Lad os bygge smukt igen

Tag: holger dahl

Farvel til Holger Dahl. Berlingske d 9/3 – 2022.

 

Vi har denne artikel i Berlingske:

FARVEL TIL HOLGER DAHL

Holger Dahl har sagt farvel til Arkitekturoprøret. Han er navnlig utilfreds med vores kåring af det almennyttige boligbyggeri på Jomfrulågen i Faaborg som det bedste i 2021. I en artikel i Berlingske d. 5/3  får husene det af arkitekter så ofte benyttede prædikat ”pastiche” med på vejen. Efter Holger Dahls mening kopierer de bare den mest generiske købstadsarkitektur, og det er banal og fuldstændig ligegyldig arkitektur. Det kan han ikke være med til.

Det er der desværre ikke mange arkitekter, der har kunnet gennem de seneste 100 år. Det har været normen, at alle nye huse skulle finde nye veje (for at undgå at blive udskammet som pastiche). Og det har medført uoprettelige skader på vores (få) fine, ældre bymiljøer. Og hvad har byggebranchen selv skabt i alle de nye bydele? Kedelige forstadskvarterer med boligblokke, punkthuse og højhuse, uden det bymiljø, der findes i de ældre bydele. I øvrigt er de nye huse ofte påfaldende ens i en monoton, kasseformet byggestil. Men pastiche er de åbenbart ikke.

Men nej, Holger Dahl: byggeriet i Faaborg er ikke banalt. Det er modig nytænkning. Det er et opgør med 100 års modernistisk ensretning. Det går nye veje: det prøver at indpasse sig efter omgivelserne. Det giver noget tilbage til det byområde, hvori det er opført, og derved skaber det en mere værdifuld helhed. Det øger værdien af bymiljøet i stedet for at forringe den. (Det samme gjaldt sidste års vinder, husene i Kullinggade i Svendborg, som Holger Dahl også kaldte pastiche). Arkitekten har turdet gå op imod den lære, som generation efter generation af arkitekter er blevet indpodet på deres studier. Normalt er det umuligt at se på et nyt hus, om det ligger i Danmark, Peru eller Kina. Her er huse, der tør være vores danske byggestil bekendt.

Hertil kommer så, at det åbenbart er den byggestil, almindelige mennesker værdsætter mest. Kåringen er et resultat af en afstemning, hvor alle har kunnet nominere kandidater, og alle har haft stemmeret. Det betyder måske ikke ret meget i arkitektkredse, hvad ikke-uddannede mener. Men vi håber, at bygherrer, developere, politikere og planlæggere vil lytte til den brede befolknings ønsker.

Arkitekturoprøret er ikke en salon af smagsdommere. Derfor giver det ikke mening, når Holger Dahl beder vores forening om at sætte sig ind i mellemregningerne og forstå de teoretiske overvejelser bag den pavillon i Ringsted, som blev kåret til det værste byggeri i 2021. Vi er et talerør for almindelige mennesker, og de har ret til at give deres mening til kende uden at skulle modtage belæring først. Det har de gjort ved fredsommelige afstemninger. Jeg kender ikke til de hysteriske Facebook-krigere, som Holger Dahl omtaler. Skulle der være nogle få, så fred være med det. Der er trods alt ca. 10.000 medlemmer i vores Facebookgruppe (og flere hundred tusind i de andre nordiske lande), og der er ingen, der bestemmer, hvad de skal mene. Holger Dahl burde hellere værdsætte, at vi har bidraget til bymiljødebatten med mere end 100 avisartikler gennem de seneste 2-3 år. De kan læses på vores hjemmeside.

Jeg er optimist. Jeg håber på et farvel til den modernistiske arkitektur og et goddag til Holger Dahl, når han engang kommer på andre tanker.

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret

Link til artiklen.

Holger Dahl og Jep Loft debatterer. Byens Bedste – Berlingskes Kulturguide. Podcast d. 9/12 – 2021.

Byens Bedste – Berlingskes Kulturguide – handler i denne uge om Arkitekturoprøret.

Hør podcasten her

Ny arkitektur i København kan altid sætte skub i en god debat om. Og i den debat går Arkitekturoprøret gerne forrest.

Arkitekturoprøret er en bevægelse, der efter eget udsagn »kæmper imod de mange trusler mod vores gamle bykerner«.

De er trætte af firkantede kasser og kedelige huse, som de mener kendetegner de fleste nye bygninger i Danmark. Og at byggebranchens arrogance er ødelæggende for god arkitektur for folket.

Jep Loft, formand for Arkitekturoprøret, gæster Byens Bedste, i selskab med Berlingskes arkitekturredaktør, Holger Dahl. Han mener ikke at der eksisterer en folkelig modstand mod en »dum, indspist elite, som sidder i et elfenbenstårn, og vil stoppe alt det her grimme hø ned i halsen på de stakkels almindelige mennesker«.

Vært: Aminata Amanda Corr

Produceret af: Josefine Maria Hansen

Læs anmeldelser, kommentarer og kulturnyheder, og stem på dine favoritter til Byens Bedste på berlingske.dk/aok.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Modernismen er menneskefjendsk. Berlingske d. 12/2-2021.

 

Læs artiklen her.

Modernismen er menneskefjendsk

Tak til ”Københavnersnuden”, Holger Dahl, for den udmærkede artikel om Arkitekturoprøret d. 5.februar.  Han hilser vores tre igangværende afstemninger om godt og dårligt byggeri og om dårligste kommune til bybevaring velkommen, og han anerkender mange af vores synspunkter. Bl.a. er han 100 procent enig i vores utilfredshed med ødelæggelsen af bymiljøer. Han konstaterer – som vi også har gjort med glæde – at der synes at være en holdningsændring på vej; mange arkitekter står frem og støtter os. Og han skriver: ”Jeg vil meget gerne medgive, at modernismens sejrsgang gennem det 20. århundrede har haft nogle utilsigtede, men meget triste konsekvenser, og at megen såkaldt »moderne« arkitektur helt mangler kontakt med en basal fornemmelse for, hvordan almindelige mennesker gerne vil leve deres liv.”

Men han efterlyser imødekommenhed fra Arkitekturoprøret og skriver: ”Det ville være smukt, hvis oprørerne ville lave en liste over modernistiske bygninger, hvis kvaliteter de anerkender”. Det tror jeg, at vi skal afholde os fra (selv om der selvfølgelig kan peges på gode, ”moderne” bygninger). Vi er en folkebevægelse med over 6.000 medlemmer i Facebookgruppen, og der kommer for tiden hundredvis af nye medlemmer til hver uge. Der er ingen blandt os, der bestemmer, hvad der er godt eller dårligt, og der vil være mange forskellige meninger. Vi er bare enige om, at der må ske noget med byggeriet. Tiden er løbet fra modernismen. Den er menneskefjendsk, og dens værdinormer for god arkitektur skaber ikke gode bymiljøer. Vi er fortvivlede over ødelæggelserne af ældre bymiljøer og de atmosfæreløse nye bydele. Og vi er overbeviste om, at vores synspunkter deles af et flertal i befolkningen. Derfor er der brug for et folkeligt oprør (og derfor er vores navn slet ikke så dårligt).

Vi ser gerne, at arkitekterne går forrest og genopfinder en mere klassisk inspireret arkitektur. Det er ikke nostalgi, og det behøver ikke at blive til pastiche. En Fiat 500 eller en Morris Mini Cooper er ikke pastiche, men de repræsenterer et klassisk design. Det er ikke pastiche, når der produceres klassiske møbler.  Æstetik, godt håndværk og sund fornuft bør vende tilbage til arkitekturen. Vi ønsker et nyt ”charter” til afløsning af Le Corbusiers Athen-charter fra 1933, og vi vil invitere arkitektskolerne til at hjælpe os med at udarbejde det. Det er gode bymiljøer, vi ønsker.

Om tonen i debatten vil jeg mene, at den aldrig har været skinger i de to år, jeg har været formand. Vi har hele tiden søgt dialog – og har heldigvis opnået det. Vi ser lysere på fremtiden, end vi nogensinde tidligere har gjort.

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret

 

 

Berlingske d. 16/12 – 2020. Kom med ind i kampen, Holger Dahl!

 

Københavnersnuden, Holger Dahl, omtalte 9. december Arkitekturoprørets virke bl.a. med ordene: »Arkitekturoprøret hader pr. automatik al arkitektur, der er bygget siden 1920, så det bliver til meget raseri …« Det er en forfejlet beskrivelse.

Vores Facebookgruppe har over 5.000 medlemmer, og der kommer 100-200 nye til hver måned. Vi repræsenterer derfor cirka lige så mange forskellige meninger, og vi er ikke specielt rasende. Men vi er nok fælles om at være fortvivlede over de store skader, som moderne byggeri har forvoldt i ældre bykvarterer gennem de seneste 100 år, ligesom vi er bedrøvede over, at der ikke er skabt nye bykvarterer med samme liv og atmosfære, som de ældre kvarterer har. (Mig bekendt deler Holger Dahl skuffelsen over de mange nye, kedelige bykvarterer). Byggebranchen og de lokale myndigheder har fejlet. Aldrig er der blevet bygget så meget og skabt så lidt af blivende værdi.

I al den tid har arkitekturdebatten været domineret af fagfolk, som har lovprist sig selv og hinanden og vist meget beskeden interesse for lægfolks kritik. Fagfolkene har levet i deres egen, lukkede verden. Arkitekturoprøret er talerør for den (meget store) del af befolkningen, som ikke er kommet til orde. Vi mener, at tiden er løbet fra modernismen og ønsker mere hensynsfuldt og menneskevenligt byggeri.

Besynderlig er Holger Dahls anbefaling om, at vi begynder at beskæftige os med sammenhænge. Vi har dårligt gjort andet. Fra starten har vi sagt, at vi ønskede at undgå diskussioner om arkitektur eller om, hvad der er pænt eller grimt; det er bedre bymiljøer, der er vores mærkesag. Vi har gang på gang påpeget arkitektstandens manglende forståelse for omgivelserne. Eksempler herpå er så godt som alle tilbygninger til museer og skoler, alle de utilpassede infill-huse og de store byggerier helt ude af skala i de gamle bykerner. På vores blog kan man finde ca. 100 avisartikler og TV-indslag, der dokumenterer disse synspunkter.

Så vores opfordring til Holger Dahl er: Kom med ind i kampen! Vi har brug for dig. Der skal tænkes nyt. Det handler ikke om nostalgi. Efter 100 år med modernismen er det tid til forandring.

Jep Loft, formand, Arkitekturoprøret

Debat d. 2/2 kl 14. Kan vi bygge bro over arkitekturkløften?

Debat om bymiljø og nybyggeri i København

SØNDAG D 2. FEBRUAR 2020 KL 14

På KAYAK BAR, BØRSKAJ 12, 1221 KØBENHAVN K (ved Børsen).

 

Foreningen Arkitekturoprøret inviterer til en debat om bymiljø og nybyggeri i København. Jep Loft fra Arkitekturoprøret vil indlede debatten. Budskabet fra Arkitekturoprørets side er, at der ikke passes godt nok på de gamle bykerner, og at de nye bydele savner liv og atmosfære.

Derefter er der en paneldebat med deltagelse af bl.a. Claus M. Smidt fra Gamle Bygningers Bevaring, Jakob Lange fra Foreningen Hovedstadens Forskønnelse, Holger Dahl fra Berlingske, Karsten Ifversen fra Politiken og Jep Loft. Ordstyrer er Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg.

Der sluttes af med en åben debat, hvori alle kan deltage.

Der er ikke tale om en arkitekturdebat, men om en debat om attraktive bymiljøer. Indre By Lokaludvalg har ydet støtte til arrangementets gennemførelse.

Kom og vær med til at bygge bro mellem fagfolk og lægfolk.

Arrangementet er gratis.

Tilmelding på Facebook: https://www.facebook.com/groups/ArkitekturoproretDanmark/

 

ARKITEKTONISK DANNELSE. Indlæg i b.dk 26/11-2019 og Berlingske d 27/11-2019

ARKITEKTONISK DANNELSE

 

Tak til Holger Dahl, som i Berlingske d 27/10 tog læserne med på en dannelsesrejse i  artiklen ”Sådan bliver du arkitektonisk dannet”. Med rette eller med urette anser jeg mig selv for at høre til dens målgruppe. Jeg har – som der står – følt mig afkoblet fra arkitekternes verden, og jeg har i årevis prøvet at føre debat hen over den dybe kløft mellem lægfolk og arkitekter. Desværre adresserer artiklens ikke de problemer, som jeg og tusindvis af medlemmer af Facebookgruppen ’Arkitekturoprøret’ oplever.

Indledningsvis påpeger artiklen, at sprogets ordforråd er mangelfuldt, og at der savnes en måde at tale om arkitektur på. Det kan nok have sin rigtighed. Der bruges mange fine ord, som kun få forstår, og der nås sjældent frem til en meningsfuld konklusion. Derfor vil vi hellere tale om bymiljø.

Jeg savner en erkendelse af, at der overhovedet er et problem. For det er der. Moderne byggeri i de gamle bykerner har i langt de fleste tilfælde ødelagt bymiljøet, fordi det har fulgt modernismens regler og ladet hånt om stedets ånd. Det har slået byernes harmoni og sammenhæng i stykker. På vores hjemmeside er der en oversigt over, hvor hårdt det er gået ud over bykernerne i Danmarks 76 middelalderkøbstæder. Og det er desværre kun i meget få tilfælde lykkedes at skabe nye bydele med samme liv og atmosfære, som de ældre har. Der er muligvis skabt stor arkitektur, men ikke ret mange attraktive bymiljøer, der kan være til glæde for andre end dem, der bruger husene. Hvorfor er der ikke mere spændende i Ørestaden? Noget er gået galt.

Ifølge artiklen skal man kunne sanse en bygning, man skal gå ind i den og mærke rum og dimensioner. Jeg er uenig. Jeg har normalt ikke adgang til andre folks huse, men når jeg går på gaden, vil jeg gerne opleve et godt byrum. Hvad der er inde i husene, blander jeg mig ikke i.

Det hævdes, at grim og pæn er overvurderede begreber. For mig ligger skønheden i fraværet af det grimme (hvilket oftest vil sige det utilpassede). Alle danske købstæder var smukke og harmoniske frem til Første Verdenskrig, selv om der var ubeboelige og faldefærdige huse. Var husene blevet sat i stand i stedet for at blive revet ned, havde de gamle bykerner været smukkere. Desværre.

Et punkt hedder ”Kontekst, kontekst, kontekst”. Jeg kunne ikke være mere enig. Men det er jo netop dér, det er gået galt. Som et positivt eksempel nævnes Nationalbanken. Men den er og bliver en fremmed og fejlplaceret fugl, som har ødelagt et fint og sammenhængende bykvarter. Bygningen dræner området for liv og lukker sig inde bag sin høje mur. Og den korresponderer ikke med noget som helst. Hvorimod det, der var på stedet før, var smukt, livligt og harmonisk.

Der ikke bare er en kløft, men en verden, der adskiller mig fra Holger Dahl, når han peger på byrummet ved BLOX som vellykket. At pladsen mod Fæstningens Materialgård er fin, skyldes ikke BLOX, men materialgården. Pladsen havde været bedre med et mere hensynsfuldt nybyggeri. Og hvis der havde været et BLOX på begge sider, ville den ikke være noget rart sted.

Jeg er enig i behovet for kontraster. (Slagtergårdene var en god kontrast til det omkringliggende Vesterbro, og det virker hult, at Københavns Kommune ønsker en by med ”kant”, når den valgte at erstatte dem med konventionelt boligbyggeri). Men huse skal ikke skille sig ud bare for at være anderledes. De bør indgå i sammenhængen. Nyhavn ville være kedelig, hvis husene var ens. Men bare et enkelt moderne infill-byggeri vil ødelægge det fine bymiljø. De nye havnekvarterer er kedelige, fordi husene ligner hinanden for meget.

At størrelse betyder noget, er jeg også enig i. Netop derfor er det ulykkeligt, at der er bygget store huse i Københavns Indre By, f.x. i Borgergade, i Møntergade/Pilestræde/Landemærket, Knud Højgaards Hus på Kultorvet/Hauser Plads, Nationalbanken, Overformynderiet o.s.v. I en middelalderby er der en skala, som bør respekteres.

Artiklen lovpriser ”rytmen” i det meget store Vestersøhus. Men tænk, hvis alle de andre huse rundt om Søerne var ligesådan. Det ville være et mareridt. Husrækken på den anden side af Søerne er meget mere varieret, livlig og atmosfærefuld (på trods af nogle fæle fejlskud).

Vi værdsætter Holger Dahls forsøg på at nå over til os lægfolk på den anden side af kløften. Vi er meget interesserede i en dialog. Artiklen viser, at der er brug for større forståelse på begge sider af kløften.

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret

www.arkitekturoproeret.dk

© 2022 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑