Lad os bygge smukt igen

Tag: pilestræde

Arkitekturoprøret indgiver høringssvar om Palads.

Vi har indgivet dette på Københavns Kommunes “Bliv Hørt”-portal

“Arkitekturoprøret ønsker at værne om kulturarven og bymiljøet. Derfor er vi imod nedrivning eller brutal ombygning af Palads.

Egmont/Nordisk Film taler om, at der år for år sælges færre biografbilletter, og bruger det som begrundelse for ønsket om nedrivning. Hvis planen realiseres, bliver det et stort kontorhus med biografer i kælderen. Det er sandsynligvis kontorhuset, der skal tjene pengene hjem til Egmont. Det har man erfaring med fra Pilestræde og Landemærket, som Egmont ødelagde i 1970’erne for at bygge kontorhuse til udlejning. At et nyt hus skulle føre til salg af flere biografbilletter, er jo langt fra sikkert. Hvis billetsalget på Det Kgl. Teater svigter, river man næppe huset ned af den grund. Det virker, som om svigtende billetsalg bare er en dårlig undskyldning.

Egmont/Nordisk Film har forsømt at gøre noget ved bygningen i mange år. Engang var den åben med udeservering mod Axeltorv. Det skabte et godt bymiljø på torvet, som kunne tiltrække publikum. Det bør man skabe igen. Det kan meget vel være dårlig ledelse, der har ført til det nedadgående billetsalg. Hvad har man gjort for at vende kurven? Ikke meget, der er synligt for offentligheden. Nye biografer vil alligevel være teknologisk forældede om 20 år. Teknisk forældelse er ikke et argument for at rive bygningen ned.

Nye biografsale kan bygges under jorden på Axeltorv. Egmont/Nordisk Film påstår, at Københavns Kommune forlanger et mageskifte, så kommunen får noget af Palads-grunden til gengæld for jord under torvet. Det lyder ikke troværdigt. I så fald ville den del af bygningen jo skulle nedrives, og så var der intet vundet. At kommunen skulle stille sig i vejen for den løsning ville være helt urimeligt.

Ej heller lyder det troværdigt, at kommunen skulle forlange en for høj pris for jorden under Axeltorv. Hvis konsekvensen bliver, at Egmont/Nordisk Film i stedet river bygningen ned, tjener kommunen jo ingenting. Kommunen har udtalt, at man er nødt til at kræve markedspris for jorden. Hvordan skulle man kunne fastlægge en markedspris? Det eneste relevante sammenligningsgrundlag er jorden under Dantes Plads. Den solgte kommunen for 2 mio kr.

Hvis Egmont/Nordisk Film ønsker større sale, kunne en alternativ løsning være at vælge at satse enten på ungdommen eller på det mere modne publikum og så reducere antallet af sale fra 12 til 6.

Københavns Kommune har en klimapolitik. Det strider mod den at nedrive bygninger i stedet for at renovere dem. Indre By har et fint bymiljø. De ældre huse skal ikke nedrives. Hvis man er utilfreds med sit hus, kan man sælge det og bygge et nyt et andet sted.

Denne sag er endnu et bevis på, at det haster med bevarende lokalplaner for Indre By, som det er vedtaget i Kommuneplanen. De ville spare kommunen for meget arbejde. Man kunne hurtigt afvise ansøgninger som denne. De ressourcer, der bruges på denne sag, kunne bruges til at lave lokalplanerne.”

Man kan indsende høringssvar indtil d 22/6 her.

 

Politiken d. 30/5-2020. Lad Palads være i fred.

 

Lad Palads være i fred

Arkitektur

JEP LOFT,FORMAND FOR ARKITEKTUROPRØRET

»HVER GENERATION skal turde udskifte arkitektur«, skriver Jørgen Huno Rasmussen 21.5. Det må man give ham ret i; der er megen arkitektur, der bør udskiftes, nemlig det triste byggeri fra 1960’erne og fremefter. Men desværre er det ikke det, han tænker på. Han vil rive Palads-teatret ned. Og han beklager, at man ikke fik revet Dahlerups flotte pakhus på Langelinie ned.

Der er en fortvivlende trang hos bygherrer og arkitekter til at rive ældre bygninger ned. Deres tanke må jo være, at husene ligger på et attraktivt sted, hvor det vil være godt at bygge noget andet. Men stedet er jo netop attraktivt, fordi det ligger i et gammelt byområde med atmosfære og liv. Når der kommer nye huse, ødelægger man bymiljøet.

Det svarer til, at man fælder træerne i en skov for at skaffe plads til besøgende skovgæster.

Det ville være dejligt, hvis vores generation kunne skabe nye bydele, som er lige så spændende som de gamle. Bygmestrene i 1700- og 1800-tallet byggede Københavns indre by og brokvartererne samt Frederiksberg. Det gjorde de godt. Det er der, folk helst vil bo, og derfor er huslejerne så høje. Det nyklassicistiske København er i verdensklasse – stilfærdigt og elegant byggeri til almindelige mennesker, helt uden skryden. 1900-tallets bygherrer skabte forstæderne på Vestegnen, og 2000-tallets har bygget Ørestad og de nye havnekvarterer. De har været knap så heldige med at skabe gode bymiljøer.

Af den grund kunne man godt ønske sig lidt mere ydmyghed hos vor tids bygherrer og arkitekter. De har i årevis revet gamle huse ned og erstattet dem med nye – med store ødelæggelser til følge. Hvorfor ødelægge det, der fungerer bedst? Kunne de ikke koncentrere sig om selv at levere varen i form af nye bydele med atmosfære? Skulle de ikke holde en pause og først finde ud af, hvad der gør de nye bydele kedeligere end de gamle?

Jørgen Huno Rasmussen citerer Jørn Utzon; men Utzon talte kun om at nedrive tidligere generationers ordinære industribyggeri. Palads-teatret er alt andet end ordinært. Sådan en bygning får vi aldrig igen. Hvis ejerne ikke længere kan bruge bygningen, kan de sælge den til nogen, der kan. Det er jo ikke behovet for en ny biograf, der ligger bag deres byggeprojekt, så der er primært tale om et spekulationsbyggeri.

Egmont ødelagde Pilestræde og Landemærket ved at bygge store kedelige huse, som de ikke selv havde brug for. Forinden havde de revet halvdelen af Møntergade ned og erstattet de gamle huse med én kæmpestor klods, der indeholder en moderne butiksarkade. Den står i dag gabende tom, mens de gamle forretninger på den anden side af gaden er fulde af liv.

Egmont har trampet rundt i Pilestræde-kvarteret som en elefant i en glasbutik. Kunne de ikke træde lidt mere varsomt på Axeltorv? Lad Palads være i fred.

© 2022 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑