Vi har dette indlæg i Berlingske:

 

DITLEV TAMMS ANGREB PÅ OFFENTLIGT NÆVN ER TRIST LÆSNING

Ditlev Tamms angreb på Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse i sagen om Nyborg Slot i Berlingske d. 23/7 var trist læsning. Han beskriver projektet som ”en art genskabelse af Nyborg Slot som et middelalderligt fæstningsanlæg”. For os  i Arkitekturoprøret var der tydeligvis tale om et voldsomt indgreb, som ville omdanne slotsområdet til en slags moderne Tivoli. Men at Ditlev Tamm (og de fynske borgmestre og museumsfolk) var begejstrede for projektet, er vel sagen uvedkommende. Det afgørende må være spørgsmålet om projektets lovlighed i forhold til Museumsloven og Bygningsfredningsloven. Det synes imidlertid ikke at interessere Ditlev Tamm synderligt. I stedet for at tale om substansen i sagen, nedgør han klagenævnet og dem, der rejste klagen.

Nævnet kaldes amatøragtigt, fordi det består at en juridisk professor, to landsdommere og fire politisk valgte medlemmer. Rigsretten består ligeledes af juridiske dommere og politisk valgte medlemmer. Den er måske også amatøragtig? Det antydes, at det var de fire ”tilfældigt udpegede nævnsmedlemmer”, der tilsidesatte afgørelsen. Det var det ikke.  At afgørelsen var snæver (fire stemmer mod tre) skyldes sandsynligvis, at projektet var kommet meget langt, før det gik op for offentligheden, hvor ødelæggende byggeriet ville blive. Havde nævnet kunnet behandle klagen, før projektet var gået i gang, ville afgørelsen næppe være blevet så snæver. Afgørelsen vidner om mod og integritet hos nævnets flertal.

At Ditlev Tamm koncentrerer så megen opmærksomhed om klagerne, er svært at forstå. Foreningen til Gamle Bygningers Bevarelse var klageberettiget, og det må vel være tilstrækkeligt. Europa Nostra er på ingen måde ”næsten samme klager”, som han påstår, og denne forening var ligeledes klageberettiget. Om de andre klagere var det, er vel af underordnet betydning. Det er vel ikke antallet af klagere, der skal afgøre en sags udfald. Det påstås, at en klager har ”fyldt nævnet med urigtige oplysninger om byggeriet”, men det nævnes ikke, hvilke oplysninger, der er tale om.

Hvad Ditlev Tamm ikke omtaler er, at Slots- & Kulturstyrelsen både var bygherre og den myndighed, der dispenserede fra forbudsbestemmelsen i Museumsloven. Det var en uheldig konstruktion, at styrelsen havde flere kasketter på. Hvis den vil agere bygherre, bør den holde sig inden for reglerne og ikke selv dispensere fra dem. Det særlige Bygningssyn fik ikke lejlighed til at tage stilling til projektets lovlighed i relation til Bygningsfredningsloven (måske fordi nævnets formand selv var arkitekten bag projektet?) Og Nyborg Kommune skyndte sig at nedrive de to bevaringsværdige huse – længe inden Styrelsens tilladelse til projektet forelå.

Ditlev Tamm har ret i, at der er tale om en skrækhistorie. Men det er styrelsen og kommunen, der har optrådt på en måde, man ikke troede mulig i Danmark. Klagenævnet skylder vi tak.

Jep Loft, formand for Arkitekturoprøret.

 

Link til artiklen.

Læs vores kronik i Jyllandsposten.

Læs vores kronik i Fyens Stiftstidende.

Læs vores forslag til et lignende projekt.