Arkitekturoprøret

Lad os bygge smukt igen

Tag: det nye sølund

Københavns Kommune er nomineret

10. januar 2024 / / 14 kommentarer

Københavns Kommune er nomineret til afstemningen om den myndighed, der har skadet bybevaringen mest i 2023.

Begrundelsen er, at kommunen ikke har levet op til sit ansvar for at forvalte vores vigtigste kulturarv: de enestående bymiljøer. Ingen dansk kommune har en større arv at forvalte. Derfor har kommunen også et særligt ansvar. Udviklingen har vist, at den ikke magter sin opgave.

Kommuneplan 2019 bestemte, at der skulle udarbejdes lokalplaner for Indre By og Christianshavn. Men intet er sket. Forvaltningen er været helt uinteresseret i konstruktive forslag fra Indre By Lokaludvalg, hvorefter bymiljøerne kunne beskyttes uden væsentlig arbejdsindsats.  Teknik- og Miljøforvaltningen har 2.500 medarbejdere og et budget på 2,6 mia. kr. Men den har ikke kunnet finde ressourcer til at udarbejde lokalplaner, som mange små kommuner for længst har gjort.

Så længe der ikke er lokalplaner, vil developpere og bygherrer komme med nye idéer til nedrivninger. Forvaltningen skal så i stedet bruge sine ressourcer på en strøm af nedrivningssager for bevaringsværdige bygninger:

   Jagtvej 171 er nedrevet. ATP er bygherre. Så meget for deres grønne bæredygtighedsprofil.

 

    Esplanaden 30 er nedrevet. Hotel Guldsmeden skulle bruge pladsen.

 

    Bredgade 74 A nedrives p.g.a. fejl i forvaltningens sagsbehandling. Dansk Design Muesum står for nedrivningen.

Forvaltningen anbefalede nedrivning af frygt for, at Kommunen ellers kunne blive tvunget til at købe huset. Havde man gjort sig den ulejlighed at spørge ejerne, ville man have fået det svar, at de aldrig ville sælge. Sagen  viste, at hverken forvaltning eller politikere  har forstået systemet med fredede og bevaringsværdige bygninger. Se nærmere her:

Arkitekturoprøret kæmpede forgæves imod nedrivning af hus fra 1777. Politiken Byrummonitor d. 4/5 – 2023. – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

 

    Kulbanevej 32 nedrives.

 

         

Paladsteatret skal nedrives.

Den seneste nedrivningssag er Paladsteatret, som skal erstattes af et meget stort kontorhus. Egmont og Nordisk Film fortsætter med at vandalisere København, som om de ikke allerede har gjort skade nok i Pilestræde, Landemærket og Møntergade. Da kommunen iværksatte en afstemning om “Byens Sjæl”, vandt Palads stort. Man omdefinerede så kriterierne til, at bevaringsværdige huse ikke måtte deltage. Logikken er svær at få øje på. Planen om at bevare byens sjæl er nu faldet til jorden.

Forvaltningen er desuden kommet med skiftende og uholdbare begrundelser for at afvise forslag til bybevaring fra Indre By Lokaludvalg. Bl.a har det vist sig, at den ikke selv forstod retsvirkningerne af kommuneplanen i forhold til lokalplaner. I mere end et halvt år har lokaludvalget bedt om er møde med en af de tre direktører i Teknik- og Miljøforvaltningen. Men ingen har ikke kunnet afse tid.

Al snak om bæredygtighed i kommunen klinger hult, for nedrivning er et enormt ressourcespild. Borgmesteren synes at være ude af trit med sin forvaltning: Københavnerborgmester vil forbyde nedrivning: Bevaring bør altid være udgangspunktet (msn.com)

 

    Det nye Sølund. Bygherre er KAB.

Den fine husrække langs Sortedamssøen (med bl.a. “Irmahønen”)  skal nu ødelægges af trivielt kassebyggeri i form af Det nye Sølund. På intet tidspunkt faldt det kommunen ind at lave en lokalplan, der krævede hensyntagen til det eksisterende bymiljø.

 

    “Perlerækken” i Jernbanebyen.

Hvis kommunens lokalplan for Jernbanebyen baseres på det foreliggende vinderprojekt, skabes et nyt trivielt forstadskvarter, hvor et enestående bymiljø kunne været opstået.

 

Holger Dahl lovpriser Vestersøhus. Vi er uenige. Berlingske d. 26/7 – 2023.

26. juli 2023 / / 1 kommentar

  Det nye Sølund ved Sortedamssøen.

Vi har dette indlæg i Berlingske:

“Holger Dahl udnævnte i en artikel den 18/7 facaden på det kæmpestore Vestersøhus i Vester Søgade til en af Københavns bedste. Det er vi uenige i. Vestersøhus er utvivlsomt stor, modernistisk arkitektur. Og det er sikkert et godt sted at bo. Men Holger Dahl forsømmer ligesom andre, der har lovprist dette hus, at overveje, hvad der ville ske, hvis alle de andre husrækker langs søerne lignede Vestersøhus. Det ville jo være et mareridt af ensformighed. Derimod ville det være fortrinligt, hvis alle husrækkerne ud til de tre søer lignede husrækken med Irmahønen eller husrækkerne på begge sider af Søtorvet. De består af forskellige huse, der sammen indgår i en harmonisk enhed. De giver liv og atmosfære. Det gør Vestersøhus ikke.

Holger Dahl fremhæver en række detaljer i den 300 meter lange facade, som får den til hele tiden at ”folde sig ud”. Og det er vel netop arkitektens tilgang – og én af årsagerne til, at arkitekturen i snart 100 år ikke har skabt gode bymiljøer. Arkitekterne har manglet sans for eller været uinteresserede i den større sammenhæng i bybilledet. De har betragtet hvert enkelt byggeri som et kunstværk, der skal hvile i sig selv. Denne tilgang har gjort stor skade i de ældre bykvarterer, og den har ikke leveret nye bydele, som kan måle sig med de ældre. Derimod har den skabt triste forstadsbebyggelser.

I den modsatte ende af søerne skal snart ”Det nye Sølund” opføres. Planen viser et deprimerende kasse-byggeri uden indpasning i de smukke omgivelser. Ikke alene bliver det et trist og uskønt byggeri. Det vil også slå harmonien i en fin husrække i stykker og dermed tilføre byen negativ værdi.

Men tiden er forhåbentlig ved at løbe fra den modernistiske byggestil. I andre europæiske lande er både myndigheder og bygherrer begyndt at lytte til befolkningernes ønsker. Der opføres nu nye bydele i klassisk, traditionel byggestil. Før eller siden når denne udvikling vel også til Danmark. Det skal helst gå hurtigt, hvis vi skal nå at ændre på byggeriet af Det nye Sølund. Men en artikel som Holger Dahls kan desværre medvirke til at forsinke udviklingen.

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.”

 

 

Berlingske skriver om Arkitekturoprørets kritik af Det nye Sølund. 16/8 – 2022.

16. august 2022 / / 0 kommentarer

ccc

Berlingske bringer dette interview:

Man er ikke i tvivl om, at det er bygget efter 2. verdenskrig,  mener formand for Arkitekturoprøret Jep Loft, der også er medlem af Indre By Lokaludvalg.

Og umiddelbart aner du ikke ved første øjekast, hvor det ligger. Det kunne være Peru, Kina, Amerika eller Danmark. Og det er netop der, midt i København, det skal ligge:
Det Nye Sølund. Et nyt byggeri, der skal erstatte det nuværende plejecenter, og indeholde 360 almene plejeboliger, 23 tryghedsboliger til ældre, en daginstitution, 150 almene ungdomsboliger samt 122 offentlige parkeringspladser.

Af folkene bag kaldes det »et af danmarkshistoriens største og mest visionære boligprojekter«.

Og med placering klos op ad Søerne i København, mener Jep Loft, at det planlagte byggeri slet ikke kommer til at passe ind med de øvrige bygninger ved Søfronten.

»Nogle kedelige, dødssyge blokke bliver revet ned, og hvad bygges der så? Noget, der er ligeså fremmed. Søerne er beriget med en lang række af smukke huse, hvor ingen prøver at hævde sig på andres bekostning,« siger han om byggeriet, som har Samvirkende Boligselskaber (SAB) og KAB, Københavns Almindelige Boligselskab, bag sig.

Der er dog ikke tale om et nyt projekt, der nu møder kritik. Det kommende byggeri er et projekt, der har mange år på bagen, for allerede i 2014 blev det besluttet af byens politikere, at de nuværende bygninger fra 1980 skulle rives ned omdannes til Det Nye Sølund.

I årene efter blev der afholdt en projektkonkurrence, og i 2016 vandt C.F. Møller og Tredje Natur med deres visioner for byggeriet med et dommerpanel bestående af blandt andet politikere og personer fra KAB og SAB.  I 2022 blev hele projektet dog sat på pause, fordi de to boligselskaber bag opsagde deres kontrakt med totaltentreprenøren.

Det var på det tidspunkt, at Jep Loft så tegningerne for, hvad der allerede er i støbeskeen ved Søerne, og derfor håber han nu, at KAB og SAB vil overveje, om de ikke kan gøre facaden mere i tråd med resten af Søernes bygninger.

Hans kritik er ikke skarpt rettet mod KAB, SAB, arkitekterne eller nogen andre. Det handler mere om, hvordan der generelt bygges i byen.

»Problemet er jo, at alt byggeri efter Første Verdenskrig har været forstadsagtigt. Det her er også forstadsagtigt, og forstæderne er kedelige. Sådan er det desværre med den måde, der bygges på,« siger Jep Loft.

Han henviser til, at byggerierne navnlig i forstæderne ofte ligner kasser i kedelige farver, som ikke hænger sammen med resten. Ligesom med Sølund, der på bagsiden grænser op til Ryesgade, der længere ned mod Nørrebrogade hedder Ravnsborggade, og ifølge ham er en »fin parisisk gade«:

»Det ligner Ballerup Bygade. Det skaber ikke noget bymiljø. Du gider ikke at sidde der og drikke en kop kaffe lørdag morgen. Det gider du heller ikke i Ballerup og Hvidovre. Du vælger det lille, bitte område ved brokvarterene, Indre By og Frederiksberg. Sådan er mennesker.«

Men tænker du ikke, at der er en grund til, at projektet har vundet? At det var det, flest syntes om, at det er mest funktionelt eller nemmest at vedligeholde?

»Jeg tror ikke, det er så rationelt. Jeg tror, det handler om en forstokket holdning, der hersker inden for byggeri. Men jeg siger heller ikke, at det skal bygges som i gamle dage. Der findes jo også nogle få eksempler på nybyggede ting, der passer fint ind i Københavns kerne,« siger Jep Loft.

»Det må for min skyld gerne være betonbyggeri. Det er ikke, fordi det kræver gamle mursten. Det handler om færre vinduer, farver, der passer ind, så der liv og spil. Og jo, så ville det passe bedst med tegltag, men hvis det skal være fladt, så OK.«

Alle hans tanker om projeket har han samlet i et brev, som han håber, at Indre By Lokaludvalg vil være med til at sende til KAB og SAB. Han håber nemlig, at de vil overveje at ændre facaden.

Indtil videre står det til at blive afvist, fordi Det Nye Sølund officielt ligger på Nørrebro, og derfor vil udvalget i stedet bede Teknik- og Miljøforvaltningen om at forklare baggrunden for, at facaden er blevet godkendt. Men hans anke er, at det er Indre By, der skal kigge på facaden.

»Jeg er kommet alt for sent til det her. Men jeg føler, det er min pligt at prøve. Hvis det ikke bliver som lokaludvalg, må jeg selv sende brevet.«

Alberte Bay Sandager

 

Læs vores kritik her.

Arkitekturoprøret kritiserer Det nye Sølund ved søerne i København. Politiken Byrummonitor d. 2/6 – 2022.

2. juni 2022 / / 3 kommentarer

Link til artiklen.

Det nye Sølund bliver forsinket. Gid det aldrig bliver bygget. Det er trivielt, modernistisk byggeri i tidens deprimerende ånd, uden forståelse for bymiljøet i den enestående Søfront. Bortset fra et par fejlplacerede huse tæt på Åboulevarden er Søfronten et af de smukkeste eksempler på brokvarterernes fine videreudvikling af den danske byggetradition. Brokvartererne i landets store byer blev de sidste bykvarterer, der blev bygget, før modernismen efter Første Verdenskrig vendte alting på hovedet og under påvirkning af arkitekten Le Corbusier indførte det triste forstadsbyggeri som den altdominerende norm.

Søfronten binder Nørrebro og Østerbro sammen. Nørrebro var et arbejderkvarter, og husene var billigt byggeri. Alligevel er det Indre Nørrebro et af byens bedste bymiljøer. Det er et bevis på, at godt byggeri ikke bare handler om penge. Forvandlingen af kvarteret omkring Ryesgade og Ravnsborggade fra et slumkvarter til noget, der kunne ligge i Paris, er en af de lykkelige ting, som de senere års byudvikling har ført med sig.

Alle har vist indset, at saneringen af Den sorte Firkant på Nørrebro var en stor fejl. Uanset hvor miserable boligerne var, skabte de et attraktivt bymiljø. Man burde have istandsat dem, som man senere gjorde på Vesterbro. Nu er Den sorte Firkant noget af det mest triste, der findes i det indre København. Der er ikke brug for mere modernistisk byggeri på Nørrebro.

At få lov at bygge Det nye Sølund burde være en drømmeopgave for enhver arkitekt. At sætte sig ind i stedets fine ånd, indpasse sig efter den og videreudvikle den. At få lov at genskabe en ubrudt sammenhæng mellem Nørrebro og Østerbro. At forbinde det levende gademiljø på den ene side med den vidunderlige søpromenade på den anden side. At skabe sammenhæng.

Men nej. Vi får en forstadsbebyggelse midt inde i det sårbare område. Forstadsbebyggelse som alt det nye langs havnen. Forstadsbebyggelse som den planlagte Jernbaneby. Hvornår begynder man at undervise de arkitektstuderende i at forstå betydningen af sammenhænge og harmoni? Hvornår begynder arkitektstanden at forstå betydningen af begrebet bymiljø? Hvorfor kan de ikke forstå, hvad så godt som alle almindelige mennesker for længst har forstået? 90% af det bebyggede areal er forstadsbyggeri. Kan vi ikke få lov at beholde de få rigtige bykvarterer uden også at forstyrre dem med triviel bebyggelse?

Det gamle Sølund var en rædsel. Det nye bliver ikke meget bedre. Ikke alene forsømmer det muligheden til at blive en del af noget fantastisk. Det nye Sølund vil trampe ind i Søfronten som en elefant i en glasbutik.

© 2024 Arkitekturoprøret

Tema af Anders Noren — Op ↑