Arkitekturoprøret

Lad os bygge smukt igen

Politikere i Horsens Byråd svarer på spørgsmål fra Arkitekturoprøret.

Vi har udsendt følgende Pressemeddelelse:

BYMILJØPOLITIK SOM TEMA VED KOMMUNEVALGET I HORSENS KOMMUNE

Arkitekturoprøret ønsker at gøre bymiljø til et tema i valgkampen op til kommunalvalget i november.

Lilli Gyldenkildes Torv blev af Arkitekturoprørets medlemmer kåret som det værste byggeri i Danmark i 2020. Derfor har vi nu spurgt alle partier i Horsens Byråd:

Har kåringen af Lilli Gyldenkildes Torv som det værste byggeri i Danmark i 2020 gjort noget indtryk på jeres holdning til nybyggeri?

Vi har modtaget følgende svar:

Fra Socialdemokratiet:

Som gruppeformand for Socialdemokratiet har jeg følgende kommentar til spørgsmålet: I Socialdemokratiet hilser vi altid en diskussion af udviklingen af vores kommune velkommen. Vi er optaget af at udvikle en blandet by med blandede boliger til forskellige prislejer og til de forskellige mennesker der bor her. I 2021 har Horsens både fået en kandidat til Danmarks bedste renovering, en til Danmarks værste nybyggeri og en ny arkitekturpolitik, så vi oplever i den grad, at der er fokus på arkitektur i Horsens Kommune.  ​​

Med venlig hilsen,
Andreas Boesen
Gruppeformand (S)

 

Fra Venstre:

Ja! Det bekræfter mig i kampen for “et endnu bedre Horsens”.

Jeg rejste debatten i januar 2020 i Horsens Folkeblad. Sidenhen har vi fået indført en arkitekturpolitik, flyttet godkendelsen af dispensationer fra lokalplaner fra forvaltningen til Plan og Miljøudvalget og nu får vi, med al sandsynlighed en stadsarkitekt i Horsens kommune.

Mvh. Martin Ravn

 

Fra SF:

Det korte svar på jeres spørgsmål er nej. SF’s bolig- og byudviklingspolitik defineres ikke af Facebook-afstemninger. I forhold til Lilli Gyldenkildes Torv, så har vi i SF svært ved at se, at dette byggeri skulle være meget anderledes end så meget andet nybyggeri der bygges i disse år, og vi kan derfor Ikke se hvorfor lige præcis dette byggeri fortjener titlen som Danmarks værste byggeri. Det sagt, så mener vi, at der i disse år rundt omkring i Danmark bygges meget ensformigt og desværre – hvad værre er – ikke særlig bæredygtigt. Det gælder også nybyggeri i Horsens. Dette er en strukturel udfordring, som bl.a. skyldes konservatisme i byggebranchen og i nogen grad manglende krav fra eksempelvis kommunerne og andre planlæggende myndigheder, men vi må også erkende, at vi politisk er fanget i et krydspres mellem krav til æstetik og bæredygtighed på den ene side og et ønske om – i hvert fald fra SF’s side – også at kunne bygge boliger til alle borgere (i alle indkomstklasser) i alle dele af vores kommune, så vi ikke forstærker, men derimod bekæmper den boligmæssige og geografiske ulighed, vi kan observere i vores lokalsamfund. Bolig- og byudviklingspolitik kan derfor ikke udelukkende ses som en diskussion om æstetik, men handler også om bæredygtighed og social retfærdighed, og her er vi ganske enige i, at der bør ske forandringer, lokalt som nationalt, der sikrer både mere interessante og mere bæredygtige boliger, men også sikrer, at der er boliger til alle indkomstgrupper i vores samfund.

Mvh. Paw Amdisen, byrådsmedlem for SF i Horsens Kommune.

 

Fra Enhedslisten:

Svaret er både ja og nej. Vi er i Enhedslisten ærgerlige over, at Lilli Gyldenkildes Torv blev kåret som årets værste byggeri. Det gør naturligvis indtryk. Men Enhedslisten stemte som det eneste parti imod den lokalplan, der tillod byggeriet på Lilli Gyldenkildes Torv. Det gjorde vi, fordi vi mente, byggeriet ville blive for tæt. Kåringen har derfor ikke fået os til at ændre holdning, men i stedet bekræftet os i, at vi indtog det rigtige standpunkt fra begyndelsen. Samtidig skal det siges, at vi bakker fuldt op om alment byggeri i Horsens Kommune. Det vil vi meget gerne have mere af, men det skal ske inden for rammerne af fornuftige lokalplaner.

Med venlig hilsen

Lisbeth Torfing, Enhedslisten

 

Fra Dansk Folkeparti:

Selvfølgelig gør det indtryk på Dansk Folkeparti, at et af byens byggerier er kåret som det værste byggeri i Danmark i 2020. Derfor har vi også løftet ønsket om en stadsarkitekt op som en topprioritet i weekendens budgetforhandlinger.

Med venlig hilsen

Michael Nedersøe, gruppeformand for Dansk Folkeparti i Horsens byråd og lokalformand

 

Fra Liberal Alliance:

Liberal Alliance ønsker ikke at gøre sig til smagsdommer over hvad der er flot og attraktiv arkitektur – det må være op til den enkelte borger at vurdere. Vi hylder mangfoldigheden inden for byggeriet og glæder os over det høje aktivitetsniveau inden for byggeriet. Vi er samtidig meget begejstret over udsigten til, at LA´s ønske om, at Horsens skal have en Stadsarkitekt, nu endelig bliver realiseret med budget 2022. Vi mener, at en Stadsarkitekt skal sikre den røde tråd i byplanlægningen med plads til moderne byudvikling og i respekt for byernes historie og arv.

Med venlig hilsen
Jakob Bille, Byrådsmedlem og formand for Kultur- og Civilsamfundsudvalget

 

 

Fra Radikale Venstre:

Tak for jeres arbejde i arkitekturoprøret.

Direkte til spørgsmålet: Kåringen har ikke, som sådan, ændret vores holdning til nybyggeri. Vi vidste allerede igennem et stykke tid, at det, der blev bygget, ikke var særlig smukt og vi hos det Radikale Venstre påpegede det allerede i 2019 mens det var under opførelse. Det er et direkte resultat af vores fortætningspolitik og mangel på en overordnet vision om at bygge smukt og bedre i Horsens. For meget et blev langt over på bygherrerne som primært kigger på bundlinjen i projektet og for lidt på det grønne og det arkitektoniske. I den gode iver i at vækste og vokse kommunen har vi glemt at få basis med og sørge for at den by og kommune, vi udvikler, også skal se flot ud om 50 eller 100 år. Det er Lille Gyldenkildes Plads desværre blevet et symbol på. Hos de Radikale støtter vi væksten i Horsens, men ikke på denne måde – Vi vil have en grøn og smuk by som også står flot til eftertiden.

Med venlig hilsen

Niels Voetmann Jepsen, Næstformand og Spidskandidat til kommunevalget 2021 for Det Radikale Venstre i Horsens.

 Fra De Konservative:

Det konservative folkeparti i Horsens er ikke overraskede over kåringen, jeg sidder i byrådet for de konservative, og et af de valgtemaer, jeg havde til sidste kommunalvalg, var ansættelsen af en stadsarkitekt. Næsten alt det, der bliver givet tilladelse til, er rækkehuse og punkthuse, med dårligt belyste lejligheder, og byggerier med altangange for at bygherrerne skal tjene lidt ekstra. Der bliver ikke bygget kvalitet, og begrundelsen er, at det er for dyrt, men stop lige engang, vi har aldrig været så rige og aldrig bygget så ringe, byggefirmaerne har aldrig tjent så meget, som de gør nu, og det er fordi renten er ikke-eksisterende og på grund af massivt brug af udenlandske håndværkere.

Rækkehuse bliver sprøjtet ud, til høje huslejer, hvor borgerne kan få boligsikring og slippe for ejendomsskat, leje værdiskat og vedligeholdelse, og det værste af det hele er at det bliver værre og værre med elendige projekter.

Jeg har arkitektur og byudvikling med i valgprogrammet som et af de vigtigste punkter.

Mvh, Esben Hedeager

Fra Miljølisten:

Tak for jeres mail.

Det korte svar er nej, for det var også trist at se på inden kåringen.

Og så kommer det lange…

Miljølisten Horsens er en meget ny lokalliste, og derfor vil det måske virke som en gratis omgang at kritisere det, som andre har vedtaget. Ikke desto mindre er Miljølisten meget kritisk over for det byggeri, der de senere år er skudt op i Horsens kommune. Nogen mener, at denne type betonkassebyggeri blot afspejler ”den tid”, vi lever i som f.eks. jugend eller funktionalisme. Hvad vores tidsperiode så skal kaldes, må blæse i vinden, men der er ikke meget at prale over ved et byggeri, der er ensformigt, uinspirerende og ikke viser hensyn til hverken historie eller de omgivelser, det er placeret i. Byggeriet i Horsens midtby er gået hurtigt, og måske er man blevet så ramt af fartblindhed i benovelsen over, at nogen har valgt at investere i byen, at man har mistet overblikket over, hvordan det i sidste ende ville komme til at se ud; eller måske er man bare ligeglad og kalder arkitektur for en smagssag. Men nu er ”kasserne” her; jeg tvivler på, at de står i mange år.

Miljølisten Horsens er ikke mindst kritisk over for rummene mellem bygningerne, der fortrinsvist består af flisebelagte flader og parkeringspladser. I en tid, hvor de fleste er enige om, at natur er godt for menneskers velvære, begrænses den fortsat til at være striber af slået græsplæne, spiræabuske og poppeltræer, og så kalder man det ”grønne kiler” eller smækker en bænk op og kalder det et ”rekreativt område”. Går det vildt for sig, planter man et bed med stauder – jeg er spændt på, hvordan det ser ud efter mødet med saltvognen til vinter.

Miljølisten Horsens går ind for byfortætning for at påvirke naturen mindst muligt og mener, at det må være muligt at opføre højt byggeri og skabe omgivelser, der tilgodeser trivsel og miljø for mennesker og natur bedre, end det vi ser i dag. Miljølisten er derfor ikke imod udvikling eller vækst, men mener at det skal ske med omtanke også af hensyn til kommende generationer.

Med venlig hilsen

Anni Jakobsen

Byrådsmedlem – Miljølisten Horsens

 

 

KV21: Politikerne i Aarhus svarer på Arkitekturoprørets spørgsmål om fortætningspolitiken. Aarhus Stiftstidende d. 7/9 – 2021.

BYMILJØ SOM TEMA VED KOMMUNEVALGET

 

Arkitekturoprøret ønsker at gøre bymiljø til et tema i valgkampen op til kommunalvalget i november. I udvalgte kommuner beder vi politikere tage stilling til et konkret spørgsmål. Aarhus Kommune blev af Arkitekturoprørets medlemmer kåret som den dårligste kommune i Danmark til bybevaring i 2020. Grunden var de mange nedrivninger af bevaringsværdige huse og det brutale nybyggeri, bl.a. af højhuse. Derfor har vi stillet alle partier i byrådet dette spørgsmål:

Aarhus Kommunes ’fortætningspolitik’ har medført nedrivninger og højhusbyggeri. Støtter jeres parti den politik?

Vi har modtaget følgende svar:

Fra Socialdemokratiet:

Vi udtaler os gerne om vores ambitioner ift. byudviklingen i Aarhus, men vi ønsker ikke at medvirke til fortolkede ja/nej-spørgsmål.

Men godt, at I sætter fokus på bymiljø op til kommunalvalget d. 16. november. Det er et vigtigt tema.

Bedste hilsner, Trine Holm

Kampagneleder for Jacob Bundsgaard

Socialdemokratiet i Aarhus Kommune

 

Fra Venstre:

Tak for spørgsmålet.

Komplekse byudviklingsmæssige forhold, politik og planer kan IKKE besvares med et Ja/Nej.

Vi har taget forbehold for den Kommuneplan 2017, som fastsætter kursen for byens udvikling. Vi vil byudvikling også i oplandet, vi laver IKKE bunke sagsbehandling på byggesager eller sager der kommer i Byrådet. Vi tager stilling fra sag til sag, men vores politik ville have sikret en anden udvikling indenfor Ringgaden.

Vi er optaget af kvaliteten og det, bygninger skaber/giver til mennesker – at der kommer flere idrætsfaciliteter, opholdsarealer, grønt, legepladser mm.

Med venlig hilsen

Bünyamin Simsek

Rådmand for Teknik og Miljø

 

Fra SF:

Det er for komplekst at svare ja eller nej til. Vi har jævnligt stemt nej til fortætning, højhuse og nedrivninger. eksempelvis ved Banegraven, Mindet 6, Mindegade og Bjørnholms Alle. Men der er også andre gange vi har stemt ja når vi har fået indflydelse og eksempelvis fået almene boliger ind og gjort højden lavere. Sådan vil det sandsynligvis også være i den kommende periode med en fortsat stigende grad af sager hvor vi går imod fortætningen.

Vi spurgte så: Gør I jer nogen tanker om, at nybyggede huse bør indpasses i bymiljøet? At man skal undgå højhuse, punkthuse og boligblokke, men i stedet bygge huse i mindre parceller i en karré?

Svaret var: Ja, i høj grad. At bygge med karre er både som ramme om byliv og fællesskab og er også visuelt og æstetisk vigtigt.

Vh

Thomas Medom (SF)

Rådmand for Børn og Unge

Medlem af Aarhus Byråd

Politisk Leder for SF-Aarhus

Fra Enhedslisten:

Mit svar er: Nej. Den byudvikling, vi ser i Aarhus lige nu, er alt for styret af developere og alt for lidt styret af borgernes ønsker. Det sker til skade for både klima, bymiljø og demokrati.

V.H. Laura Bryhl, spidskandidat for Enhedslisten ved kommunalvalget i Aarhus

 

Fra Dansk Folkeparti:

Dejligt at I sætter fokus på området. Det er også et område som står mig meget nært, og som også kommer til at fylde i min valgkamp.

Svaret er egentlig ganske simpelt: Nej, Dansk Folkeparti støtter ikke den nuværende fortætningspolitik. Vi ønsker at bevare og værne om Århus sjæl og identitet. Det skal ikke være sådan, at man i fremtiden skal i Den Gamle By for at se, hvordan Århus engang så ud.

Håber det besvarede spørgsmålet.

Med venlig hilsen
Jakob Søgaard Clausen

Spidskandidat for Dansk Folkeparti i Århus

 

 

Fra Radikale Venstre:

Vi er imod nedrivninger bevaringsværdige bygninger. Fortætningspolitikken er det vigtigt for Radikale Venstre, at der også er grønne åndehuller i bymiljøet.

Med venlig hilsen

Mahad Yussuf

 

Fra De Konservative:

Spørgsmålet er ikke et ja/nej spørgsmål sådan som det er stillet op, og kræver et nuanceret svar. Vi Konservative har til de kommende budgetforhandlinger stillet forslag om en styrket indsats for bevarelse af byarkitektur og kulturmiljøer, og en styrket borgerinddragelse bl.a. via Aarhuskompasset “mere borger, mindre system”. Det gør vi fordi vi mener behovet herfor er betydeligt. Vi ønsker at værne om vores lokale kulturmiliøer og det byliv og den atmosfære som gør vores by unik. Vi har stemt for den gældende højhuspolitik, som gør at byggeriet af højhuse i byen bør ske kontrolleret og fortrinsvis i afgrænsede områder med nybyggeri. Vi er der tilhængere af højere slankere bygninger, med bedre plads til byliv og med grønne og rekreative områder omkring sig, men som også i høj grad er tilpasset omgivelserne, med god arkitektur og byggeri af høj kvalitet. Fortætning er ikke et mål i sig selv, men et middel til bla. at håndtere befolkningstilvækst, reducere klimaaftryk og modvirke galloperende boligpriser og huslejeniveauer i krydsfeltet mellem udbud og efterspørgsel. Fortætning må ikke være et ensidigt fokus og skal ikke kun ske i midtbyen indenfor ringgaden, men i højere grad i tilknytning til de større bycentre både indenfor og udenfor ringvejen, hvor også infrastrukturen iøvrigt er på plads. Det er vores tilgang til fortætning.

De bedste hilsner, Steen Stavnsbo.

 

Fra Dorthe Borgkvist

Nej jeg støtter ikke fortætning og nedrivning af villaer for at bygge højhuse

Med venlig hilsen

Dorthe Borgkvist

Aarhus Byråd

Link til artiklen

Læs om kåringen her

Gellerupparken. Berlingske d. 31/8 – 2021

 

Vi har dette indlæg i Berlingeren i dag:

I sin anmeldelse af den nye bog om Gellerup-planen d. 29/8 skriver Holger Dahl om det, der af arkitekter og teoretikere var tænkt som et paradis og endte som en katastrofe. Men nu går det bedre med det hele, og Gellerup-planen vil måske om et par år være den attraktive bydel, som arkitekten drømte om. Vi har efterhånden lært det, mener Holger Dahl.

Gid det var så vel. Debatten om bymiljø er ganske vist kommet et stykke videre det seneste par år, og der er nu i befolkningen en udbredt anerkendelse af, at vi har bygget kedeligt og atmosfæreløst i tiden efter Anden Verdenskrig. Men i byggebranchen har den erkendelse endnu ikke sat sig synlige spor.

Gellerup-planen og alt det andet, der er blevet bygget, er forstadsbyggeri. Boligblokke, punkthuse og højhuse uden gode byrum. Og det fortsætter vi med at bygge med Jernbanebyen på Vesterbro som det nyeste eksempel. Det gode bymiljø er i de bykvarterer, der er mere end 100 år gamle. Dengang byggede man karréer med mange mindre parceller; husene var forskellige, men de udgjorde en sammenhængende og harmonisk helhed. Derved opstod de gode, livlige og trygge byrum med gader, gårde, stræder og torve i en byplan, der ikke var lagt efter en lineal. I København finder vi det navnlig i Indre By, på Christianshavn, på brokvartererne og på Frederiksberg. Men ikke i forstadskommunerne. Derfor er boligpriserne så høje og presset for nye boliger så stort.

Så længe byggebranchen ikke er kommet på omgangshøjde med den almindelige befolkning, har Holger Dahl desværre ikke ret meget at have sin optimisme i.

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.

Sig nej til forstadsbyggeri i Jernbanebyen. Magasinet KBH d. 20/8 – 2021.

Vi har dette indlæg i Magasinet KBH:

Jernbanebyen er en chance, der aldrig kommer igen: en helt ny bydel ca. 1.000 meter fra Hovedbanegården.

Men hvis ikke der kommer en masse protester, bliver Jernbanebyen en forstadsbebyggelse — ligesom alt andet nybyggeri fra de seneste 50-70 år.

Vi ønsker vi en rigtig by, ikke mere forstadsbebyggelse. Det giver bedre bymiljø og mere tryghed, og det vil vække opmærksomhed også uden for Danmarks grænser, fordi det er nytænkning.

Den foreliggende plan fra arkitekterne COBE er forstadsbyggeri. Hvis vi ikke tager afstand fra den nu, kommer den til at ligge til grund for projektet, og så er løbet kørt. Byplanen er fastlagt.

Hvis vi ønsker en rigtig by, må den baseres på karréer med mindre parceller. Det er alle de ældre bykvarterer.

Der skal være torve, gader, stræder og helst også kanaler. Det skaber et godt bymiljø, og derfor er de ældre bykvarterer så eftertragtede. Højhuse, punkthuse og boligblokke skal fravælges.

Høj- og punkthuse er uegnede

Planen fra COBE indeholder både højhuse og punkthuse.

Højhuse er uegnede til vores breddegrader. Det blæser for meget, og solen står for lavt.

De giver intet bymiljø på jorden, og folk kommer ikke let ned på gaden og ud i byrummet, når de bor højt oppe.

De medfører et øde og forblæst byrum og de kaster lange skygger.

De er energikrævende at bygge, hvilket skader klimaet. Og man kan opnå den samme udnyttelsesgrad af arealet med karrébebyggelse.

I 100 år var der enighed om at undgå dem i Københavns Kommune. Det var først efter valget i 2005, at man fandt på at bryde med den politik, der havde givet byen dens homogene og rolige præg.

Sig nej til højhuse og punkthuse. Sig nej til mere forstadsbebyggelse. Og gør det nu, før det er for sent.

Høringssvar skal indsendes senest den 30. august her: Høring om Godsbaneterrænet.

Link til artiklen

Arkitekturoprøret svarer på kritik vedr. byskik. Politiken Byrummonitor d. 19/8 – 2021.

Vi har dette indlæg i Politiken Byrummonitor:

Vi takker for Mette Lis Andersens og Jes Møllers svar på vores indlæg om Bedre Byskik og for deres invitationen til en debat, som vi naturligvis med glæde accepterer. Vi vil dog gerne rette nogle misforståelser.

De skriver: ”Vi køber ikke den grundlæggende præmis om, at det er forstæderne, der står i vejen for at skabe byer af højere kvalitet, og at havde vi blot flere ’rigtige byer’, ville presset på nybyggeri i de store byer ikke være så stort.” For os handler det ikke om forstæder versus bykerner, men om at nyt byggeri ligner forstadsbyggeri. Jernbanebyen ligger midt i København, men den kommer også til at ligne en forstad.

De skriver videre: ”Vi er heller ikke enige i, at arkitektur ikke kan diskuteres og blot er et spørgsmål om smag og behag.” Det påstår vi heller ikke. Man kan sagtens diskutere arkitektur, ligesom man kan diskutere kunst. Men alle har deres mening, og man kan ikke konkludere, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Derimod er der mindre uenighed om, hvilke bymiljøer, der er gode, og hvilke der ikke er.

De skriver også: ”At henvise til tidligere tider byskabelse, som for eksempel Svaneke på Bornholm, giver os ikke svaret på fremtidens byer. At boligpriserne i Svaneke er høje (i forhold til niveauet på Bornholm) beviser jo i sig selv ingenting om folks præferencer. I Nordhavn i København og på Århus Ø er priserne jo væsentligt højere, og der sælges og udlejes med stor succes.” Svaneke er nævnt som eksempel på, at bymiljø betyder noget. Vi siger ikke, at den er fremtidens by. At priserne i Nordhavn i København og på Århus Ø er høje, beviser netop vores pointe: folk vil gerne bo tæt på de gode bymiljøer. Priserne er høje på grund af beliggenheden – ikke på grund af fremragende byggeri.

Vores 6 forslag fra 2019 var ikke ment til at skulle stå alene; de skulle medvirke til at få en bedre debat i gang. Og det gjorde de – bl.a. takket være Byrum Monitor. Vi indsendte et mere konkret forslag til Jernbanebyens idékonkurrence, bl.a. med følgende punkter:

  1. Den skal være en by i byen – ikke et forstadskvarter
  2. Alle de gode bygninger skal bevares
  3. Byen skal være et trygt og hyggeligt sted med liv og atmosfære
  4. Byplanen skal have et organisk præg og ikke fremstå som planlagt efter en lineal
  5. Der skal være husrækker og karréer
  6. Parcellerne skal i facaderne fremstå som små
  7. Der skal ikke være højhuse, punkthuse eller boligblokke
  8. Der skal ikke være huse af glas eller stål
  9. Der skal ikke være store huse (bortset fra dem, der bevares)
  10. Der skal være mange samlingspunkter, fx torve og en kanalkaj
  11. Der skal være bymæssige gaderum og grønne gårdrum
  12. Det skal være let at komme ud af husene (en dør i hver parcel)
  13. Døre og vinduer skal være opretstående huller i mur
  14. Husene skal signalere, at de ligger i København – gerne i en klassisk stil (inspireret af Jernbanebyens gule huse, Københavns indre by eller brokvartererne)
  15. Husene skal være forskellige (og gerne i forskellige farver), men indgå i en harmonisk helhed

Ingen af dem synes at være trængt igennem til vinderprojektet. Det giver os et indtryk af, at debatten er kommet langt, men ikke så langt, at den har påvirket byggebranchen.

Link til artiklen

Link til det første indlæg om bedre byskik

Farvel til H.C. Andersens Hus. POV d 16/8 – 2021

FARVEL TIL H.C.ANDERSENS HUS.

Der synes blandt museumsfolk at rase en formidlingsfeber. Museer skal ikke længere være steder, hvor man bevarer og udstiller ting og meddeler faktiske oplysninger. De skal være formidlingscentre, der fortæller historier og giver oplevelser. Fænomenet ses over hele landet, men måske for tiden mest på Fyn. I Arkitekturoprøret ønsker vi at bevare de gamle bymiljøer, og for os er museumsfolkene en konstant kilde til frygt og fortvivlelse.

Det er velkendt, at så godt som alle museer har bygget til eller har ønsker om at gøre det. De vil have bedre publikumsfaciliteter, boghandel, cafeteria, kontorer, konferencerum m.m. Måske vil de også have mere plads til deres samlinger. Men når de bygger, er det ofte brutalt og hensynsløst. De nye huse indpasses som hovedregel ikke efter de gamle. Tilbygningen til Odense Bys Museer i glas og beton er et skræmmeeksempel. Den nye tilbygning til Skagens Museum ville passe bedre i Los Angeles.

Sagen om Nyborg Slot er et kapitel for sig. Hvis man troede, at Staten passede på de fredede voldanlæg og bygninger, tog man fejl. Den gamle middelalderborg skulle ”revitaliseres” for 350 mio. kr. Et moderne formidlingscenter skulle opføres klos op ad den gamle borg. Slots- & Kulturstyrelsen var både bygherre og den myndighed, der dispenserede fra forbudsbestemmelserne i Museumsloven. Det var en besynderlig konstruktion, hvor styrelsen havde flere kasketter på. (Hvis den ville agere bygherre, burde den vel holde sig inden for reglerne og ikke selv dispensere fra dem). Det særlige Bygningssyn ikke fik lejlighed til at tage stilling til projektets lovlighed i relation til Bygningsfredningsloven (måske fordi nævnets formand selv var arkitekten bag projektet?) Og Styrelsen og Nyborg Kommune skyndte sig at nedrive to gamle, bevaringsværdige længer – længe inden Styrelsens tilladelse til projektet forelå. Et klagenævn har standset det ulovlige byggeri, men borgmestre, folketingspolitikere og kulturministeren kan ikke acceptere afgørelsen. Der arbejdes nu på en lovændring, så projektet kan lovliggøres.

Mens debatten om Nyborg Slot er foregået, er H.C. Andersens Hus i Odense blevet gjort til et formidlingscenter. Odense er en by, der har misrøgtet sin kulturarv og ødelagt sine bedste bymiljøer. Men gaderne omkring H.C. Andersens Hus henlå bevarede som en lille ø midt imellem motorgade og moderne byggerier – hotel og musik-, teater- og konferencehus. Nu er motorgaden væk, og museumsfolkene har taget fat på det, der var bevaret. Nabobygningerne på hver side af H.C. Andersens Hus er nedrevet og erstattet med overdækkede tømmerkonstruktioner. Selve huset kan beses gennem en glasrude. Og så er der ellers bygget i en tilstødende park i flere planer, over og under jorden.

Det står mig ikke klart, hvad man har ønsket at opnå. Jeg fik ingen ny viden. Der er vist ingen originale genstande udstillet. Måske skal det være en oplevelsespark, men i så fald er den blottet for oplevelser. Der er kun mere eller mindre kunstneriske installationer med en form for relation til eventyrene. Og al autenticitet er tabt. Området er blevet tivoliseret. Det har mistet forbindelsen til den by, som H.C. Andersen voksede op i.

Før eller siden går formidlingsfeberen vel over. I Arkitekturoprøret gruer vi for, hvor megen skade museumsfolkene når at forvolde, før det sker.

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.

Link til artiklen

« Ældre indlæg

© 2021 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑