskutere arkitektur. Hvis vi skal videre, skal vi nok tale mindre om arkitektur og mere om bymiljø. Det gør udsendelserne desværre ikke. Tankegangen synes at være, at noget er gået galt enkelte steder, og de må undersøges nærmere. Men er det ikke et faktum, at det er gået galt langt de fleste steder, og at der kun er få moderne byggerier, der bidrager til at skabe gode bymiljøer?

I udsendelserne kritiseres de store kasser, som bygges overalt. Men ofte går kritikken på, at husene – fordi der skulle spares – ikke kom til at ligne de prospekter, som var blevet godkendt. For os at se, er det et mindre problem; der ville under alle omstændigheder være tale om forfejlet byggeri. Uanset om man havde brugt flere penge og havde fulgt arkitekternes oprindelige planer, var der ikke opstået egentlige bymiljøer.

Vi får at vide, at Bohrs Tårn i Carlsbergbyen er grimt, mens andre højhuse er meget bedre. Men vi mener slet ikke, at der skal bygges højhuse. Det samme gør den kendte arkitekt, Jan Gehl, som medvirkede i den pågældende udsendelse . Højhuse giver dårlige byrum. På vores breddegrader, hvor solen står lavt, skaber de blæst og skygge. De skaber stor afstand mellem beboelse og gadeplan. Og de giver ikke engang flere kvadratmeter end karrébyggeri. Men det fik Jan Gehl ikke lejlighed til at sige.

Det deprimerende højhus-hotel Peak 12 i Viborg kritiseres (med rette) for sin grimhed, mens Hotel Alsik i Sønderborg lovprises. Men skal man overhovedet skal slå sammenhængen og harmonien og sammenhængen i en mindre middelalderkøbstad i stykker med højhusbyggeri?

Det er prisværdigt, at en af udsendelserne kom ind på det triste forstadsbyggeri.  Man havde indkaldt en filosof, som havde beskæftiget sig meget med forstæder, men desværre havde forbavsende lidt at sige. Forstæderne forekom ham planløse, men det kunne efter hans mening også være en charme. Sagen er vel, at der er lagt overordentligt mange planer i forstæderne, mens de atmosfærefyldte gamle bykerner er opstået organisk uden forudgående planlægning. Problemet med forstæderne er næppe manglende, men snarere forkert planlægning efter fejlagtige moderne, teoretisk funderede principper. Og så naturligvis fortvivlende kedeligt byggeri. At rummet mellem husene er det vigtige i en by, er vist nu almindeligt anerkendt. Men et byrum har vægge, og de vægge er husenes facader. Derfor er de ældre bykvarterer så populære. Man får ikke gode byrum, når man bygger kedelige huse.

Hvis man skal opnå bedre byggeri, må man tage fat på det centrale problem: ”Modernismens” indtog for 100 år siden. Så godt som alt nyt byggeri og alle byplaner har ulykkeligvis været præget af tanker, der opstod efter Første Verdenskrig. Hvor førhen håndværksmæssig kunnen og tradition var i højsædet, blev det en akademisk tankegang, der kom til at præge arkitektuddannelserne. Og det har vi lidt under lige siden. Den menneskelige dimension, som var opstået naturligt igennem århundreder, blev fejet til side og erstattet af virkelighedsfjern teori.

Om der har været en arkitekt til stede, er ikke det afgørende. Vi får ikke bedre byer, før arkitekterne erkender modernismens fallit og genfinder en mere klassisk byggestil og byplanlægning, der er i overensstemmelse med vores fine byggetradition.

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.”

 

Sig farvel til modernismen. Kronik i Politiken d. 2/9 -2022.

Den kommende “Perlerække” i Jernbanebyen.

 

Vi har denne kronik i Politiken:

“Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen har for nylig nedsat en ekspertgruppe, som skal give Folketinget input til en ny, national arkitekturpolitik. Arkitekt Lene Tranberg er udpeget som formand for gruppen. Ministeren udtaler, at hun ikke mener, at vi som samfund er gode nok til at udnytte det potentiale, arkitekturen rummer til at forbedre vores liv og byer. Heri må man give hende ret.

Ekspertgruppen vil sikkert komme med gode forslag om f.eks. begrønning, materialevalg og klimahensyn. Men når det drejer sig om skabe livlige og aktive bymidter, kan man næppe forvente initiativer, der kan ændre på tingenes sørgelige tilstand. Medlemmerne af gruppen er hovedsageligt folk fra byggebranchen, som selv har et medansvar for årtiers trist byggeri, og som mig bekendt ikke i nævneværdig grad har bidraget til de senere års debat om beskyttelse og vitalisering af vores bymiljøer.

I 2009 skrev arkitekt og professor Christoffer Harlang: ”Trods de bedste intentioner har moderniteten i det 20. århundrede skyllet som en tsunami af ødelæggelse hen over klodens overflade og forvandlet naturforekomster, bystrukturer og kulturlandskaber til et kaos af identitetsløse forstadskvarterer (…) På intet tidspunkt i menneskets historie har en så omfattende destruktiv adfærd fundet sted (…) Måske vil det tyvende århundrede især blive husket som ødelæggelsens epoke, skønhedens nederlag og rummets deroute.”

Arkitekturoprøret har i en årrække kæmpet for at bringe disse ødelæggelser til ophør. Vi tvivler ikke længere på, at der er bred støtte i befolkningen til ønsket om et opgør med den modernistiske byggestil og byplanlægning for i stedet at vende tilbage til den mere menneskevenlige byggetradition, som var almindelig indtil for 100 år siden. Men byggebranchens fagfolk synes desværre at holde stædigt fast i den tankegang, der har ført til ødelæggelser og kedeligt nybyggeri, og intet tyder på, at ekspertgruppen vil levere den nødvendige nytænkning.

Men man bør jo ikke opgive håbet på forhånd. Hvis gruppen når til en erkendelse af byggebranchens svigt, og hvis den virkelig ønsker at ændre på tingenes tilstand, vil den måske komme til at diskutere ofte hørte udsagn som de ti, der følger nedenfor. Her kommer min mening om dem.

 

  1. Det er ikke arkitekternes skyld.

Jo, desværre. De deler ansvaret med andre, men modernismen er ikke opfundet af bygherrer, developere eller kommunale forvaltere. Op til Første Verdenskrig var mange af tidens førende arkitekter tilhængere af en tilbagevenden til en tidløs, dansk bygmestertradition. Men funktionalismens komme førte til en radikal omvæltning, og med den kom en kultur, der har hånet de uvidende lægfolk og udskammet de fagfolk, der har formastet sig til ikke at følge trop. Hvis nogen har bygget et hus i en mere ’gammeldags’ stil, har det omgående fået prædikatet ”pastiche”. Gid dette mobberi snart måtte ophøre. Bilindustrien producerer biler efter klassiske modeller fra 1950’erne og 60’erne, fordi de er smukke og populære; hvorfor skulle byggeriet ikke kunne gøre noget tilsvarende?

 

  1. Det er bygherrernes skyld.

De har et medansvar, men her ligger et mysterium. De er vel som oftest interesserede i at tjene penge, og de ved godt, hvad en god beliggenhed betyder for værdien af deres nye ejendom. Alligevel har de årti efter årti bygget triste forstadskvarterer. Det er ikke en naturlov, at forstæder skal være kedelige, og at de gode bymiljøer kun må findes i de ældre bykvarterer. Men den tanke er åbenbart ikke faldet bygherrerne ind, at de selv kunne skabe værdi ved at skabe rigtige, nye bykvarterer. De har fået dårlig rådgivning, og også her har arkitekterne svigtet.

 

  1. Det er arkitektuddannelsernes skyld.

Ja. Ubetinget. Undervisningen har været mangelfuld. Man har åbenbart ikke undervist i begrebet bymiljø. Det er sammenhæng og harmoni, der skaber gode byer, og det har de studerende tilsyneladende ikke lært. Hensynsløst nybyggeri i de ældre kvarterer har været normen. Oveni har kulturen på arkitektskolerne ført til en elitær holdning blandt arkitekter. De toneangivende blandt dem har isoleret sig fra den brede befolkning. De har lovprist sig selv og hinanden, uddelt hædersmedaljer, og i øvrigt været uinteresserede i folks fortvivlelse over de ødelæggelser, de har været med til at forvolde.

 

  1. Det er developernes skyld.

De har et medansvar, men det er samfundet, der bør holde dem i ave. De ønsker at tjene (hurtige) penge, og det er der i princippet ikke noget forkert i. De vil ofte være uden sans for eller kærlighed til de bymiljøer, de er med til at ødelægge, når de får øje på et hus, der kan nedrives og erstattes af et større. Men det er en samfundsopgave at beskytte de gode bymiljøer med områdefredninger og bevarende lokalplaner. Hvis developerne på forhånd ved, at det er forbudt at skade et bymiljø, vil de nok søge et andet sted hen efter nye byggeprojekter.

 

  1. Det er politikernes skyld.

Politikerne har et medansvar. De er først nu ved at indse, at behovet for beskyttelse af bymiljø og naturmiljø er ligeværdige. Planloven har til formål, at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber. Men man har kun bekymret sig om landskaberne. Fredningsloven fungerer dårligt, og kommunerne har fået ansvaret for at beskytte de bevaringsværdige huse – en opgave, som de ikke har kunnet magte. Mens Frankrig og Italien er forbilleder, når det gælder beskyttelse af kulturarven, har jungleloven hersket i Danmark. Et skræmmeeksempel er Aarhus, hvor forvaltningen af kulturarven er kommet helt ud af kontrol; kommunen har tilladt nedrivning af 60 bevaringsværdige huse i perioden 2016-2021 med den begrundelse, at husene jo ikke var fredede.

 

  1. Det er forvaltningernes skyld.

Ja. De bærer et betydeligt ansvar. En forvaltning bør ikke bare læne sig tilbage og vente på, at politikerne bestemmer, hvad der skal gøres. Det har politikerne ikke forudsætningerne for. På naturmiljøets område har der været ildsjæle i forvaltningerne, som har vejledt politikerne og derved hjulpet gode beslutninger frem. På bymiljøets område har ildsjælene været alt for få.  De kommunale forvaltninger kunne spare mange ressourcer, hvis de værdifulde bykvarterer blev beskyttet af bevarende lokalplaner. Derved ville bevisbyrden blive vendt, så developere i udgangspunkt får nej til nedrivninger uden videre sagsbehandling.

 

  1. Hvis bare det er god arkitektur, er det godt.

Nej. Desværre. Arkitektur er et akademisk-teoretisk begreb, som forvaltes af fagfolk. De har i årevis bedømt det enkelte hus isoleret fra dets omgivelser og uden hensyn til, om det har gjort skade og forringet bymiljøet. Nationalbanken har været berømmet som stor arkitektur, men den ødelagde et fint og velfungerende bykvarter, som nu er livløst og mennesketomt. Omvendt er de bedste bymiljøer skabt af bygmestre, der sandsynligvis har anset sig selv for håndværkere snarere end kunstnere. Og alle sejl var sat til, da Ørestad blev planlagt og bygget; men arkitekterne formåede ikke at skabe andet end endnu en kedelig forstad. Det er heller ikke et spørgsmål om ”smag og behag”. Et provokerende byggeri som BLOX gør mange mennesker fortvivlede, fordi det forstyrrer harmonien i den smukke Frederiksholms Kanal. Man kunne have bygget BLOX et andet sted, hvor det passede bedre til omgivelserne.

 

  1. Det handler om penge.

Det virker som en dårlig undskyldning. Det såkaldte ”vartegnsbyggeri” er utvivlsomt langt dyrere end mere traditionelt byggeri. Mange af de trivielle nye kvarterer på landets havne er luksusbyggeri. Karrébyggeri (som skaber gode byrum) er ikke dyrere end punkthuse og boligblokke (som skaber dårlige byrum). Højhusbyggeri må også være dyrere og mere energikrævende end normalt byggeri i 4-5 etager. De københavnske brokvarterer har fremragende bymiljøer; de er bygget for mennesker med få midler. Det samme gælder for de fleste huse i den bevarede del af Københavns Middelalderby, som tilmed er noget af det flotteste i Verden. Genopbygningen af København efter englændernes bombardement i 1807 skete, mens Danmark var så fattigt som nogensinde, og alligevel kunne man bygge smukt. Arkitekturoprørets afstemninger har kåret traditionelt byggeri i Svendborg og Faaborg som det bedste i 2020 og 2021. Det har næppe været specielt dyrt. Og eftersom beliggenhed er det væsentligste for værdien af et hus, burde det under alle omstændigheder være pengene værd at investere i et godt bymiljø, som fører til bedre trivsel for beboerne.

 

  1. Når tiden går, vænner folk sig til det nye.

Måske. Men det er ikke et argument for at ødelægge værdifulde bymiljøer. Vi har også vænnet os til, at dyrearter er uddøde, og at fine naturområder er blevet drænet, bebygget eller asfalteret. Men det kan ikke begrunde en fortsat ødelæggelse af naturen. Det er heller ikke et argument for at skabe triste forstæder, som påvirker beboernes livskvalitet negativt.

 

  1. Hvis bare der kommer aktivitet, får vi et godt bymiljø.

Næppe. Det er snarere omvendt: et godt bymiljø tiltrækker liv og aktivitet. Mod butiksdøden vil de fleste byer kæmpe forgæves. De er oppe imod internettet og de store indkøbscentre. Men hvis bykernen er uspoleret, vil den tiltrække turister, udeservering og torvemarkeder, fordi omgivelserne er hyggelige. Og butikker kan ombygges til beboelse med god beliggenhed. Omvendt kan der i nye bydele med supermarked, bibliotek, biograf, kulturhus, restaurant o.s.v. alligevel være trist og atmosfæreløst.

 

Jeg har ofte undret mig over, hvordan man har kunnet tillade den udvikling, som Christoffer Harlang så rammende har beskrevet. Hvordan har det kunnet fortsætte i så mange år? Og hvorfor er billedet det samme over hele verden? Det kan vel umuligt blive ved. Et flertal i befolkningen ønsker forandring. Den må da komme, og det kan ikke ske hurtigt nok. Så min opfordring til kulturministerens ekspertgruppe er: Kom med over på den rigtige side af historien, inden det er for sent. Sig farvel til modernismen.”

 

Læs også her kulturministerens svar på Arkitekturoprørets henvendelse.

Læs også denne artikel.

 

Kulturministeren svarer på Arkitekturoprørets anmodning.

Den 30/6-2022 skrev vi følgende brev til kulturministeren:

“Kære kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen

Det er med skuffelse og beklagelse, at vi i Arkitekturoprøret noterer os sammensætningen af den ekspertgruppe, der skal sætte retning for en ny national arkitekturpolitik. Der er i høj grad behov for en ny politik, men der synes ikke at være nogen blandt gruppens medlemmer, der kan repræsentere de nye tanker, som har præget de seneste 2-3 års debat om bymiljø.

Vi er helt enige i Deres udsagn om, at man ikke har været god nok til at udnytte potentialet til at forbedre vores liv og vores byer. Få har vel i højere grad end Arkitekturoprøret talt for bedre bymiljøer. På vores blog ligger mere end 200 artikler, TV- og radioklip samt debatindlæg fra pressen i alle dele af landet, og vi har med sikkerhed optrådt i langt flere. Sandsynligvis har vi leveret flere indlæg til den debat end alle ekspertgruppens medlemmer til sammen. Vi er bekymrede over, at de udvalgte eksperter synes at have et medansvar for de utallige fejl, der er blevet begået.

Vi finder ikke længere grund til at betvivle, at vores holdninger deles af et flertal i befolkningen. Derimod er det vores opfattelse, at ”eksperter” almindeligvis holdningsmæssigt befinder sig langt fra den brede befolkning. Når formanden, Lene Tranberg, udtaler, at hun er fascineret af Sergels Torv, Kulturhuset og det nye Klarakvarter i Stockholm, giver hun udtryk for en elitær holdning, som for os og et flertal i Sverige er ganske uforståelig. Når Kent Martinussen optræder i DR TV og lovpriser BLOX, distancerer han sig fra de fleste almindelige mennesker.

(…)

Hvad angår bæredygtig arkitektur, tvivler vi ikke om, at ekspertgruppen vil komme med nye tanker om grønne og klimavenlige byer.

Men når det drejer sig om aktive bymidter, er der intet der tyder på, at den vil facilitere et brud med 100 års fejlagtig modernistisk byggestil og byplanlægning. Det drejer sig ikke primært om arkitektur, men snarere om bymiljø – et område som vi har beskæftiget os mere med end de fleste, og som man os bekendt ikke lærer om på arkitektuddannelserne. Vi henviser til artiklen om Carlsbergbyen nedenfor.

Vi skal derfor opfordre Ministeriet til at inddrage Arkitekturoprøret i arbejdet med aktive bymidter for at sikre nytænkning i ekspertgruppen.

Med venlig hilsen

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.

Referencer:

Om Lene Tranbergs arkitektursyn:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2020/05/20/magasinet-kbh-d-20-5-2020/

Om Kent Martinussens lovprisning af BLOX i DR TV:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2020/09/18/svar-fra-danmarks-radio-paa-kritik-fra-arkitekturoproeret/

Om Jernbanebyen:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/04/26/jernbanebyen-koerer-af-sporet-magasinet-kbh-d-26-4-2021/

Om Det nye Sølund:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2022/06/02/arkitekturoproeret-kritiserer-det-nye-soelund-ved-soeerne-i-koebenhavn-politiken-byrummonitor-d-2-6-2022/

Om Carlsbergbyen:

https://byrummonitor.dk/Debat/art8748553/I-snart-100-%C3%A5r-har-det-tilsyneladende-v%C3%A6ret-en-fast-regel-for-arkitekter-at-man-ingen-hensyn-skal-tage

Vi har modtaget dette svar fra ministeren:

“31. august 2022

Kære Jep Loft

Tak for dit brev af den 30. juli 2022, hvor du bl.a. opfordrer til, at Arkitekturoprøret bliver inddraget i arbejdet i ekspertgruppen for en national arkitekturpolitik.

En meget vigtig del af ekspertgruppens arbejde bliver at skabe en bred offentlig debat om arkitekturens rolle i at adressere mange af de udfordringer, vi som samfund står overfor. Det glæder mig, at Arkitekturoprøret er så aktive i debatten om det byggede miljø, og det håber jeg, at I fortsat vil være, når ekspertgruppen går i gang med sit arbejde.

Jeg har opfordret det relevante fagkontor i Kulturministeriet til at tage et møde med jer, så de kan få jeres input med ind i det videre arbejde. Tak for jeres fine indspark ind til videre.

Med venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen”

Politiker i Helsingør svarer på Arkitekturoprørets kritik. Helsingør Dagblad d. 22/8 -2022.

Kulgrunden.

Byrådsmedlem: Der er mange holdninger

Det socialdemokratiske byrådsmedlem Claus Christoffersen, der er medlem af By-, Plan- og Trafikudvalget, siger til Helsingør Dagblad, at han “grundlæggende er enig i det overordnede budskab”, men at der er mange meninger om, hvad der passer ind i bykernen:

– Jeg er sådan set enig i, at når vi bygger noget i bykernen – og andre steder i kommunen – så skal vi gøre os umage i forhold til, at det passer ind i byen og miljøet. Men så er det store spørgsmål bare – hvad er det så, man synes, der passer ind i miljøet? Hvis der er noget, jeg har lært af at sidde 4,5 år i udvalget, så er det, at der er mange holdninger til, hvad der passer ind, siger Claus Christoffersen.

Link til artiklen.

Læs vores kritik her.

Berlingske skriver om Arkitekturoprørets kritik af Det nye Sølund. 16/8 – 2022.

ccc

Berlingske bringer dette interview:

Man er ikke i tvivl om, at det er bygget efter 2. verdenskrig,  mener formand for Arkitekturoprøret Jep Loft, der også er medlem af Indre By Lokaludvalg.

Og umiddelbart aner du ikke ved første øjekast, hvor det ligger. Det kunne være Peru, Kina, Amerika eller Danmark. Og det er netop der, midt i København, det skal ligge:
Det Nye Sølund. Et nyt byggeri, der skal erstatte det nuværende plejecenter, og indeholde 360 almene plejeboliger, 23 tryghedsboliger til ældre, en daginstitution, 150 almene ungdomsboliger samt 122 offentlige parkeringspladser.

Af folkene bag kaldes det »et af danmarkshistoriens største og mest visionære boligprojekter«.

Og med placering klos op ad Søerne i København, mener Jep Loft, at det planlagte byggeri slet ikke kommer til at passe ind med de øvrige bygninger ved Søfronten.

»Nogle kedelige, dødssyge blokke bliver revet ned, og hvad bygges der så? Noget, der er ligeså fremmed. Søerne er beriget med en lang række af smukke huse, hvor ingen prøver at hævde sig på andres bekostning,« siger han om byggeriet, som har Samvirkende Boligselskaber (SAB) og KAB, Københavns Almindelige Boligselskab, bag sig.

Der er dog ikke tale om et nyt projekt, der nu møder kritik. Det kommende byggeri er et projekt, der har mange år på bagen, for allerede i 2014 blev det besluttet af byens politikere, at de nuværende bygninger fra 1980 skulle rives ned omdannes til Det Nye Sølund.

I årene efter blev der afholdt en projektkonkurrence, og i 2016 vandt C.F. Møller og Tredje Natur med deres visioner for byggeriet med et dommerpanel bestående af blandt andet politikere og personer fra KAB og SAB.  I 2022 blev hele projektet dog sat på pause, fordi de to boligselskaber bag opsagde deres kontrakt med totaltentreprenøren.

Det var på det tidspunkt, at Jep Loft så tegningerne for, hvad der allerede er i støbeskeen ved Søerne, og derfor håber han nu, at KAB og SAB vil overveje, om de ikke kan gøre facaden mere i tråd med resten af Søernes bygninger.

Hans kritik er ikke skarpt rettet mod KAB, SAB, arkitekterne eller nogen andre. Det handler mere om, hvordan der generelt bygges i byen.

»Problemet er jo, at alt byggeri efter Første Verdenskrig har været forstadsagtigt. Det her er også forstadsagtigt, og forstæderne er kedelige. Sådan er det desværre med den måde, der bygges på,« siger Jep Loft.

Han henviser til, at byggerierne navnlig i forstæderne ofte ligner kasser i kedelige farver, som ikke hænger sammen med resten. Ligesom med Sølund, der på bagsiden grænser op til Ryesgade, der længere ned mod Nørrebrogade hedder Ravnsborggade, og ifølge ham er en »fin parisisk gade«:

»Det ligner Ballerup Bygade. Det skaber ikke noget bymiljø. Du gider ikke at sidde der og drikke en kop kaffe lørdag morgen. Det gider du heller ikke i Ballerup og Hvidovre. Du vælger det lille, bitte område ved brokvarterene, Indre By og Frederiksberg. Sådan er mennesker.«

Men tænker du ikke, at der er en grund til, at projektet har vundet? At det var det, flest syntes om, at det er mest funktionelt eller nemmest at vedligeholde?

»Jeg tror ikke, det er så rationelt. Jeg tror, det handler om en forstokket holdning, der hersker inden for byggeri. Men jeg siger heller ikke, at det skal bygges som i gamle dage. Der findes jo også nogle få eksempler på nybyggede ting, der passer fint ind i Københavns kerne,« siger Jep Loft.

»Det må for min skyld gerne være betonbyggeri. Det er ikke, fordi det kræver gamle mursten. Det handler om færre vinduer, farver, der passer ind, så der liv og spil. Og jo, så ville det passe bedst med tegltag, men hvis det skal være fladt, så OK.«

Alle hans tanker om projeket har han samlet i et brev, som han håber, at Indre By Lokaludvalg vil være med til at sende til KAB og SAB. Han håber nemlig, at de vil overveje at ændre facaden.

Indtil videre står det til at blive afvist, fordi Det Nye Sølund officielt ligger på Nørrebro, og derfor vil udvalget i stedet bede Teknik- og Miljøforvaltningen om at forklare baggrunden for, at facaden er blevet godkendt. Men hans anke er, at det er Indre By, der skal kigge på facaden.

»Jeg er kommet alt for sent til det her. Men jeg føler, det er min pligt at prøve. Hvis det ikke bliver som lokaludvalg, må jeg selv sende brevet.«

Alberte Bay Sandager

 

Læs vores kritik her.

Arkitekturoprøret forsøger at afværge modernistisk byggeri ved domkirken i Helsingør. Frederiksborg Amtsavis d. 12/8 – 2022.

     

Frederiksborg Amtsavis bringer dette indlæg:

“Kære ejere/bygherrer af de kommende ejendomme på Kulpladsen i Helsingør.

Kunne I ikke ændre facaderne på projektet, så de nye huse kommer i bedre harmoni med de enestående omgivelser? Jeres projekt er i modernistisk stil og ligner – så vidt vi kan se – de nye huse på Krøyers Plads på Christianshavn. Det kan måske være smart, men ikke på den plads. Det er rodløst byggeri, som kunne ligge hvor som helst. Husene skal ligge i en meget velbevaret middelalderby, tæt på domkirke og kloster og med udsigt til Kronborg. Kunne I ikke udvise det samme hensyn, som man gjorde, da Wiibroe-grunden ved siden af blev bebygget?

Tiden er nu – endelig efter ca 100 år – ved at løbe fra modernismen. Der er i befolkningen en udbredt træthed over de firkantede kasser, som bygges overalt i landet. Jeres byggeri er ganske vist ikke firkantet, snarere præget af skæve vinkler. Men Arkitekturoprørets årlige afstemninger viser, at de fleste foretrækker byggeri i en mere klassisk dansk byggetradition.

Hvis I indpasser jeres byggeri efter omgivelserne, bliver det en del af et fremragende bymiljø, og derved får både de nye ejendomme og de omkringliggende huse større værdi. Hvis I bygger de påtænkte huse, slår I bymiljøet i stykker. Det vil skabe mindre værdi for jer selv og forringe værdien af nabohusene. Jeres arkitekter tænker sikkert på arkitektur som et akademisk-teoretisk begreb. Men Helsingørs borgere og de kommende beboere er mere interesserede i et godt, sammenhængende og harmonisk bymiljø.

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.”

Link til projektets salgsside.

 

« Ældre indlæg

© 2022 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑