Lad os bygge smukt igen

Tag: realdania

Jyllandsposten d. 27/12 -2020. HVAD KAN VI LÆRE AF SAGEN OM NYBORG SLOT?

HVAD KAN VI LÆRE AF SAGEN OM NYBORG SLOT?

 

Den 17/12-2020 gav Miljø- og Fødevareklagenævnet fire klagere medhold og kendte det store byggeri af et moderne formidlingscenter på Nyborg Slot ulovligt. Direktøren for Slots- og Kulturstyrelsen udtalte: ”Vi har netop haft et møde i styregruppen bag projektet, hvor vi har drøftet klagenævnets afgørelse. Vi tager naturligvis klagenævnets afgørelse til efterretning, og selvom det er en hård besked at få, så er vi samtidig utrolig stolte af de dele af projektet, vi allerede nu har fået gennemført. (…) Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvad der skal ske herfra. Vi vil snarest muligt samle parterne bag projektet og drøfte, hvad der nu skal ske.”

Der var ingen beklagelse over styrelsens rolle i sagen, ingen fortrydelse. Man kunne næsten få det indtryk, at han gerne ville indbringe klagenævnets afgørelse for domstolene. Jeg havde gerne set, at direktøren havde vedkendt sig et ansvar for, at sagen kom så vidt.

Byggeprojektet kom for de fleste som en tyv om natten. Det blev reelt først offentligt kendt i 2016, da det var for sent at ændre noget. Arkitektkonkurrencen var gennemført, tegningerne lå klar, og pengene fra fondene var skaffet. Nyborg Kommune og Østfyns Museer var begejstrede. Kommunen havde givet nedrivningstilladelser. Og Slots- og Kulturstyrelsen var garant for projektet. Der ville blive dispenseret fra fredningen af voldanlægget. Det særlige Bygningssyn var blevet holdt i uvidenhed. Der havde ikke været noget debat om, hvorvidt der overhovedet skulle bygges et moderne formidlingscenter klos op ad det gamle slot. Det var et kup. De fleste kommuner ønsker borgerinddragelse. Men åbenbart ikke Nyborg.

Tilhængerne af projektet har peget på, at klagenævnets afgørelse var snæver, fire stemmer mod tre. Jeg gætter på, at det havde været fem mod to eller seks mod én, hvis klagen var blevet behandlet på et tidligt tidspunkt. Det har krævet mod at standse et projekt, der allerede var kommet så langt.

Styrelsens ansvarlige enhedschef fortsatte i pressen med at lovprise det ulovlige projekt. Til Politiken Byrummonitor sagde hun d. 18/12-2020: ”Der er blevet malet et billede af projektets nye bygninger, der ikke stemmer overens med det velafbalancerede projekt, der var blevet udviklet. Der har desværre været nogle stemmer, der sagde, at det her glas og stål er forfærdeligt. Det er jo ikke korrekt”. Hun angriber således nævnets afgørelse for at være baseret på et forkert grundlag.

En styrelse bør ikke bevæge sig ud på kanten af loven og anlægge kreative fortolkninger af fredningsbestemmelserne, såsom at ”kulturarven formidles bedst ved en moderne gendigtning af anlægget”. Styrelser skal bevæge sig på sikker grund. En fredning går primært ud på at bevare, beskytte og fremtidssikre, ikke på at formidle og gendigte. Man freder, fordi noget skal lades i fred. Men naturligvis skal bygningerne kunne have en hensigtsmæssig funktion.

Slots- og Kulturstyrelsen er havnet i en ydmygende position. Den har både været ejer, bygherre og dispenserende myndighed. Ikke overraskende godkendte den sit eget projekt og ophævede fredningen. Kunne man forestille sig andet? Selv om der er to forskellige afdelinger i styrelsen, har de jo samme direktør, og han havde godkendt, at man i flere år havde arbejdet på projektet. Det ville da se mærkeligt ud, hvis den ene afdeling i en styrelse brugte tusindvis af timer på et projekt, som den anden afdeling derefter erklærede ulovligt. Det var en umulig konstruktion, at styrelsen havde flere kasketter på. Hvis den vil agere bygherre, bør den holde sig inden for reglerne og ikke selv dispensere fra dem.

Styrelsen havde ikke benyttet sig af Det særlige Bygningssyn, som er rådgivende i fredningssager. Synet blev ikke involveret før vinderprojektet var kåret, og det blev kun rådspurgt om arkitektoniske detaljer. Måske havde det alligevel ikke gjort nogen forskel, for bygningssynets formand var arkitekten bag projektet, hvilket også må synes ejendommeligt. Efter sigende erklærede han sig inhabil, da projektet blev behandlet. Kunne man forestille sig, at synet ville underkende dets egen formand, mens han stod uden for døren?

Styrelsen er tilfreds med sin rolle som affredende myndighed. Enhedschefen udtalte ved samme lejlighed: ”Bymiljøer og bevaringsværdige bygninger skal ikke beskyttes af Slots- og Kulturstyrelsen, men af kommunerne. Det er derfor, der er gennemført affredninger, og det har ikke har noget med Nyborg Slot at gøre.” Et besynderligt ræsonnement. Fredning stiller en bygning under statens beskyttelse. Når styrelsen affreder bygningen, skifter den status til ’bevaringsværdig’ og overgår til den kommunale forvaltning. Mange kommuner har ikke problemer med at give nedrivningstilladelser for bevaringsværdige ejendomme. Det ser vi løbende. I Nyborg skyndte kommunen sig at give tilladelse til nedrivning af de to gamle huse i slotsgården. De forsvandt meget hurtigt, længe inden projektet var godkendt i styrelsen. Hvorfor hastede det sådan?

Styrelsen mener åbenbart, at den skal affrede for at flytte ansvaret til kommunerne, hvor det hører hjemme. Bymiljøer interesserer ikke styrelsen. Omkring 400 huse blevet affredet siden 2010 – med den begrundelse, at bygningerne ikke indeholder tilstrækkeligt med fredningsværdier eller ikke længere er, som de var, da de blev fredet.

Hvis f.x. vinduerne er blevet udskiftet, kan styrelsen beslutte, at huset ikke længere bør beskyttes af fredning. Det svarer til, at hvis en landmand ved en fejl har pløjet et hjørne af en gravhøj, ophæver man fredningen, så han også kan pløje resten væk.

 

Hvad har vi lært?

Kommuner bør involvere borgerne, inden det er for sent. Er der tale om sager af ikke kun lokal men national betydning, bør hele landet involveres. Og denne sag, der drejer sig om en kongeborg, vedrørte ikke bare Nyborgs borgere, men os alle sammen.

Styrelser skal ikke ’satse’ eller afprøve lovens grænser. De skal holde sig på sikker grund. De skal heller ikke have flere kasketter på og dispensere fra reglerne i deres egen sag.

Der bør laves nye regler for, hvornår man inddrager Det særlige Bygningssyn. I store sager som Nyborg Slot, bør det høres allerede i idéfasen. Og heller ikke dér bør man acceptere risiko for inhabilitet.

Realdania administrerer en formue, der er skabt af tusindvis af almindelige låntagere. Den bør ikke bruges på projekter, der gør utallige mennesker fortvivlede.

Kulturministeren bør overveje, om Slots- og Kulturstyrelsen beskæftiger sig med de rette opgaver. Den skal sikre fortidsmindernes fremtid, men ikke lave moderne gendigtninger og tivoliserende formidlingsprojekter. Og i stedet for at affrede, burde den arbejde for en ændring af fredningsloven, så den giver hjemmel til det, der virkelig er behov for: fredning af helheder og fredning af facader (svarende til B-fredning under en tidligere lov). Det er helt nødvendigt at genindføre systemet med flere fredningsklasser.

Endelig bør kulturministeren se på, hvordan kommunerne forvalter vores bygningskulturarv. Nogle få kommuner har gjort det godt. Men for flertallets vedkommende må man desværre konkludere, at kommunerne ikke prioriterer opgaven særligt højt. I modsætning til forvaltningen af naturmiljøerne er der ikke sket nogen forbedring af forvaltningen af bymiljøerne i de seneste 50 år. De fynske borgmestres negative reaktion på klagenævnets afgørelse illustrerer problemets omfang.

 

 

Information d. 14/8-2020. Kritik af arkitekturudsendelse i DR.

I nedenstående artikel er der desværre sket en redaktionel fejl hos Information. Ordene “Der går sågar rygter om, at Erhvervsministeriet har stillet krav til blandt andet DAC om, at de skulle flytte ind i BLOX som betingelse for at modtage tilskud fra ministeriet” lød i det indsendte indlæg: “Erhvervsministeriet har efter sigende stillet krav til bl.a. Dansk Design Center om, at de skulle flytte ind i BLOX som betingelse for at modtage tilskud fra ministeriet.

Ukritisk DR-program

Jep Loft, formand for Arkitekturoprøret

DR viser for tiden en ny serie: »Arkitektur der deler vandene«. Første afsnit omhandlede to huse, der bevidst tilsigter at provokere. Det ene var BLOX i København. Det var trist at se, hvordan DR behandlede BLOX.

En rimelig måde ville have været også at give ordet til de provokerede. Men det skete ikke. Man taler om ’arkitekturkløften’, som adskiller os almindelige lægfolk fra fagfolk. Fagfolkene har for vane at lovprise sig selv og hinanden for deres strålende arkitektur – uden at bekymre sig om lægfolkenes fortvivlelse, når der bygges hensynsløst i de gamle bydele eller dødkedeligt i de nye. Det var det, der skete i udsendelsen.

Arkitekten Rem Koolhaas blev omtalt som en »stjernearkitekt«, der mener, at København er en kedelig by. Den mangler liv og larm, og det retter BLOX op på. Bygherren og ejeren af BLOX, Realdania, deltog ikke i udsendelsen. De overlod det til en lejer, Dansk Arkitektur Center (DAC), at tale bygningens sag. DAC’s direktør var sat på en uriaspost. Men som samtalen skred frem, gik det op for ham, at han ikke havde noget at frygte. Der blev ikke stillet kritiske spørgsmål. Han slap afsted med at påstå, at huset tager hensyn til kulturarven, at det viser respekt for omgivelserne, at husets grønne farve passer godt til byens grønne spir, og at opdelingen i blokke er en tilpasning til byens proportioner. For almindelige mennesker er det sort tale.

Det kunne have været interessant at høre om økonomien for BLOX. Blev det ikke meget dyrere end budgetteret? Nogle af lejlighederne på de øverste etager står vist tomme. Og de huslejeindtægter, som Realdania får ind fra DAC, har de for en stor dels vedkommende selv betalt i støtte til DAC. Der går sågar rygter om, at Erhvervsministeriet har stillet krav til blandt andet DAC om, at de skulle flytte ind i BLOX som betingelse for at modtage tilskud fra ministeriet.

BLOX er almindeligt kendt som et æstetisk misfoster og en funktionel fiasko. Men udsendelsen gav et helt andet indtryk. Den sluttede af med at påstå, at BLOX har åbnet for en vigtig debat. Den debat kom der bare ikke noget af i udsendelsen.

Korrespondance med Realdania 27/11-2019

Kære Nina Kovsted Helk og Peter Cederfeld.                                           27/11-2019

Tak for vores behagelige møde d 20/11. Jeg var glad for, at I tog jer tid til at høre på mig og opfordrede til fortsat dialog. Nu har jeg meldt mig ind i Realdania.

Jeg var naturligvis skuffet over, at der ikke kom noget konkret ud af mødet, og jeg forstår stadig ikke, hvorfor I var så afvisende over for vores forslag om at støtte arbejde med bevarende lokalplaner i Københavns middelalderby.

I siger, at I ikke vil ind i noget politisk. Jeg kan ikke se, at der er noget særligt politisk i at støtte bevaring af kulturarven. Der er da mere politik i at medvirke til at affrede anlægget ved Nyborg Slot og nedrive to huse, før godkendelse af byggeprojektet forelå. Og I vil ikke henvende jer til Københavns Kommune. Hvis viljen var til stede, kunne man sikkert få kommunen til at henvende sig til jer. Jeg opfattede det, som om I mangler viljen, og det er ærgerligt. Jeg kan ikke tænke på nogen måde, hvorpå man kan opnå at beskytte så megen kulturarv for så få penge. Er I virkelig sikre på, at I uden videre vil afvise vores forslag? Vil I ikke overveje det igen?

Arkitekturoprøret beklager de kontroversielle byggerier BLOX og Nyborg Slot. Hvad sådanne projekter angår, synes vi, at I bør ændre jeres politik (og helst benytte jer af os til at gøre det). Vi er ikke modstandere af nybyggeri. Men vi ønsker at passe bedre på de gamle bymiljøer, og vi ønsker bedre nye bymiljøer end dem, der er skabt de sidste 100 år.

Vi hører ofte udsagnet om, at ingen ønsker at blive uvenner med Realdania, fordi I har så mange penge. Ingen ønsker at afskære sig fra at modtage støtte fra jer.  Og vi er ikke i tvivl om, at I med byggeri som BLOX skaber en meget større og mere udbredt frustration end den, I selv direkte bliver konfronteret med. I får uforholdsmæssigt mange fjender p.g.a. sådanne projekter, sammenlignet med antallet af venner, I får for alt jeres øvrige meget påskønnelsesværdige arbejde. Det kan da ikke være i jeres interesse?

Hvis Realdania vil experimentere med avanceret nybyggeri, bør det ske på steder, hvor man ikke ødelægger noget værdifuldt bestående. Det kunne være i Ørestaden, som virkelig har brug for et løft. Det bør ikke ske i sårbare middelalderbykerner. I jeres branche er der ikke plads til store fejltagelser.

Arkitekturoprøret er exponent for den kløft i befolkningen, som moderne byggeri har skabt gennem de seneste 100 år. Berlingske bringer i dag et indlæg om den:

https://www.berlingske.dk/kommentarer/formand-for-arkitekturoproeret-der-er-ikke-bare-en-kloeft-men-en

På den ene side af kløften står arkitektstanden og den herskende klasse. På den anden side står vi lægfolk, almindelige mennesker som kun sjældent er kommet til orde (før nu). Vi er overbeviste om, at vi repræsenterer et flertal i befolkningen. Utilpasset nybyggeri har ødelagt værdifulde bymiljøer overalt i landet. Det kan ikke bortforklares med fine ord som ’dialog’, ’fortælling’, ’reference’ o.s.v. Og selv om 90 % af bygningsmassen er af nyere dato, er det så godt som aldrig lykkedes at skabe nye bymiljøer med liv og atmosfære. Gode huse at bo i giver nok livskvalitet for nogle få, nemlig beboerne. Men et godt bymiljø giver livskvalitet for mange flere, nemlig også alle andre i byen. Et godt bymiljø har også et socialt aspekt. Det reducerer risikoen for kriminalitet. De sidste 100 års nybyggeri har fejlet i katastrofal grad. Dårlig byplanlægning har endog skabt ghettoer. Fagfolkene har ikke magtet deres opgave. Realdania bør i højere grad medvirke til at gøre op med tidligere tiders åbenlyse fejl.

Derfor synes vi, at Realdania bør have en tættere kontakt til de mange på den anden side af kløften. Det er dér, debatten foregår nu. Det lille barn i Kejserens Nye Klæder kan være en nødvendig stemme i debatten. Realdanias historiske rødder og økonomiske fundament tilsiger, at I bør udbygge den kontakt. Jeres formue er skabt af almindelige låntagere.

Det forekommer os, at I har for mange rådgivere fra den fine side af kløften og for lidt kontakt til os på den anden side. Kunne I ikke i højere grad høre vores argumenter, før I engagerer jer i kontroversielle projekter som BLOX og Nyborg Slot? Vi ville også have advaret jer mod den fjerde side af Oluf Bagers Plads i Odense. Byggeriet i Carl Nielsen-kvarteret burde være tilpasset. Hvad angår idéer til bedre nye bykvarterer, kan vi blandt andet pege på min artikel i det nye nummer 9 af Byggeri: http://www.e-pages.dk/odsgard/777/

Arkitekturoprøret er det eneste betydelige forum for lægfolkenes sag, og derfor foreslår vi, at I formaliserer kontakten til os.

Med venlig hilsen

For Arkitekturoprøret

Jep Loft, formand

Nina Kovsted Helkons. 27. nov. 11.30 (for 2 dage siden)
til Peter, mig

Kære Jep.

Tak for din mail, vedhæftede brev og for mødet.

Jeg sætter pris på at du har taget dig tid til at udarbejde en opsamling fra mødet men jeg er, måske ikke så overraskende, ikke helt enig i din udlægning heraf.

Vedr. vores drøftelse af dit ønske for Realdanias rolle i udarbejdelse af bevarende lokalplaner for Københavns middelalderby er jeg ikke enig i din udlægning af hvad vi sagde – og ikke sagde. Men når det er sagt så er konklusionen den samme, nemlig at det er Københavns kommune du/I skal henvende jer til.

Jeg er heller ikke enige med dig i din tolkning og forståelse af det du kalder ”vores politik” men sætter – som du ved – pris på dialogen og respekterer naturligvis at andre har en anden holdning end os.

Endelig deler jeg ikke dit billede af at vi alene har rådgivere fra det du kalder den ”fine side af kløften” men anerkender at det er det billede du/i har, og det vil jeg bestemt tage til efterretning.

Jeg vil gerne igen takke for dit tilbud om din/jeres rådgivning, det vil vi tage med i vores overvejelser fremadrettet.

Med venlig hilsen

Nina Kovsted Helk
Filantropidirektør (CPO)

© 2021 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑