Lad os bygge smukt igen

Tag: gerthasminde

Arkitekturoprøret svarer på kritik fra byplanordfører i Odense.

 

Arkitekturoprøret har sendt dette svar til Byplanordfører Anders W Berthelsen i Odense:

“Kære Anders W Berthelsen.

Tak for din mail. Jeg var glad for vores samarbejde om kronikken i 2016. Jeg husker, at du på rådhuset i Odense holdt velkomsttale til By & Lands årsmøde, hvori du gentog artiklens synspunkter.

Vi påskønner de gode initiativer, der er i gang i Odense. Men vi var skuffede over de høje, stedfremmede huse på Fisketorvet. Chancen for at genoprette de store skader fra gadegennembruddet var der, men det blev desværre den traditionelle, modernistiske tankegang, der sejrede. Vi mener, at tiden nu – efter 100 år – er løbet fra modernismen. Også på havnen har der været for lidt forståelse for bymiljøet. Der er ikke skabt et hyggeligt havnemiljø. Fagfolkene hænger fast i en forældet tankegang, og deres interesse for lægfolks fortvivlelse har været beskeden.

Jeg kan ikke ændre på nomineringen af Odense. Der er ingen enkeltpersoner, der bestemmer. Alle kan stemme, og alle har kunnet nominere. Arkitekturoprørets grundlæggende idé er, at almindelige mennesker skal have et talerør i en debat, der i mange år har været elitær og forbeholdt en snæver elite af fagfolk, som har levet i deres egen verden og har mistet forbindelsen til den brede befolkning. Fagfolkene har haft værdinormer for god arkitektur, som har været ødelæggende for bymiljøerne. De fine, ældre bymiljøer er blevet slået i stykker, og der er ikke skabt nye, gode bymiljøer i de seneste 100 år. Det er borgere i Odense, der har udformet motiveringen for nomineringen af byen. De håner ikke nogen. De handler af omsorg for bymiljøet.

Presset på de centrale bykerner er stort i København, Aarhus og Odense, fordi dér er attraktivt at bo. Hvis man kunne skabe egentlige bymiljøer i forstæderne, ville presset på byernes centrum lette. Men det forudsætter et opgør med modernismen, fordi den er menneskefjendsk, livløs og uden atmosfære. Dér har vi brug for politikerne. Der skal tænkes nyt. Og der skal lyttes til borgerne. Politikerne bør bede fagfolkene om at bryde ud af deres ekkokammer og etablere kontakt til befolkningens flertal. Her kunne Odense gå forrest. Det er hverken nostalgi eller romantik; det er sund fornuft.

Du skriver, at det er useriøst at kritisere planen for Gerthasminde, fordi det hverken er bygget eller politisk besluttet. Det forstår jeg ikke. Det skal da netop gøres, før det er for sent. Hvis der er én sag, der er egnet til borgerinddragelse, er det da bymiljøsagen. Nyborg Slot var et eksempel på, at man undlod en rettidig offentlig debat for at slippe for indsigelser, før det alligevel var for sent at protestere. Men politikerne bør være glade for kritik. Den kan være med til at afværge fejl som Thomas B.Thriges Gade og udretningen af Skjern Å.

Jeg er medforfatter til en bog, der udkommer på tirsdag. Den handler om, hvad der sker, når magt og indsigt ikke følges ad:

https://gad.dk/ledelse-paa-afveje

Og den leverer netop eksempler på, at både i erhvervslivet og i den offentlige sektor går det galt, når ledelser ikke modtager og lytter til kritik.

Med venlig hilsen

Jep Loft”

Odense er nomineret til afstemningen om årets dårligste kommune til bybevaring.

Begrundelse:

Sideløbende med, at Odense Kommune i 2020 har formuleret visioner om bybevaring i en ny, arkitekturstrategi, arbejder forvaltningen på at amputere en bevarende lokalplan for kvarteret Gerthasminde, der netop skulle sikre dette område af Odense, der i sit arkitektoniske udtryk er af allervigtigste nationale betydning.

Gerthasminde-kvarteret i Odense er et kulturhistorisk miljø i absolut særklasse, opført i årene omkring første verdenskrig. Intet sted i Danmark findes så stor og tæt en koncentration af huse tegnet af Anton Rosen, og intetsteds har stjernearkitekten haft så frie rammer til at realisere datidens drøm om den ideale bybebyggelse. Gerthasminde er på alle måder unikt. Derfor vedtog Odense Kommune i 1991 en restriktiv bevarende lokalplan, der indkapslede hele den karré, hvor kvarteret ligger.

Indenfor dette område på en grund, hvor der siden 1960’erne har ligget lave garager, og hvorfra der hidtil har været uhindret indkig til og udsyn fra kvarteret, ønsker Odense Kommune nu at tillade to firkantede boligblokke i ti meters højde. Til det formål har kommunen behændigt klippet den relevante matrikel ud af lokalplanen, så bygherren kan hjælpes i mål.

Kommunen tilsidesætter hermed de hidtidige bevaringshensyn. Manøvren vil amputere formålet med lokalplanen, og der vil pludselig kunne bygges på et område, som ellers i 1991-planen “på længere sigt” var tiltænkt som “grønt friareal […] for at gøre området kønnere”.

Den perle, Gerthasminde-kvarteret er, burde være en kilde til stolthed i Odense Kommune, og noget kommunen gjorde alt for at værne om og synliggøre.

© 2022 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑