Lad os bygge smukt igen

Tag: holger dahl

Modernismen er menneskefjendsk. Berlingske d. 12/2-2021.

Læs artiklen her.

Modernismen er menneskefjendsk

Tak til ”Københavnersnuden”, Holger Dahl, for den udmærkede artikel om Arkitekturoprøret d. 5.februar.  Han hilser vores tre igangværende afstemninger om godt og dårligt byggeri og om dårligste kommune til bybevaring velkommen, og han anerkender mange af vores synspunkter. Bl.a. er han 100 procent enig i vores utilfredshed med ødelæggelsen af bymiljøer. Han konstaterer – som vi også har gjort med glæde – at der synes at være en holdningsændring på vej; mange arkitekter står frem og støtter os. Og han skriver: ”Jeg vil meget gerne medgive, at modernismens sejrsgang gennem det 20. århundrede har haft nogle utilsigtede, men meget triste konsekvenser, og at megen såkaldt »moderne« arkitektur helt mangler kontakt med en basal fornemmelse for, hvordan almindelige mennesker gerne vil leve deres liv.”

Men han efterlyser imødekommenhed fra Arkitekturoprøret og skriver: ”Det ville være smukt, hvis oprørerne ville lave en liste over modernistiske bygninger, hvis kvaliteter de anerkender”. Det tror jeg, at vi skal afholde os fra (selv om der selvfølgelig kan peges på gode, ”moderne” bygninger). Vi er en folkebevægelse med over 6.000 medlemmer i Facebookgruppen, og der kommer for tiden hundredvis af nye medlemmer til hver uge. Der er ingen blandt os, der bestemmer, hvad der er godt eller dårligt, og der vil være mange forskellige meninger. Vi er bare enige om, at der må ske noget med byggeriet. Tiden er løbet fra modernismen. Den er menneskefjendsk, og dens værdinormer for god arkitektur skaber ikke gode bymiljøer. Vi er fortvivlede over ødelæggelserne af ældre bymiljøer og de atmosfæreløse nye bydele. Og vi er overbeviste om, at vores synspunkter deles af et flertal i befolkningen. Derfor er der brug for et folkeligt oprør (og derfor er vores navn slet ikke så dårligt).

Vi ser gerne, at arkitekterne går forrest og genopfinder en mere klassisk inspireret arkitektur. Det er ikke nostalgi, og det behøver ikke at blive til pastiche. En Fiat 500 eller en Morris Mini Cooper er ikke pastiche, men de repræsenterer et klassisk design. Det er ikke pastiche, når der produceres klassiske møbler.  Æstetik, godt håndværk og sund fornuft bør vende tilbage til arkitekturen. Vi ønsker et nyt ”charter” til afløsning af Le Corbusiers Athen-charter fra 1933, og vi vil invitere arkitektskolerne til at hjælpe os med at udarbejde det. Det er gode bymiljøer, vi ønsker.

Om tonen i debatten vil jeg mene, at den aldrig har været skinger i de to år, jeg har været formand. Vi har hele tiden søgt dialog – og har heldigvis opnået det. Vi ser lysere på fremtiden, end vi nogensinde tidligere har gjort.

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret

 

 

Berlingske d. 16/12 – 2020. Kom med ind i kampen, Holger Dahl!

Københavnersnuden, Holger Dahl, omtalte 9. december Arkitekturoprørets virke bl.a. med ordene: »Arkitekturoprøret hader pr. automatik al arkitektur, der er bygget siden 1920, så det bliver til meget raseri …« Det er en forfejlet beskrivelse.

Vores Facebookgruppe har over 5.000 medlemmer, og der kommer 100-200 nye til hver måned. Vi repræsenterer derfor cirka lige så mange forskellige meninger, og vi er ikke specielt rasende. Men vi er nok fælles om at være fortvivlede over de store skader, som moderne byggeri har forvoldt i ældre bykvarterer gennem de seneste 100 år, ligesom vi er bedrøvede over, at der ikke er skabt nye bykvarterer med samme liv og atmosfære, som de ældre kvarterer har. (Mig bekendt deler Holger Dahl skuffelsen over de mange nye, kedelige bykvarterer). Byggebranchen og de lokale myndigheder har fejlet. Aldrig er der blevet bygget så meget og skabt så lidt af blivende værdi.

I al den tid har arkitekturdebatten været domineret af fagfolk, som har lovprist sig selv og hinanden og vist meget beskeden interesse for lægfolks kritik. Fagfolkene har levet i deres egen, lukkede verden. Arkitekturoprøret er talerør for den (meget store) del af befolkningen, som ikke er kommet til orde. Vi mener, at tiden er løbet fra modernismen og ønsker mere hensynsfuldt og menneskevenligt byggeri.

Besynderlig er Holger Dahls anbefaling om, at vi begynder at beskæftige os med sammenhænge. Vi har dårligt gjort andet. Fra starten har vi sagt, at vi ønskede at undgå diskussioner om arkitektur eller om, hvad der er pænt eller grimt; det er bedre bymiljøer, der er vores mærkesag. Vi har gang på gang påpeget arkitektstandens manglende forståelse for omgivelserne. Eksempler herpå er så godt som alle tilbygninger til museer og skoler, alle de utilpassede infill-huse og de store byggerier helt ude af skala i de gamle bykerner. På vores blog kan man finde ca. 100 avisartikler og TV-indslag, der dokumenterer disse synspunkter.

Så vores opfordring til Holger Dahl er: Kom med ind i kampen! Vi har brug for dig. Der skal tænkes nyt. Det handler ikke om nostalgi. Efter 100 år med modernismen er det tid til forandring.

Jep Loft, formand, Arkitekturoprøret

Debat d. 2/2 kl 14. Kan vi bygge bro over arkitekturkløften?

Debat om bymiljø og nybyggeri i København

SØNDAG D 2. FEBRUAR 2020 KL 14

På KAYAK BAR, BØRSKAJ 12, 1221 KØBENHAVN K (ved Børsen).

 

Foreningen Arkitekturoprøret inviterer til en debat om bymiljø og nybyggeri i København. Jep Loft fra Arkitekturoprøret vil indlede debatten. Budskabet fra Arkitekturoprørets side er, at der ikke passes godt nok på de gamle bykerner, og at de nye bydele savner liv og atmosfære.

Derefter er der en paneldebat med deltagelse af bl.a. Claus M. Smidt fra Gamle Bygningers Bevaring, Jakob Lange fra Foreningen Hovedstadens Forskønnelse, Holger Dahl fra Berlingske, Karsten Ifversen fra Politiken og Jep Loft. Ordstyrer er Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg.

Der sluttes af med en åben debat, hvori alle kan deltage.

Der er ikke tale om en arkitekturdebat, men om en debat om attraktive bymiljøer. Indre By Lokaludvalg har ydet støtte til arrangementets gennemførelse.

Kom og vær med til at bygge bro mellem fagfolk og lægfolk.

Arrangementet er gratis.

Tilmelding på Facebook: https://www.facebook.com/groups/ArkitekturoproretDanmark/

 

Indlæg i b.dk 26/11-2019 og Berlingske d 27/11-2019

ARKITEKTONISK DANNELSE

Tak til Holger Dahl, som i Berlingske d 27/10 tog læserne med på en dannelsesrejse i  artiklen ”Sådan bliver du arkitektonisk dannet”. Med rette eller med urette anser jeg mig selv for at høre til dens målgruppe. Jeg har – som der står – følt mig afkoblet fra arkitekternes verden, og jeg har i årevis prøvet at føre debat hen over den dybe kløft mellem lægfolk og arkitekter. Desværre adresserer artiklens ikke de problemer, som jeg og tusindvis af medlemmer af Facebookgruppen ’Arkitekturoprøret’ oplever.

Indledningsvis påpeger artiklen, at sprogets ordforråd er mangelfuldt, og at der savnes en måde at tale om arkitektur på. Det kan nok have sin rigtighed. Der bruges mange fine ord, som kun få forstår, og der nås sjældent frem til en meningsfuld konklusion. Derfor vil vi hellere tale om bymiljø.

Jeg savner en erkendelse af, at der overhovedet er et problem. For det er der. Moderne byggeri i de gamle bykerner har i langt de fleste tilfælde ødelagt bymiljøet, fordi det har fulgt modernismens regler og ladet hånt om stedets ånd. Det har slået byernes harmoni og sammenhæng i stykker. På vores hjemmeside er der en oversigt over, hvor hårdt det er gået ud over bykernerne i Danmarks 76 middelalderkøbstæder. Og det er desværre kun i meget få tilfælde lykkedes at skabe nye bydele med samme liv og atmosfære, som de ældre har. Der er muligvis skabt stor arkitektur, men ikke ret mange attraktive bymiljøer, der kan være til glæde for andre end dem, der bruger husene. Hvorfor er der ikke mere spændende i Ørestaden? Noget er gået galt.

Ifølge artiklen skal man kunne sanse en bygning, man skal gå ind i den og mærke rum og dimensioner. Jeg er uenig. Jeg har normalt ikke adgang til andre folks huse, men når jeg går på gaden, vil jeg gerne opleve et godt byrum. Hvad der er inde i husene, blander jeg mig ikke i.

Det hævdes, at grim og pæn er overvurderede begreber. For mig ligger skønheden i fraværet af det grimme (hvilket oftest vil sige det utilpassede). Alle danske købstæder var smukke og harmoniske frem til Første Verdenskrig, selv om der var ubeboelige og faldefærdige huse. Var husene blevet sat i stand i stedet for at blive revet ned, havde de gamle bykerner været smukkere. Desværre.

Et punkt hedder ”Kontekst, kontekst, kontekst”. Jeg kunne ikke være mere enig. Men det er jo netop dér, det er gået galt. Som et positivt eksempel nævnes Nationalbanken. Men den er og bliver en fremmed og fejlplaceret fugl, som har ødelagt et fint og sammenhængende bykvarter. Bygningen dræner området for liv og lukker sig inde bag sin høje mur. Og den korresponderer ikke med noget som helst. Hvorimod det, der var på stedet før, var smukt, livligt og harmonisk.

Der ikke bare er en kløft, men en verden, der adskiller mig fra Holger Dahl, når han peger på byrummet ved BLOX som vellykket. At pladsen mod Fæstningens Materialgård er fin, skyldes ikke BLOX, men materialgården. Pladsen havde været bedre med et mere hensynsfuldt nybyggeri. Og hvis der havde været et BLOX på begge sider, ville den ikke være noget rart sted.

Jeg er enig i behovet for kontraster. (Slagtergårdene var en god kontrast til det omkringliggende Vesterbro, og det virker hult, at Københavns Kommune ønsker en by med ”kant”, når den valgte at erstatte dem med konventionelt boligbyggeri). Men huse skal ikke skille sig ud bare for at være anderledes. De bør indgå i sammenhængen. Nyhavn ville være kedelig, hvis husene var ens. Men bare et enkelt moderne infill-byggeri vil ødelægge det fine bymiljø. De nye havnekvarterer er kedelige, fordi husene ligner hinanden for meget.

At størrelse betyder noget, er jeg også enig i. Netop derfor er det ulykkeligt, at der er bygget store huse i Københavns Indre By, f.x. i Borgergade, i Møntergade/Pilestræde/Landemærket, Knud Højgaards Hus på Kultorvet/Hauser Plads, Nationalbanken, Overformynderiet o.s.v. I en middelalderby er der en skala, som bør respekteres.

Artiklen lovpriser ”rytmen” i det meget store Vestersøhus. Men tænk, hvis alle de andre huse rundt om Søerne var ligesådan. Det ville være et mareridt. Husrækken på den anden side af Søerne er meget mere varieret, livlig og atmosfærefuld (på trods af nogle fæle fejlskud).

Vi værdsætter Holger Dahls forsøg på at nå over til os lægfolk på den anden side af kløften. Vi er meget interesserede i en dialog. Artiklen viser, at der er brug for større forståelse på begge sider af kløften.

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret

www.arkitekturoproeret.dk

© 2021 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑