Lad os bygge smukt igen

Tag: jep loft (Side 1 af 3)

Årsagen til de høje boligpriser i København. Weekendavisen den 28/6 – 2024.

 

    COBEs triste forslag til Jernbanebyen

Arkitekturoprøret har dette indlæg i Weekendavisen:

“Tegnebordsprojekter.

Weekendavisen behandler i en stor artikel den 21/6 under overskriften ”Den uopnåelige by” problemet med de høje boligpriser i København. Der spørges, hvis skyld det er, hvorefter der redegøres for teorier om, at skurkene kan være boligspekulanter eller bagstræberiske borgere, som modsætter sig nybyggeri. Begge teorier afvises, og i stedet citeres en boligforsker, der peger på, at boligmarkedet er dysfunktionelt, fordi der er begrænset plads i de attraktive byer, og fordi folk ikke flytter så ofte, som de burde.

I Arkitekturoprøret har vi en anden forklaring: Boligpriserne er høje i Københavns Kommune, fordi de bedste bymiljøer findes der. Kommunens areal udgør ca. 20% af Storkøbenhavns areal. Hvis omegnskommunerne havde haft lige så hyggelige bykvarterer som f.eks Indre By eller brokvartererne, ville der ikke være noget særligt pres på boligmarkedet i København. Men det har de ikke. Det meste af omegnen har præg af forstadsbebyggelse. Der er uden tvivl fremragende boliger, men den ”moderne” eller ”modernistiske” byggestil, som har været dominerende de seneste 90 år, skaber ikke hyggelige og trygge byrum. Det vigtigste ved fast ejendom er som bekendt beliggenheden, og forstæderne er derfor som hovedregel mindre attraktive i sammenligning København.

Vi så gerne, at boligforskerne fandt svaret på den store gåde: Hvorfor bliver bygherrerne ved at bygge noget andet end det, som folk foretrækker? En meningsmåling foretaget af den norske statsradio NRK i november 2023 viser, at 87% foretrækker traditionelt byggeri frem for moderne. Ikke færre end 84.000 personer havde svaret.  Og vi kender til mange andre meningsmålinger, der alle peger i den retning. Det samme gør de afstemninger, som Arkitekturoprøret afholder i mange lande hvert år.

Bygherrerne ved jo godt, at de ville skabe større værdi for sig selv og bedre trivsel for beboerne, hvis de skabte god beliggenhedsværdi. Alligevel har de bygget det ene kedelige bykvarter efter det andet. Når udbyderne konsekvent tilbyder noget andet, end efterspørgslen tilsiger, kan man med rette kalde markedet for dysfunktionelt. Det ville aldrig kunne lade sig gøre i f.eks. bil-, møbel- eller tøjbranchen. Dér ville man gå fallit, hvis man ignorerede forbrugernes ønsker. Men i byggeriet har det kunnet lade sig gøre, fordi der har været mangel på boliger. I byer som Aarhus, Odense og Randers er der nu bygget så meget, at der er overskud af ledige boliger. Markedet kan begynde at fungere. Nye byområder kan ende som slum eller parallelsamfund.

Mønstret med attraktive bymidter og kedelige forstæder ses overalt i Europa. Men i udlandet er man begyndt at indse, hvor forfejlet forstadsbyggeriet har været. I alle lande omkring os ser man nu eksempler på helt nye bykvarterer i omegnskommuner, bygget i traditionel stil. Hvornår mon vi ser det første i Danmark? Intet tyder på, at det vil ske i en overskuelig fremtid. Alle de byudviklingsprojekter, som vi kender til, er deprimerende triste: Den kommende Mammutplads i Hjørring, havnebyggeriet i Sæby, Flodbyen i Randers, det planlagte nybyggeri på Torneværksvej i Rønne, en karré i det centrale Silkeborg, og nyt byggeri i Herlev. I København er der bygget trivielle huse langs hele havnen, på Grønttorvet, i Carlsbergbyen og flere andre steder. At prisen på en lejlighed på Marmormolen er høj, skyldes ikke det monotone byggeri, men beliggenheden ved vandet, tæt på det gamle Østerbro. De kommende byggerier på den nye ø ved Teglholmen, på Levantkajen og på Enghave Brygge Syd er alle idéforladte og uden liv. Værst af alt er Jernbanebyen, hvor en enestående mulighed for at skabe en rigtig by forspildes: De gamle huse, der overlever, er fine, men planen for det nye byggeri vil resultere i en endnu større fiasko end Ørestaden. Det vil vi fortryde de næste 100 år.

Hvorfor er Danmark så langt bag efter udlandet, når det drejer sig om byplaner og byggeri, der skaber rigtige, ”organiske” byer i stedet for atmosfæreløse tegnebordsprojekter? Kunne boligforskerne ikke undersøge det? Kan det skyldes, at indoktrineringen af modernistisk ideologi og den deraf følgende ensretning af arkitektstuderende på de danske skoler har været mere effektiv end i udlandet? Det triste forstadsbyggeri har skabt parallelsamfund, og sammenhængskraften i vores velfærdssamfund er kommet under pres. Arkitekturoprøret har længe søgt kontakt til skolerne i København og Aarhus, men de vil ikke tale med os. Vi sætter vores lid til de nye arkitektuddannelser i Aalborg og Kalundborg. Derfra kan fornyelsen måske komme.

Jep Loft, Formand for Arkitekturoprøret”

 

 

 

 

 

Arkitekturoprøret kritiserer minister. Berlingske d 25/8 -2023.

Vi har dette indlæg i Berlingske:

“Den 16/8 skrev en lang række TV-, musik- og filmfolk en stor hyldestartikel til kulturminister Jakob Engel-Schmidt her i avisen. Han har genskabt optimismen i deres branche. Gid vi kunne sige det samme. Vi arbejder for kulturarven, d.v.s. bevaring af vores bygninger og bymiljøer. På vores område står det slemt til, og kulturministeren har bestemt ikke imponeret os med sin indsats.

Vores ældre bymiljøer er vores vigtigste kulturarv. Men hvor lovgivningen på udmærket vis har beskyttet naturmiljøerne, hersker jungleloven på bymiljøområdet. Efter nedlæggelsen af amterne har vi fået et tostrenget system, hvorefter staten skal tage vare på de fredede ejendomme, og kommunerne skal beskytte de bevaringsværdige. Dette system har spillet fallit.

Bygningsfredningsloven fungerer ikke. Man kan ikke frede hele områder, og det er der brug for. Et enkelt fredet hus, der har en nabo af glas og stål, kan virke som en anakronisme. Det er harmoniske helheder, der skaber et godt bymiljø. Man kan desværre heller ikke længere frede det ydre af et hus uden også at frede det indre, fordi systemet med A- og B-fredninger blev ophævet i 1979. En fredning vanskeliggør derfor, at huset kan bruges til nutidige formål. Derfor forfalder mange fredede huse og ender med at blive revet ned. Slots- og Kulturarvsstyrelsen har modsat sig, at bygninger kunne moderniseres. Nogle bliver ombygget på trods af fredningen, hvorefter Bygningsfredningsloven desværre åbner for, at de bliver ”affredet” og overgår til kun at være bevaringsværdige.

De bevaringsværdige bygninger står under kommunal beskyttelse, men mange kommuner magter ikke den opgave. Værst har det været i Aarhus, hvor der er blevet nedrevet 60 bygninger med SAVE-bevaringsværdi 1-4 i perioden 2016-2022. I København nedrives løbende huse med bevaringsværdi 4; det seneste eksempel er et bindingsværkshus fra 1777, tilhørende Designmuseet. Teknik- og Miljøudvalget gav nedrivningstilladelse med en protokolbemærkning om, at Slots- og Kulturstyrelsen ikke har villet rejse en fredningssag. Dette viser, at udvalget ikke har forstået systemet med bevaringsværdige bygninger. Det skal jo netop beskytte de huse, der ikke kan fredes, og for Designmuseet var det kun en fordel, fordi det gav frihed i brugen af huset.

Kulturministeriet er med mellemrum blevet gjort opmærksom på, at Bygningsfredningsloven ikke fungerer, og at der bør gøres noget for at bevare de ældre bykerner i deres helhed. I Frankrig klarede man det problem i 1962 med en enkelt lov på tre sider. Derfor er de franske byer så velbevarede. Men i Danmark er der intet sket.

Men ikke nok med at Kulturministeren forholder sig passiv. Han går endda i offensiven i sagen om Nyborg Slot, hvor hans egen Slots- og Kulturstyrelse ville tilsidesætte et forbud i Museumsloven og bygge et stort, nyt formidlingscenter på det gamle voldsted. Ikke overraskende blev projektet kendt ulovligt, men nu har kulturministeren lovet at klare problemet med en såkaldt ”anlægslov”. Efter vores mening er der tale om en særlov, der griber ind på den dømmende magts område. Det bør man ikke gøre i en retsstat.

Hvad angår nyt byggeri er vores optimisme også behersket. Kulturministeriet har nedsat et udvalg, som skal give Folketinget input til en ny, national arkitekturpolitik. Over hele Europa ser man nu tegn på opgør med utilpasset byggeri ude af proportion med eksisterende huse og uden sans for stedets ånd og ligeledes med det triste kassebyggeri, som den modernistiske arkitektur har leveret i flere menneskealdre. Men ingen af udvalgtes medlemmer synes at repræsentere de nye tanker.

Vi har bedt om et møde med ministeren, men det havde han ikke tid til. Nu, hvor han har fået skabt ro i TV-, musik- og filmbranchen, kunne han måske begynde at interessere sig for bygningsarven.

 

Claus M. Smidt, Foreningen til gamle Bygningers Bevaring.

Jenny Bendix Becker, Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse.

Iben Jagd, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

Bonnie R. Mürsch, Bygningsbevaringsfonden.

Frederik Siemssen, Kultur & Arv.

Catharina Collet, medl. af Europa Nostra.

Niels-Knud Liebgott, medl. af Europa Nostra.

Peter Holst Eriksen, Bevar Palads.

Jep Loft, Arkitekturoprøret.”

 

Link til artiklen.

Omtale i Politiken Byrummonitor

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Holger Dahl og Jep Loft debatterer. Byens Bedste – Berlingskes Kulturguide. Podcast d. 9/12 – 2021.

Byens Bedste – Berlingskes Kulturguide – handler i denne uge om Arkitekturoprøret.

Hør podcasten her

Ny arkitektur i København kan altid sætte skub i en god debat om. Og i den debat går Arkitekturoprøret gerne forrest.

Arkitekturoprøret er en bevægelse, der efter eget udsagn »kæmper imod de mange trusler mod vores gamle bykerner«.

De er trætte af firkantede kasser og kedelige huse, som de mener kendetegner de fleste nye bygninger i Danmark. Og at byggebranchens arrogance er ødelæggende for god arkitektur for folket.

Jep Loft, formand for Arkitekturoprøret, gæster Byens Bedste, i selskab med Berlingskes arkitekturredaktør, Holger Dahl. Han mener ikke at der eksisterer en folkelig modstand mod en »dum, indspist elite, som sidder i et elfenbenstårn, og vil stoppe alt det her grimme hø ned i halsen på de stakkels almindelige mennesker«.

Vært: Aminata Amanda Corr

Produceret af: Josefine Maria Hansen

Læs anmeldelser, kommentarer og kulturnyheder, og stem på dine favoritter til Byens Bedste på berlingske.dk/aok.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dansk Folkeparti: Bygningsarven er dårligt beskyttet af planloven. Altinget d. 28/9 – 2021


Link til artiklen

De samme synspunkter gjorde direktøren for Historiske Huse, Birthe Iuel, og jeg (Jep Loft) gældende på et møde med indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek d. 10/5-2021. Ministeren var meget lyttende og imødekommende, og han var godt inde i sagerne.

Lad os håbe, at Planloven bliver ændret, så den opfylder sit formål jfr. dens §1 stk 2: ”at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber”. Landskaberne gøres der meget for, men bebyggelser og bymiljøer gøres der meget lidt for. Det er kommunerne, der skal passe på de bevaringsværdige ejendomme, og det er der mange af dem, der ikke formår. Et lovkrav om bevarende lokalplaner for de ældre bydele er stærkt tiltrængt. Også fredningsloven bør ændres, så områdefredning og facadefredning muliggøres.

Læs her om lokalplaner i København

 

Københavns Bygningspræmiering 2020. Podcast.

 

Københavns Kommune inviterede Arkitekturoprøret til en debat med Københavns stadsarkitekt Camilla van Deurs og Københavns Kultur- og Fritidsborgmester Franciska Rosenkilde i forbindelse med årets bygningspræmiering, modereret af journalist og forfatter Pernille Stensgaard.

De bruger bygningspræmieringen til at tale om, hvad der kendetegner det gode byggeri og videre, hvad der kendetegner den gode by – hvilke kvaliteter lægges der vægt på i begge tilfælde? Lykkes vi med begge dele? Hvad kan vi gøre bedre?

Der er kommet en podcast på 48 minutter ud af det, som kan lyttes til fra alle disse steder:

Aflytningsside:

https://bagomkbh.podbean.com/e/ekstra-arets-bygningspr%c3%a6miering-stem-pa-din-favorit/

Lydfil direkte:

https://mcdn.podbean.com/mf/web/6n5ne7/StemPaaDinFavorit.mp3

Bag om København kan også aflyttes på

Apple Podcast

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/bag-om-k%C3%B8benhavn/id1073562520?l=da

Spotify

https://open.spotify.com/show/3vyzsO9GgLubE5HmEBQc6S

Deezer

https://www.deezer.com/da/show/1764532

Podbean

https://bagomkbh.podbean.com

Samt Podimo og de andre podcast apps.

Her kan man tjekke, hvor mange, der allerede har lyttet med: https://bagomkbh.podbean.com.

Politiken Byrummonitor d. 26/10 – 2020. Vores svar i debatten.

 

Jep Loft får det sidste ord: PH’s latterliggørelse af umoderne nybyggeri sidder stadig som angst i arkitektstanden

Vi er kritikere, men ikke nødvendigvis modstandere af moderne arkitektur, skriver Jep Loft, formand for Arkitekturoprøret, i det foreløbigt sidste indspark i debatserien om moderne arkitektur. Til hans store glæde har serien bekræftet ham i, at mange i branchen er enige i kritikken.

DEBAT

26. OKT. 2020 KL. 04.00

JEP LOFT

Formand, Arkitekturoprøret

Byrummonitor har iværksat debatserien ’Er der behov for et oprør?’ med det afsæt, at Arkitekturoprøret er opstået som »en højtråbende fløj i debatten om vores byrum: kritikere – eller ligefrem modstandere – af moderne arkitektur«.

Ja, vi har ønsket at råbe byggebranchen op. For at skabe dialog og for at være talerør for almindelige mennesker, som i årevis er blevet mødt med overbærende – hvis ikke ligefrem hånlige – kommentarer, når de fortvivlet har protesteret mod nybyggeri. Vi hilser denne debat velkommen og mener, at byggebranchen selv burde have sat den i gang for mange år siden.

Det var også et ønske om udvikling, der lå bag den katastrofale udretning af Skjern Å

Vi er kritikere, men ikke nødvendigvis modstandere. Vi ønsker bedre byrum og bedre bymiljøer og taler nødigt om arkitektur. Men vejen til at nå vores mål er blandt andet en mere menneskevenlig og klassisk form for (moderne) arkitektur. Den modernistiske byggestil har ikke været en succes.

Det har været glædeligt at få bekræftet, at mange i branchen i så høj grad er enige med os. Måske har debatten vist en tendens til, at personer, der føler sig uafhængige, tør stå frem, mens ansatte på større tegnestuer eller i en kommune i højere grad hænger fast i vanetænkning?

DEBATSERIE

Er der behov for et oprør?

En højtråbende fløj er opstået i debatten om vores byrum: kritikere – eller ligefrem modstandere – af moderne arkitektur.

Imens antyder enkelte forskningsprojekter, at folk trives bedre i ældre arkitektur.

Har Arkitekturoprøret en pointe? Bør vi tage et opgør med den modernistiske arkitektur? Eller ligger problemet et helt andet sted?

I en ny debatserie – ’Er der behov for et oprør?’ – har vi bedt en række fagfolk give deres bud på, hvad der er galt, og hvordan det kan løses.

 

Vil du bidrage til debatten? Skriv til debat.byrummonitor@pol.dk.

Til Søren Nielsen: Økonomerne kan ikke hjælpe

Om ansvaret for det dårlige byggeri skrev arkitekt Søren Nielsen fra Tegnestuen Vandkunsten:

»Der er alt for mange penge i ejendom. Som om løsningen ligger hos arkitekterne! Økonomerne må i arbejde.«

Vi tror ikke, at økonomerne kan gøre så meget. Men det er rigtigt, at arkitekterne har tegnet boligbyggeriet for developere, investorer og bygherrer, ikke for beboerne. Det har kunnet fortsætte i flere menneskealdre, fordi de boligsøgende ikke har et frit forbrugsvalg. Man må tage det, der findes på det sted, hvor man gerne vil bo.

Et lignende misforhold mellem kvaliteten af det udbudte og det, som køberne ønsker, ville ikke kunne opstå i for eksempel bilbranchen eller møbelbranchen. Her vil markedskræfterne gøre sig gældende, og derfor er biler og møbler med klassisk design i høj kurs.

Hvis Blox havde været en bil

Hvis Blox eller Østerport II havde været biler, var de aldrig blevet produceret; ingen fabrikant ville bruge milliarder på at provokere og genere sine kunder (og Blox er da også blevet en gigantisk økonomisk fiasko). Men markedskræfterne har ikke kunnet straffe byggebranchen for dens manglende lydhørhed.

Vejen til at nå vores mål er blandt andet en mere menneskevenlig og klassisk form for (moderne) arkitektur

Boligbyggeriet har (som andet byggeri) skullet fremstå som moderne, og dermed er det ikke blevet menneskevenligt. Ofte er tiden hurtigt løbet fra det. Det er ikke de ældre kvarterer, men derimod de nyere boligområder, der er blevet overhalet af udviklingen. Vi ser nu relativt nye boligblokke blive revet ned.

Til Stephen Willacy: Aarhus’ storbydrømme er gået amok

Stadsarkitekt i Aarhus Stephen Willacy mener, at vi skal passe på, at vores kærlighed til byen ikke kvæler udviklingen. Vi vil snarere mene, at man skal passe på, at udviklingen ikke kvæler byerne (ligesom den har kvalt naturen).

Det er så lille et areal, der rummer de gode bymiljøer. Men det værner man ikke om (og slet ikke i Aarhus). Og det er så enormt et areal, der er blevet bebygget med atmosfæreløst nybyggeri i de seneste 60 år.

I Aarhus er storbydrømmene næsten gået amok med byggeriet langs havnen og på Aarhus Ø. Stadsarkitektens frygt er helt ubegrundet. Der er i den grad brug for bevarende lokalplaner, der kan beskytte kulturarven mod tilfældige og kortsigtede beslutninger i forvaltning og bystyre (måske efter pres fra developere og investorer).

Til Kristian Kristiansen: Vi retter ikke kun skytset mod arkitekterne

Til tidligere lektor på DTU Kristian Kristiansen skal det nævnes, at Arkitekturoprøret ikke retter skytset mod arkitekterne alene; vi mener, at hele byggebranchen har et kollektivt ansvar for den fejlslagne udvikling.

Vi har kritiseret byplanlæggere for deres livløse og atmosfæreløse byplaner, lagt efter passer og lineal og uden samlingspunkter. Vi har kritiseret bygherrer for ikke at kunne se, at de kunne tjene flere penge, hvis de skabte beliggenhedsværdi; tværtimod har de forringet værdien af de værdifulde områder, de har haft rådighed over.

Vi har kritiseret arkitektskolerne for ikke at lære arkitektstuderende at vise hensyn og have respekt for sammenhæng, helhed og harmoni. Og vi har kritiseret forvaltninger og politikere for at tro, at nedrivninger og ødelæggende nybyggeri fører til ’udvikling’.

Vi har gjort det i artikler, i debatter og ved direkte henvendelser til branchens aktører, herunder kommuner. Fælles for dem alle har i årevis været, at de har følt sig hævet over kritik. Nu er der endelig håb om dialog.

Til Torben Østergaard: Vi ønsker ikke forlorent nybyggeri, men tidløs klassicisme

Arkitekt Torben Østergaard fra 3XN skrev:

»Imidlertid virker ideen om, at man kan gribe tilbage og genindføre historiske byggemåder lidt til at insistere på at genindføre hesten som transportmiddel. Selv om det kunne være festligt i en periode, vil det på sigt alligevel nok føles lidt sært.«

Det er ikke de ældre kvarterer, men derimod de nyere boligområder, der er blevet overhalet af udviklingen

Arkitekturoprøret ønsker ikke forlorent nybyggeri i nederlandsk renæssance-stil. Men vi så gerne, at arkitekter for eksempel videreførte den elegante, enkle, tidløse, danske klassicisme.

Den internationalt anerkendte, engelske arkitekturhistoriker Giles Worsley skriver i bogen ’Klassicisme i København’:

»At vandre gennem Københavns gader er at opleve en af de største glæder i Europa. (…) Der er intet af det skryderi, der kendetegner samtidens London eller Paris.«

Var det ikke noget at bygge videre på? Ville det ikke være mere ægte end at hente de nyeste ideer fra internettet eller amerikanske arkitekturtidsskrifter? Når bilbranchen kan tage klassiske modeller frem og skabe nye, elegante og tidssvarende modeller, burde byggebranchen også kunne finde ud af noget tilsvarende.

PH-angst

Torben Østergaards bemærkning om hesten som transportmiddel følger traditionen fra Poul Henningsens arkitekturkritik. PH latterliggjorde nybyggeri, der ikke fremstod som moderne. Om posthuset på Trianglen i København skrev han i 1927:

»Forestillingen fortsætter om Hjørnet langs Øster Allé, hvori det forundes Én at stikke sit Brev mellem fire velskabte joniske Søjler. Hverken Trappetrinene eller Revnen tillader dog at korrespondere med de til Stilen svarende Stentavler.«

Det er min personlige teori, at angsten for en sådan udskamning har martret arkitektstanden lige siden.

Byer kan sagtens overleve uden butikker

Torben Østergaard ser internethandel som en større trussel mod velfungerende bymiljøer end nedrivninger og utilpasset nybyggeri. Det er vi uenige i.

Det er trist med butiksdøden, men de gode bymiljøer vil overleve i fin stil. Der fandtes slet ingen butikker før engang i 1800-tallet. Tomme butikker vil blive ombygget til attraktive boliger, og vi vil få torvehandlen tilbage.

Hvis der er et godt bymiljø, kommer der også liv i gaden.

Det er trist med butiksdøden, men de gode bymiljøer vil overleve i fin stil

Værre bliver det for de byer, der ikke har passet på deres bymiljø. For en 1960’er-butiksrække som Egmonts i Møntergade i København er det svært at se noget håb. Og de byer, der har ødelagt deres bykerner ved at give dem forstadspræg, vil opleve forslumning, utryghed og måske stigende kriminalitet. De gode skatteborgere vil flygte.

Det er den ’udvikling’, man får, når man ødelægger de gamle bykerner.

Til Johnny Svendborg: Ja, vi skal have bedre lokalplaner

Vi er helt enige i formand for Arkitektforeningen Johnny Svendborgs konklusion: Der skal laves bedre lokalplaner. Bevarende lokalplaner for de gamle bykvarterer og planer med bymiljø og atmosfære for de nye. Og kommunerne skal tage dem alvorligt og ikke dispensere, når en bygherre eller en developer ønsker det.

Gode bymiljøer er mange penge værd, og et misforstået hensyn til fremskridt og udvikling har sat store værdier over styr. Kommunerne bør forstå, at de samme hensyn gør sig gældende for bymiljø som for naturmiljø.

Det var også et ønske om udvikling, der lå bag den katastrofale udretning af Skjern Å.

 

Politiken Byrummonitor d. 2/9-2020. Jep Loft svarer Anne Katrine Harders.

Jep Loft svarer Anne Katrine Harders: Så længe Arkitekturoprøret går efter bolden, må hensynet til ytringsfriheden gå først

Det er ikke en rimelig debatform, når Anne Katrine Harders skriver, at enkeltstående, overdrevne indlæg på Arkitekturoprørets facebookside er udtryk for gruppens samlede holdning. Vi skal ikke belære vores medlemmer om nuancer, skriver formand Jep Loft i dette debatindlæg.

DEBAT

24. august rettede civilingeniør og ph.d. Anne Katrine Harders hård kritik mod Arkitekturoprøret i et debatindlæg i Byrummonitor.

Selv om man må forstå, at hun grundlæggende deler vores synspunkter (og af den grund selv er flyttet til Frederiksberg), betegner hun Arkitekturoprøret som »et forum, hvor det synes underordnet, om der overhovedet er hold i kritikken, og hvor pastiche synes at være en samlende betegnelse for god arkitektur«.

Hun skriver videre, at »hvad der kunne være et tiltrængt indspark i debatten, ligner ved nærmere eftersyn et iltert forum for internetkrigere«:

»I kommentarsporene råber de bare i munden på hinanden. Det gør de gerne med helt forskellige syn på verden, men med det til fælles, at de lader til at være aldeles resistente over for nuancer, der kan mudre deres forestilling om god og dårlig arkitektur,« lyder det slutteligt.

Hundredvis af nye medlemmer hver måned

Arkitekturoprøret har en facebookside med en tilknyttet facebookgruppe, som har over 5.000 medlemmer i Danmark, og der kommer hundredvis af nye medlemmer til hver måned. (I Sverige er der over 40.000 medlemmer.)

Vi synes ikke, at vi råber i munden på hinanden, men man kan vel næppe forvente, at så mange mennesker skulle tale med én tunge.

Vi er ikke længere i tvivl om, at vores fortvivlelse deles af et flertal i befolkningen

Vi lægger vægt på at være et forum, hvor alle – også lægfolk – kan komme til orde. Et sådant forum har været stærkt savnet. Anne Katrine Harders citerer enkelte facebookindlæg, der for eksempel plæderer for, at arkitektskolerne bør nedlægges, og bruger dem imod Arkitekturoprøret som et samlet forum.

Det er ikke en rimelig debatform.

I årevis er almindelige menneskers frustration og fortvivlelse over kedeligt eller hensynsløst nybyggeri blevet fejet til side af fagfolk, som takket være deres ’faglighed’ føler sig hævet over kritikken. Vi er ikke længere i tvivl om, at vores fortvivlelse deles af et flertal i befolkningen. Den opfattelse får vi løbende bekræftet.

Hvordan skulle vi ellers bære os ad?

Nu kommer Anne Katrine Harders og forklarer os, at vi gør tingene på den helt forkerte måde. Hun skriver ikke, hvordan vi i stedet skulle bære os ad. Skal vi redigere kommentarsporene? Skal vi belære folk om nuancer, de ikke har fået øje på?

Selvfølgelig skal vi ikke det.

Tværtimod skal vi lade alle komme til orde. Vi har lagt et ’manifest’ ud på Facebook, der beskriver vores grundholdning, og derfra må man selv tage stilling og udtrykke sin mening. Det gøres måske ikke altid lige elegant, men så længe der bliver gået efter bolden og ikke efter manden, må hensynet til ytringsfriheden gå først.

Det gøres måske ikke altid lige elegant, men så længe der bliver gået efter bolden og ikke efter manden, må hensynet til ytringsfriheden gå først

På bloggen Arkitekturoproeret.dk ligger mere end 70 avisartikler og tv-klip, der beskriver og uddyber vores kritik. I debatter med fagfolk konstateres det ofte, at vi er enige om det meste – se for eksempel debatten med Arkitektforeningen her i Byrummonitor sidste år.

Udbredt erkendelse, at noget er gået galt

Det er en udbredt erkendelse i arkitektkredse, at noget er gået galt. Vi betragter denne enighed som et markant fremskridt. Den nedladende og bedrevidende holdning, som fagfolk tidligere har udvist over for lægfolk, er næsten forsvundet.

Selv taler jeg nødigt om grimme eller pæne huse, og jeg prøver at undgå at tale om arkitektur. Jeg taler om gode og dårlige bymiljøer.

Den nedladende og bedrevidende holdning, som fagfolk tidligere har udvist over for lægfolk, er næsten forsvundet

En debat om arkitektur fører sjældent brugbare resultater med sig. Derimod er det ret let at nå til enighed om, at de nye bykvarterer fungerer dårligere end de ældre. Det er et væsentligt samfundsmæssigt problem, der stadig bliver gjort alt for lidt ved.

Ingen af de værdiladede udsagn, som Anne Katrine Harders citerer Arkitekturoprøret for, findes på bloggen.

Jeg forstår ikke hendes bemærkning om, at vi snarere er »et sted for de oprørske end for et egentligt oprør«. Vi har brugt mange kræfter på at få planlæggere, arkitekter, bygherrer, arkitektskoler, forvaltninger og politikere i tale med det formål at ændre på en fejlagtig praksis, der ubestrideligt igennem flere menneskealdre har ført til brutal ødelæggelse af fine, ældre bymiljøer og til byggeri af kedelige nye bykvarterer.

I et vist omfang er det lykkedes at skabe en dialog. Vi har bare endnu ikke set nogen resultater i form af ændret byggeri. Byggebranchen synes fastlåst i vanetænkningens jerngreb.

Men så længe, der er oprør, er der håb.

 

 

 

Arkitekturoprøret svarer på kritik. Læs artiklen her.

« Ældre indlæg

© 2024 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑