Lad os bygge smukt igen

Tag: arkitekturpolitik

Svar på brev til kulturministeren.

Vi har sendt dette brev til kulturministeren:

 

“Kære Kulturminister Jakob Engel-Schmidt                                                               14/5 – 2025

 

Vedr. en ny arkitekturpolitik og arkitekturdebatten generelt.

På mødet i DAC den 12/5-2025 udtrykte De en forventning om, at ekspertgruppens anbefalinger vil blive udmøntet i en ny arkitekturpolitik.

Efter vores opfattelse vil en sådan ikke være i overensstemmelse med befolkningsflertallets ønsker. Det blev flere gange nævnt, at en arkitekturpolitik skal være bredt forankret. Det vil den næppe blive. Anbefalingerne indeholder mange gode forslag, som man dårligt kan være uenig i. Men de forbigår det væsentligste i arkitekturdebatten: det nødvendige opgør med den menneskefjendske og rodløse modernistiske ideologi, som har været dominerende de seneste 80 år, og som ikke alene har været ødelæggende for vores kulturarv, men også med det trøstesløse forstadsbyggeri har skadet sammenhængskraften i vores velfærdssamfund.

Talrige meningsmålinger viser, at flertallet foretrækker byggeri i traditionel stil frem for modernistisk.

Befolkningsflertallet foretrækker klassisk frem for modernistisk byggeri. – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

Tidligere vindere af Arkitekturoprørets afstemninger – Arkitekturoprøret

Ekspertgruppen har ikke haft den fornødne folkelige forankring. Arkitekturoprøret ser det som sin opgave at være (det eneste?) talerør for den brede befolkning i arkitekturdebatten, og vi har fra starten påpeget manglerne ved gruppens sammensætning:

Arkitekturoprøret til kulturministeren: Inddrag os i udformningen af en ny arkitekturpolitik

Vi henvendte os yderligere direkte til den daværende kulturminister:

Kulturministeren svarer på Arkitekturoprørets anmodning. – Arkitekturoprøret

I den tid, gruppen har arbejdet, har vi tre gange henvendt os skriftligt til den for at sikre, at den tog hensyn til vores synspunkter. Alle tre breve forblev ubesvarede. Derudover har vi i adskillige artikler påpeget, at gruppen ikke adresserede det væsentligste element i debatten:

Arkitekturoprøret: Arkitekturpolitikken bør gøre op med rodløs og menneskefjendsk arkitektur – Altinget

Jep Loft: Den gamle arkitekturpolitik fremstod som et uvidenskabeligt festskrift. Der er tegn på, at den nye ender ligesådan

Jep Loft: Ekspertgruppen for en ny arkitekturpolitik var forkert sammensat fra starten

 

Vores bestræbelser har ikke sat sig nogen spor i gruppens anbefalinger. På mødet i DAC fik jeg ordet og påpegede den manglende folkelige opbakning. Det afstedkom ingen reaktion fra de tilstedeværende eksperter. Byggebranchen er en lukket verden, der lovpriser sig selv og er uinteresseret i lægfolks mening.

De har efterlyst, at arkitekter deltager i debatten, og De har rigtigt påpeget, at dette ikke er sket. Vi opfordrede for mere end fem år siden til debat:

Opfordring til Arkitekturdebat. Politiken Byrum 2/9-2019. – Arkitekturoprøret

 

Arkitekturoprøret har ikke bare deltaget i, men været mest aktiv i debatten. Det er blevet til ca. 200 artikler og indlæg i mere end 50 forskellige trykte og elektroniske medier.

 

Vi har været i Go’ Morgen Danmark:

Rediger indlæg “Go’ Morgen Danmark på TV2 d. 6/5 – 2024.” ‹ Arkitekturoprøret – WordPress

Og i Deadline:

(5) Video | Facebook

Og i adskillige andre TV-udsendelser, bl.a.:

(5) Facebook Live | Facebook

(5) Facebook Live | Facebook

Arkitekturoprøret – den folkelige modstand mod nybyggeri

Pavillon i Ringsted nomineret til kedelig pris – er det årets grimmeste bygning? | TV2 ØST

Flemming kan ikke fordrage moderne arkitektur: – Det er hæsligt og kedeligt | TV 2 Fyn

Øjebæ: Vinderen af Københavns værste nybyggeri er fundet | TV 2 Kosmopol

Kerteminde vinder arkitekturpris – en hyldest til det danske og det almindelige | TV 2 Fyn

Uge20 ITV Monitor nr.18 2022 – Nej til mere egobyggeri on Vimeo

Og i Morgen DAC:

MorgenDAC i Dansk Arkitektur Center. Podcast d. 5/3 – 2020. – Arkitekturoprøret

 

Arkitekturoprøret har via sit internationale netværk kunnet formidle viden om udviklingen i andre lande (som er langt foran Danmark i opgøret med Modernismen):

Nye bykvarterer i traditionel eller klassisk stil. – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

Da vi startede hermed, var de fleste danske arkitekter uvidende om udviklingen.

Debatten om modernistisk byggeri er godt stof i pressen. Aviserne henvender sig selv for at skrive om vores arbejde:

Han fører korstog mod »menneskefjendsk« moderne arkitektur – videnskaben kan være på hans side – Jyllands-Posten

På vej mod tvivlsom hæder: Er Aarhus dårligst til bybevaring? | stiften.dk

Horsens Folkeblad 25/1-2020. Atkitekturoprøret på byvandring. – Arkitekturoprøret

Byvandring i København. Artikel i Cityavisen d. 15/1-2020. – Arkitekturoprøret

Byvandring i Odense. Fyens Stiftstidende 9/12-2019. – Arkitekturoprøret

Interview med Jep Loft i Berlingske 6/11-2019 – Arkitekturoprøret

En knytnæve i ansigtet på Midtbyen i Aarhus. Aarhus Stiftstidende 5/8-2019. – Arkitekturoprøret

Artikel i Kristeligt Dagblad 27/4-2019. Har skønheden forladt arkitekturen? – Arkitekturoprøret

Interview i Weekendavisen 4/4-2019: Vi vil gerne være talerør for den folkelige frustration over moderne arkitektur. – Arkitekturoprøret

Arkitekturdebatten har i mange år været elitær. Man har talt med begejstring om byggebranchens egen formåen, men talt ned til folk. Arkitekturoprøret protesterede over for Danmarks Radio:

Svar fra Danmarks Radio på kritik fra Arkitekturoprøret – Arkitekturoprøret

DR stoppede efterfølgende en udsendelsesrække og har siden i stedet sendt udsendelserne ”Er der en arkitekt til stede?” Vi tillader os at tro, at vi har medvirket hertil – særligt fordi arkitekten bag udsendelserne har ændret holdning, siden jeg først blev konfronteret med hende i 2016:

Det er slut med den maskuline arkitektur. Berlingske d. 7/3 – 2024. – Arkitekturoprøret

Selv en elefant kan knækkes

Endvidere har jeg holdt ca 50 foredrag om bymiljøsagen rundt omkring i landet.

 

Det ville have glædet os, hvis De havde udtrykt anerkendelse af vores indsats i forbindelse med Deres efterlysning af debat.

 

Vi har også søgt at komme i dialog med Dem, men uden held:

Arkitekturoprøret kritiserer minister. Berlingske d 25/8 -2023. – Arkitekturoprøret

 

Nu vil vi gerne sikre os, at udmøntningen af ekspertgruppens anbefalinger ikke kommer til at foregå hen over hovedet på den brede befolkning. Vil De inddrage vores synspunkter i arbejdet?

 

Med venlig hilsen

Jep Loft, formand

Arkitekturoprøret.”

 

Vi modtog dette svar:

“Kulturministeren
Jep Loft
arkitekturoproeret@gmail.com

Kære Jep Loft

Mange tak for din henvendelse af 14. maj vedrørende arbejdet med en ny national arki
tekturpolitik.

Ekspertgruppen for National Arkitekturpolitik har haft et bredt kommissorium, hvor det bl.a. fremgår, at de skal involvere relevante aktører og interessenter. Jeg er oplyst om, at Arkitekturoprøret har været inviteret med til ekspertgruppens tre afholdte følge gruppemøder, hvor relevante aktører og interessenter også har været inviteret. Arkitekturoprørets input er indgået i ekspertgruppens arbejde på lige fod med andre interessenters input.

Jeg er glad for resultatet af ekspertgruppens arbejde, herunder de otte dogmer, som bl.a. betoner, at vi skal prioritere skønhed og omhu, at vi skal vedligeholde og genanvende bygninger frem for at bygge nyt og endelig det vigtige i, at dyrke de lokale værdier og kulturarv. Samlet set er ekspertgruppens arbejde med til at sætte en vigtig retning for fremtidens arkitektur.

Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
:
33 92 33 70
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
10. juni 2025
Dok. nr. 223836”

Kulturministeriet er nomineret til afstemningen om den myndighed, der har skadet bybevaringen mest i 2024.

    Kulturministeriet

Motivering:

Kulturministeriet har ikke varetaget Danmarks kulturarv på betryggende vis. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt  retter sin opmærksomhed mod højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge i stedet for at værne om vores byer og bygninger,

 

Bygningsfredningsloven.

Kulturministeriet har ansvaret for lovgivningen om fredning og om bevaringsværdige huse. Det har i årevis været tydeligt, at dette to-strengede system ikke fungerer.

    Fredet hus i Randers

Bygningsfredningsloven tillader ikke, at man freder hele områder, og det er der brug for. Et enkelt fredet hus, der har en nabo af glas og stål, kan virke som en anakronisme. Det er harmoniske helheder, der skaber et godt bymiljø. Man kan desværre heller ikke frede det ydre af et hus uden også at frede det indre, fordi systemet med A- og B-fredninger blev ophævet i 1979. En fredning vanskeliggør derfor, at huset kan bruges til nutidige formål. Derfor forfalder mange fredede huse og ender med at blive revet ned – selv om loven siger, at ejeren eller brugeren af en fredet bygning skal holde den i forsvarlig stand. Ministeriet gør meget lidt for at håndhæve den bestemmelse. I stedet ”affreder” ministeriet huse, når de ikke længere lever op til lovens krav.

    Nedrevet hus i København

De bevaringsværdige bygninger står under kommunal beskyttelse, men mange kommuner magter ikke den opgave. De forstår ikke systemet. Værst har det været i Aarhus, hvor der er blevet nedrevet 60 bygninger med SAVE-bevaringsværdi 1-4 i perioden 2016-2022. Ikke engang Københavns Kommune, der har 2.500 ansatte i Teknik- og Miljøforvaltningen, har forstået systemet. Ligesom i Aarhus har politikerne i København begrundet en nedrivningstilladelse for et bevaringsværdigt hus med, at det ikke var fredet.

Alle betydende foreninger på området rettede en samlet henvendelse til ministeren om dette problem i 2023.

Arkitekturoprøret kritiserer minister. Berlingske d 25/8 -2023. – Arkitekturoprøret

Men der kom intet svar. Nu er der nedsat en ekspertgruppe, der skal se på fredning. Men ingen af foreningerne blev inviteret til at deltage. Vi har kun at håbe, at der bliver lyttet til kritikken.

 

Dette er, hvad dansk byplanlægning kan præstere.

Ny Arkitekturpolitik

Ministeriet har også nedsat en ekspertgruppe, der skal formulere en ny arkitekturpolitik. Igen har ministeriet undladt at invitere kritikere af den siden 2014 gældende arkitekturpolitik. Gruppen har så vidt vides ingen fortalere for de synspunkter, som Arkitekturoprøret står for, og som sandsynligvis deles af et flertal i befolkningen. Det udspil fra gruppen, der foreligger, behandler ikke det væsentligste problem: det triste, modernistiske forstadsbyggeri.

Den ny arkitekturpolitik: Vi frygter en ny fiasko. Politiken Byrummonitor d. 2/8 – 2024. – Arkitekturoprøret

 

    Formidlingscenter

Nyborg Slot

Ministeriets håndtering af byggeriet på Nyborg Slot udviklede sig til en forvaltningsretlig skandale. I stedet for at beskytte dette fortidsminde, har man nedrevet to bevaringsværdige bygninger for at bygge et moderne formidlingscenter på selve anlægget. I årevis arbejdede Slots- og Kulturstyrelsen på et projekt, som var åbenlyst ulovligt. Departementet foretog sig intet. Styrelsen endte med at godkende sit eget ulovlige projekt. Da projektet ikke overraskende blev kendt ulovligt af et klagenævn, fandt departementet på at udforme en særlov, som under den falske varebetegnelse ”anlægslov” annullerede klagenævnets afgørelse og dermed forbrød sig mod princippet om magtadskillelse i Grundlovens §3. Et forfatningsretligt lavpunkt. Da ministeren var i samråd med Kulturudvalget, var han i tvivl om, hvorvidt en lovændring fra 2022 allerede havde lovliggjort projektet. Særloven skulle så bare sikre, at det kunne gennemføres hurtigt, bl.a. ved at afskære klageadgang. Det betyder, at der er åbent for tivolisering af alle fortidsminder. Man kan frygte, at ministeriet ikke har overblik over, hvad det har forvildet sig ud i. Som i så mange andre ministerier og styrelser synes det faglige niveau at være forringet. Vægten lægges vist nu på ”ministerbetjening” og spin.

Nyborg Slot står nu øverst på Europa Nostras liste over de bygninger, der er indstillet til “7 Most Endangered Sites”.

HVAD KAN VI LÆRE AF SAGEN OM NYBORG SLOT? Kronik i Jyllandsposten d. 27/12 -2020. – Arkitekturoprøret

 

FRI OS FRA MENINGSLØSE KOMMUNALE ARKITEKTURPOLITIKKER. Weekend Avisen 31/3-2021.

 

Weekend Avisen bringer i denne uge en forkortet version af dette indlæg:

FRI OS FRA MENINGSLØSE KOMMUNALE ARKITEKTURPOLITIKKER

Der er snart kommunalvalg, og det er ved at gå op for en del kommunalpolitikere, at deres vælgere er utilfredse med det byggeri, der skyder op overalt. Borgerne er fortvivlede over nedrivninger i fine, ældre bymiljøer og efterfølgende ødelæggende, stedfremmedt nybyggeri. Og de er deprimerede over de mange nye, triste murstensghettoer, der kunne være blevet til attraktive bykvarterer. Arkitekturoprørets Facebookgruppe får hundredvis af nye medlemmer hver uge.

I Aarhus har rådmanden for teknik reageret på, at hans kommune i Arkitekturoprørets afstemning netop er blevet kåret som landets dårligste til bybevaring. Han peger på, at ansættelsen af en ny stadsarkitekt markerer et ønske om at styrke stadsarkitektembedets opgave i forhold til at forme den langsigtede udvikling af byens arkitektoniske udtryk frem for udviklingen af enkeltprojekter.

Det lyder fint, men erfaringen har vist, at det kommer der med stor sandsynlighed ikke ret meget ud af. Arkitekturpolitikker er tit noget akademisk-teoretisk snak med en masse fine ord, som ikke giver nogen konkret mening. Dertil kommer, at arkitekturpolitikker ofte bevidst ikke udmøntes i handling. København har en erklæret politik, hvorefter man vil bevare stedernes egenart; men kommunen har netop bygget et nyt hus i Nansensgade, som gør det stik modsatte. Den nye stadsarkitekt i Aarhus har allerede udtalt, at bæredygtighed har topprioritet; men kommunen nedriver løbende det ene bevaringsværdige hus efter det andet for at bygge nyt og større – et stort miljømæssigt ressourcespild, som lader hånt om klimasagen. Rådmanden siger ikke noget om, at den praksis skal ophøre.

Debatter om arkitektur fører lige så lidt med sig som debatter om moderne kunst. Fagfolkene har sikkert glæde af dem som intellektuelle øvelser, men for os andre har de beskeden værdi. Og de har i de seneste 100 år ikke ført til nogen brugbare resultater.

Derfor er der mere brug for en bymiljøpolitik. Ligesom der findes en naturmiljøpolitik. Vælgerne vil gerne have gode og trygge bymiljøer. Og det får de ikke, hvis byggeriet skal leve op til de gældende, menneskefjendske værdinormer for god arkitektur. I 100 år modernismen været dominerende, og det er den desværre stadig (men forhåbentlig ikke ret meget længere). Fagfolkene har for længst mistet forbindelsen til den brede befolkning. De har i årevis glædet sig over deres store arkitektur, men de har ikke skabt ét eneste rigtigt bymiljø.

Jeg har læst mange bøger om arkitekturhistorie med omtale af de store milepæle i de sidste 100 års arkitektur; men jeg har så godt som aldrig set en omtale af bygningernes tilpasning til de omkringliggende bykvarterer. Hver bygning bliver vurderet som et isoleret kunstværk. Det er en forfejlet tilgang. Det afgørende må være, om en nybygning bidrager til helheden og løfter kvaliteten af bymiljøet. Men hovedreglen for arkitekter synes i mange år at have været, at de ikke skulle indpasse nye huse efter omgivelserne – tværtimod har infill-byggeri og tilbygninger søgt at skabe mest mulig kontrast i både form og skala og dermed bevidst slået helheden og sammenhængen i stykker. Desuden lovpriser bøger om dansk arkitektur altid huse som Hornbækhus og Vestersøhus i København; men der er aldrig nogen, der bemærker, at hvis hele byen bestod af den slags kæmpestore byggerier, ville det være et mareridt; det ville være, som hvis der kun fandtes plantager og ingen naturskove. Og det er først i det seneste årti, at arkitekturhistorikerne (hårdt presset) har indrømmet, at Nationalbanken i København er fejlplaceret og derfor har gjort stor skade på bymiljøet.

Det er besynderligt, at arkitekturkritikken over hele verden i 100 år har manglet den afgørende dimension: at man bør indpasse et hus i en større helhed. Hvordan har det kunnet ske, at vi nu i 100 år har ødelagt ældre bymiljøer uden at kunne skabe nye? Hvorfor har ingen har kunnet gøre noget for at få det standset? Hvorfor har man ikke interesseret sig mere for helheder? Hvordan har den akademiske verden kunnet svigte så markant?  Hvad er der foregået på arkitektskolerne? Og hvorfor kan man ikke frede en helhed? Hvorfor kan man ikke frede facader alene?

Fra 1933 til langt inde i 1970’erne har arkitektstanden følt sig bundet af Le Corbusiers bastante Athen-charter. Og jeg er ikke bekendt med, at den nogen side på afgørende vis har brudt med det. Selvfølgelig kan alle se nu, at man ikke bør opdele byer i kvarterer med hver deres funktion. Men det arrogante påbud: “The practice of using styles of the past on aesthetic pretexts for new structures erected in historic areas has harmful consequences.  Neither the continuation of such practices nor the introduction of such initiatives will be tolerated in any form” påvirker sandsynligvis arkitekters tankesæt den dag i dag. Hvornår får de modet til at gøre sig fri? Det er da absurd at ville forbyde nye initiativer.

Men lad akademikere og fagfolk diskutere arkitektur. I kommunerne er der brug for at diskutere, hvordan vi bevarer og får nye gode bymiljøer. Her har fagfolkene i forvaltningerne ikke været til megen nytte. De har som deres fagfæller i byggebranchen været uden tilstrækkelig sans for sammenhæng, samlingspunkter, harmoni, atmosfære, liv, mangfoldighed, diversitet – alt det, der gør en by til en rigtig by. Resultaterne kan man se overalt. Men der er jo ikke så meget at diskutere. Alle kan se, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør: Det er de ældre bykvarterer, der har de mest attraktive bymiljøer.

Så kære kommunalpolitikere: Spar pengene til at udarbejde arkitekturpolitik. Lav en bymiljøpolitik i stedet for. Til det formål må I bede arkitekterne genopfinde en mere menneskevenlig, klassisk og traditionel byggestil og byplanlægning. Og lav bevarende lokalplaner for de ældre kvarterer. Det er ikke nostalgi. Det er nytænkning efter 100 års dødvande.

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.

Korrespondance med Københavns Kommune om beskyttelse af Indre By.

Brev til Teknik- og Miljøforvaltningen:

“Kære Marc

Mange tak for vores møde i Indre By Lokaludvalg i går. Her kommer links til de to breve, jeg nævnte:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2019/11/03/brev-til-borgmester-ninna-hedeager-olsen/
https://www.arkitekturoproeret.dk/2019/11/14/brev-fra-borgmester-ninna-hedeager-olsen/

Jeg vedhæfter også den artikel, der er omtalt i mit brev. 

Som nævnt mener vi, at arkitekturpolitikken er god nok, men at den ikke er blevet forvaltet efter sin hensigt.

Der har i Indre By Lokaludvalg været skuffelse over, at din forvaltning ikke har taget mere positivt imod vores bestræbelser på at bevare og beskytte Indre By. I forbindelse med høringen til kommuneplanstrategi foreslog et enigt lokaludvalg, at der skulle udarbejdes bevarende lokalplaner. Jeg vedhæfter vores forslag. Vi argumenterede for, at de skulle holdes på et overordnet niveau og ikke kræve et stort arbejde. André Malraux’ banebrydende lov fra 1962 (vedhæftet) omfatter hele Frankrig, dvs måske 10.000 gamle bykerner. Den er på tre sider.

Men vi er blevet afvist – første gang i Hvidbogen (side 63 pkt 28-29) med begrundelsen, at ’der er mange bevaringshensyn’ og at ’der skal være plads til byudvikling og moderne arkitektur, hvor dette er fagligt forsvarligt’. Vi fandt disse begrundelser intetsigende; man kan vist nok fastslå, at der er rigeligt med byudvikling og moderne arkitektur i de andre bydele. Anden gang blev vi afvist med en ny begrundelse, nemlig at det ville koste 5 til 8 mio kr. at udarbejde lokalplanerne. Det mener vi som nævnt ikke, men hvis viljen var til stede, kunne man jo starte i det små med Snarens, Frimand, Nørre eller Strand Kvarter, hvor alt bør bevares.

Jeg håber meget, at din forvaltning vil være en imødekommende medspiller i denne vigtige sag.

Med venlig hilsen

Jep Loft

Arkitekturoprøret

www.arkitekturoproeret.dk

Her er svaret fra Københavns Kommune:

“Kære Jep.

Tak for din mail og de vedhæftede links og materiale.

Som fortalt gennemfører vi en grundig proces i forbindelse med lokalplanprocessen baseret bl.a. på Fællesskab København og Arkitekturpolitikken m.v. og sætter pris på de input vi får bl.a. via de høringssvar, vi modtager i den forbindelse.

Selv tak for i går og gode drøftelser.

Med venlig hilsen

Marc J. Jørgensen
Enhedschef
Byplan Øst”

 

© 2025 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑