Weekendavisen bringer dette interview af Poul Pilgaard Johnsen med Arkitekturoprørets formand, Jep Loft:
Sagen kort: Føderale bygninger i USA skal i fremtiden som udgangspunkt opføres i »traditionel eller klassisk arkitektur.« Det har præsident Donald Trump bestemt i et dekret med titlen Making Federal Architecture Beautiful Again. Ifølge dekretet har nyopførte regeringsbygninger siden 1960erne været præget af modernistisk og brutalistisk arkitektur, som »indimellem imponerer arkitektur-eliten, men ikke det amerikanske folk, som bygningerne er tiltænkt at tjene.«
Ifølge flere medier er dekretet i høj grad udformet af den jura- og filosofiuddannede Justin Shubow, der siden 2011 har været leder af organisationen National Civic Art Society, som er indædt modstander af modernismen og kæmper for klassisk arkitektur.
– Jep Loft, du er formand for foreningen Arkitekturoprøret, som er en slags dansk pendant til National Civic Art Society. Synes du, det ville være fedt, hvis vi i Danmark fik sådan et regeringsdekret om, at offentlige bygninger som udgangspunkt bør opføres i traditionel eller klassisk arkitektur?
»Jeg tror ikke, det vil fungere i Danmark, og jeg er ikke sikker på, at det er den rigtige vej at gå. Jeg vil gerne have, at vi finder tilbage til den danske tradition, sådan som den udviklede sig gennem 4-500 år, og så brat stoppede ved Første Verdenskrig og blev afløst af modernismen. Siden da er der ikke noget, der hedder dansk byggetradition, men et dekret fra oven tror jeg ikke rigtig på. Det er arkitekterne og bygherrerne, der skal begynde at tænke på en ny måde. Men selvfølgelig føler jeg et slægtskab med Justin Shubow.«
– Hvordan slægtskab?
»Den kamp, som Shubow har kæmpet derovre, er cirka den samme kamp, som jeg har kæmpet siden 1975. Men jeg ønsker ikke, at statsministeren går ud og dekreterer, hvordan byggeri skal se ud. Jeg vil hellere have, at det kommer til at se ud på en hel masse forskellige måder.«
– Hvordan?
»Jeg kan vise dig nogle eksempler fra forskellige steder i Europa, hvor man i nyere tid er lykkedes med at bygge noget, der ligner engelsk arkitektur i England, fransk i Frankrig, norsk i Norge og islandsk i Island. Den evne og og vilje så jeg gerne, at vi fandt i Danmark igen. For hvis du viser mig et billede af et dansk hus fra 1890, så kan jeg sige, at det ligger i Danmark. Jeg aner måske ikke, hvad det er for et hus, og jeg aner ikke, hvad det er for en by, men jeg kan med 100 procent sikkerhed se, at det er et dansk hus og ikke svensk eller tysk. Men hvis du viser mig et billede af et hus, der er bygget i går, så aner jeg intet om, hvor det er. Den rodløshed og historieløshed i arkitekturen har været til stor skade, fordi den har medført umenneskeligt, uhyggeligt og utrygt byggeri. Der er meget tryggere at bo i en istandsat karré på Nørrebro, som blev bygget til fattige arbejderfamilier i 1890’erne, end i et modernistisk byggeri fra 1950erne eller ‘60erne ude på en mark. I den gamle karré er der stadig en gård, hvor børnene kan lege, og der er små gader og torve. Den slags kan folk godt lide, og derfor er priserne inde i København så høje. Du bor vel heller ikke selv i Brøndby Strand eller Ishøj?«
– Nej, på Frederiksberg.
»Ja, og tilsvarende kan vi roligt sige i dag, at det, der blev bygget på Vesterbro, Nørrebro og Østerbro, egentlig var hamrende godt i modsætning til modernismen, som teoretisk set lyder godt med lys og luft, men som ingen vil bo i, hvis de kan blive fri.«
– Jeg vender lige tilbage til slægtskabet med Justin Shubow…
»Ja, fordi han har kæmpet en tilsvarende kamp, og fordi han, som jeg, heller ikke er arkitektuddannet, og derfor ikke er blevet hjernevasket.«
– Hjernevasket?
»Ja, det bliver arkitekterne jo på deres uddannelse, men der er faktisk mange arkitekter, som er enige med os i Arkitekturoprøret. Mange, mange flere, end man skulle tro, og de siger alle det samme: Vi tør ikke stå frem, for så bliver vi ildeset blandt vores egne. Vi risikerer også, at kommunens arkitekter heller ikke kan lide os, og så får vi ikke længere noget arbejde i vores egen by. Nogle gange spørger de mig, om jeg ikke vil skrive et læserbrev til den lokale avis, fordi de ikke vil risikere at bringe deres egen tegnestue i bad standing ved at sige ligeud, at det modernistiske, der skal bygges, er skide grimt. Det tør de ikke.«
– Fordi man som arkitekt ikke må gå ind for det klassiske?
»Ja, eller det traditionelle, som jeg foretrækker at kalde det. Jeg vil helst ikke forbindes med vikingeborge og søjler og den slags, men mere med den danske byggetradition, som havde udviklet sig parallelt med alle de forskellige arkitektoniske retninger. Men så kommer modernismen, og så er det slut. Verdenskrigen ødelægger det hele, og Le Corbusier, Mies van der Rohe og hvad de ellers hedder smider alt ud med badevandet. Alle danske arkitekter rejser til Stockholm og ser den store udstilling i 1930 med Gunnar Asplund, og da de kommer hjem deroppefra, mener og bygger de alle sammen stort set det samme.«
– Hvorfor tror du, at det er en jurist og matematiker som dig i Danmark og en jurist og filosof i USA, der skal stå i spidsen for denne kamp i stedet for en arkitekt?
»Fordi sådan nogle som mig og Shubow kan ingen ødelægge, fordi vi ikke selv er i branchen. Til gengæld tror jeg slet ikke, vi vil have denne her snak om ti år, for der er ingen tvivl om, hvilken vej vinden blæser.«
– I Trumps dekret står der, at moderne arkitektur som brutalisme og dekonstruktivisme beundres af arkitektur-eliten, men ikke af det amerikanske folk. Er du enig med Trump i det?
»Ja i den forstand, at der har været en ensretning, hvor den modernistiske stilart har været fuldstændig dominerende, og den har været elitær og helt ligeglad med, hvad folk ønsker. Ifølge en stor norsk meningsmåling foretrækker 87 procent af befolkningen traditionelt byggeri frem for modernistisk. Prøv lige at forestille dig en bil-, tøj- eller møbelfabrikant, der sagde, at han er totalt ligeglad med, hvad brugerne vil have. Han ville jo gå konkurs i morgen!«