Københavns Kommune er nomineret til afstemningen om den myndighed, der har skadet bybevaringen mest i 2025.

Motivering:

Københavns Kommune er igen i år nomineret til afstemningen om den myndighed, der har skadet bybevaringen mest. Kommunen vandt afstemningen både sidste og forrige år, men problemerne er stadig uløste.

Der er grund til at tro, at årsagen i lige så høj grad skal findes i forvaltningen som hos politikerne. Dette baserer vi på erfaringerne fra Indre By Lokaludvalg, hvor Arkitekturoprøret har været repræsenteret de seneste otte år. Lokaludvalgene har kostet kommunen ca 500 millioner kr i den tid, men det er svært at se, at der er kommet synlige resultater af det ganske betydelige arbejde, som Indre By Lokaludvalg har udført.

Teknik- og Miljøforvaltningen (som nu har skiftet navn til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen) har vist ringe forståelse for så godt som ethvert forslag (eller bare kommentarer) fra udvalget, når det drejer sig om bybevaring og bedre nye bymiljøer. Den har ageret elitært, grænsende til det arrogante. Eliten har det med at mene, at den er klogere end flertallet, og mon ikke det gælder for forvaltningen? Den indrømmer aldrig sine fejl.

Kommunen stadig ikke har gjort noget for at leve op til sit ansvar for at forvalte Danmarks vigtigste kulturarv: Københavns enestående bymiljøer. Ingen dansk kommune har en større arv at forvalte. Derfor har kommunen også et særligt ansvar. Udviklingen har vist, at kommunen ikke magter sin opgave. Der er stadig ingen bevarende lokalplaner til at beskytte byen mod nedrivninger og utilpasset nybyggeri. Det til trods for, at den forrige plan fra 2019 bestemte, at der skulle udarbejdes lokalplaner for Indre By og Christianshavn. Forvaltningen foretog sig intet. I den nye kommuneplan 2024 er ordlyden om lokalplaner forsvundet. Lokaludvalget havde foreslået en lille ændring i kommuneplanen, så flere klasser af bevaringsværdige bygninger kunne beskyttes med nedrivningsforbud. Ikke engang det kom med i den nye kommuneplan.

Resultatet er åbenbart: nedrivningen af bevaringsværdige huse fortsætter. Nu er turen kommet til Paladsteatret.

Politikerne lægger vægt på borgerinddragelse. Men forvaltningen synes ikke at være begejstret for indblanding fra borgerne. Man lancerede kampagnen ”Byens Sjæl”, men da Palads vandt, glemte man hurtigt alt om den. Man har en klimapolitik og bruger enorme summer på affaldssortering, men samtidig tillader man nedrivninger og byggeri, som sandsynligvis koster langt mere i klimaregnskabet, end sorteringen kan indtjene. Man gennemførte projektet ”Arkitekturhovedstad 2023” og lavede efterfølgende notatet ”Opsamling på Arkitekturhovedstad 2023”, som ikke overraskende konkluderede, at projektet var en stor succes. Indre By Lokaludvalg konkluderede imidlertid, at den gode mulighed for at komme i dialog med Københavns borgere – som har erfaringer fra livet i byen – blev forpasset, fordi tilgangen var belærende i stedet for lyttende. Denne kritik gjorde intet indtryk på forvaltningen. Den mente at have gjort det rigtige, og borgernes mening kunne ikke bekymre den. Forvaltningen afviste lokaludvalgets ønske om dialog i et møde.

Kras kritik af Arkitekturhovedstad 2023. Politiken Byrummonitor d. 13/9-2024. – Arkitekturoprøret

I nedrivningssagerne om Esplanaden 30 og Bredgade 74A havde lokaludvalget protesteret og i bydelsplanen fremsat ønsker til det nye byggeri. Men forvaltningen godkendte byggerierne uden at inddrage lokaludvalget. Lokaludvalget har selv søgt dialog med de to bygherrer for at sikre mere hensynsfuldt byggeri. Men eftersom forvaltningen ikke tillægger lokaludvalget nogen betydning, har bygherrerne heller ikke grund til at gøre det. I sagen om Designmuseets nedrivning i Bredgade 74A begik forvaltningen den ene fejl efter den anden. Arkitekturoprøret påpegede fejlene, men hverken forvaltningen eller udvalget ville lytte.

Det enorme byggeri langs byens havn vil gå over i historien som en af de største fejltagelser nogensinde. Enestående muligheder for at skabe nye byrum til gavn for alle byens borgere og gæster (herunder turister) blev forspildt. Vi fik trist forstadsbyggeri. Intet havde man lært af fiaskoerne fra Ørestaden og Grønttorvet.

Og ikke nok med det: Man fortsætter bevidstløst i samme spor; planerne for Jernbanebyen og Kløverparken kunne dårligt være ringere. Og hvordan kan nogen mene, at det nye hus på Østerbrogade 190 passer til den fine gade? Som følge af Forvaltningens elitære adfærd er det næppe gået op for den, at den brede befolkning er fortvivlet over kassebyggeriet.

Se resultaterne af de tidligere års afstemninger her.