Lad os bygge smukt igen

Tag: karsten ifversen

Indlæg i Politiken d 11/5-2020. Salt i Odenses åbne sår.

Læserne Mener

Salt i Odenses åbne sår

Jep Loft, formand for Arkitekturoprøret.

Under overskriften ’Nyt kvarter heler Odenses store sår’ roser Karsten Ifversen i Politiken 2.5. byggeprojektet, der skulle reparere den store skade, som Thomas B. Thriges Gade forvoldte Odense.

I Arkitekturoprøret, som jeg er formand for, deler vi ikke Karsten Ifversens begejstring. Vi mener, at byen har forspildt en enestående chance for at genskabe harmonien og sammenhængen i byens øst/vest-gående akse, Vestergade-Overgade. Blandt andet er det alt for voldsomme og helt stedfremmede TBT-Tower (som kom ind på tiendepladsen i Arkitekturoprørets afstemning om det værste nybyggeri) en knytnæve i ansigtet på den i forvejen slemt skamferede by.

Mere interessant end vores meningsforskelle er, at Karsten Ifversens artikel er et typisk eksempel på arkitekturkløften: På den ene side står byggebranchens aktører, d.v.s. arkitekter, bygherrer, planlæggere, forvaltere og fagskribenter som Karsten Ifversen. På den anden side står almindelige mennesker, som i årtier har været frustrerede over hensynsløst nybyggeri i gamle bykerner (som Odense er så rig på) og kedelige nye bykvarterer. Aktørerne har efter vores mening i årtier levet i deres egen lukkede verden, hvor de har lovprist sig selv og hinanden med akademisk tale om fin arkitektur. Interessen for at høre lægfolks mening har været tæt på nul.

Arkitekturoprøret er talerøret for de frustrerede. Vi vil gerne have byrum med liv og atmosfære. Vi synes ikke, at byggebranchen har løst sin opgave godt nok. Det kunne være gjort meget bedre. Måtte den dag komme, hvor menigmand tages med på råd i sager om bymiljø – ligesom det i årevis er sket i sager om naturmiljø. Var Odenses borgere blevet spurgt, om de gerne ville have højhuse i beton midt på byens hovedstrøg, ville de formodentlig have sagt nej tak.


Debat d. 2/2 kl 14. Kan vi bygge bro over arkitekturkløften?

Debat om bymiljø og nybyggeri i København

SØNDAG D 2. FEBRUAR 2020 KL 14

På KAYAK BAR, BØRSKAJ 12, 1221 KØBENHAVN K (ved Børsen).

 

Foreningen Arkitekturoprøret inviterer til en debat om bymiljø og nybyggeri i København. Jep Loft fra Arkitekturoprøret vil indlede debatten. Budskabet fra Arkitekturoprørets side er, at der ikke passes godt nok på de gamle bykerner, og at de nye bydele savner liv og atmosfære.

Derefter er der en paneldebat med deltagelse af bl.a. Claus M. Smidt fra Gamle Bygningers Bevaring, Jakob Lange fra Foreningen Hovedstadens Forskønnelse, Holger Dahl fra Berlingske, Karsten Ifversen fra Politiken og Jep Loft. Ordstyrer er Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg.

Der sluttes af med en åben debat, hvori alle kan deltage.

Der er ikke tale om en arkitekturdebat, men om en debat om attraktive bymiljøer. Indre By Lokaludvalg har ydet støtte til arrangementets gennemførelse.

Kom og vær med til at bygge bro mellem fagfolk og lægfolk.

Arrangementet er gratis.

Tilmelding på Facebook: https://www.facebook.com/groups/ArkitekturoproretDanmark/

 

Indlæg i Politiken 15/5-2019. Gør op med de elitære holdninger til arkitekturen i bymiljøerne.

 

Gør op med de elitære holdninger til arkitekturen i bymiljøerne.

Arkitektur

JEP LOFT

FORMAND FOR ARKITEKTUROPRØRET

KARSTEN IFVERSENS artikel om ’Arkitekturoprøret på Facebook’ i Politiken 4. maj fortjener en reaktion: Den danske afdeling, som jeg er formand for, driver ikke hetz mod nogen og aldrig har gjort det. Vi prøver at holde os til sagen. Og sagen er ikke så meget, hvad der er grimt eller smukt, eller hvad der er god eller dårlig arkitektur. Det kan man diskutere længe uden at nå til en brugbar konklusion. Vores påstand er to ting: For det første at de fleste moderne bykvarterer savner liv, miljø og charme som det, man kan finde i de gamle bydele. Desværre. Og for det andet at de fleste nybygninger i de gamle kvarterer passer dårligt ind i omgivelserne og har gjort stor skade på bymiljøerne.

Vi tror, at en betydelig del af befolkningen er enig i disse to ting. Som Ifversen også medgiver, er chancen for at skabe gode bymiljøer i mange (så godt som alle?) nye bykvarterer blevet forspildt. Ligesom nybyggerierne på de gamle havne næsten overalt i landet er forfejlede; der er tale om kedelige boligblokke, som tager fra omgivelserne, intet giver tilbage og slet ikke skaber de nye hyggelige havnemiljøer, som kunne være opstået.

Karsten Ifversen skriver, at Arkitekturoprøret er uinformeret, idet ansvaret ikke ligger hos arkitekterne, men hos bygherrerne. Hertil kan man bemærke fire ting:


1. På Nørrebro og Vesterbro i København findes der bymiljø og atmosfære, selv om kvartererne blev bygget som billigt udlejningsbyggeri for ubemidlede mennesker; og der, hvor man har saneret (i Den Sorte Firkant og i Saxogade), har man slået bymiljøet i stykker.


2. Alle bygherrer ved, at beliggenheden er vigtig for værdien af et hus; mon ikke de fleste gerne ville have haft et godt og hyggeligt bymiljø, hvis arkitekten havde kunnet skabe et? Merudgiften ville sikkert komme rigeligt tilbage. Se bare på kvadratmeterprisen i Kartoffelrækkerne.


3. Mange nye huse søger bevidst at skille sig ud med særegne geometriske former, skæve vinkler og tilstræbt disharmoni. Det må da være dyrere end at bygge et normalt hus (f.eks. i den nyklassicistiske stil, som København er berømt for).


4. Det koster vel ikke ekstra at vise hensyn og vælge vinduer, døre og tage, der harmonerer med dem, som de omkringliggende huse i gamle bydele har, eller at opdele facaden, så det nye hus fremstår som flere små i stedet for én stor og dominerende klods.

SÅ UANSET hvor uinformerede vi måtte være i Arkitekturoprøret, vil vi mene, at arkitektstanden bærer et stort medansvar for det triste nybyggeri og de store ødelæggelser. Og at den nu har et ansvar for, at vi får ændret på tingenes tilstand.
Hvorfor har arkitekterne ikke selv for længst rejst debatten? Er de ligeglade med den udbredte utilfredshed i befolkningen? Hvorfor tør ingen prøve at bygge i stedets ånd? Hvorfor skal alting ligne noget fra Los Angeles? Hvorfor er det ikke en spændende opgave for en arkitekt at bygge i den særlige stil, som kendetegner et sted? Skal særpræget i byer som Ringkøbing, Viborg og Skagen bare forsvinde med tiden? Hvorfor har så mange set passivt til, mens de gamle bymiljøer er blevet ødelagt? Hvorfor har man ikke kunnet skabe nye bymiljøer med atmosfære?

Ligger svaret i den uddannelse, arkitekterne har fået? Lærer de arkitektstuderende ikke at tage hensyn til omgivelserne? Lærer de ikke at tænke i helheder? Anspores de til at bygge anderledes bare for at være anderledes? Lærer de, at de skal opfatte sig selv som kunstnere? Udsætter de sig for kritik fra egne rækker, hvis de bryder med normen? Er det angsten for pastiche, der gør sig gældende?

Disse spørgsmål kan Karsten Ifversen sikkert bedre besvare, end jeg kan. Så ja, Karsten Ifversen, Arkitekturoprøret er et symptom på en manglende debat. Eller et oprør mod en elitær holdning hos dem, der har formået at holde debatten nede eller har fejet rettidige indvendinger mod nybyggeri til side. Og ja, det er ikke sikkert, at vi har fundet løsningen. Men den er der bare heller ingen andre, der har leveret. Vi gør dog et forsøg. Arkitektstanden er velkommen til at deltage.

© 2022 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑