Lad os bygge smukt igen

Tag: nørrebro

De triste forstæder kan ødelægge velfærdssamfundet. Berlingske d. 26/4 – 2023.

Vi har dette indlæg i Berlingske:

Berlingske kunne for nylig oplyse, at på 20 år er andelen af ikke-vestlige statsborgere på Nørrebro i København næsten halveret. Som årsag hertil angiver en ph.d. i byudvikling, at det skyldes ’gentrificering’, d.v.s. at bydelen har fornyet sig.

Jeg tror, at der byttes om på årsag og virkning.  I Arkitekturoprøret har vi en enklere forklaring på udviklingen. ’Gentrificering’ er måske blevet resultatet, men årsagen er, at folk søger derhen, hvor der er et godt bymiljø. Og de gode bymiljøer findes i de ældre bykvarterer. I de seneste 100 år har man bygget triste forstadskvarterer. Derfor retter efterspørgslen sig mod Indre By, Frederiksberg og brokvartererne, og det presser priserne op, så de svagere stillede må flytte.

Og hvor flytter de så hen? Sandsynligvis til de kedelige forstæder, som de mere velstillede flygter fra. Denne adskillelse mellem ikke-vestlige indvandrere og etniske danskere er et problem for sammenhængskraften i vores samfund, og den kan true velfærdssamfundet. Problemet kendes i skolerne, hvor man har forsøgt at fordele elever med tvang – en idé der mislykkedes.

Problemet skal løses via boligpolitikken. Det første, man kan gøre, er at holde op med at bygge flere kedelige forstadsbebyggelser. Det kan sagtens lade sig gøre at bygge nye, attraktive boligkvarterer, for det sker allerede i vores nabolande. På vores Facebookside kommer der løbende nye, vellykkede eksempler. Der er ikke tale om luksusbyggeri. Der er plads til alle, fordi grundpriserne er lavere. De almennyttige boligselskaber burde være de første til at gå den vej.

Man skal bare gøre op med den deprimerende, modernistiske byggestil og byplanlægning, og vende tilbage til mere klassisk byggeri.

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.

 

Arkitekturoprøret kritiserer Det nye Sølund ved søerne i København. Politiken Byrummonitor d. 2/6 – 2022.

Link til artiklen.

Det nye Sølund bliver forsinket. Gid det aldrig bliver bygget. Det er trivielt, modernistisk byggeri i tidens deprimerende ånd, uden forståelse for bymiljøet i den enestående Søfront. Bortset fra et par fejlplacerede huse tæt på Åboulevarden er Søfronten et af de smukkeste eksempler på brokvarterernes fine videreudvikling af den danske byggetradition. Brokvartererne i landets store byer blev de sidste bykvarterer, der blev bygget, før modernismen efter Første Verdenskrig vendte alting på hovedet og under påvirkning af arkitekten Le Corbusier indførte det triste forstadsbyggeri som den altdominerende norm.

Søfronten binder Nørrebro og Østerbro sammen. Nørrebro var et arbejderkvarter, og husene var billigt byggeri. Alligevel er det Indre Nørrebro et af byens bedste bymiljøer. Det er et bevis på, at godt byggeri ikke bare handler om penge. Forvandlingen af kvarteret omkring Ryesgade og Ravnsborggade fra et slumkvarter til noget, der kunne ligge i Paris, er en af de lykkelige ting, som de senere års byudvikling har ført med sig.

Alle har vist indset, at saneringen af Den sorte Firkant på Nørrebro var en stor fejl. Uanset hvor miserable boligerne var, skabte de et attraktivt bymiljø. Man burde have istandsat dem, som man senere gjorde på Vesterbro. Nu er Den sorte Firkant noget af det mest triste, der findes i det indre København. Der er ikke brug for mere modernistisk byggeri på Nørrebro.

At få lov at bygge Det nye Sølund burde være en drømmeopgave for enhver arkitekt. At sætte sig ind i stedets fine ånd, indpasse sig efter den og videreudvikle den. At få lov at genskabe en ubrudt sammenhæng mellem Nørrebro og Østerbro. At forbinde det levende gademiljø på den ene side med den vidunderlige søpromenade på den anden side. At skabe sammenhæng.

Men nej. Vi får en forstadsbebyggelse midt inde i det sårbare område. Forstadsbebyggelse som alt det nye langs havnen. Forstadsbebyggelse som den planlagte Jernbaneby. Hvornår begynder man at undervise de arkitektstuderende i at forstå betydningen af sammenhænge og harmoni? Hvornår begynder arkitektstanden at forstå betydningen af begrebet bymiljø? Hvorfor kan de ikke forstå, hvad så godt som alle almindelige mennesker for længst har forstået? 90% af det bebyggede areal er forstadsbyggeri. Kan vi ikke få lov at beholde de få rigtige bykvarterer uden også at forstyrre dem med triviel bebyggelse?

Det gamle Sølund var en rædsel. Det nye bliver ikke meget bedre. Ikke alene forsømmer det muligheden til at blive en del af noget fantastisk. Det nye Sølund vil trampe ind i Søfronten som en elefant i en glasbutik.

© 2024 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑