Traditionen tro afholdt vi vores tre årlige afstemninger i februar efter at have modtaget nomineringer af kandidater i januar. Resultaterne af årets og de tidligere afstemninger kan ses her: Tidligere vindere af Arkitekturoprørets afstemninger – Arkitekturoprøret
Dette års afstemning begynder nu. Send gerne forslag til kandidater til arkitekturoproeret@gmail.com
Vi tabte kampene for at redde Esplanaden 30 og Bredgade 74A. Men vi har i samarbejde med Indre By Lokaludvalg i København fortsat indsatsen for at påvirke de nye byggerier. På Esplanaden skal der bygges et kasseformet hus, og vi har søgt at påvirke bygherren til at lave en lille taghældning. I Bredgade har vi søgt dialog med Designmuseet for at ændre de alt for store karnapper og få sat sprosser i vinduerne. På trods af, at Indre By Lokaludvalg havde gjort indsigelser mod nedrivningerne og havde fremsat ønsker til de nye byggerier, valgte kommunens Teknik- og Miljøforvaltning at godkende projekterne uden at give udvalget mulighed for at kommentere.
Der kom rekordmange indsigelser mod planen for Paladsteatret. Hvis Københavns Kommune vælger at se bort fra dem, bør den holde op med at tale om borgerinddragelse. Vi frygter, at den foreliggende plan bliver for dyr at realisere, og at det ender med et moderne byggeri uden bevarelse af de eksisterende mure. Se vores indsigelser her.
Kulturministeriets nye arkitekturpolitik blev ikke det, som vi havde håbet og arbejdet for. Man udelod det vigtigste. Se nærmere her:
Jep Loft: Ekspertgruppen for en ny arkitekturpolitik var forkert sammensat fra starten
I september afholdt vi i samarbejde med Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse et debatarrangement med deltagelse fra samtlige partier i Borgerrepræsentationen. Se nærmere her.
Arkitekturoprøret har i flere medier deltaget i debatten om de høje boligpriser i København. Vores analyse af problemet adskiller sig markant fra alt, hvad der ellers har været fremført. Desværre har ingen taget vores argumentation op til behandling. Se f.x. her.
Arkitekturoprøret har i de seneste fire år været repræsenteret i Indre By Lokaludvalg i Københavns Kommune. Der afholdes valg til lokaludvalget som en digital afstemning, der er åben i to uger i slutningen af februar 2026. Vi genopstiller. Fristen for at melde sig som stemmeafgiver er mandag den 16. februar 2026 kl. 12.00. Kun foreninger kan stemme til valget. Foreningen skal have eksisteret minimum et år ved tilmelding, være aktiv i bydelen og have minimum 15 medlemmer ved tilmelding. Se nærmere her.
I 2025 har vi haft 20 indlæg i pressen. De kan ses her på hjemmesiden.
Derudover har vi har blandt andet beskæftiget os med nedenstående aktiviteter:
| Kommune | Sag | |
| Hele landet | Afstemning om værste byggeri 2024. Vinder: Sundkrogsgade, København | |
| Hele landet | Afstemning om bedste byggeri 2024. Vinder: Lille Nyhavn i Skanderborg og Havnekvarteret i Kerteminde | |
| Hele landet | Afstemning om dårligste myndighed til bybevaring i 2024. Vinder: Københavns Kommune |
|
| København | Møde med Pernille Rosenkrantz-Theil | |
| Randers | Henvendelse til kommunen om arkitekturpolitik og Flodbyen | |
| København | NREP – Esplanaden 30 – forslag til ændringer i byggeprojekt | |
| Viborg og København | Byggelovens §6D | |
| København | Designmuseet – Bredgade 74A – forslag til ændringer i byggeprojekt | |
| København | Jeudan – Kommunehospitalet | |
| Helsingør | Sommarivagrunden | |
| København | KAB og CF Møller – Sølund | |
| Nakskov | Henvendelse til Realdania om Havnegade 3-7 | |
| Hjørring | Nørretorv 2 – bevaring | |
| Aarhus | Nicolaj Bang – mulighed for debatmøde i Aarhus? | |
| København | Brev til forvaltningen om befolkningsprognoser | |
| København | Møde med den nye stadsarkitekt | |
| København | Pension Danmark | |
| København | Palads – brev til M. Eldrup | |
| Frederikssund | Kontakt til NPV om ny bydel i Vinge | |
| Silkeborg | Byggeri i Aagade 16 – fortolkning af kommuneplan | |
| Samsø | Toilet i Ballen | |
| Odense | Henvendelse fra DF | |
| København | Henvendelse fra SF | |
| Østerbro | Kontakt til lokaludvalg om Svanemøllen | |
| Helsingør | Åbning af Vestre Bæk i Hornbæk | |
| København | Debat sammen med Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse | |
| København | Borgermøde om byudvikling med Indre By Lokaludvalg | |
| Hele landet | Brev til Henrik Bang. Bygherreforeningen | |
| Hele landet | Brev til kulturministeren om arkitekturpolitikken | |
| Hele landet | Brev til Torben Modvig, Pension Danmark. | |
| København | Dialog med Pernille Rosenkrantz-Theil | |
| Hele landet | Brev til Mikkel Warming og Søren-Emil Schütt, KAB | |
| Aarhus | Brev til rektor Kristine Leth Juul, Aarch | |
| Hele landet | Brev til Nina Kovsted Helk, Realdania | |
| Hele landet | Brev til Alex Ahrendsen | |
| Glostrup | Brev til forvaltningen om byggeri på stationspladsen | |
| København | Tilbud om foredrag for TMF (afvist) | |
| København | Høringssvar om Palads | |
| Gentofte | Lokalplan for Lille Strandvej i Hellerup? | |
| Rudersdal | Vedbæk Stationsvej 12 – indsigelse mod nedrivning | |
| Hele landet | Kontakt til Europa Nostra om muligt samarbejde | |
| Amager | Kløverparken – brev til Skanska |