Lad os bygge smukt igen

Tag: nedrivninger

Aarhus er nomineret til afstemningen om årets dårligste kommune til bybevaring.

Begrundelse: Der nedrives gamle og bevaringsværdige huse overalt i byen.  Ingen anden kommune synes at have en så  omfattende nedrivningsaktivitet.  Bevaring af kulturarven synes ikke at være en prioritet for kommunalpolitikerne.

De mange protester mod nedrivningerne gør tydeligvis intet indtryk. Borgerinddragelse  bruger man åbenbart ikke i Aarhus.

Nedrivningerne  medfører et ressourcespild, der  gør al tale om bæredygtighed meningsløs.

I efteråret faldt en hel husrække i Nørrebrogade

 

Jomsborg – Europaplads 6 skal nedrives

 

Efter stor strid om et lille, gammelt hus: Nu bliver det revet ned

Mindegade 10 og 12 skal nedrives

 

Vesterbrogade 2 er i fare

Det ser ud som om, at kommunen er  i gang med at skifte bygningsmassen ud med store betonhuse.

De nye sager kommer i forlængelse af en række ældre nedrivningstilladelser

   

bl.a. nr 32, 58 og 92 i den ellers velbevarede Frederiksgade,

 

     

i den ligeledes velbevarede Jægergårdsgade i nr 1 og 100 B

 

og i Nørre Allé.

   

Nørre Allé før                                                                     og nu.

 

Der er rigeligt med nybyggeri i Aarhus, så man skulle tro, at den gamle bykerne kunne få lov at være i fred. Dette er fra bymiljøet på Aarhus Ø:

Byen synes at have en ’fortætningspolitik’ som kan begrunde nedrivning af alle mindre huse, når blot de erstattes af større. Her er et eksempel:

https://politikenbyrum.dk/Nyheder/art8060076/Casa-vil-nedrive-10-villaer-for-at-bygge-233-lejligheder-i-Aarhus?utm_campaign=byrum&utm_content=11-01-2021&utm_medium=newsletter&utm_source=byrum

 

 

Politiken Byrummonitor d. 27/1-2021. Der mangler historisk bevidsthed og fremsynethed i Aarhus’ planlægning

Åbent brev til Jacob Bundsgaard: Der mangler historisk bevidsthed og fremsynethed i Aarhus’ planlægning

Byrådet har truffet vidtgående beslutninger på forkerte grundlag, der ser bort fra byens historie og egenart, skriver Foreningen for Bykultur i dette åbne brev til Aarhus’ borgmester. De peger på Ceres Byen, bebyggelsen af banegraven og højhuset på Europaplads, der bygges på bekostning af Aarhus’ ældste hus syd for åen.

Kære Jacob Bundsgaard.

Med dette åbne brev henvender vi os direkte til dig som borgmester og dermed den øverste beslutningstager i vores by og kommune.

»Kunsten at skabe en god by består i at give plads til byudvikling, samtidig med at man passer på byens historiske huse og miljøer.«

Foreningen for Bykultur

Foto: Foreningen for Bykultur

Formand Bruno Viuf Larsen (th.) og næstformand Einar Rud Pedersen (tv.) under overrækkelsen af kulturprisen Årets Bernhardt i sommeren 2020.

Det var med den erfaring i baghovedet, at borgmester Bernhardt Jensen (S) i 1967 grundlagde Foreningen for Bykultur i Aarhus. For Bernhardt Jensen var ønsket at skabe en tilpasning mellem gammelt og nyt, for selvfølgelig skulle Aarhus ikke være en museumsby. Der skulle gøres noget for at sikre byens historie og egenart.

Den fremsynede borgmester satte gang i en kortlægning af bevaringsværdige bygninger i Aarhus. Han var samtidig ansvarlig for, at vi i 1965 undgik at få pløjet en stor trafikåre tværs gennem byens centrum. I stedet fik han Aarhus på danmarkskortet som en ungdommelig uddannelsesby, der værnede om sin bygningskultur og sin identitet.

Tænk, hvis Latinerkvarteret var revet ned

Vi er alle taknemmelige for, at store dele af den historiske bykerne og det meste af Latinerkvarteret ikke blev nedrevet for at give plads til højt nybyggeri – og masser af trafik tværs gennem byen. Det er med god grund, at borgmester Bernhardt Jensen i dag får æren for, at vi stadig har små, krogede og hyggelige middelalderlige gader med huse, der fortæller os om århundreder, der er gået før os.

Byrådet har truffet en række vidtgående beslutninger på forkerte grundlag, der ser bort fra byens historie og egenart

I de senere år har Foreningen for Bykultur kæmpet for at fastholde det hovedsynspunkt i planlægningen: At bevaring og fornyelse ikke er hinandens modsætninger. I foreningen mener vi, at byrådet har truffet en række vidtgående beslutninger på forkerte grundlag, der ser bort fra byens historie og egenart. På trods af en vedtaget kommuneplan, en vedtaget højhuspolitik og gode intentioner er fejltagelserne nu synlige for alle aarhusianere.

Lad os nævne Ceres Byen med overdreven fortætning og en mangelfuld kobling med det engang enestående industrianlæg. Eller den massive og misforståede bebyggelse af banegraven, som endnu kun er på forslagsstadiet.

1600-talshus må vige for højhus

Vi arbejder i Foreningen for Bykultur for, at Aarhus fortsat bevarer og udvikler vigtige historiske bygninger og miljøer. Vi er meget opmærksomme på, at beslutningstagere forstår, at udviklingen sker i følsomme og værdifulde historiske rammer med særlige krav til arkitektur og planlægning. Vi skal alle huske, at et moderne liv også kan leves i gamle huse, og vi skal huske vigtigheden af at bringe historien med til vores børn og børnebørn.

Dråben, der fik bægeret til at flyde over, var beslutningen om at give tilladelse til opførelse af et voldsomt og dominerende højhus på Europaplads, som byrådet tidligere offentligt har givet afslag til.

I det følsomme område er rammerne ændret ved et tillæg til den lokalplan, der har været forelagt byrådet. Den mulige bebyggelsesprocent blev hævet fra 165 til 580, mere end tre gange så meget som i den vedtagne kommuneplans rammer. Samtidig åbnedes muligheden for at nedrive en række bevaringsværdige bygninger, herunder et 1600-tals-bindingsværkshus, som er det ældste hus i Aarhus syd for åen.

Hvad bliver det næste historiske hus, som forsvinder?

Fremtiden skal i stedet leve med en kæmpemæssig bygningsklods uden gårdarealer. Et voldsomt, ufølsomt og unødvendigt byggeri, der optager en stor del af karreen og ingen sammenhæng har med den omgivende historiske bebyggelse. Denne beslutning er i modstrid med, hvad man tidligere har meldt offentligt ud, og de intentioner om byens udvikling, som byrådet har fremlagt i den gældende kommuneplan 2017.

Aarhus er kommet ud på en glidebane, hvor man kan frygte det værste for vores historiske by. Hvad bliver det næste historiske hus, som forsvinder?

Hvem står egentlig på mål for det Aarhus, hvor vi har vores rod, som vi holder af og ønsker bevaret?

Vi har behov for personligheder med indsigt og pondus, der opstiller visioner og rammer for byens udvikling. Det må ikke bare ende i tomme ord og varm luft, hvor man alligevel ændrer planerne, når iværksættere og developere kommer med økonomisk lukrative planer om nye byggerier.

Vi kan stille større krav til investorerne

Der er i dag mange investorer, der gerne vil bygge i Aarhus. I den situation kan kommunen stille langt større krav til kvalitet og muligheder for byliv. Bevaring og økonomiske interesser er ikke modsætninger, men det må aldrig primært blive pengenes magt, som styrer udviklingen.

Der er i disse år et stærkt øget behov for, at magt og indsigt følges ad. Når vi tænker på Bernhardt Jensens indsats for 50 år siden, kan vi jo ikke lade være med at reflektere over, hvordan mon vores by vil se ud i fremtiden – om 50 år, om 100 år?

Der mangler en kombination af historisk bevidsthed og fremsynethed i byens planlægning

Vi er af den opfattelse, at der mangler en kombination af historisk bevidsthed og fremsynethed i byens planlægning, og vi føler os overbeviste om, at de næste generationer bittert vil fortryde denne udvikling.

Alle gode kræfter i byen har et ansvar for udviklingen af vores by og det gode liv. Ikke mindst skal vi være på vagt, når vi træffer beslutninger, som ikke kan omgøres.

Vi tror, at du som borgmester kan spille en væsentlig rolle som formidler af ideer og rammer for fremtidens Aarhus. Vi har brug for at bevare tilliden til de folkevalgte.

Byrummonitor har tilbudt borgmester Jacob Bundsgaard (S) at svare på brevet i vores spalter. Det har han ikke ønsket.

© 2021 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑