Vi har dette indlæg i Berlingeren i dag:

I sin anmeldelse af den nye bog om Gellerup-planen d. 29/8 skriver Holger Dahl om det, der af arkitekter og teoretikere var tænkt som et paradis og endte som en katastrofe. Men nu går det bedre med det hele, og Gellerup-planen vil måske om et par år være den attraktive bydel, som arkitekten drømte om. Vi har efterhånden lært det, mener Holger Dahl.

Gid det var så vel. Debatten om bymiljø er ganske vist kommet et stykke videre det seneste par år, og der er nu i befolkningen en udbredt anerkendelse af, at vi har bygget kedeligt og atmosfæreløst i tiden efter Anden Verdenskrig. Men i byggebranchen har den erkendelse endnu ikke sat sig synlige spor.

Gellerup-planen og alt det andet, der er blevet bygget, er forstadsbyggeri. Boligblokke, punkthuse og højhuse uden gode byrum. Og det fortsætter vi med at bygge med Jernbanebyen på Vesterbro som det nyeste eksempel. Det gode bymiljø er i de bykvarterer, der er mere end 100 år gamle. Dengang byggede man karréer med mange mindre parceller; husene var forskellige, men de udgjorde en sammenhængende og harmonisk helhed. Derved opstod de gode, livlige og trygge byrum med gader, gårde, stræder og torve i en byplan, der ikke var lagt efter en lineal. I København finder vi det navnlig i Indre By, på Christianshavn, på brokvartererne og på Frederiksberg. Men ikke i forstadskommunerne. Derfor er boligpriserne så høje og presset for nye boliger så stort.

Så længe byggebranchen ikke er kommet på omgangshøjde med den almindelige befolkning, har Holger Dahl desværre ikke ret meget at have sin optimisme i.

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.