Høringssvar vedrørende forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
De forvaltningsretlige forhold i sagen om Nyborg Slot var langt under det niveau, som man må forvente hos danske myndigheder. Slots- og Kulturstyrelsens habilitetsproblemer i et projekt, som stred mod en forbudsregel i en lov, som styrelsen administrerer, burde have ført til indgriben fra Kulturministeriets departement. Alligevel var der ingen fortrydelse, da den ydmygende kendelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet forelå.
Folketinget vil nu supplere med et forfatningsretligt angreb på det basale princip om magtadskillelse i Grundlovens §3. Den lovgivende magt vil bevæge sig ud på et skråplan. Med en såkaldt ”anlægslov” vil man i en enkelt sag tilsidesætte andre love, herunder museumsloven. Betegnelsen ”anlægslov” tjener til at skjule det virkelige forhold: at der er tale om en særlov eller speciallov, som skal korrigere en afgørelse, truffet af den dømmende magt. Der var jo ikke påtænkt nogen anlægslov, da projektet først blev søsat. Behovet for en sådan opstod kun, fordi projektet blev kendt ulovligt.
En anlægslov skal vel normalt bevilge penge til et projekt. Det gør denne lov ikke. Men hvem hæfter, hvis projektet – som så mange andre offentlige byggerier – bliver dyrere end budgetteret? Fondene gør næppe.
Forslaget om en anlægslov kommer på et tidspunkt, hvor befolkningens tillid til myndighederne befinder sig på et historisk lavpunkt. Folketinget bør ikke med denne særlov gøre ondt værre.
Arkitekturoprøret blev ikke indbudt til at bidrage til udvikling af planlov og plankultur i Danmark. Alligevel sender vi hermed vores tanker.
Med ca. 4.000 medlemmer af vores Facebookgruppe er vi Danmarks mest aktive forening i kampen for gode bymiljøer. Vi søger at indtage en rolle i bymiljøsagen, der modsvarer Danmarks Naturfrednings rolle i naturmiljøsagen. Vi mener ikke, at forvaltningen af Planloven har opfyldt sit formål.
Planloven tilsigter Iflg. §1, at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber. Mens naturmiljøsagen har sejret og har fuld politisk bevågenhed, har bymiljøsagen tabt. Alting er blevet forværret. Fredningsloven kan ikke det, den bør kunne, nemlig frede hele områder; ej heller kan der facadefredes. Derimod bruges den nu flittigt til affredning. Der er intet ministerium, der aktivt varetager bymiljøsagen. Slots- og Kulturstyrelsen synes uinteresserede i bybevaring. Dens mange roller i sagen om Nyborg Slot er i strid med forvaltningsretlige krav om ’checks and balances’. Det særlige Bygningssyn har ingen magt, og dets dobbeltroller i sagen om Nyborg Slot savner sidestykke.
Kommunerne har fået enevældig magt, men de magter ikke opgaven som forvaltere af vores vigtigste kulturarv. ”Udvikling og fremskridt” er ofte vigtigere (ganske som da man rettede Skjern Å ud). Amterne er forsvundet som ankeinstans. Politisk har bymiljøsagen stadig kun ringe forståelse.
Det væsentlige for os er gode bymiljøer med liv og atmosfære, d.v.s. byrum for flere end blot brugerne af de nye huse – f.x. torve, gader, stræder, åer, havne og andre samlingspunkter. Vi taler helst ikke om arkitektur. God arkitektur er hverken tilstrækkeligt eller nødvendigt for gode bymiljøer. Nationalbanken er stor arkitektur, men den har ødelagt et fint bymiljø. Omvendt er Allinge Havn et fint bymiljø, skabt af murermesterhuse.
Arkitekturoprøret konstaterer for det første, at næsten alt nybyggeri i gamle byområder har været hensynsløst; det har slået sammenhæng og harmoni i stykker. For det andet, at næsten ingen forstæder eller kvarterer, bygget i de sidste 70-100 år, har det liv og den atmosfære, som de ældre bydele har. Hvorfor skal der være mindre atmosfære i Hvidovre end på Vesterbro? Ligeledes har nybyggeri på havne taget fra omgivelserne uden at give noget tilbage.
Noget er gået galt. Det burde være gjort bedre. De sidste hundrede år har været de spildte chancers tid.
Der er brug for et bymiljøankenævn, der kan forhindre nedrivninger (som f.x. Slagtergårdene i København). Det skal beskytte helheder, ikke bare enkelte huse. Et hus kan være bevaringsværdigt, blot fordi det indgår i en sammenhæng – uden at det selv har nogen særlig arkitektonisk eller historisk kvalitet.
Der burde også være et lovkrav om, at der udarbejdes bevarende lokalplaner for de gamle bykerner i vores 76 middelalderkøbstæder. Et flertal af dem er i en sørgelig forfatning (se under ’Byvurderinger’ her:
https://www.arkitekturoproeret.dk/home/).
I den sammenhæng bør det præciseres, at Planlovens §49 ikke gælder i de områder, der er omfattet af bevarende lokalplaner.
Allerbedst ville det være, hvis man kunne gøre, som man gjorde i Frankrig for 58 år siden med André Malraux’ lov, der direkte beskytter alle historiske byområder (vedhæftet).
Med venlig hilsen
Jep Loft, formand for Arkitekturoprøret i Danmark.
Seneste kommentarer