Tag: Havnefront

Hjælp os.

Lolland Kommune river vores historie ned – og bygger nyt i beton.

I mange år har Lolland levet en tornerosesøvn. De smukke landskaber og de velbevarede landsbyer og købstæder er blevet forskånet for arkitektoniske misfostre som man kan opleve alle steder i landet hvor der har været vækst. Nu er væksten kommet til Lolland. Befolkningstallet stiger, der er ingen ledighed, ny virksomheder kommer til og skriger på arbejdskraft, samtidig med at den danske stat er i gang med et gigantisk anlægsarbejde med Femernforbindelsen.

Med væksten følger den dårlige smag. Vi har hårdt brug for omverdenens hjælp. Man kan til nød forstå at kommuner var usikre for 25 år siden, men nu er de uoprettelige fejl synlige mange steder i Danmark. Kommunalbestyrelser over hele landet er hoppet med på arkitekternes romantiske visualiseringer med glade børn i klapvogne. I stedet leverede man fremtidens slumkvarterer.

Lolland Kommune nedriver byhuse på Nakskovs havnefront.

Den fine historiske brolægning på Axeltorv i Nakskov – væk med den og ind med moderne betonfliser.

Nu er der mange penge på vej til Lolland, og kommunen starter med at begå de samme uoprettelige fejltagelser. Lolland Kommune er helt uforberedt på den nye tider, og har ingen arkitekturpolitik. Man river 100 huse ned om året. Det har kostet en købmandsgård i Maribo og bevaringsværdige byhuse på Nakskovs havnefront. Kommunen mangler helt elementær forståelse for værdien af arkitektur. Det betyder eksempelvis at Dronningens Pakhus på havnen i Nakskov – byens ældste hus fra 1600-tallet, er ved at synke sammen. Museum Lolland-Falster har screenet Nakskov med et kæmpe bevaringspotentiale, med den konklusion at byen har potentiale som Østdanmarks svar på Ribe. Det kom der da også en ambitiøs bevarende lokalplan ud af. Den første til at udfordre lokalplanen var kommunen selv, da byens fine torv skulle sættes i stand. Fornemt skulle det være med betonfliser og alle mulige mærkelige belægningsmønstre og mange forskellige træer, så man ikke kan se de smukke byhuse. Der har ikke manglet protester, og det viste sig da også at man ikke kunne anlægge et moderne funkistorv indenfor rammerne af den bevarende lokalplan. Men når kommunen er bygherrer, så laver man bare en ny lokalplan, som kun omfattede byens torv. For et moderne torv med moderne fliser ville kommunen have. Så kom der en ny bølge af protester, som kommunen sjovt nok kunne gennemgå på nogle få dage, og hælde det hele ned ad brættet. Nu graver man bare de gamle fine brosten op, og ind med moderne fliser som slet ikke hører hjemme i miljøet.

Moderne hotelrenovering midt i Maribo – alt hvad der søges om godkendes rutinemæssigt.

Hotel på sydkysten – 8 etager i beton.

De nye tider med Femernforbindelsen tager Lolland Kommune imod som om vi levede i 1970´erne. Den første større afkørsel på Lolland, hvor man i fremtiden tager imod de internationale gæster der kommer igennem tunnelen, er et forblæst industrikvarter som kommunen har investeret 80 millioner kroner i. Det første man møder er McDonald. Velkommen til Danmarks bedste landbrugsjord med fine fødespecialiteter og fokus på lokal gastronomi. Med Femernforbindelsen skal Lollands sydkyst forvandles til et feriemekka med betonhoteller i marehalmen. Det første betonhotel i 8 etager hjælper kommunen på vej ved at flytte den kommunale tekniske forvaltning ind på de nederste etager. Ny bølge af protester. Ligesom man gjorde i 1970´erne, så affejes alle protester med forskellige varianter af, at folk ikke er omstillingsparate og hellere vil leve i de gode gamle dage. Lolland Kommune har desværre gjort sig værdigt fortjent til den ærefulde titel, som årets værste kommune. Først og fremmest ved sin hårdhændede brug af bulldozere i landsbyer og købstæder, og dernæst ved sin ukritiske godkendelser til enhver, som kan betjene en betonkanon uanset om det er i kystlandskaber eller i kommunens historiske bymidter.

Rødby – engang en smuk købstad – nu er den nabo til Femernforbindelsen.

Vi har hårdt brug for omverdenens hjælp.